(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Så længe der ikke er kommet sne og frost, er der endnu meget at lave derude i haven. Forleden var jeg i haven fra det blev lyst, til det blev mørkt. Det var en af de få dage i december, hvor solen tittede frem i et par minutter. Det var sådan en tilfredsstillelse at gå træt i seng med røde kinder og ømme lemmer efter endelig at have udført regulært havearbejde.

Lidt pauser blev det også til, for jeg skulle nødig være færdig med vinterens gøremål udenfor på en dag, for så er der ikke så meget at glæde sig til, når fridagene mellem jul og nytår skal fyldes ud med endnu flere gøremål, der gør en så glad i låget og godt tilpas. Sådan er det at være en havenisse af værste skuffe.

Når jeg er på havearbejde, følger hønsene mig trofast, for der kan jo dukke lidt guf op i form af orme, bænkebidere, gåsebillelarver og andet godt.

Staudefrø kræver kulde for at spire

Det klør gevaldigt i fingrene efter at komme i jorden, sådan har jeg det for tiden. Jeg trøster mig dog med, at nogle frø skal sås nu, for de kræver en kuldeperiode for at spire. Det gælder for de fleste staudefrø, men også for nogle to-årige f.eks. kvan og gyldenlak. Nu er det derfor et godt tidspunkt at så dem, hvor det er vinter. Egentlig er det oplagt at så staudefrø udenfor, så snart man får fingrene i dem. Især egne frø, der er høstet fra planter i haven, som kan sås med det samme, de er modne og høstet. Jeg såede kvan og pimpinelle i efteråret, for der var frøene modne, og de kan ikke holde spireevnen så længe. Kvanen spirede hurtigt efter såning og den er nu næsten klar til at blive priklet over i potter.

Man skal ikke forvente, at de staudefrø der sås nu, spirer lige med det samme, for de skal først gennemgå en proces med skiftende temperaturer. De kan godt tåle nedfrysning og optøning i flere omgange, hvis vinteren bliver kold, og når foråret kommer, så spirer de. Staudefrø er kodede sådan, at de ikke må spire i efteråret, hvor frøene ellers er modne til høst og det stadig er lunt, for så er der fare for, at den lille frøplante vil bukke under, når det bliver vinter.

Jeg har sået en masse staudefrø i potter med så- og priklejord. I år har jeg stillet dem i kolddrivhuset, hvor de er beskyttet mod for meget væde fra vinterens nedbør. Jeg plejer ellers at placere potterne i plastickasser med låg udenfor. På denne måde beskyttes de også mod for meget væde fra oven, der kan få frøene til at rådne. Der er boret huller i bunden og i låget, så vandet kan løbe fra, og der er udluftning, så der ikke samler sig for meget kondens.  

Eksempler på frø jeg har sået er: Purpursolhat, violfrøstjerne, kugletidsel, anisisop, stjerneskærm, rasleblomst, hampstokrose og spydverbena.

Her er kvan spiret, for den blev sået straks efter frøet var modent. Nu er småplanterne næsten klar til at blive priklet ud i småpotter.

Bedene blev gået efter for ukrudt

Da vi har haft et lunt og forholdsvis tørt efterår, er jorden endnu god at arbejde i. Hvis den er kold og våd, er det med at holde fingrene fra den, for så klasker jorden sammen og bliver kompakt.

Ukrudtet har det med at vokse, så snart man vender ryggen til, og jeg kunne forleden fylde to trillebører med græstotter, brændenælder, hønsetarm, ærenpris, korsknap, bellis og lav ranunkel. Det er godt at få det væk inden kampen starter mod vorterod, der titter frem i det spæde forår.

Det er også let at få øje på selvsåede træer som ask og hyld samt brombær og efeu, der breder sig fra hækken og ud i bedene.

Jeg fik også øje på pæonerne, som gerne må klippes ned nu, da det mindsker risikoen for, at de kan udgøre en smittekilde til svampeangreb i de nye skud. Pæonernes visne stilke giver heller ingen prydværdi for haven om vinteren. Ellers er min anbefaling, at der klippes så lidt ned som muligt, og i stedet nyde de smukke frøstande og græsaks om vinteren. De danner også bolig for insekterne og føde til fuglene.

Frøstande er dekorative og nyttige i bedene gennem vinteren. Men pæonerne klippes ned (den mørke klat til venstre i billedet), da det mindsker risikoen for, at de gamle blade og stængler kan udgøre en smittekilde til svampeangreb i de nye skud.

Aggressive planter blev fjernet fra bedene

Hvert år ved denne tid undrer jeg mig over, hvordan det kan lade sig gøre, at de lilla høstasters stadig formår at mase sig på og tager plads i bedene. Hvert år fjerner jeg dem, jeg kan se, men de bliver ved med at komme op, også midt i andre planter. Jeg måtte forleden grave en påskeklokke op og befri den for asters, og plante den tilbage i bedet igen. Det er ellers ikke noget, denne art bryder sig om, for den vil helst have fred, hvor den nu er plantet. Nu har den i hvert fald fred fra asters et stykke tid.

Den rosa høstanemone maser sig også på mellem roserne og andre sartere planter, der ikke så godt tåler konkurrencen. Det er også en tilbagevendende opgave at fjerne rødderne fra høstanemonen i et forsøg på at vinde kampen om pladsen. Men de dukker op igen og igen. Det samme gør hvid og gul fredløs, gyldenris og margueritter, der også måtte rykkes ud af deres vinterdvale.

Trillebøren er fyldt af høstasters, der er blevet fjernet fra to bede. Det er en aggressiv art, der ikke er til at få bugt med. Hver vinter graver jeg alle tydelige planter op, men må konstatere, at de kommer igen til næste år. Alle fuglehusene på gavlen af træhuset er tømt for redemateriale, og det skarpe øje kan se, at der er sat nye op. Så kan fuglene bare flytte ind.  

Buske blev beskåret

Et godt tidspunkt at beskære buske er, når de er i hvile. Det drejer sig både om bærbuske og prydbuske. I går beskar jeg en stor havehortensia (Hortensia paniculata grandiflora), der havde vokset sig alt for stor og var blevet noget ranglet og uharmonisk i væksten. Denne sort kan beskæres kraftigt og vil sætte blomster til sommer, for den blomstrer på første års skud.

Når det er vinter, kan man beskære buskene i haven. Her er resterne af en havehortensia, der er blevet kraftigt beskåret.

Bærbuske fik fjernet de ældste grene ved basis, samt de grene der lå hen ad jorden. Der skal nemlig lys og luft til de nye grene, der allerede viser sig sunde og gode.

Brombær og boysenbær blev viklet ud af espalieret, hvor de stængler, der har båret bær, blev skåret ned ved basis. De nye skud er nu bundet fint op og har således fået lys og luft til at danne næste års bær.

Brombær og boysenbær vokser på espalier og skal tyndes ud. De stængler, der har båret bær i år, skal klippes af helt nede ved jorden. Så kommer der lys og luft til de unge skud, der bærer til næste år.

Der luftes ud i drivhuset

Drivhuset er fyldt til bristepunktet med planter. De danner en masse fugt, der lægger sig omkring blade og stængler på planterne, og nogle af dem er begyndt at mugne. Jeg gik det hele efter med en saks, og klippede hist og her. Det bedste er, at der nu er stabile temperaturer på omkring 5 grader, så jeg lader døren til drivhuset stå åben både dag og nat, så der luftes ud. Sidste år havde vi ligeledes en lun vinter, hvor døren for det meste stod pivåben. De overvintrende planter stortrivedes derinde. Når det blev koldt, lukkede jeg døren og tændte for en varmekilde.

Fuglehusene blev tømt og nye hængt op

Det tager mig et minut at tømme et fuglehus for gammelt redemateriale, og ugevis for et ynglende fuglepar at bygge en rede. Jeg kom til at tænke på, om det ikke er spild, og at fuglene bare kan genbruge den fra sidste år. Sådan hænger det vist ikke sammen. Det er en del af ritualet, når fugle yngler, at der skal bygges rede. Jeg havde glemt at tømme et fuglehus sidste år, og der var ikke ret meget plads tilbage, for to reder var bygget oven på hinanden.

Men det er ikke den eneste grund til at fuglehusene tømmes. For at holde utøj ude er det vigtigt, at de bliver tømt inden ynglesæsonen begynder, ellers kan der komme så mange parasitter i kassen, at det går ud over fuglenes trivsel og helbred.

Det har jeg til gode til en anden gang

Der er stadig en masse at gøre i haven i den næste måneds tid. Jeg glæder mig til at bruge fridagene mellem jul og nytår, og alle de lyse timer, jeg har til rådighed gennem januar måned på at gå derude i haven og arbejde. Dette vil jeg glæde mig til at gøre i haven:

Beskære vinen i drivhuset inden nytår.

Hvis jorden ikke er for våd, vil jeg skrælle græsset af i forhaven og gøre klar til nye bede. Her skal der nemlig anlægges en hobbyhave. Hvad det er, vil jeg løfte sløret for i en kommende artikel. 

Klippe visne blade af juleroser og påskeklokker i januar måned, inden blomsterknopperne udvikler sig for meget. Klipper man dem ikke af, så kan planten angribes af bladpletsyge, der giver brune pletter på bladene.

Nogle frø er meget lang tid om at spire og udvikle sig til plante. Derfor vil jeg allerede i januar så klokkeranke, pelargonier samt chili og artiskok.

Blåregnen skal også have en vinterbeskæring, hvor de lange skud klippes tilbage, så der kun er tre – fire knopper tilbage. De vil blomstre til maj.

Hasselbuskene er blevet for store og trænger til at blive tyndet ud. Hassel kan fornyes ved at fjerne buskens ældste stammer helt nede ved jorden. Man kan også skære busken helt ned. Herefter kommer der en masse nye skud, der kan bruges som hasselkæppe til plantestativer, hegn og andet godt.

Viser vinteren sig at blive kold, så skal jeg huske at tømme regnvandsbeholderen, vandslangerne og lukke for vandet. Der er trukket vandrør ned til drivhuset, og det skal vi have tømt med en kompressor.

Sarte planter skal også dækkes med grangrene fra juletræet. Det er især et problem, hvis der sidst på vinteren opstår barfrost. Så udtørrer planterne, for solen får vandet til at fordampe, og planten kan ikke suge væde fra jorden, der er frossen. Jeg lægger et isolerende lag visne blade og kompost omkring roser, nyplantede træer og buske samt artiskokkerne i køkkenhaven. Grangrenene stikker jeg omkring, så det ikke blæser væk.

Omkring sarte krukkeplanter vikler jeg fiberdug og binder vintermåtter fast omkring krukken. Jeg har bl.a. en passionsblomst stående i en krukke udenfor, der på denne måde har overlevet selv ret hård frost.  

Øvrige gøremål i vinterhaven

Giv de overvintrende grøntsager en dyne i form af jorddække med blade, halm eller andet organisk materiale. Så klarer de en let frost, og man kan komme til dem og grave dem op. Det er f.eks. gulerødder, kartofler, rødbeder og pastinakker. Bliver det hård frost, og den går i jorden, så skal gulerødder, kartofler og rødbeder op. Pastinakker kan sammen med porrer og kål godt klare hård frost.

Grav lidt vintergækker op og pot dem for at drive dem frem, når man allermest trænger til det. Stil dem først køligt f.eks. i drivhuset, og dernæst ind i stuen.

Tøm tagrender for gamle blade. Sidste år glemte jeg det, og der voksede planter op af tagrenden på hønsehuset, kønt var det, men ikke så sundt for bygningen.

Forebyg gnaveskader på nyplantede træer og buske. Mus, harer og rådyr kan beskadige småtræer og buske på deres jagt efter føde om vinteren. Her gnaver de barken af, hvorfor man beskytter stammer og grene med f.eks. plasticspiraler eller kokosfiber,

Husk især vand til fuglene. I frostvejr er adgang til frisk vand mindst lige så vigtigt som foder. Fyld derfor fuglebadet op med lunkent vand mindst en gang om dagen.

Tjek jævnligt tilstanden hos georgineknoldene og andre knolde der måtte være til overvintring frostfrit. Hvis de viser tegn på mug og råd, skal de fjernes, inden smitten spreder sig.

Kig til æbler og andre grøntsager, der er gemt til vinteren. Blot et enkelt råddent æble kan inficere og ødelægge resten med svamp og råd.

december 30, 2020

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    juni 18 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    juni 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.