Udfordrende haveprojekter

Date
apr, 11, 2021

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Der er ingen tvivl om, at havefolk i disse Corona-tider kommer mere ud i haverne. Mange har fået øjnene op for haven som et rekreativt ekstra rum, hvor man kan dyrke blomster og spiselige afgrøder. Andre har fået mere tid hjemme og prioriterer at få gjort noget ved haveprojekter, der har ligget stille i nogle år.

Udfordringerne står i kø, har jeg erfaret, med de spørgsmål folk stiller mig, som de søger rådgivning til. Det er ikke altid åbenlyst, hvad man skal gøre, når f.eks. græsplænen er blevet inficeret med vilde brombær, der skyder op overalt, når man nu gerne vil have anlagt en vild have med blomstereng.  Eller når man gerne vil bevare en spektakulær udsigt og samtidig skærme mod en pivkold vestenvind.

Mange opholder sig mere hjemme og nogle har opdaget, at det gør naboen også. Og så føler man sig pludselig begloet. Naboen eller genboen kan frit kigge ind ad vinduerne til køkkenet eller stuen fra deres vinduer. Andre føler sig generet af, at der er frit indkig til deres aftenterrasse, hvor naboen kan se, hvad der er lagt på grillen og er hældt i glassene. ”Ikke fordi vi er uvenner, men vi vil altså gerne værne om privatlivets fred”.

Træer der giver læ mod åbent landskab

På en stille og lun sommeraften er det skønt at sidde på terrassen og nyde solnedgangen hos denne midtsjællandsk familie. Terrassen vender mod vest, og der er den mest fantastiske udsigt så langt øjet rækker ud over marker, enge og sø. Men når det blæser, blot en lille smule, så er det pivkoldt og ikke særlig hyggeligt at opholde sig ude på terrassen. Så søger familien om på den anden side af huset, hvor der er en hæk omkring en lille terrasse, men også en trafikeret vej lige uden for. Knap så hyggeligt må man sige.

Jeg fik et spørgsmål fra familien, som lød sådan her: ”Hvordan kan vi få mere læ på terrassen mod vest og stadig beholde den fine udsigt?”

Når det blæser, selvom det er lunt, så vil vind altid føles kølende. Det er derfor man ofte hører vejrprofeterne i TV tale om chill-faktor. Hvis f.eks. det blæser 10 meter i sekundet og der er 10 graders varme, så vil det føles som 2 grader. Derfor søger vi oftest læ, medmindre det er en hed sommerdag, hvor vinden skal køle os ned, og hvor en forfriskende brise er velkommen. I haven på Midtsjælland er det meget svært at forene fuld udsigt og læ. Her må man gå på kompromis, og det var det jeg fik overtalt familien til. Normalt vil man skulle plante levende hegn, der består af planter med forskellige højder, høje træer, mellemhøje buske og mindre træer samt lavere planter ved bunden, så der kan skabes læ.

Denne udfordring er jeg i øvrigt ofte stødt på under mine besøg i haver. Og jeg hører mig selv sige gang på gang, at en udsigt faktisk er kønnere, når man har træer og andet plantet tæt på, så landskabet sættes i relief. Derved trækker man udsigten ind i haven, når den brydes op, for så opstår der en forgrund i f.eks. haven, en mellemgrund, f.eks. hæk og træer, i grænsen mellem have og landskab samt baggrund som er udsigten.

Den midtsjællandske familie er så heldig at have en stor have omkranset af en bøgehæk i grænsen ud mod udsigten. Så jeg anbefalede, at de fjerner nogle planter i hækken og erstatter dem med høje og brede vindstærke træer, der plantes i en passende afstand. Det frie udsyn mellem træerne får blikket trukket mod en lille sø langt væk, en køn gård og et spektakulært skue over et engdrag med et kuperet terræn. Den øvrige udsigt bestod af flade marker og en vej som blev dækket af træernes kroner. Blandt de vindstærke træer med højde og en bred krone foreslog jeg småbladet lind og spidsløn.

Et bredkronet træ foran en storslået udsigt kan ikke alene give mere læ fordi det bryder vinden på sin vej hen over haven. Udsigten trækkes også ind i haven, fordi der er skabt et perspektiv. 

I den mest fremherskende vindside kunne man plante et tæt, levende hegn med beplantning i de nævnte tre etager.

Inde i haven kan man etablere flere mindre læ-givende områder, der ikke nødvendigvis vil give det spektakulære skue over landskabet, men steder man kan søge hen, når det blæser en tand for meget.

Foran den store terrasse ved huset plantes en hæk et stykke ude, i dette tilfælde ca. 8 meter, og med en højde, man kan kigge over. Den vil tage suset nede ved jorden. Mellem hæk og terrasse anlægges bede, hvori der plantes lavere buske, stauder og græsser samt mindre træer – dog med en højde, hvor man kan kigge under kronen, når man sidder en aften og nyder solnedgangen over landskabet. Herved er der skabt flere lag af beplantninger, der kan bryde vinden på sin vej hen over haven. Sjovt nok, så trækkes udsigten pludselig tæt på og ind i haven, fordi der er skabt et perspektiv.  

Skærme af for indkig fra nabo til flere sider

En anden familie bor midt inde i byen og er omgivet af naboer og genboer. Genboen har et hus i tre etager, og kan kigge lige ned på familiens terrasse, hvor de har tænkt sig at ligge og tage solbad eller slænge sig i loungemøblerne. Naboen til den ene side har et hus i et plan, men huset er til gengæld placeret lidt højere oppe, så de kan kigge lige ind af køkkenvinduet. Naboen til den anden side har et hus i tre etager, og det er placeret så tæt på skel, at de kan kigge lige ned på terrassen og se, hvad der er lagt på grillen eller skænket i glassene, når familien sidder på terrassen en sommeraften. De føler sig temmelig udsatte.

Mit råd var at vælge træer i en højde og med en kronebredde der kan lukke af for indkig, når træet har nået sin fulde højde. Og da der jo er forskel på, hvor vinduerne hos naboer og genbo sidder, og hvor langt fra familiens hus de er, så må man finde træer der passer ind, og som lige netop har den størrelse, der skærmer for indkig.

Jeg nævnte genboen, der bor på den nordvendte side af familiens hus, men hvor der er to forhaver og en vej mellem de to huse. Her foreslog jeg en navr, der er et stort og bredkronet træ med en tæt grenvækst, der også vil dække fint, når træet er uden blade.

Naboen, der kan kigge ind af køkkenvinduet, skærmes med en stedsegrøn busk. Her foreslog jeg taks, der kan beskæres, så den lige netop dækker og samtidig ikke bliver for stor og voldsom. Taksbusken skal være en integreret del af et fint bed med rustikke planter.

Naboen, hvis hus er i 3 etager og placeret tæt på skel, ligger mod vest. Derfor foreslog jeg, at der plantes et par høje tretorn med en afstand på 3 meter, så kronerne dækker for indkig. Tretorn har en høj og smal vækst med et fint løv, der lader aftenlyset trænge igennem. Løvet fungerer næsten som florlette gardiner.  Jeg anbefalede en gulbladet tretorn (Gleditsia triacanthos ”Sunburst”), der plantes i et langt smalt bed, der løber langs terrassen. I bunden plantes krydderurter, stauder og græsser som et smukt lilla/rosa tæppe. Træerne lader tilstrækkeligt lys trænge ned i bedet, hvor næsten alle planter vil stortrives.

Plæne fyldt med brombær

En ny sommerhusejer var fortvivlet, for hun kunne se, at hendes drøm om en vild blomstereng med uklippet græs ikke var lige om hjørnet. Det viste sig nemlig, at hele plænen omkring sommerhuset var fyldt med skud fra vilde brombær. Det så de ikke, da de købte sommerhuset, for der var græsset slået fint og tæt. Nu har de ladet det stå i efteråret og vinteren, og så dukker der stikkende brombærskud op alle vegne.  

Den er ikke så let, måtte jeg indrømme. For vilde brombær skyder med lange jordskud og vil blive ved med at dukke op, medmindre man endevender haven og får fjernet hver en rodstump. Det er næsten en umulig opgave. Der er to veje at gå. Den ene er at leve med en slået græsplæne, så brombærrene holdes nede og evt. på længere sigt udpines. Man kan så vælge et par områder, hvor der anlægges bede. Her skal de minutiøst fjerne græstørv, brombærskud og alle rødder. Så skal man lade bedene stå bare i en sæson og hver gang der kommer skud op, så fjernes de. Først til næste år kan man begynde at så. Her kan vælges en frøpakke med en vildengs blanding tilpasset den jord, der er på grunden, hvad enten den er sandet, sur eller mere leret og muldrig. Man kan også vælge at sammensætte bede med f.eks. hjemmehørende stauder og urter, som købes færdigudviklede fra gartnerier.  Det vil lette arbejdet med at luge mellem planterne, da de er placeret med lille afstand. Jeg vil nemlig ikke udelukke, at der kommer skud op fra brombær, som ikke er udpint på trods af, at plænen er klippet jævnligt.

Det andet forslag er at rense grunden op, dvs. fjerne tørv og rødder fra brombær. Dernæst dække hele området med sort plastic og lægge flis ovenpå, og så leve med det i minimum 2 år. Derefter kan man fjerne flis og plastic og lade jorden stå nøgen i et par måneder for at se, om der kommer skud fra brombær op. Først derefter sås en vildengsblanding. Jeg vil dog anbefale, at der omkring engen slås en bræmme på minimum 2 meter, der holder brombærrene nede. For de vil være i hegnet omkring grunden og vil med stor sikkerhed arbejde sig ind i haven igen.

Drømmen var en sommerhusgrund udlagt som vild have med blomstereng i stedet for en slået græsplæne. Men det viste sig, at det vilde brombærkrat der omgiver grunden, har sendt skud ud i hele græsplænen som næsten er umuligt at fjerne helt.

Ukrudt breder sig fra naboens grund

En mand sendte mig et billede af ukrudt der breder sig ind under hækken fra naboen. Det er en slags løgplante, som er svær at artsbestemme. De har prøvet at grave planterne op, men det viser sig at være umuligt, for det er svært at komme til for hækkens rødder. Løgplanterne har efterhånden overtaget en del af bedet op til hækken.

Jeg oplever rigtig mange haveejere, som vælger at placere bede op og ned ad hække og hegn til naboer. Bedene skubbes typisk ud til siden af haven og i midten er den store grønne græsplæne. Græsset vokser helt op til kanten af terrassen og danner lange totter ind mellem fliserne på terrassen. Det, der er kønnest, altså havens bede, er placeret i fjerneste hjørne, hvor man skal have en kikkert for at se, hvad der gror i dem. Det er som om at bedene er kommet i skammekrogen. Jeg kalder dem ”undskyld jeg er her – bede”. Og det var lige netop sådan et bed, at denne mand kæmpede som en gal med for at rydde det for naboens ubestemmelige løgplante.

Egentlig var jeg ikke så optaget af at skulle identificere løgplanten, men mere af at få manden til at nedlægge bedet omtrent 1 meter fra hækken og i stedet så græs. Det svarer til ca. to klippebredder med plæneklipperen og passende plads til at kunne komme til at klippe hæk. Så kan man udvide bedet ud mod haven, måske endda flytte det tættere på huset, og derved få mere fornøjelse af planterne. Plæneklipperen holder ukrudtet nede som sniger sig under hækken fra naboen. Så skal man ikke bruge al sin tid på at luge, men på at nyde haven i stedet.

Her ses et bed der er trukket minimum 1 meter ud fra hækken. Op mod hækken er der en græsbræmme der slås og derved holdes ukrudt fra hækken væk. Mange haveejere anlægger bede op ad hække ind til naboer og udfordres af ukrudt der breder sig fra naboens grund.

Hvis man vil have mindre end 6 sædskifter

En anden mand skrev til mig, fordi han havde læst min artikel om at dyrke køkkenhaven i et 6- årigt sædskifte. Han skrev: ”Jeg er netop ved at bygge 5 højbede. Hvordan kan jeg lave et godt sædskifte med kun 5 højbede? Der er ikke plads til et 6. højbed. Jeg læser altid dine artikler i avisen med stor interesse, og det var faktisk din artikel her, der inspirerede mig til at bygge højbedene. Men hvad kan jeg gøre med kun 5?

Jeg foreslog manden, at han kører med et 4- årigt sædskifte. Det kan sagtens lade sig gøre og man kan få fine grøntsager ud af det også. Så kan man have et ekstra højbed til f.eks. blomster, rabarber, flerårige krydderurter, jordbær etc.

Min køkkenhave dyrkes i et 6-årigt sædskifte. Har man mindre plads med færre højbede, kan man godt reducere sædskifte til et 4-årigt.

Et 4- årigt sædskifte kunne se sådan ud:

1. sædskifte er planter fra natskyggefamilien samt hestebønner

2. sædskifte er planter fra kålfamilien og ærteblomstfamilien

3. sædskifte er planter fra græskarfamilien, kurvblomst- og amarantfamilien

4. sædskifte er skærmplanter og løgfamilien.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Åben Have

    juni 18 @ 12:00 pm - 5:00 pm
  2. Åben Have

    juni 19 @ 10:00 am - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.