Sådan holdes der liv i amaryllis

I år har jeg købt en meget smuk amaryllis, som jeg ikke kan nænne at kassere, når julen er overstået. Den blev solgt som ”Edderkop-amaryllis” på grund af de lange, strittende kronblade. Den er ret dekorativ i sig selv, men her har jeg sat den i et gammelt kobberfad sammen med mosser, kogler, husløg og et par stikkende, lav-belagte grene fra en hvidtjørnebusk.

Amaryllis hører til slægten ridderstjerne (Hippeastrum). Planten kommer oprindelig fra Syd- og Mellemamerika og blomstrer der fra vinter- til forårsperioden. Inden blomstring har planten været i dvale.

Hvis jeg skal få den til at overleve og blomstre igen til næste år, så skal jeg efterligne dens naturlige vækstforhold.

Når den er afblomstret her efter jul, skal den samle næring til løget, og den har derfor behov for lys, vanding og gødning.  Jeg klipper blomsterstænglerne af, når de er visnet. Så pottes den om i en større potte, der kan rumme dens lange, tykke rødder. Fra marts måned vandes den ca. en gang om ugen, og samtidig får den flydende gødning. Jeg skal være opmærksom på, at bladene kan blive lange og vil lægge sig ned, hvis den ikke får lys nok, så det er med at finde et egnet sted til den.

I sommerperioden kan den stå et solrigt sted i haven eller i drivhuset. Omkring 1. september stopper jeg med at vande og gøde planten. Jeg skal huske at tage amaryllis ind inden den første frostnat, hvor den skal placeres tørt og køligt. Den behøver ingen lys, for så går den ind i en såkaldt ”hvileperiode”. Den varer 8 – 10 uger eller indtil en blomsterknop titter frem. Så fjernes de visne blade, der vandes og gødes og potten stilles lyst ved stuetemperatur.  

Det er dog ikke helt sikkert, at amaryllissen blomstrer præcis ved juletid. Jeg har flere gange forsøgt, og de fleste gange blomstrer den senere. Det gør ikke så meget, når det drejer sig om den knap så julede Edderkop-amaryllis.