(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Med jævne mellemrum samler jeg læsernes spørgsmål sammen i en artikel.

Denne gang handler det om kaffegrums, etablering af blomstereng i haven, at plante slyngplanter tæt sammen, beskæring af påskeklokker og forspiring af lathyrus.

Hver gang jeg gennemgår læserhenvendelserne, er der altid spørgsmål til et bestemt emne – nemlig pasning og pleje af skærmliljer. Jeg troede ellers at dette emne var helt og aldeles udtømt for spørgsmål, men de bliver ved med at dukke op. Og hver gang er det lige en ny vinkel, som jeg ikke har berørt.

Jeg er ikke en mester i skærmliljer, men jeg bliver jo nødt til at sætte mig ind i alle detaljerne, når jeg nu skal give et kvalificeret svar. Derfor søger jeg viden på nettet, i bøger eller jeg ringer til en livline. Det gjorde jeg f.eks. da jeg skulle svare på et spørgsmål om vintersåning af ærteblomster.

Jeg er sådan indrettet, at jeg skal prøve ting af og se, om det virkelig også passer. For ikke alt hvad man hører eller læser holder i virkeligheden, i hvert fald ikke hos mig. Og sådan vil det måske også være, når læserne prøver at følge mine råd. Når man har med natur at gøre, så er der så mange parametre, der spiller ind, om man lykkes med dit og dat. Det er f.eks. vejret, jordens beskaffenhed, de klimatiske forhold, uheld, skjulte sygdomme, ”fummelfingrethed” og så meget andet. Derfor er mit bedste råd at prøve ting af, se om det lykkes. Men hold jer aldrig fra at spørge eller søge viden, for så er der noget at tage udgangspunkt i.

Kaffegrums under roserne

En læser havde hørt et sted fra, at kaffegrums er godt for roser. Han spurgte mig, om det virkelig kan passe.

Jeg har hørt og læst det samme, lige fra at kaffe er godt mod svampesygdomme og kan holde lus på afstand. Det er da et vidundermiddel, hvis det virkelig er sandt, og så kunne jeg næsten lave en forretning, med al den kaffe vi drikker her i huset. For tiden er vi 4 personer fordelt rundt i huset fordi der arbejdes hjemmefra eller studeres. Og det kræver kaffe – meget kaffe. Kaffegrumsen smider jeg ud under roserne, der står uden for køkkenet. Men det meste af det ryger på komposten. Kaffe er et organisk materiale, der indeholder næringsstoffer og andre gode mineraler, og det kan komposteres. Men det er også surt. Derfor smider jeg ikke store mængder kaffegrums direkte ud under roserne.

Historierne om, at kaffegrums holder lusene væk, tror jeg ikke helt på, for så skal der vist store mængder kaffegrums til. Og her mener jeg, at det bliver en forsuring af jorden under roserne, for roserne foretrækker en mere neutral jord.  Jeg kan se, at mine roser stortrives her omkring køkkenet. 

Så derfor er mit råd, strø gerne kaffegrums ud under roserne – men med måde. 

Etablering af en blomstereng

Jeg har fået et par spørgsmål til etablering af en blomstereng. De kom i forlængelse af min artikel om, at det er blevet en trend med vilde haver og at lade græsset gro.

En dame skrev, at alt for mange tror, at der er mindre arbejde i at holde en vild have, og f.eks. blot lade græsset stå uslået. For der vil hurtigt komme tidsler, vild brombær, mælkebøtter og brændenælder, der ikke er så charmerende at have for mange af, når nu drømmen er en eng med en fin balance mellem blomster og græsser. Så den trend er hun ikke hoppet på.

Det kræver både tid og kræfter, at anlægge en blomstereng. Man kan ikke nøjes med blot at lade græsset gro og så tro, at de fine, vilde blomster kommer af sig selv, og kun dem man gerne vil have.

De fleste haver har en fed og næringsrig jord, fordi de er blevet plejet og gødet i årevis. Mange haver ligger i et område, hvor jorden naturligt er fed og leret. Derfor klarer de planter sig bedst, som naturligt foretrækker en næringsrig og leret jord. Det er f.eks. brændenælder, tidsler og mælkebøtter.  

Uslået græs ser smukt ud i et stykke tid, men hen på sommeren vil det ligne hø, og klasker sammen i en regnbyge som et tykt vådt lag, der rådner.

Mange har de vilde enge som forbillede – dem, der ligger i næringsfattige områder såsom overdrev, strandenge og skovbryn. Vil man prøve at efterligne disse naturlige forhold, kræver det tid og stor arbejdsindsats. Der findes mange fine vejledninger på nettet om etablering af en vildeng, også hvis man prøver at anlægge enge med planter egnet til at gro på federe jorde.

Jeg vil her nøjes med tre kortfattede råd til anlæg af en eng på næringsfattig jord.

  1. Jorden skal udpines, så den ikke er så fed og næringsrig. Det øverste muldlag fjernes – minimum 10 – 15 cm.  Fordel et lige så tykt lag bakkegrus 0 – 8 mm.
  2. Tjek hvilke flerårige planter, der naturligt gror i området og indsaml evt. frø fra dem. Nogle frøfirmaer sælger vildengs-frøblandinger tilpasset de naturlige vækstområder. Så kend jordbund og klima, og vælg en blanding, der passer hertil. Følg vejledningen i jordbearbejdning inden der sås.
  3. Engen plejes ved at slå den minimum en gang om året med en le eller en maskine, der er velegnet til det. Det bedste tidspunkt er sidst på sommeren eller begyndelsen af efteråret. Alt afklip fjernes og smides på komposten. Ellers vil det ligge som klumper og rådne og lukke af for lyset, og så vil det nedbrydes og gøde jorden.

Slyngplanter der plantes side om side

En mand var optaget af, hvor tæt man kan plante slyngplanter, uden at de kvæler hinanden. Han havde sidste år plantet en vild brombær i haven – en med torne og altså ikke en af de tornløse forædlede sorter. Brombærbusken er endnu ikke ret stor, men når den bliver større, er det planen, at han vil plante en klematis sammen med den. Går det an, spørger han?

Samtidig ville han lige høre, om det vil begrænse udbyttet af et frugttræ, hvis der plantes en kaprifolie, der klatrer op i det.

Brombær er meget invasive, når det er den vilde sort. Den breder sig med rodskud, når den rigtigt får fat. Hvis den har konkurrence af klematis, kaprifolie eller andre planter, så skyder den bare ud et andet sted, eller breder sig ud i lyset, så den kan sætte bær. 

Jeg har selv klematis og tornløs brombær plantet sammen, og det fungerer godt. Begge slyngplanter formår at skabe den plads, de har brug for. De vokser i et espalier, der er bredt nok til dem begge, og der er stadig pænt stort udbytte af brombær. De klæder tilmed hinanden fint.

Kaprifolie er mere kompakt i væksten og kan hurtigt danne et tæt krat, som lyset ikke kan trænge igennem. Særligt de storbladede, stedsegrønne typer kan hurtigt blive en konkurrent for andre slyngplanter, f.eks. brombær. Til gengæld kan den godt vokse op i store frugttræer, så længe der er plads til, at træet også får udbytte af lyset, så der kan dannes fotosyntese. 

Gamle blade på juleroser

En dame spurgte mig, hvornår præcist jeg klipper bladene af juleroser og påskeklokker. Om det er bedst at gøre det nu i vinterperioden, eller om man skal vente til foråret. Hun vil helst vente, for de stedsegrønne blade er så fine og giver farve til haven om vinteren.  Hun mente også at bladene beskytter de små nye spirer, når det er rigtig koldt.

Jeg plejer altid at klippe alle blade af i februar. I år har jeg dog været lidt tidligere ude, fordi vinteren var mild, og de nye skud er på vej op. Begrundelsen for at klippe bladene af er at undgå, at de nye blade smittes, hvis de gamle er angrebet af bladpletsyge. Det kan tydeligt ses som sorte pletter på bladene.  Mange anbefaler, at man kun klipper angrebne blade af, for nye skud på planten kræver energi til at vokse, og det får den fra de grønne blade.

Jeg vælger nu altid at klippe alt af, for jeg har aldrig oplevet, at planterne ikke skyder og blomster overdådigt. De får plads, lys og luft uden de gamle blade, og skyder hurtigt op med smukke og friske skud.

Forspiring af lathyrus

En mand spurgte, om det nu også er rigtigt, at man allerede nu kan så sommerblomster, f.eks. ærteblomster.  Hvor skal de sås? Inde eller ude?

Jeg har læst det samme et sted, men har aldrig set resultatet af vintersåning af ærteblomster. Så jeg har kastet mig ud i det, og har sået et par potter og placeret dem nede i drivhuset.   

Jeg plejer at så ærteblomster i vindueskarmen i marts måned. Jeg fremmer spiringen ved at lægge frøene i blød natten over. De er lidt længe om at spire, men når de først er spiret, så går det stærkt. De får hurtigt lange skud, som jeg kniber, så de kan forgrene sig og derved får en bredere vækst.

Forklaringen på hvorfor at det er en fidus at så dem nu er, at så vil de give en tidligere blomstring, for lige så snart at den værste kulde er ovre, så er frøene på spring til at spire. De skulle åbenbart kunne tåle lave temperaturer, dog ikke hård frost, så skal man dække potten til.

Jeg glæder mig til at se resultatet, for det vil da være skønt med en længere blomstring af de smukke, duftende ærteblomster. Dog vil jeg have et reservelager sået i potter indenfor, for ærteblomster vil jeg ikke undvære.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    juni 18 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    juni 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.