(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det, der kendetegner tiden lige nu, er, at vi står på dørtrinnet til en ny havesæson. Her foregår havearbejdet oppe i hovedet, hvor drømmene får frit løb. Nogle af dem bliver nedfældet på et stykke papir i form af noter, to-do lister eller skitser over bede, der skal beplantes med nye blomster i matchende farver og former. Inspirationen hentes fra bladene, frøkataloger, de sociale medier samt hyldevis af bøger fyldt med smukke billeder og inspirerende vejledninger.

Den slags arbejde kaldes i populært sprog for ”Armchair gardening” – havearbejde fra lænestolen. Det er lige netop det, jeg har mest travlt med lige for tiden.

Frøkatalogerne granskes nøje

Jeg plejer at købe frø fra England, men det er besværliggjort i år på grund af Brexit. Mange engelske frøfirmaer sender ikke længere til kunder uden for Storbritannien på grund af toldreglerne. Man skulle være tidligt ude og bestille frø, inden de trådte ud af EU, men jeg var ikke hurtig nok på aftrækkeren. Til gengæld har jeg været på research og fundet flere danske og udenlandske frøfirmaer, der har et rigtig fint udvalg. Faktisk har jeg forkøbt mig som aldrig før, og nu står jeg med bunker af frøposer med sommerblomster til skærehaven, lækre grønsager og urter til køkkenhaven samt stauder, der skal sås nu, fordi de kræver kulde for at spire.

Der skal prioriteres skarpt, for jeg har ikke al den plads, som jeg kunne drømme om, selvom min have er stor.

Man må prioritere

Nogle blomsterfrø havde jeg succes med sidste år, og jeg vil fortsætte med at dyrke dem i år. Når jeg prioriterer, så har jeg tre kriterier, jeg går efter: De skal være smukke både i bed og buketter, de skal trives i min have med den jord og det klima, som nu engang er her. Og ikke mindst skal de kunne producere en hulens masse blomster på lidt plads.

Jeg havde stor succes med evighedsblomsterne, særligt retro udgaven Stor evighedsblomst Helichrysum bracteatum, der var så rigt ydende, og fyldte så meget, at jeg kan reducere rækkerne med dem. Så bliver der plads til noget nyt. I år har jeg derfor købt frø af papirsblomst Xeranthemum annuum, Rosenvinge Helipterum roseum og flere nuancer af hindebæger Limonium sinuatum . Etårige prydgræsser skal der også være plads til, for de tørres, gemmes til vinter og bruges i buketter, når vi allermest trænger til det.  Sidste år var jeg meget glad for fontænegræs og harehalegræs. I år har jeg suppleret med lidt grovere typer som kanariegræs Phalaris canariensis, ægte hirse Panicum miliaceum – Violaceum og egernhalegræs Hordeum jubatum. Sikke nogle buketter jeg kan lave, og så bliver der trængsel i tørrerummene. Det problem må jeg løse til den tid.

Tænk at man om sommeren kan dyrke blomster med henblik på forventningens glæde til vinter, hvor de for alvor udlever deres potentiale.

Så må det brede udvalg, jeg har af sorterne zinnia, morgenfrue, scabiose, sommerfloks og cosmos reduceres til færre farvenuancer og således vige pladsen for evighedsblomsterne, for de kan ikke tørres og bruges til buketter i vinteren, har jeg erfaret. Til gengæld skrues der lidt flere lathyrus ind, da de kan vokse i højden i plantestativer, blomstre overdådigt – når man altså får plukket nok af dem, og de giver mange blomster på lidt plads.

Det lyder næsten som om, at jeg har en lille have, hvor der ikke er plads til så meget. Mine prioriteringer kunne måske give inspiration til haveejere med begrænset plads og store drømme. For der er så uendelig mange blomster og fristelser, at man må træffe sine valg.

Haveplan over køkkenhavens sædskifte

Der er ingen tvivl om, at min store last er, at jeg er nem at friste. Man burde lave en plan over køkken- og skærehaven før man køber frø. Hos mig er det i omvendt rækkefølge. Først fristelser og indkøb og til sidst en plan.

Sidste år lagde jeg min køkkenhave om til dyrkning i højbede. Det har været en lettelse hvad angår vedligehold, da der nu er mere effektiv adskillelse mellem dyrkningsareal og stier, der nu er anlagt med stigrus.

Omlægningen gav mig udfordringer på anden vis, for der gik kuk i sædskiftet. Det øverste lag af jorden blev gravet af og blandet sammen i en bunke, hvorefter den kom retur til køkkenhaven i højbedene.  Det viste sig, at de skadedyr og sygdomme, der ophober sig i jorden, blev fordelt til alle bedene. I et sædskifte dyrker man afgrøder fra samme plantefamilie sammen. Planterne udskiller forskellige stoffer fra deres rødder, der ophobes i jorden, hvis de samme planter dyrkes det samme sted år efter år. Der vil således ske en opformering af sygdomme og skadedyr, da mange skadevoldere er tæt forbundet til de enkelte arter eller plantefamilier. Man må derfor ikke dyrke f.eks. planter fra skærmblomstfamilien i det samme bed år efter år. De skal rotere med andre planter af en anden familie i et cirkulært system. I en sædskifteplan deles køkkenhaven op i forskellige ”kvarterer” eller bede opdelt efter plantefamilier. Og det gik der kuk i sidste år, så jeg lykkedes ikke med spiselige planter og blomster fra skærmblomstfamilien – persille, dild, kørvel og koriander.

Jeg holder stædigt fast i sædskiftet og forventer, at jorden fungerer optimalt om nogle år. Heldigvis var der et område af køkkenhaven, nede bag drivhuset, hvor jorden ikke blev fjernet. Her har der aldrig vokset planter fra skærmblomstfamilien, så i år skal de sås her, og forhåbentlig give sunde og smukke urter og blomster med skærme, der tilmed er så gode til insekterne.

I en notesbog har jeg skrevet mine iagttagelser og overvejelser ned. Den tages frem når jeg dyrker ”armchair gardening”. Den let nussede plan over køkkenhavens sædskiftesystem lægges foran mig, når planen for i år tegnes på karduspapir og farvelægges med farveblyanter. Så kan man viske ud, ændre og tilføje i den og senere tage den med ud i haven, når der skal sås og prikles. Det pynter endda på planen, når beskidte fingre har sat sit aftryk fra det forgangne år, og således skrues der lidt op for haveglæden og forventningerne, når den som nu fiskes frem fra gemmerne.

Mine iagttagelser fra sidste års dyrkning i sædskifte i køkkenhaven er noteret ned i den lille notesbog. Noterne granskes nøje, inden jeg laver en ny plan.

Jeg vil lære noget nyt i år

Det er et sandt eventyr at begive sig ud i ukendt eller uopdyrket land. Sådan et eventyr kaster jeg mig ud i i år, for jeg vil blive klogere på såkaldt ”Gravel Gardening” – oversat til dansk ”dyrkning i grus”, hvilket i mine ører dog lyder mindre flatterende. Jeg vil blive klogere på og få erfaring med at dyrke have på mager og tør jordbund. Sådan en jord har jeg ikke i Troense, den er derimod fed og meget næringsrig. Så jeg skal have skabt nogle vækstbetingelser, der er velegnede til tørketålende planter med lavt næringsbehov.

Jeg er ellers tilhænger af, at man udvælger planter til sin have, der trives lige netop der, hvor man bor. Men af og til har jeg kunder, der bor i egne, hvor jorden er tør, næringsfattig og fyldt med sand, grus og sten. ”Det er en umulig jord at arbejde med og dyrke have i”- er en typisk bemærkning fra nogle af de haveejere, jeg har hjulpet med design og rådgivning.

Nu vil jeg drage egne erfaringer med at anlægge og dyrke planter på en tør og næringsfattig jord, så i år kaster jeg mig ud i at anlægge en meget lille grushave herhjemme på matriklen. Det bedst egnede sted er på vores solbeskinnede gårdsplads, der står bar hen med en belægning af perlesten ”Natur”. Nedenunder er der et tykt lag stabilgrus.  

Jeg vil selvfølgelig forberede mig godt på projektet og er ved at læse et par bøger, skrevet af en af mine engelske haveguruer Beth Chatto. Om nogen har hun viden og erfaring med ”Gravel gardening” og tørketålende planter. Hun bor i det tørre og sandede Østeengland, og har for mange år siden anlagt en grushave, hvor der tidligere var parkeringsplads. Den er ikke blevet vandet siden og fremstår i dag smuk og blomstrende, fordi der er valgt planter, der netop klarer disse forhold. Mange har prøvet at gøre hendes eksempel efter, også selvom grushaverne anlægges under helt andre jordbundstyper og klimatiske forhold.  

Jeg vil gøre forsøget, følge andres erfaringer og forskrifter og anlægge grushaven på min gårdsplads efter disse råd:

Riv perlestenene til side, og grav stabilgruset af i ca. en spadestiksdybde.

Bland 15 cm vasket grus med 15 cm næringsrig havejord og fordel det ud på arealet. Med havejorden får planterne et lille depot af næringsstoffer og dermed en god start på at kunne etablere sig på gårdspladsen. Gruset er med til at dræne overskydende vand væk i perioder med meget regn.

Planter velegnet til grushaver plantes med god afstand. Det er f.eks. krybende timian, russisk salvie, skabiose, kæmpeverbena, røllike, blåkant og spansk bakkestjerne.

Derefter kommer perlestenene tilbage og giver et fint og dekorativt bunddække. Samtidig holder de på fugten, så jorden nedenunder ikke tørrer ud i varme og tørre perioder. Kunstvanding bliver derved ikke nødvendigt.

Der går nok en sæson, før jeg tager min notesbog frem og noterer mine erfaringer ned. Måske bliver det en succes, måske en fiasko, men så kan man jo bare genetablere gårdspladsen, som den var, og fylde den op med krukker.  

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    juni 18 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    juni 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.