Roserne skal have selskab

Date
maj, 03, 2021

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Roserne er lige blevet beskåret. Jeg måtte forsigtigt træde mellem de mange små spirer der pibler op af jorden, for at kunne komme til roserne. De står nemlig midt inde i staudebedene og er omgivet af en masse stauder, løgvækster og småbuske.

Man ser stadig mange steder, særligt i haver hos den ældre generation, at roser står helt alene i rene rosenbede med den mørke bare jord som bund. Der hakkes og luges sirligt under roserne, så der ikke er skyggen af ukrudt at se. ”Roserne skal nydes i al deres overdådige enkelhed” – hørte jeg engang en ældre dame sige. For da jeg foreslog hende at spare på kræfterne og i stedet plante jorden til nedenunder med smukke bunddækkende stauder, så rystede hun opgivende på hovedet og tænkte sit.

Men jeg holder nu stædigt fast i, at den bare jord skal dækkes med planter. Hvis ikke vi selv bestemmer, hvad der skal vokse under roserne, så spirer ukrudt og andet alligevel frem fra naturens gavmilde hånd. Sådan er naturen indrettet, og hvorfor ikke bruge den som rettesnor. Derfor vælger jeg at plante roser i staudebedene, der er dækket med planter det meste af året.

Roserne vokser side om side med andre planter i de store staudebede i Troensehaven. Her er rosa roser plantet i bedet med blomsterfarver i rosa nuancer. De to roser under det rødbladede ahorntræ er væk, for de fik svamp. Roser skal stå frit og solrigt, så deres blade hurtigt kan tørre efter regn. Det kan de ikke, hvis regnvand fra træernes krone drypper på dem længe efter en regnbyge.

Rosernes foretrukne vokseplads

Man lykkes bedst med at kombinere roser og stauder i et bed ved at tage udgangspunkt i rosernes foretrukne vokseplads, og så udvælge stauder, der stiller de samme krav. De fleste roser foretrækker en solrig placering. Jo mere lys de får, jo flere blomster sætter de, og jo flottere udvikler de sig som helhed. Der findes dog også roser, der klarer sig fint i halvskygge og enkelte endda i helskygge.

Roserne skal have luft omkring sig. Det nytter ikke noget, at de klemmes inde mellem andre planter, for de er følsomme overfor svampeangreb. Det opstår der, hvis deres blade ikke tørrer hurtigt nok efter en regnbyge. Derfor skal sol og vind kunne hjælpe til med at få dem tørret i en vis fart. Det nytter derfor ikke noget, at roserne vokser under høje træer eller mellem høje buske, der både giver skygge og drypper længe efter regnvejret er overstået, for så tager rosenbladene længere tid om at tørre. De skal altså have en åben plads i haven.

De fleste roser foretrækker en næringsrig muldjord og gerne til den lerede side. Ler holder godt på vandet i jorden, og roser må ikke tørre ud. Ler holder også godt på næringsstofferne, hvilket roser er storforbrugere af.

Når man skal vælge gode selskabsplanter til roser, så skal de også trives med en solrig og åben placering i haven og en fed næringsrig jord, der er lidt leret, så den holder på fugten i jorden. Heldigvis er der rigtig mange stauder og småbuske der trives under disse vilkår.

Her er buskrosen ”Oh wow” omgivet af lette stauder, der hverken tager lys eller luft fra dem. Det er natviol, storkenæb og riddersporer. I forgrunden af bedet vokser silkepæoner, der starter blomstringen, før roserne tager over.

Blomstring i hele sæsonen

Den smukkeste have er, når der er blomstring hele sæsonen – fra det tidlige forår til det sene efterår. Rosernes blomstringssæson starter typisk fra midten af juni. Enkelte har en tidlig blomstring fra slutningen af maj, men så varer den også kun i kort tid. Roser der tilhører Pimpinellifolia gruppen blomstrer ofte tidligt.  I min have vokser Frühlingsduft og Aicha, der allerede blomstrer fra slutningen af maj. Nogle er sommerblomstrende – men kun i få uger, såsom den utroligt smukke Alchymist. Andre remonterer med en mindre prangende blomstring i august. Men så er der mange af de engelske roser, der blomstrer uafbrudt fra juni til frost. Dem har jeg flest af i haven.

Rosernes blomstring topper i den sidste halvdel af juni, og her er haven så berusende smuk og duftende, for her topper også blomstringen hos de fleste stauder. Så kan man rigtig lege med farver og former og sammensætninger. Derfor har jeg plantet roser i alle havens staudebede, der er farvekoordinerede fra de lyse hvide og sart gule farver over de blålige og gule nuancer, til de rosa og lilla, afsluttende med de mørke purpur og varme farver.

I en afdeling af haven har jeg udvalgt roser efter farveintensitet og placeret dem på række op ad et hegn, fra de mørkeste røde til de lyseste rosa. Den samme effekt har jeg forsøgt at gentage med silkepæonerne, der står i det samme bed. De har en tidligere blomstring, der starter allerede i maj. 

Rosen ”Jubilee Celebration” vokser op ad hegnet sammen med klematis – Italiensk skovranke ”Ernest Markham”, der blomstrer fra juni til september. Farverne på blomsterne matcher så flot til hinanden og det passer med, at de blomstrer samtidigt.

Roser i selskab med stauder

Ofte foreslås lavendel som selskab til roserne. Den er også så fin og let i udtrykket med den blålilla farve, der passer til stort set alle roser. Og så elsker den en solrig placering.  Men den deler ikke rosens præference for en fed jordbund der holder på næring og vand. Den trives bedst, hvor jorden er mager og tør f.eks. i en sandet jord der drænes hurtigt efter regn. Lavendel vil mistrives i en fed, leret og fugtig jord.

Skal man vælge et alternativ til lavendel, så kunne det være staudesalvie eller blåkant, der findes i de fineste blå farver. Eller hvad med storkenæb, der både dækker jorden flot og har blomster i mange flotte nuancer. De høje sorter såsom den blå ”Rozanne” og den mørk-pink ”Patricia” er gode til at flette sig ind mellem rosens stilke uden dog at lukke for lys og luft.

Foran terrassen ses den gule rose ”Graham Thomas” der også har fået selskab af den blå længeblomstrende storkenæb ”Rozanne”. Den kan blive høj og er god til at væve sig ind mellem rosens grene.

Skal der være lidt højde på stauderne, uden at skygge eller helt dominere, så er riddersporer og fingerbøl med de høje, slanke spir et smukt makkerpar til roserne. De vil ikke skygge nævneværdigt, så rosen ikke får sol nok. Makedonsk blåhat og lægekvæsurt med de små runde blomster kan også flette sig så fint ind mellem rosens blomster. Især vil de klæde de gullige eller mørkepurpur farvede roser såsom ”Munstead” eller ”Rhapsody in blue”.

Er man en romantisk sjæl, så er den høje brudeslør eller violfrøstjerner yndige som brus mellem især de lys-rosa roser. Den lidt lavere sommerfugleblomst eller pragtkærte giver også et lettere modspil til rosernes ofte pompøse udtryk. Lette skærmblomster såsom røllike eller pimpinella kan også løfte udtrykket uden at dominere, og lader gerne roserne brilliere.

Silkepæoner, engstorkenæb og akelejer blomstrer allerede i maj og vil være dem, der dominerer i bedene, før roserne springer ud. Lodden løvefod er vældig fin i kanten af bedet og den lime-farvede blomst er ikke alene køn i selskab med andre blomstrende planter, den er også rigtig fin i buketter sammen med roser, næsten uanset hvilke nuancer de har.

I starten af sommeren begynder blomstringen hos purpurkongelys, stjerneskærm og dagpragtstjerne, der fortsætter med at blomstre, når rosernes blomster folder sig ud. Klipper man stjerneskærm ned efter første blomstring, får man en genblomstring senere på sommeren. Det passer med, at de remonterende roser blomstrer for anden gang. 

I sensommeren er det floks og høstanemoner, der står side om side med roserne. Man skal dog være opmærksom på, at den klassiske lyserøde høstanemone har en tendens til at brede sig lige lovlig meget, og vil kunne tage kræfterne fra enhver rosenbusk. 

Roser i selskab med klatreplanter

Roser kan også plantes sammen med klatreplanter. En rigtig klassiker er sammensætningen af roser og klematis. Jeg ville ikke vælge montana-typerne, der hurtigt vil overtage pladsen og dække rosen til, så den hverken får plads, lys eller opmærksomhed nok.

En anden mulighed er kaprifolie, som jeg har valgt at plante på den anden side af hegnet roserne vokser op ad. Så er det kun toppen af kaprifolien, der kan blande sig ind mellem rosens grene. Ellers vil kaprifolien hurtigt kunne tage over og lukke rosen inde bag sine slyngede grene.

Træer og roser kan alligevel gå an

De kraftigste slyngroser som f.eks. ”Helena Lykkefund”, ”Rosa multiflora” og ”Pauls Himalayan musk” plantes ofte ved foden af et træ. Hurtigt vil rosen søge opad og brede sine lange grene ud i hele træets krone. Her er det rosen der tager over og nyder solens stråler i toppen af træerne. Inde hos naboen har de plantet sådan en rose ved foden af et gammelt udgået kirsebærtræ. Fantastisk skue, når rosen blomstrer i de tre uger, det varer, og dækker hele træets krone.

I det mørke bed med planter med purpurfarvet løv og mørke blomster, har jeg plantet rosen ”Rhapsody in blue”. En orange røllike ”Terracotta” og makedonsk blåhat blander sig smukt sammen med rosen. Både røllike og blåhat er fine i selskab med roser, for de tager hverken lys eller plads fra dem.

5 råd du bør følge

  1. Vælg planter, der stiller samme krav til vokseplads, som roserne. Det vil sige sol, fugtig og næringsrig jord til den lerede side.
  2. Roserne kræver ekstra vand og gødningstilskud, da der er konkurrence om det i et tæt beplantet staudebed
  3. Plant ikke stauder for tæt på rosens basis, og undgå at plante invasive arter, der breder sig med rodskud. Det er især vigtigt lige efter plantning, hvor rosen skal have luft, lys og plads til at skyde godt i vejret.
  4. Plant ikke roser under høje træer eller buske der skygger og drypper med regnvand længe efter en regnbyge. 
  5. Undgå at forstyrre rosens rødder, når du arbejder i jorden med f.eks. at luge, plante eller dele stauder.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer
  1. Workshop i havedesign

    august 15 @ 9:00 am - 4:00 pm
  2. Åben Have

    august 27 @ 12:00 pm - 5:00 pm

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.