(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske medies magasin Livsstil)
Her ved indgangen til foråret står spørgsmålene i kø fra læserne. Det ikke kun hos mig, hvor det kribler i fingrene for at komme i gang. Men usikkerheden på, om man er for tidligt ude på grund af risikoen for frost og sne, er stor.
Her besvares følgende spørgsmål:
- Kan man beskære buksbom nu?
- Hvor meget kulde kan skærmliljer klare?
- Kan primula være allergifremkaldende?
- Hvor længe skal man blive ved med at fodre fugle?
- Kan man plante krukker til nu?
- Hvilke afgrøder gå nemt i stok og hvorfor?
Marts er lunefuld, for det er ikke usandsynligt, at vi kan få vinterligt vejr igen. Har vi lige haft en periode med varme, så skyder planterne frem, og hos mig springer knopperne ud på de ikke hjemmehørende arter såsom fersken og mandeltræer. Er man for tidligt ude med beskæring af buske og roser, så kan ny-vækst fryse tilbage. Hvad kan man så lave uden risiko for at ens arbejde er spildt og i værste fald skadeligt.
Kan jeg klippe buksbom nu?
En mand beklagede sig over, at han havde været noget sjusket, da han sidste år i august klippede sine buksbomhække vind og skæve. Nu kan han næsten ikke holde ud at kigge på dem længere. Men han er usikker på, om marts er det rette tidspunkt at klippe dem, for han mener at have hørt, at man skal vente til sommer. Hans spørgsmål til mig lyder: Hvad sker der egentlig ved at klippe dem nu?
Der er mange meninger om, hvornår det er bedst at klippe buksbom første gang. For at holde f.eks. buksbomhække eller formklippede figurer fine og tætte, skal man klippe dem minimum et par gange i vækstsæsonen. Når de klippes, skyder de med ekstra friske skud fra vedet. De nye skud tåler dårligt frost, og derfor er det bedste tidspunkt at formklippe dem i perioden fra maj – når der ikke længere er risiko for frost – til start september og ikke senere på efteråret. For de nye skud, der vokser frem efter klipningen i efteråret, skal nå at hærde inden vinteren.
Hvor meget kulde kan skærmliljer klare
Mit drivhus blev sodet til af røg fra en petroleumsvarmer beregnet til drivhuset. Det har planterne ikke godt af. Da sneen smeltede og vi fik lunere vejr, tømte jeg derfor drivhuset for alt, smed bobleplasten på genbrugsstationen, for den var sort af sod, og gjorde det grundigt rent. Det var et stort arbejde, særligt at slæbe 25 store, tunge krukker med skærmliljer udenfor. Alle andre planter end skærmliljerne kom retur i det beskyttende miljø i drivhuset.
Jeg lagde et opslag op på Instagram med billeder af skærmliljerne, der nu står udenfor ubeskyttet mod frost. Det gav et væld af kommentarer og spørgsmål, om skærmliljerne kan tåle frost, hvis den vender tilbage, og i givet fald hvor meget frost kan de tåle?
Jeg vil starte med at sige, at der er forskel på sorter af skærmliljer. Nogle er mere hårdføre end andre, f.eks. agapanthus campanulatus, der er noget mindre end andre sorter, og visner ned om vinteren. Den skal dog dækkes med vintermåtter, da rødderne ikke tåler hård frost.
Den sort jeg har tåler som udgangspunkt ikke frost, hvis den er hård, og jorden fryser til is i krukken. Men den tåler en smule frost. Jeg har erfaret i denne vinter, hvor der også sneg sig frostgrader ind i drivhuset, at skærmliljerne klarede ned til 3-4 graders frost visse nætter, hvor varmeapparaterne ikke fungerede fordi de var gået ud. Det skal siges, at der ikke var vedvarende frost i drivhuset, så pottejorden nåede ikke at fryse til. De stedsegrønne blade klarede fint frostgraderne.
Udfordringen ved at lade krukkerne stå udenfor her i marts måned er, hvis jorden i krukken bliver fugtig og fryser til is. Så dør skærmliljerne. Jeg holder godt øje med vejrudsigten, og sniger temperaturen om natten sig ned omkring frysepunktet, så har jeg hundetæpper klar, som jeg pakker rundt om krukkerne med skærmliljer, så de er helt dækket. Kommer der længerevarende frostdage, så må jeg flytte alle 25 krukker ind i drivhuset igen og tænde for den nyindkøbte eldrevne drivhusvarmer.
Primula kan være allergifremkaldende
En dame gjorde mig opmærksom på, at primulaer kan være allergifremkaldende, især den smukke Bægerprimula (Primula obconica), som jeg ellers er så vild med, og ikke holder mig tilbage med at vise fotos af, når jeg indimellem er så heldig at få fingrene i dem.
Jeg undersøgte sagen, og det er ganske rigtigt. Primula indeholder stoffet primin. Dette stof er forholdsvis mange overfølsomme overfor. Koncentrationen af primin er størst i Bægerprimula. Det allergifremkaldende stof findes i små kirtelhår der er på både stængel, blade og blomster. Ved den mindste berøring knækker kirtelhårene og frigiver primin, som fremkalder eksem på den hud, det kommer i kontakt med. Men primin kan også overføres indirekte ved kontakt med genstande, der har været i berøring med planten, f.eks. bordplader og krukker m.v. Det kan også frigives spontant til luften omkring planten, altså uden berøring. Det betyder, at en primula-allergisk person ikke bør opholde sig i nærheden af bæger-primulaer, selv om de ikke berøres.
Men mange gartnerier, der dyrker Bægerprimula, er begyndt at forædle en sort uden primin. Planterne kan ikke skelnes fra de allergifremkaldende hvad angår blade og blomster. De dansk dyrkede er dels mærket med navnet “Touch me”, dels med en angivelse af, at det drejer sig om en ”allergi-venlig” plante. Jeg har købt Bægerprimula dyrket i udlandet, hvor de er mærket med “Primine free”. Så hold øje med mærket, når I er så heldige at falde over en bægerprimula, der skal med hjem.
Hvor længe bliver du ved med at fodre fugle
En ældre dame skrev til mig, at hun holder så meget af at sidde inde i stuen og kigge ud på fuglene, som hun flittigt fodrer. Hun ved godt, at der på et tidspunkt er nok foder derude i naturen til fuglene, og så er det jo egentlig en bjørnetjeneste hun gør ved at blive ved med at fodre. Hun spørger, hvornår jeg stopper med at fodre.
Jeg nyder ligesom den ældre dame at kigge ud på fuglelivet ved foderbrættet. Egentlig er det for vores egen skyld, og ikke så meget for fuglenes skyld, at man fodrer, siger mange ornitologer. Men det er en del af det at have en levende have, at der er et rigt fugleliv. Og jeg er overbevist om, at fodring, levesteder og skjul tiltrækker fugle i haven. Jeg har fuglekasser hængt op rundt omkring huset og træerne, så jeg fortsat kan følge fuglelivet gennem hele sommersæsonen også.
Når jorden ikke er dækket af frost, det begynder at spire, og insekterne kommer frem fra skjul, så stopper jeg med at fodre. Det er forskelligt, hvornår det sker. Typisk stopper jeg hen i marts måned, og det passer med det tidspunkt, hvor fuglene ikke længere har så travlt med at bygge reder.
Jeg har stadig æbler på depot og har lagt dem ud til solsorterne her i slutningen af februar. Men de er slet ikke så flittige til at komme og forsyne sig, som da der var sne og frost. Det tyder på, at der er ormeliv i jordoverfladen, og at biller og andet krible-krable liv nu er at finde i naturen. Så er det tiden at stoppe med fodringen.
Kan man virkelig plante krukkerne til nu?
En læser reagerede på min artikel i sidste uge, hvor jeg skrev at jeg planter krukkerne til med løgplanter og forårsblomster, bl.a. hornvioler. Hun ville ikke gå ud og bruge en masse penge på planter, der er fremavlet i drivhuse, og så opleve, at de går til i frostvejr, når krukkerne placeres udenfor i haven.
Jeg kan godt forstå hendes bekymring, for der er ikke noget så ærgerligt, som at se dyrt indkøbte planter klaske sammen efter en nat med frostgrader. Det er langt fra alle blomster, der kan tåle at blive plantet i krukker nu.
Mange af de forårsblomster man kan købe nu, er drevet kunstigt frem til ekstra tidlig blomstring indenfor i beskyttende væksthuse. Selvom forårsblomster som hornviol og primula er nogle af de hårdføre typer, så er det barsk for dem at flytte fra det beskyttede miljø i væksthusene og ud i en krukke i en kold marts – til tider med frostgrader. Men de fleste forårsplanter er dog af natur overraskende kuldestærke, og de er skabt til at kunne klare lidt nattefrost. Bliver den hård, skal de dog dækkes til eller flyttes til et uopvarmet drivhus eller en kølig udestue.
Nogle af de mest kuldestærke blandt blomsterløg er vibeæg, perlehyacinter, hyacinter, skilla, påskeliljer, krokus og våririsblå. Blandt forårsblomsterne kan hornvioler og stedmoderblomster klare frost. Det samme kan nogle sorter af primula, påskeklokker, blå anemoner, forglemmigej og bellis. De kan hænge slemt med hovedet efter en kold nat med minusgrader, men solen vil hurtigt få dem til at rette sig op igen. Under alle omstændigheder er det en god idé at placere krukkerne på en beskyttet plads i læ for stærk vind.
Hvilke afgrøder går nemt i stok?
En engageret læser opfordrede mig til at nævne i en af mine artikler, at selvom butikkerne sælger stikløg nu, så skal man vente med at lægge dem i jorden, for ellers går løgene i stok. Opfordringen er hermed fulgt, for hun har en pointe.
En del grøntsager kan gå i stok ved for tidlig udplantning eller såning, for kulden eller den korte dagslængde får planterne til at tro, at det er vinter, og at de allerede er på deres andet år, og derfor er klar til at gå i blomst. Det gælder f.eks. for stikløg, porrer, knoldselleri og rødbeder.
Man skal vente med at så eller udplante disse afgrøder, til jorden er lun og bekvem og når der ikke længere er udsigt til nattefrost. Det vil normalt være i starten af maj. Overraskes man alligevel af nattefrost, så kan man beskytte planterne med fiberdug.
