(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det kræver rum og ommøblering, når jeg skal skabe plads til alle så-bakkerne indenfor i huset. Det mest ideelle ville være, hvis alle husets vinduer vendte mod øst eller vest, for det er den bedste placering for de forspirende frø.

Det mest velegnede sted hos os er bag de store ruder i tegnestuen. Kønt er det ikke, når der fyldes op i to etager foran vinduet, for så-bakkerne dækkes til med plastic eller placeres i et minidrivhus, ligeledes af plastic. Hurtigt bliver her fugtigt og der lugter af jord. Senere lyses rummet op af et lilla skær fra vækstlys.

Men det skaber også så meget glæde at forspire sine egne planter. Hver morgen løfter jeg med spænding på plasticen for at se, om det spirer og gror dernede. Nogle frø er uendelig lang tid om at spire, og nogle gange mister jeg tålmodigheden og må kratte lidt op i jorden for at se, om der er liv dernede, eller om frøene er gået til. Det sker nemlig af og til at frøene rådner.

Jeg har erfaret, at hvis så-bakkerne står i et sydvendt vindue, så lykkes spiringen knap så godt. Det er ellers ærgerligt, for de fleste vindueskarme i vores hus vender enten mod syd eller nord. Mod syd vil de stå i direkte sol i mange timer, og det koger derinde under plasticen, og det kan få frøene til at rådne. Helt galt er det, hvis så-bakkerne står i en vindueskarm med radiator under. Så skal man holde godt øje. Stilles de derimod i et nordvendt vindue, så er der for lidt lys, når frøene er spiret frem, for så bliver de ranglede når de strækker sig efter lyset.

Der findes mange fine beholdere beregnet til at så i. Man kan hurtigt købe sig fattig i roottrainers, plugboxe og minidrivhuse i plastic. Man kan også nøjes med at rulle avispotter med en pot-maker, fylde dem med så-jord, og lægge en klar plasticpose henover.

Hvorfor alt det bøvl med at forspire?

Nogle frø har en meget lang udviklingstid fra såning til fuld udviklet plante, der f.eks. sætter blomst. Hvis frøene sås på friland, vil de ikke kunne nå at udvikle sig, for vores vækstsæson er ikke lang nok for en del planter på vores breddegrader, omend mange blomster, urter og grøntsager fint klarer at blive sået på friland. Det står som regel på bagsiden af frøposerne, om de skal forspires eller sås udenfor samt hvornår. Mange frø kan begge dele, men man forlænger vækstsæsonen ved at forspire. Jeg kan ikke forspire alt, for så skulle jeg have 100 meter østvendte vinduer, eller en hulens masse vækstlys sat op, og det har jeg ikke.

De første frø såede jeg allerede i januar, for de er meget længe om at spire og udvikle sig. Nu er de spiret og er godt i gang med at vokse sig store. Det er bl.a. chili, artiskok, auberginer og visse sommerblomster såsom klokkeranke, edderkoppeplante og tobaksblomster. Tobaksblomster vil egentlig godt kunne nå at blomstre, hvis de blev sået på friland, men det bliver så sent på sæsonen, at man næsten ikke kan nå at få den store fornøjelse af dem. Derfor handler forspiring indenfor også om at skabe nogle måneders længere dyrkningssæson og dermed et større udbytte af planterne.

I januar såede jeg chili, artiskok, klokkeranke og auberginer. Nu er de spiret frem. De har lang udviklingstid fra såning til blomst og frugt.

Såning på friland kræver, at jorden er bekvem

I det tidlige forår som nu, hvor vi er i midten af marts måned, er jorden i køkkenhaven endnu ikke ”bekvem”, dvs. at den er for kold, våd og kompakt til at de fleste frø vil kunne spire, eller i det hele taget overleve. Jeg har forsøgt, og må erfare, at for tidlig såning i køkkenhaven mislykkes på grund af vejret. Temperaturerne svinger; så er der frost, så er der varme, så bliver jorden lun, så køles den ned, så bliver det sjask regnvejr i dagevis. Frøene bliver forvirrede og går ofte til grunde, og så mister jeg minimum 3 uger af dyrkningssæsonen. Så der er intet at hente ved at så tidligere.

Når man forspirer indenfor i vindueskarmen, kommer man tidligt i gang. Når jorden flere uger senere endelig er bekvem med en stabil jordtemperatur, den er tørret lidt op, og der ikke længere er fare for nattefrost, så har man allerede småplanter, der kan plantes ud i køkkenhaven i maj måned, når faren for nattefrost er ovre. På den måde får man en længere blomstringssæson for blomsternes vedkommende, og en tidligere høst for grøntsagernes vedkommende, end man ellers ville have fået ved at så direkte i en kold jord.

Når småplanterne er store nok, prikles de ud i hver sin potte eller fordeles i næringsberiget pottejord i flamencokasser, og stilles ned i drivhuset. Der lægges fiberdug over i de første dage, og ellers kun hvis det bliver koldt.

Man kan endda lykkes med at dyrke lidt mere eksotiske planter, der ellers ikke vil kunne trives i Danmark, fordi de er særligt varmekrævende og samtidig kræver en lang vækstsæson. De fleste sorter af tomater, agurker, chili, peberfrugt, melon og andre mere specielle grøntsager skal forspires indenfor i vindueskarmen og plantes ud i drivhuset i maj – agurk og melon dog i starten af juni.

10 trin til at lykkes med forspiring:

  1. Brug en beholder, der kan tåle at have jord og væde i sig, og hvor der er dræn i bunden, så vandet kan løbe fra. Man kan sagtens genbruge emballage fra køkkenet; tomatbakker o.l. men husk at lave hul i bunden, hvis ikke der er det. Stil beholderne på en vandtæt bakke eller fad, så fugten ikke trækker ned i vindueskarmen. Mange minidrivhuse fås med små, opdelte rum, så frøene kan adskilles når der sås. Man skal være opmærksom på, at beholderen skal have en god dybde, der både kan rumme 2 – 3 cm jord og så der stadig er lidt plads op til kanten. Beholderne skal nemlig dækkes med plastic for at minimere fordampningen fra jordoverfladen. Det er nødvendigt med luft mellem jorden og plasticen, så småplanterne i kimstadiet ikke rører ved plastens underside, for det tager planterne skade af. Man kan prikke lidt huller i plasticen eller lufte ud en gang imellem, så der ikke bliver for varmt. Der findes mange forskellige præfabrikerede så-beholdere, f.eks. root-trainers eller plugin-bokse. De er smarte, for de skaber plads til, at hvert frø kan udvikle et stort rodsystem, der uforstyrret kan prikles om, når tid er. Men mindre kan også gøre det. Jeg ruller potter af gamle aviser med en pot-maker, når jeg sår frø til drivhusplanter eller større frø af f.eks. lathyrus, klokkeranke og artiskokker. Avispotten stilles i en dybere beholder, så der er luft op til plasticen.En nyere opfindelse er de såkaldte soil-blockers, der er et aggregat, der kan stanse jordblokke ud med et for-præget hul i midten til frøene. Det er smart, for man kan få dem i tre forskellige størrelser, der passer til forskellige størrelser frø. Man kan prikle hele blokken direkte ud i bedet eller over i en større potte, når tid er.
  2. Der sås i en god så-jord, der er fremstillet til formålet, og som er fri for sygdomme og ukrudtsfrø.  Så-jord indeholder ikke så meget gødning, og derfor er den ideel som vækstmedie for spirende frø. Pottemuld eller plantejord er alt for kraftig til at så i, da den indeholder meget kvælstof, der kan svide de spæde rødder.
  3. Så-jorden skal være fugtig og ikke sjask våd ved såningen. Det er en god idé at lade vandet trække lidt ind i så-jorden, inden man sår, og derefter tryk den let sammen, så jordoverfladen er jævn.
  4. Fordel frøene i et jævnt lag. De må ikke ligge for tæt, for så konkurrerer de små spirer om pladsen, og det er svært at skille dem fra hinanden uden at beskadige rødderne. Små bitte frø kan samles op med en fugtet træpind og derefter afsættes på jordoverfladen.
  5. Frøene dækkes med lidt så-jord. Tommelfingerreglen er, at frø skal dækkes svarende til 3 × frøets tykkelse. Enkelte frø er lysspirende, dvs. at de slet ikke skal dækkes til. Det er frø fra eksempelvis basilikum, selleri, tobaksblomster og valmuer. Der vandes let med en forstøver, så kun jordoverfladen fugtes. Det er med at styre vandingen, for hvis jorden er for våd, kvæler man de spirende frø. De skal have ilt for at udvikle sig. Overvanding er lige så slem som udtørring. Når de skal vandes efterfølgende, bør man ikke vande oveni så-jorden, men nedefra i den vandtætte bakke som beholderne står på. Så kan de suge vand i 20 minutter og den overskydende vand hældes fra.
  6. Husk at sætte planteskilte ved. Jeg taler af erfaring, for man kan ikke huske, hvad man har sået, og det er umuligt at skelne spirerne fra hinanden. Noter også gerne farve og sort, hvis det er blomster du har sået. For så kan du planlægge, hvor de skal plantes ud i køkkenhaven og designe sammensætninger af blomster, der vil klæde hinanden, og derfor skal stå side om side i et bed.  
  7. Efter såning skal så-bakken eller beholderen dækkes til med plastic, så jorden ikke tørrer ud. Har man købt minidrivhuse sættes låget på. Mindre potter kan man putte i en plasticpose. Så-bakkerne placeres lunt, for de fleste frø kræver en temperatur på 20 – 22 grader for at spire.
  8. Når frøene er spiret, skal man holde godt øje med småplanterne, for plasticen skal af, når kimplanterne endnu ikke har foldet sig helt ud. Så snart kimplanten begynder at skyde opad, går det stærkt, og så skal plasticen af. Nu er det vigtigt, at planterne kommer frem i lyset, og gerne i et sydvendt vindue. Der skal være den rette balance mellem lys og varme, for at udvikle kompakte planter, der ikke bliver lange og ranglede. Selv i sydvendt vindueskarm er der ikke tilstrækkeligt lys i marts måned i forhold til stuetemperaturen, så enten tilfører man tilskudslys, eller regulerer på temperaturen og flytter planterne til et køligt og lyst rum. 14 – 15 grader vil være ideelt.
  9. På et tidspunkt skal der tyndes ud i planterne, eller de skal prikles ud i potter, men først når rodsystemet er så robust, at planterne kan tåle at blive skilt fra hinanden. Et godt tidspunkt er, når planten har udviklet 2 – 3 bladpar, for så er rodsystemet også veludviklet. Jordblokkene lavet af soil-blockers og avispotterne har den fordel, at frøene kan blive stående i dem, når de plantes om i større potter. Derfor sår jeg altid f.eks. tomater og agurker i soil-blockers. Man skal lige huske, at når der prikles ud i potter, så fylder det meget mere. Så det er med at afpasse antallet af planter til det man faktisk har brug for. Jeg er først ved at lære det, men det er også fordi, at jeg ikke kan begrænse mig i forhold til udvalget af planter, jeg ønsker at have i min have.
  10. Når vi kommer hen til slutningen af april, flytter jeg de fleste frilandsplanter ned i drivhuset og dækker dem til med fiberdug, så planterne kan vænne sig til lyset og de svingende temperaturer. Drivhusplanter bliver indenfor indtil at de plantes ud i maj, når faren for nattefrost er ovre, og temperaturen i drivhuset ligger stabilt over 12 grader.

Eksempler på frø der forspires fra midten af marts:

Grøntsager: Drivhusplanter (Tomater, agurk og melon), Kålplanter (Grønkål, spidskål, toskansk kål, rosenkål), Krydderurter (Basilikum, timian og persille), Græskar, squash og Porrer

Sommerblomster: Levkøj, Lathyrus, Zinnia, Asters, Tagetes, Stolt kavaler, Tallerkensmækker, Sommerfloks, Håret solhat, Solsikker, Skabiose og evighedsblomster

Eksempler på grøntsagsfrø der forspires i april, fordi de skal plantes senere ud:

Grøntsager: Agurk, melon, græskar, squash og majs

Eksempler på frø, jeg sår direkte i bedene:

Grøntsager: Rodfrugter (Gulerødder, rødbeder, pastinak, radiser), Krydderurter (Kørvel, dild og koriander), Bælgfrugter (Ærter og bønner), Bladgrøntsager (Salat, spinat, amarant og rucula),

Sommerblomster: Morgenfruer, Jomfru i det grønne, Kornblomster, Prydgræsser, Valmuer, Kongekommen, Gulerodsblomst og Dusk salvie.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    juni 18 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    juni 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.