(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
2020 har været et usædvanligt år, og det har også sat sit præg på de grønne trends for haven.
Jeg har kigget i krystalkuglen og har fundet 7 stærke trends, der ikke er til at komme udenom. Mine bud er baseret på internationale undersøgelser og egne erfaringer fra mine mange besøg hos forskellige haveejere i 2020. Jeg oplever et stort sammenfald.
Mange finder tydeligvis inspiration på de sociale medier og bliver påvirket af trendsættere og de klimapolitiske strømninger, som vi alle er påvirket af. Det sætter sit tydelige aftryk på udviklingen. Men især en ting har haft enorm betydning for de grønne trends – det er den verdensomspændende nedlukning af samfund i forbindelse med Covid-19.
Hjemmet er i fokus
Nedlukningen og de forskellige restriktioner for socialt samvær har tvunget mange af os til at ændre vores vaner og dagligdag. Vi har brugt mere tid derhjemme, og det har i den grad fået os til at rette opmærksomheden på vores haver. For haven udvider det areal, vi frit og ubekymret kan bevæge os rundt på uden at være i smittefare. Mange har derfor indset, hvor dyrebare de udendørs rum i tilknytning til hjemmet er, og derfor har mange valgt at opgradere eller ændre dem, så de passer bedre til den situation man selv og familien står i.
Mange arbejder hjemmefra, og her giver haven en god adspredelse i løbet af dagen. Man kan flytte sig fra inde til ude, når der holdes pauser, eller man kan flytte arbejdspladsen udenfor i skyggen. Jeg har i løbet af sommeren rådgivet mange om design af skyggefulde, velindrettede terrasser, der kan bruges til hjemmekontor, når vejret er godt. Hjemmearbejdspladser bliver sikkert en permanent ordning for flere i fremtiden, hvorfor jeg forventer, at ”havearbejdspladser” vil vokse i popularitet i det kommende år.
Havearbejde hitter
Haven har derfor pludselig fået en mangesidet funktion. Før var den for det meste blot et rekreativt og afslappende sted at opholde sig. Nu skal haven også tilføre os psykisk og fysisk sundhed, adspredelse og aktivitet, når vi arbejder i haven med dyrkning af jorden, blomster og afgrøder.
Den mest markante grønne trend er derfor … ja, havearbejde.
Almindelige haveejere søger i større grad viden om dyrkning af haven fra både havebøger og de sociale medier. Et særlig populært emne er blomster, der skal være lette at dyrke og flotte i buketter. Blomsterbønderne, der producerer blomster og blomsterbuketter fra egen avl med salg for øje, har velmagtsdage i denne tid. I ind- og udland popper flere og flere blomsterbønder op og markedsfører sig med farvestrålende blogs og webshops, der inspirerer rigtig mange til selv at gå i gang med en lille hjemmeproduktion.
Flere går grundigt til værks og vil vide mere om det grundlæggende i havearbejdet såsom jord, gødning, skadedyr og sygdomme. Når jeg tegner haver for folk, er det derfor ikke længere kun designet, der har den største interesse. Nu er det hele pakken, hvor rådgivning om anlæg, pasning og pleje er lige så meget i fokus. For det er ikke længere kun anlæggelse af en smuk have, men også at arbejdet i den, der har fornyet interesse. Og det skal gøres helt rigtigt fra starten.
Dyrkning af egne grøntsager på lidt plads
I de perioder af 2020, hvor nedlukningen har været mest omfattende, har restauranter og cafeer været lukkede. Samtidig har der, nok mest markant i visse lande udenfor Europa, været en voksende bekymring for madmangel. Her har de endda oplevet, at folk har hamstret fødevarer i butikkerne. Måske er det denne bekymring, der er årsagen til, at flere og flere mennesker også herhjemme anlægger deres egen køkkenhave eller begynder at dyrke spiselige afgrøder på selv meget lidt plads. Opfindsomheden er stor, og man behøver ikke en stor have for at dyrke sine egne grøntsager.
Folk dyrker nu i større stil spiselige planter i krukker, i diverse containere, kummer og såmænd også på grønne vægge og hylder på altanen. Altaner og tagterrasser fyldes med frugttræer i ministørrelse, bærbuske, grøntsager og urter. Hver centimeter af jorden bliver dækket med spiseligt grønt. I stativer erstatter stangbønner og høje ærter de blomstrende slyngplanter. I et hjørne på altanen er en kartoffel lagt i en potte, fordi den kan give en hel grydefuld nye kartofler til en hel familie. I vindueskarme og i altankasser dyrkes urter, salater og spiselige blomster. I et solfyldt hjørne kan en enkelt tomatplante sået i en potte give masser af søde tomater sprængfyldt med smag og vitaminer. Det vil ikke være et helt ualmindeligt syn i 2021.
Selv i de små haver holder man sig ikke tilbage for at blande spiselige afgrøder ind mellem prydplanterne. Måske skiftes bunddækkende blomster ud med rabarber og skovjordbær.
Gartnerierne har forudset denne tendens længe, for der udvikles i stor stil nye rigt bærende sorter, f.eks. brombær og jordbær til ampler, dværgmorbærtræer og miniature æblebuske, der ikke fylder mere end ½ kvm. For planter der kan give stort udbytte på lidt plads vælges frem for andre. Nu kan alle være med.
Vi kan derfor forvente at se endnu mere til det i det kommende år, både i designs af haverum samt i efterspørgslen og udviklingen af afgrøder.
Tilbage til naturen
Coronaen har fået flere ud i det fri, og naturen dyrkes som aldrig før. Det er måske ikke en nyhed, at naturen og naturinspirerede haver er en trend. Men den er blevet meget mere udbredt som havestil, og vil uden tvivl blive forstærket i det kommende år.
Særligt den yngre generation af haveejere er meget mere interesseret i at anlægge haver, der er gode til dyrelivet. Bevidstheden om klimakrisen og tabet af biodiversitet er vokset enormt, og vi tager nu vores haver langt mere seriøst med hensyn til den vigtige rolle, haverne kan spille i klimakrisen.
Vores valg af beplantning udvikler sig hen mod at bruge mange flere ”vilde” planter og i Danmark hjemmehørende sorter, der er gode til bier, fugle, bestøvere, larver m.fl. Vi er dog endnu ikke helt parat til at kaste os helt ud i de vilde haver, hvor naturen råder fuldstændig. Men vi vælger planter med omhu, der har en større betydning end at være pæne.
Natur der inspirerer os i valg af planter til haven:
Fra skoven er det træer, der giver skyggefulde områder i haven, hvor man kan sætte sig med en bog, eller kigge op i træets krone og iagttage fuglelivet. Planter egnet til woodland som skovbund med bregner, kodriver, skovmærke, anemoner og bladplanter med smukke bladstrukturer, der blander sig med forårsblomstrende løgplanter. Slyngende planter, såsom kaprifolie, plantes på hegn og i buskadser, og vedbend må gerne indtage gamle udgåede træstammer, for her flytter fuglene og insekterne ind. Træstubbe, væltede træstammer og brændestabler indgår som designede elementer i haverne.
Fra engdrag er det urter, vilde planter og græsser der inspirerer. Vi efterligner det ved at lade områder af græsplænen stå uklippet og lader det, der nu gror der, vokse sig højt. Meget gerne med vilde blomster, der får lov at så sig selv.
Strandenge og golde områder efterlignes i såkaldte grushaver, hvor strandkål, vild timian, engelsk græs, bynke, valmuer og torskemund stortrives på en bund af grus og sandblandet jord.
Et frodigt, langstrakt landskab giver inspiration til store, imponerende staudebede, hvor urter som sødskærm, kvan og kørvel vokser side om side med hjortetrøst, røllike, prydgræsser og andre insektvenlige, blomstrende stauder, der plantes i store grupper – listen er lang.
Den dyrevenlige have
De, der seriøst er landet på den miljøbevidst hylde, indretter haven, så den også er et tilflugtssted for dyrene. Ikke alene skal der være føde og vand, men der skal også være plads til boliger og skjulesteder. Insekthoteller er populære som aldrig før, pindsvineboliger og redekasser til fuglene kan man få i mange flotte udformninger og stilarter.
Der bygges kvashegn og pakkes bunker af visne blade og smågrene til vinterhi for smådyr.
Hækkene omkring haven tjener ikke alene som rumadskillelse og skjul for småfuglene, de må også gerne være fyldt med bær som en vigtig fødekilde. Træerne vælges ud fra pollen- og nektarholdige blomster i foråret og bær, nødder og frugt til efteråret og vinteren, så der er et maddepot til dyrene.
Bæredygtig dyrkning af haven
Det er umuligt at lave en trendliste over haven i 2021 uden at tænke på bæredygtighed og miljøet. Denne tendens har været stigende i årevis, men er eskaleret det seneste år. Det er meget i tråd med, at flere og flere reagerer bekymrede på klimaændringer og insektdød, og mange vil gerne yde et bidrag i deres egen have for at modvirke dette.
Det handler om genbrug og at spare på ressourcerne, undgå spild og opbygge fælles ejerskab af maskiner og dyrt grej. Det gælder i haven, som på så mange andre områder i et moderne liv i et rigt samfund, hvis man fokuserer på bæredygtighed.
Der spares på vandet ved at samle det fra bygningers tage i regnvandsbeholdere eller vandreservoirer. Planteaffald ender på komposten og bliver til næringsrig humus, der indgår i havens cyklus.
Haveejere lægger større vægt på, hvilke produkter der bruges i haven, når der anskaffes nyt. Hvor kommer materialerne fra? Er de blevet transporteret hertil fra Langtbortistan, eller er de fremstillet lokalt? Er produktet produceret på en ressourcebesparende måde og under gode arbejdsvilkår for arbejderne?
Store haveredskaber, der sjældent bruges, deles med naboerne. Det vil ikke være ualmindeligt i fremtiden, at der i ejerforeninger eller boligområder oprettes fællesdepot med fælles indkøbt trailer, plæneklipper, havetraktor, mosteri, hækklipper etc.
Vi genbruger materialer som aldrig før. Drivhuse og udhuse bygges af gamle vinduer og byggematerialer. Gamle hårdtbrændte mursten anvendes som belægninger, brosten og natursten bruges til havestier og på terrasser. Mange gange blandes materialerne til fine mosaikker, der giver havernes belægning et interessant og unikt udtryk. Og det er blevet moderne.
Gamle havemøbler shines op, for det er smukt med ting, der har en historie. Gamle tagrender af god kvalitet, kummer, baljer og andre finurligheder omformes og anvendes til noget interessant. Vi er blevet meget mere bevidste om ikke at smide materialer væk og vil i stedet overveje, hvordan vi bedst kan reparere og genbruge dem på stedet, også for at mindske CO2-aftrykket i verden.
Og så er det helt yt at bruge sprøjtemidler i haven. Det belaster grundvandet, truer dyre- og insektbestanden, og vi er i større grad bekymret for, om sprøjtemidler gør os syge.
Børn involveres i havearbejdet
Havearbejde er ikke kun for voksne. I 2020 har børn og unge haft hjemme- eller fjernundervisning. Forældrene har søgt at få børnene udenfor i pauser fra skolearbejdet, og holde dem aktive som alternativ til computeren. Flere forældre har fået øjnene op for, at havearbejde, ud over de mange sundhedsmæssige fordele ved at være udenfor, giver mange sjove læringsmuligheder.
Jeg kan næsten ikke huske den have i 2020 som jeg har designet for børnefamilier, hvor forældrene ikke har nævnt, at de vil give deres børn en opvækst, hvor de bevidstgøres om betydningen af naturen og fremstilling af råvarer til madlavning. ”Hvis børnene dyrker grøntsagerne selv, så er de nok også mere tilbøjelige til at spise dem og få sunde madvaner”, var en bemærkning fra en far til et par 5- årige tvillinger. ”Hvis tvillingerne ved hvor ærterne kommer fra, så bliver de nok mere bevidste om sammenhæng mellem en god jord og sunde planter, der kan spises”.
Jeg må indrømme, at jeg selv meget gerne vil presse ekstra på for at disse trends for alvor sætter sig fast i vores forhold til haven og naturen i øvrigt. For jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil gøre os sundere og gladere, og så bliver verden et meget bedre sted at være for os alle i fremtiden.
