(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Hvis man betragter havearbejde som et kedeligt stykke arbejde, så er april en meget kedelig måned for haveejere. Men jeg tror nu, at de færreste haveentusiaster tænker sådan om havearbejde, medmindre der ligger en kæmpe opgave forude, hvor der skal luges skvalderkål, graves tørv af til nye bede eller andet fysisk hårdt arbejde. De fleste af os nyder heldigvis at gå derude i haven og gøre klar til en ny havesæson. Selv om april indtil videre har været bidende kold, og vi både har haft sne, nattefrost og haglbyger, så er der meget at tage fat på. Jorden er ved at være bekvem, græsset er begyndt at gro og ukrudtet kigger allerede frem.
Nu starter havesæsonen for alvor
I april starter havesæsonen nemlig for alvor, og det gælder om at time alle gøremål. Så det er bare med at komme i sving. Travlheden kan en gang imellem tage overhånd, så man glemmer at fryde sig over de små fremskridt, som at skuddene på stauder, roser og løgplanter vokser flere centimeter om dagen, og buske og træer så småt begynder at springe ud. Jeg tager af og til mig selv i at være så ivrig med at få vinget min to do-liste af, at jeg glemmer at nyde. I år skal det være anderledes, har jeg lovet mig selv.
Indenfor i vindueskarme, på borde og gulve står potter med småplanter af sommerblomster, grøntsager, urter og drivhusplanter. De strækker sig efter lys, og skæret fra vækstlamperne sender et grimt lyslilla skær ud over haven, når mørket falder på. Der lugter af jord i huset, og kønt er det bestemt ikke. Men jeg nyder at kigge til planterne og se dem vokse dag for dag. Forventningens glæde bliver bare større og større, især når småplanterne i forrige uge blev priklet over i potter for første gang. Nu begynder spirerne for alvor at skyde i vejret.
Jeg vil i denne artikel dele min to do-liste over gøremål i april. Husk på, at den kun er vejledende, og meget kan godt skubbes til maj, for vinteren har været lang og kold.
Roser og havens buske beskæres i april
Midt i april er den værste frost forhåbentlig overstået. Jeg kan se, at nye skud fra både roser, sommerfuglebuske, træagtig hortensia og mamelukærmebusk er begyndt at skyde, så nu kan de beskæres. Har man beskåret dem for tidligt, er der risiko for, at nye skud der udvikler sig efter beskæringen, bliver svedet af frosten. Mange har haft beskærersaksen fremme tidligere de seneste år, men det er også gået fint, fordi vi har haft milde vintre.
Jeg er nu meget glad for, at jeg konsekvent følger tommelfingerreglen, at man først skal beskære roser og andre buske på Dronning Margrethes fødselsdag. For det er aldrig til at forudsige aprilvejrets udvikling. I starten af marts var der lunt, men så kom kulden flyvende ind fra højre og satte alting i stå.
Roserne gødes samtidigt med beskæringen. De fik dog et lille drys økologisk rosengødning i slutningen af marts. Hvis vi får en tør periode i april, så vandes de også. Jeg har 5 ti-liters murerspande stående med et par småhuller boret nederst i siden, som jeg bruger til at vande roserne med. De stilles tæt hen ved rosens basis og fyldes med vand, hvor det lige så langsomt siver ud og langt ned i jorden. Når man dybdevander på denne måde, søger rosernes rødder nedad, og det giver langt mere robuste planter. Når roser tørster, er de ikke så modstandsdygtige overfor svampe og eksempelvis meldug. Langt nede i jorden er der masser af mineraler og næringsstoffer som roserne samtidig suger til sig.
Nu kan urter også klippes ned
Jeg plejer altid at klippe lavendlerne ned midt i april samtidig med roserne. Jeg klipper dem kun så langt ned, at der stadig er små blågrønne skud på stilkene, hvilket er ca. 15 cm over jorden.
Jeg klipper også andre urter ned såsom timian, sar, isop og salvie. Her gælder de samme regler som ved lavendel, nemlig at man kun lige skal kunne ane små grønne skud eller knopper på stænglerne.
I drivhuset har jeg pryd-salvie i krukker samt duftgeranier. De klippes også ned, så der stadig er synlige skud tilbage, og pottes om i frisk næringsberiget pottejord. Her var jeg lidt tidligt ude i starten af april, og jeg kan fra dag til dag registrere, at de små skud vokser frem i hujende hast. Der er sandelig kommet forårsstemning i drivhuset.
Skærmliljerne har været ude og inde som vinden blæser
I slutningen af februar blev jeg så træt af mit sod-tilsmudsede drivhus, at jeg tømte det for planter for at gøre detf rent. Vi havde også en lun periode, og i min naivitet eller dovenskab lod jeg skærmliljerne stå udenfor. For de er tunge at slæbe rundt på, og det kunne jo være, at vi ville være heldige med en lunere periode her op til foråret. Så kom nattefrosten, og den blev hård. Jeg lod alligevel skærmliljerne stå udenfor, men pakkede dem ind i hundetæpper for natten og tog dem så af igen om morgenen. Det var en gyser hver morgen at lette på tæppet og konstatere, at bladene klaskede sammen, især efter 14 dage i pivkoldt vintervejr. Så fik jeg dem slæbt ind i drivhuset igen, og straks begyndte nye blade at pible frem. De gamle blade blev grimme og frostskadede, så dem skal jeg snart have klippet af. Nu er skærmliljerne ude i det fri igen, for faren for hård nattefrost er nok overstået for denne gang, mon ikke?
Jeg har lært, at skærmliljer kan klare en del frost, uden at de dør. Men de skal dækkes ved den værste frost, og man skal kunne tåle, at bladene bliver grimme og skal pudses af. Jeg er dog spændt på at se, hvordan blomstringen bliver efter denne hårde behandling.
Der holdes øje med invasivt ukrudt
Skvalderkål, senegræs, vild ranunkel og korsknap har det med at brede sig visse steder i min have. Derfor holder jeg et skarpt øje med, om jeg fik alt med, da jeg lugede bedene igennem i marts måned i forbindelse med, at jeg udlagde kompost på alle havens bede. Når ukrudtet fjernes som spæde planter, så minimerer man at de breder sig yderligere.
Nogle steder lader jeg skvalderkålen vokse sig større, for de smager pragtfuld som spæde, og kan bruges som erstatning for spinat i lækre retter. De er tilmed sprængfyldte med vitaminer. I hækken får de lov at vokse sig store og blomstre, for de er så smukke og er gode insektplanter.
Forspirede planter prikles om
Jeg har allerede været i gang med at prikle forspirede planter om i næringsberiget pottejord. Rødderne kræver mere plads, og planten kræver mere næring for at udvikle sig til en kraftig plante, der kan klare at blive plantet ud i haven i maj eller juni måned.
Hvis det bliver lunere i vejret, så flytter jeg småplanterne ned i drivhuset i slutningen af april, hvor de kan vokse videre. De første dage i drivhuset dækkes planterne med fiberdug, så de både beskyttes mod den stærke sol og svingende temperaturer.
Sidste hold frø forspires
Nogle af køkkenhavens afgrøder er ret kuldefølsomme, og skal først plantes ud i enten køkkenhaven eller drivhuset i starten af juni måned. De tåler ikke temperaturer under 12 grader og f.eks. agurker skal helst have 15 grader og derover. Derfor forspires de lidt senere end andre planter, for ellers vil de nå at vokse sig for ranglede. Agurk, squash, græskar og meloner har en udviklingstid fra såning til udplantning på 6-7 uger, og det passer med, at de skal sås midt i april. Har man sået dem tidligere, så skal de stilles i husets køligste rum og have så meget lys som muligt, evt. med lys-tilskud fra kunstigt vækstlys. Så bliver de mere kompakte i væksten.
I slutningen af april sår jeg bønner og majs i flamingo-kasser i drivhuset. Jeg dækker dem til med fiberdug indtil de er kommet langt frem, og det er lunt både dag og nat. De prikles også ud i køkkenhaven i slutningen af maj eller start juni.
oznor
Sensommerblomstrende stauder deles
Når stauder vokser sig for store eller bliver bare i midten, så skal de deles. Stauder, som blomstrer i sensommeren, deles om foråret, og forårsblomstrende stauder deles i september. Nogle stauder blomstrer det meste af sommeren, f.eks. storkenæb, og de kan deles både forår og efterår.
Der er forskellige formål med deling af stauder. Nogle breder sig voldsomt med udløbere, som begrænses ved, at man graver hele stauden op og deler den i mindre stykker. Man kan også begrænse udløbere ved at korte dem af til den ønskede størrelse. Det gør jeg her i foråret med f.eks. hvid fredløs, duehoved, høstasters og høstanemoner.
Nogle stauder klarer ikke så godt at blive delt, fordi de har pælerod, hvorfra der vokser sideskud. Det drejer sig om eksempelvis akelejer og staudevalmuer. Dem frøformerer jeg på i stedet.
Vintergækker kan deles nu
Blomsterne på vintergækker er næsten visnet bort. Tilbage står de grønne blade, der også snart visner. Inden de helt forsvinder, kan de deles ved, at man graver hele klumpen af løg op. Man skal ikke blive overrasket over, at de kan ligge i lag oven på hinanden og ved siden af hinanden.
Jeg piller løgene fra hinanden og lægger dem tre og tre spredt rundt i havens bede, under hækken eller i græsplænen. Jeg er særlig ivrig efter at dele de fyldte og mere sjældne sorter. De flyttes op i bedene tæt på huset, så man kan nyde dem inde fra vinduerne og hurtigt smutte ud en kold vinterdag og plukke sig en buket.
Der nippes hoveder af løgplanter
Påskeliljerne står i fuldt flor og har gjort det længe. De tidligst udsprungne blomster er allerede ved at visne. Nogle tulipaner, f.eks. Purissima er særlig tidligt på færde og blomstrer nu side om side med kugleprimula, sene påskeliljer og pinseliljer.
Hver dag går jeg en runde i haven og nipper hovederne af dem for at optimere næringen til løget. Får de bare lov at stå, så går al energien til frøsætning, og det er jo ikke meningen, når man vil have kraftige løgplanter år efter år.
Ærter sås fra midten af april
Ærter sås fra midten af april under et dække af fiberdug. Ellers bliver ærtefrøene ædt af fasaner, duer og andre frække fugle. Når ærterne har spiret og er blevet ca. 10 cm. høje, fjernes fiberdugen, og der flettes et ærtehegn af bambusstokke.
I år har jeg skaffet frø fra særlig høje ærteplanter, der kan blive over 2 meter høje. Jo højere de kan blive, jo bedre er det, for så kan jeg dyrke mest muligt på mindst muligt areal. Derfor plantes disse høje sorter i jernstativer. Og så bliver der også plads til endnu flere sommerblomster, som jeg i år har gået helt amok i at forspire.
Andre gøremål i april:
- Spiseløg lægges i jorden i køkkenhaven. Hvis der er fare for stabil nattefrost, så vent hellere nogle dage, da der er risiko for, at løgene vil gå i stok ved for tidlig sætning. Kommer frosten alligevel snigende efter løgene er lagt, så dæk med fiberdug.
- Græsplænen rives igennem for mos. Nogle steder er plænen så overgroet med mos, at det er nødvendigt at køre den over med en vertikalskærer. Kedeligt arbejde, som trygt kan overlades til manden.
- Tomater, der har været til forspiring indenfor, plantes ud i drivhuset sidst i april. Hvis de er blevet lidt for ranglede, planter jeg dem dybere i jorden.
- Basilikum sås indenfor ved stuetemperatur til udplantning i drivhuset fra midten af maj
- De fleste grøntsager, etårige krydderurter og enkelte sommerblomster, som ikke har været til forspiring, sås direkte på friland i slutningen af april på grund af den kolde vinter. Tidligere år har jeg sået fra midten af april med stor succes. Men her var både jorden og luften meget lunere.
