Forspiring af to-årige- og flerårige stauder

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

At så stauder kræver tålmodighed, og den skal man have, for de er generelt mere vanskelige at få til at lykkes med spiringen, end når man sår f.eks. sommerblomster, urter og grøntsager. De er langsommere til at spire end frø, man ofte er fortrolig med at dyrke, f.eks. sommerblomster.  Mange af dem spirer på mindre end en uge, mens mange stauder kan tage flere måneder om at spire. Nogle kan endda være i så dyb søvn, at de først vækkes til live efter et par år. Men dem har jeg for længst opgivet.

Nu skal man heller ikke miste modet, for så svært er det alligevel ikke. Blot man følger nogle gængse metoder og lærer sine frø at kende, så skal der nok blive rigeligt med stauder til at fylde bedene op og forære til naboer, familie og venner, der gerne er aftagere af de skønne stauder. 

Jeg har tidligere skrevet om at så stauder, der typisk kræver en kuldeperiode for at spire.  Jeg har nævnt forskellige sorter, der er lette at formere på, og dem der kræver en helt særlig behandling, og derved er ret svære at have med at gøre.

I denne artikel vil jeg tilgå emnet på en lidt anderledes måde. Jeg vil forenkle overblikket og opdele to-årige og flerårige stauder i tre grupper, som sås på forskellige tidspunkter for derved at opnå det bedste spiringsresultat.

De fleste kræver en kuldeperiode for at spire

De fleste stauder er såkaldte kuldekimere, der kræver en kuldeperiode for at spire. Mange sætter frø om sommeren og i efteråret. Når frøene modnes, vil de på et tidspunkt slippe planten og drysse ud på jorden i bedet, medmindre haveejeren når at klippe frøstandene af, enten for at gemme dem til forspiring på et senere tidspunkt, eller for at formindske ukontrolleret spredning af frøspirende stauder.

Mange af frøene er kodet til først at spire, når de har været gennem en kuldeperiode. For det kan være katastrofalt for de spæde planter, hvis de spirer om efteråret og går til i en vinter med frost og fugt. Frøene derimod elsker kulde, fugt og svingende temperaturer. På et tidspunkt, når foråret varmer jorden op, og vejret synes mere stabilt, så spirer de, for så kan de spæde planter vokse sig store.

Men der er flere typer kuldekrævende frø. Nogle spirer bedst ved stabile, lave temperaturer på omkring 5 – 10 grader. Andre skal stratificeres, dvs. at de skal udsættes for svingende temperaturer – varme, kulde, varme – mange gange af flere omgange. Derfor vil det være nærliggende, at de sås udenfor i efteråret, for så får de præcist som vores vejrlig udsætter dem for.

Frø der flittigt sår sig selv

I min egen have er det mest mellem trædesten på stierne og i kanten af bedene, at der dukker frøspirende stauder op. Ikke fordi jeg er grundig med at klippe frøstande af, men fordi jeg udlægger et tykt lag jordforbedring i form af komposteret hestemøg på alle staudebede. Det lukker for lyset i bedene, og hæmmer frøspirende planter i at komme op. Men ude i kanten og mellem trædestenene, er der ikke så tykt et lag kompost, og så spirer frøene her. Jeg kan efterhånden kende forskel på småplanterne, og graver dem op, prikler dem i potter for senere at plante dem ud andre steder i haven, når de har vokset sig store.

Derfor høster jeg kun frø af de stauder, jeg vil have mange af. Særligt de stauder, der ikke er langtidsholdbare, tager jeg frø af til forspiring. Det er f.eks. anisisop, violfrøstjerne, solhat, fingerbøl, mandstro og gyldenlak.  De kommer også op mellem trædesten og i kanten af bede, men ikke i den mængde jeg ønsker. De har stor reproduktionsevne via selvsåning, for ellers ville de uddø som art. Det er også nogle af de stauder, der virkelig er skønne, når de rent tilfældigt dukker op hist og her i bedene.

Mange af de langtidsholdbare stauder sår sig også flittigt, f.eks. flere slags storkenæb, stokroser, dagpragtstjerne, lupiner, trekantsblomst, sporebaldrian, margueritter, sommeranemoner og vortemælk. Dem går jeg som regel udenom, når jeg frøformerer. Men så kan der dukke nye sorter op på markedet i spændende farver, som jeg må forspire for at se, om de er så flotte i virkeligheden og ikke kun på billeder.

Derfor har jeg altid et højbed beregnet til at prikle nye sorter ud, så jeg kan teste udseende, størrelse og modstandsdygtighed mod sygdomme og skadedyr.   

Stauder der skal sås i efteråret

Mange stauder kan sås i løbet af efteråret og vinteren. Nogle frø skal sås i efteråret, fordi deres frø mister spireevnen straks efter at frøet er modnet. Naturligt vil de kaste frø og ligge der i jorden og vente på at spire. Men høster du frøene eller får du dem foræret af andre, så er det med at få dem sået i en hulens fart.  Ellers går frøene i dvale, og det er næsten umuligt at vække dem til live. De vil spire ret hurtigt og overvintre som småplanter. Det kan de sagtens tåle. Det er f.eks. dagpragtstjerne, sporebaldrian, kvan og lægebaldrian.

Jeg har også erfaring med, at frø med flyvefjer – kobjælde og anemoner i forskellige sorter – skal sås lige efter at frøene er modne.  Det betyder, at kobjælde og den tidligt blomstrende sommeranemone skal sås om sommeren. De er kodet til at sprede frøene langt fra moderplanten, for de flyver med vinden. De kommer så op rundt omkring i haven, ligesom mælkebøtter. Så det er med at fange de små uldtotter, når frøkapslerne brister.

Nogle frø er noget vanskelige at have med at gøre. Gasplantens frø mister også hurtigt spireevnen, og skal sås lige efter modning hen på sommeren. Det samme gælder for den skønne skærmplante pimpinelle. Så ligger de der i jorden lunt og godt i flere måneder, og skal lige have en kuldeperiode over vinteren med, før de spirer til foråret.

Stauder der skal sås om vinteren eller tidligt forår

Har man købt og byttet sig til frø eller gemt nogle fra efteråret, så er det en god idé at time ”store så-dag”. Rigtig mange stauder skal have kulde først og varme bagefter for at spire. Et godt tidspunkt at så dem på er i februar/marts måned.  

Om et par uger går jeg ”så amok” og sår purpur-fredløs, vild stokrose, kattehale, purpursolhat i forskellige nye sorter, hvid kugletidsel, torskemund i anderledes farver, hvide og blommefarvede purpur kongelys, orientalsk valmue, sølvfarvet mandstro, hvid rasleblomst og anderledes akelejer.

Der bliver trængsel i planteværkstedet, og jeg må nok se at få afsat endnu et højbed som plante-børnehave, når stauderne skal prikles ud.

Stauder der lykkes bedst med en forspiring i drivhuset i marts

Tommelfingerreglen om at stauder og de fleste to-årige skal have en kuldeperiode for at spire, holder ikke altid vand.

Når jeg sår første hold sommerblomster indenfor i en lun vindueskarm, så levner jeg altid plads til visse særligt populære stauder, der er stor efterspørgsel efter i mit plantesalg under Åben Have. Det er pragtkærte, der godt kan være lidt sarte i en hård vinter, natviol og fingerbøl, der er ret kortlivede, staudehør, kugletidsel og ridderspore, der er bedøvende ligeglade med svingende temperaturer. Kommer frøene i jorden, og holdes den fugtig, så skal de nok hurtigt spire.

Tips til såning af kuldekimere

1. Frøene sås i potter eller såbakker med et godt dræn i bunden, så vandet kan løbe fra. Der sås i en næringsfattig såjord beregnet til forspiring.
2. Frø stiller forskellige krav til, hvor dybt de skal sås. Nogle kræver lys for at spire, så de skal ikke dækkes til, men blot trykkes let ned i jordoverfladen, så de får jordkontakt. Det står ofte på frøposen, om frøene er lysspirende. Det er typisk de meget små frø, der er lysspirende. Er de ikke det, så dækkes de til med jord eller vermiculite.
3. Såjorden må ikke være pjaskvåd, for så er der risiko for, at frøene rådner. Man kan bruge en blomsterforstøver til at gøre overfladen let fugtig.
4. Husk at stikke planteskilte i hver potte. Jeg nævner det, for jeg glemmer det af og til, og så aner jeg ikke, hvad der kommer op. Husk at notere farve og sort hvis du har sået forskellige slags af samme art.
5. Potterne eller såbakker placeres på en bakke eller i plastickasser under et halvtag eller i et koldt skur. Husk at dække potterne med net f.eks. kyllingenet, så mus og fugle ikke kratter op i jorden og spreder frøene for alle vinde.
6. Se til potterne jævnligt, og fugt jorden, hvis den er tørret ud.
7. Man kan fremskynde spiringen efter 3 – 4 uger ved at stille potterne ind i varmen i huset eller i drivhuset.
8. Når det bliver lunt i vejret, spirer frøene. Så skal potterne stå lyst, dog ikke i direkte sollys, for så tørrer jorden i potten hurtigt ud.
9. Når småplanterne har fået to kimblade og er sæt blivende blade, prikles de ud i hver sin potte med næringsrig pottemuld. Her vokser de sig store og klar til at blive plantet ud i haven.
10. For at gøre det lidt mere forvirrende, så kan man så stauderne i rækker direkte i jorden i køkkenhaven. Så skal man stadig dække til med f.eks. fiberdug, så mus, katte og fugle ikke roder rundt i det. Hvis der er meget ukrudt i jorden, så kan det være svært at kende forskel på ukrudt og staudespirer. Det kræver et trænet øje.