(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Vinteren er slut, i morgen er det forår og lyset vender tilbage. Dagene tiltager med flere minutter i døgnet. Man kan høre det på fuglenes sang, og det sætter fut i planterne, så det af og til knager af saftspænding i buske og træer.

Det pibler op af jorden med spirer fra forårsblomstrende løg, stauder og urter, og ukrudtet begynder at vokse.  Vintergækker og erantis har været i gang siden sneen smeltede for en uge siden. Krokus, skilla og narcisser er begyndt at skyde, man kan næsten se dem gro dag for dag. Påskeklokkerne lå i februar og puttede sig under sneen, men rettede sine blomsterstængler op, så snart de blev befriet for kulde og sneens tyngende dyne.

Snart kan vi dufte jord, når den varmes op af solen. Så blomstrer anemonerne, hornviolerne, primulaer og martsvioler, og bedene får pludselig en masse farve.  

Foråret fylder også mig med spænding, for hvordan arter vejret sig? Får vi frost igen, der går i jorden, eller begynder temperaturen bare at stige i takt med at lyset tiltager? Tillader vejret, at jeg kan få afløb for min indestængte energi, så jeg kan kaste mig ud i at få realiseret alle mine ideer og projekter? Planer, tegninger og to-do lister ligger der på bordet og skriger på at blive vinget af.  Jeg kan ikke vente et minut længere.  

Jeg vil dele min to-do liste for marts måned med jer, vel vidende, at jeg nok ikke får vinget det hele af. Men så falder påskeferien heldigvis tidligt i år, og så skal jeg nok komme efter det.

Rydde op i haven efter vinteren

Når sneen smelter, så dukker der en masse ting op, som ikke ser så kønne ud. Fuglene har ikke spist de rådne æbler, jeg lagde ud til dem i den kolde tid sammen med alle de friske og fine. De ved, hvad der er bedst, selvom vinteren er streng og der er kamp om foderet. 

Æblerne skal rives sammen og smides på komposten. Der er også grene som blev rusket af træerne i en snestorm, haveredskaber, jeg ikke fik ind i tide, et par havehandsker, plasticposer og andet skrammel der har forvildet sig ind i haven på mystisk vis. Det ser så fint ud, når haven er ryddet op efter en lang vinter. Og så kan jeg komme i gang med forårets hyggelige sysler i haven.

Tage grene ind til drivning

Det første jeg gør, når vi når marts, er at klippe lidt grene ind til drivning. Det er en slags fejring af det spirende forår, og så er grenene så smukke at flette ind i buketter bundet af forårsblomstrende planter. Næsten alle grene er fine, men forsytia- og kirsebærgrene er så smukke i sig selv, når de blomstrer indenfor i stuen. 

Rød kornel i knop

Frigør artiskokker og andet for vinterdækket

I starten af marts frigør jeg artiskokker for vinterdækket. Der kan hurtigt danne sig råd ved rodhalsen, og så går de til. Det er ikke den hårde frost om vinteren, hvor de er vinterdækket, der er problemet for artiskokker, men fugten og væden i det spæde forår. De kan godt tåle lidt frost, men jeg har alligevel grangrene klar, hvis der kommer en periode med barfrost, og så dækkes de til igen.

Hold øje med barfrost

Barfrost kan være en udfordring i marts måned. Den opstår, når det er frostvejr, solen skinner samtidigt, og der ikke er et beskyttende lag sne, der ligger som en dyne hen over planterne. Når der er barfrost, udtørrer planterne, for solen får fugten fra plantens blade og stængler til at fordampe, og planten kan således ikke suge væde fra jorden, der er frossen. Derfor skal sarte planter beskyttes med grangrene og andet beskyttende, f.eks. et lag visne blade eller kompost, der dækker for plantens basis. Så kan man med held holde frosten væk fra jorden og planternes rødder. Visse roser og andre ikke så hårdføre planter er også sarte over for barfrost. Det fremgår ofte af det lille skilt, der følger med planterne, når man køber dem på planteskolen.

Klippe stauder ned og udlægge kompost

Først luges alle bede igennem for ukrudt. Der kan have sneget sig senegræs, vorterod, lav ranunkel, korsknap, hønsetarm og andet uønsket ukrudt ind i bedene.

Nogle steder har ukrudtet sneget sig ind i stauderne, f.eks. skvalderkål. Så løsnes jorden med en greb, og stauderne graves op og renses grundigt for skvalderkålsrødder, inden de igen plantes i jorden. I tiden efter holder jeg godt øje med, om der kommer spirer fra rødder, jeg ikke fik med. Så bliver de fjernet med det samme, inden de får for godt fat. Bedene er store, og der er mange af dem, så jeg har noget at holde øje med. Men jeg ved, hvor de udfordrende steder er, så der holdes ekstra øje.

De visne staudetoppe og græsser klippes ned, inden spirerne på de nye planter kommer for langt frem. De klippes i småstykker og fordeles i bedene. Så bliver de i løbet af vækstsæsonen omsat til næringsgivende kompost.

Jeg nåede ikke at klippe de gamle blade af alle juleroser og påskeklokker, så resten klipper jeg af og kører på genbrugsstationen. De kommer ikke i min egen kompost, for bladene kan være angrebet af svampe som gennem komposten kan smitte videre, når den lægges ud på bedene.

Der udlægges 5 cm jordforbedring i form af komposteret hestemøg på alle bedene. Det giver tilstrækkelig næring til hele vækstsæsonen, og det tilfører jorden humus, der gør den let og luftig. Og så lukker den for lys, så det mindsker ukrudtsfrøenes spiring.

Kanterne tages omkring bede

Der er ikke noget så smukt som når bedene er kantet, er renset for visne staudetoppe og der er udlagt kompost. Så er haven bare flot, for formerne i bedene og havens design træder tydeligt frem. Farver og strukturer hos løgplanter og tidlige stauder står knivskarpt mod den mørke jord.

Måske lyder det mærkeligt i andres ører, men jeg er vild med at kante bede. Særligt når skumringen nærmer sig, og man kan gå derude i selskab med solsorterne, der fløjter de smukkeste triller i trætoppene. Jeg bliver så glad i låget, at jeg nogle gange tager mig selv i at stemme i med ”Blackbird” af Beatles.

Jeg bruger en kantspade og en særlig teknik, der får det til at glide meget let og hurtigt fremad. Fidusen er, at man skaber en fjedervirkning mellem armene og fødderne på den måde, at man konstant hiver opad i skaftet på kantspaden uden at slippe grebet, og samtidig presse lidt hårdere med foden, så der kommer en fjedrende bevægelse. Lidt gakket teknik, men det virker! Med en greb løsnes tørven, og hvis græsset er vokset lidt ind i bedene, fjernes det let med hænderne. 

Så kuldekimere

Stauder og to-årige, der kræver en kortere kuldeperiode efterfulgt af en varmeperiode for at spire, sås udenfor i potter og såbakker, der placeres beskyttet under halvtag tildækket med kyllingenet, så fugle og katte ikke roder rundt i jorden og spreder frøene til alle sider. 

Forspire andet hold frø indendørs

Jeg kan godt lide at være tidligt i gang med såning af drivhusets og køkkenhavens afgrøder. Det samme gælder for sommerblomster, der sås indenfor i vindueskarmen. Jeg venter med at så til sidste halvdel af marts, for ellers bliver småplanterne lange og ranglede, da de strækker sig efter lyset. Jeg har vækstlys, der sættes op lige så snart at de første spirer viser sig. Hele min tegnestue er omdannet til væksthus, og ikke alle får lige meget lys. De frø der er længst om at udvikle sig sås først. Det er basilikum, persille, tomater og flere sommerblomster, såsom voksurt, zinnia, evighedsblomster, tobaksplanter, latyrus, rosenslynge og sommerfloks. 

Plante forårskrukkerne til

Krukkerne tages frem og gøres rene inden de bliver plantet til med hornvioler og løgplanter. Både stedmoderblomster og hornvioler kan tåle lidt frost, og de er så fine at plante sammen med f.eks. perlehyacinter, scilla, snepryd, krokus, våriris og tidlige narcisser. Hvis frosten vender tilbage for en kort bemærkning, så dækkes krukkerne til med fiberdug.

Hortensia, amerikansk syren og dværgsyrener har haft vinterresidens i et af køkkenhavens højbede. De skal nu graves op og plantes i ny, næringsrig pottejord i en krukke af passende størrelse. De stilles i drivhuset sammen med skærmliljerne for at fremme væksten, så de kan få en lang blomstringssæson.

Luge køkkenhaven og udlægge kompost

I køkkenhavens højbede er der rester fra sidste års planter, jeg ikke fik luget op i efteråret. Lidt ukrudt er også kommet til, og det meste af vinterdækket er spist af regnormene. Nu er kun de grovere plantedele tilbage, som jeg fjerner og lægger på komposten. Højbedene håndluges og dækkes med et godt lag halvomsat kompost. Det skal lægges ud minimum tre uger, før der sås. Til den tid vil den være godt omsat og delvis trukket ned i jorden af ormene. For når frosten går af jorden, så søger ormene opad til jordoverfladen, for de er sultne nu.

Marts måned sidste år, hvor køkkenhaven blev anlagt til højbede.

Der sættes rabarberklokker over rabarber

For at fremme lange rabarberstængler og høste tidlige rabarber, sættes der rabarberklokker over planterne. De lukker lyset ude, og så strækker stænglerne sig op mod lyset. Man kan også sætte spande over, der holdes fast med en sten på toppen, så de ikke flyver væk. Så kan der tidligt bages tærter og muffins med rabarber.  

Læg første hold kartofler

Sidst i marts lægger jeg de meget tidlige kartofler i jorden, såsom Solist, Hamlet og Frieslander. Senere i april kommer de middeltidlige og de sene kartofler i jorden.

Kartoflerne lægges når spirerne er ca. 1 cm. lange. Jeg vender dem, så den side af kartoflen der har flest spirer, vender opad. De tidlige kartofler lægges lige under jordoverfladen, hvor jorden er lun. Så hyppes de løbende, når de gror til.

Man kan fremme opvarmning af jorden ved at udlægge plastic på bedet et par uger før, kartoflerne lægges. Det vil hæve jordens temperatur, og få kartoflerne til at vokse hurtigere. Jeg plejer at kunne høste de første i slutningen af maj/starten af juni. Der er ikke noget så lækkert som ny-opgravede nye kartofler.

Jeg skal lege bi

Fersken-, abrikos-, og mandeltræet er de første, der springer ud – allerede i marts. Nogle gange er det i starten af marts måned, men det sker nok ikke i år med den hårde vinter vi har haft. Når blomsterne viser sig, så skal jeg ud med akvarelpenslen og lege bi. For insekterne er ikke nok aktive så tidligt, at bestøvningen er effektiv. Derfor hjælper jeg til.

ozedf

Sidst i marts sås de første afgrøder

Nogle afgrøder kan sås allerede sidst i marts måned. De behøver ikke en høj jordtemperatur og kan ovenikøbet klare lidt nattefrost. Måske holder de lige en pause med at vokse, men frøene tager ikke skade af det. Det er f.eks. hestebønne, rucula, spinat, persille og radise. Spinaten sår jeg i rækkerne mellem kartoglerne, lige efter at de er lagt i jorden.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.