Beskæringens kunst hos hortensiaer

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Langs facaden af vores gamle bindingsværkshus vokser hortensia tæt under udhænget på stråtaget. Når det regner, får de en ordentlig skyller, og det kan de godt lide. Facaden vender stik vest, så der er sol fra sidst på eftermiddagen. De står i læ for den værste vind, da hækken ud mod gaden tager det værste tryk fra blæsten. Sådan kan hortensia af den almindelige slags Hydrangea macrophylla nemlig godt lide at bo.

Det er gamle planter, der har stået her i mange år. De er sunde, kraftige og store, næsten for store, så vi har til tider klippet dem ned, og så må vi springe en blomstring over, for de blomstrer kun på 2. års skud. Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvornår og hvor meget man må beskære hortensia, så det ikke går ud over blomstringen.

Forædling af hortensia

Der findes mange forskellige sorter af hortensia, der har forskellige egenskaber og udseende. Nogle har en lav og kompakt vækst, andre bliver en forgrenet høj busk, og en enkelt sort kan endog klatre. Og så findes de i et væld af farver og former i blomsten.

Der er gået mode i hortensia og der udvikles hele tiden på plantens egenskaber. Det kan f.eks. være, at de er blevet mere vinterhårdføre, formen gøres mere tæt og kompakt eller meget høj, en længere blomstringstid eller at blomsternes farver udvikler sig hen over sommeren.

For at gøre det mere overskueligt, inddeler jeg planterne i 7 sorter, der skal beskæres forskelligt.

Almindelig hortensia

Den mest almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla, findes i et væld af farver. Det er nok den sort, der gennem tiden er blevet forædlet mest på. Lige nu står de med store blomster og frister i supermarkederne. Det er ikke alle af dem, der kan tåle at stå udenfor i haven hele året rundt, for de er mest beregnet til at blomstre indenfor i stuerne, i havestuen eller i en beskyttet krog på terrassen. Men mange er holdbare nok til at blive plantet ud i haven, og de kan også klare en vinter med frost og sne. Så hold øje med om de har det latinske navn macrophylla.

Farven blå hos hortensia

Det er den almindelige hortensia, vi har stående foran huset ud mod gaden. Den kan blive op til to meter høj, og er meget blomsterrig. Farverne er rosa tangerende til det blålige. Nogle år er de mere blå end andre. Det er jordforholdene der har betydning for farven på hortensia. Man kan købe en ny plante med flotte blå blomster, men bliver så skuffet året efter, hvor den skifter farve til rosa. Farven på blomsten er defineret af jordens surhedsgrad (pH-værdi), samt mængden af anthocyanin-pigmenter der findes i selve planten. Har man hortensia, der vokser i jord med et højt aluminiumsindhold, bliver blomsterne blålige, og farvens intensitet afhænger af mængden af pigmenter. Er der ingen aluminium i jorden, bliver blomsterne lyserøde. Der må være en kombination af sur jord under vores stråtag, og så har planterne nok fra start af haft egenskaber der giver intense farver.

Et år testede jeg, om produktet ”Blå kur” virker. Det er et middel, man kan vande planterne med, som er opløst aluminimumsulfat. Det gjorde ingen forskel. Måske virker det kun, hvis man bruger det på planter i krukker. Men så skal man huske at vande med kalkfrit vand, f.eks. regnvand og ikke kalkholdig vandværksvand, for ellers neutraliserer man stoffet, der giver blå blomster. Kalk giver nemlig lyserøde blomster.

Ellers varierer farverne hos almindelig hortensia fra hvid og rosa over i violet og blå. Hvert år tyndes der ud i grenene, for i de gamle planter visner der hvert år en del. Så kommer der nye skud fra basis, der skal have plads og lys til at vokse sig store. Dem, der skurer mod husets facade, skæres væk.

Da planten under gode vækstvilkår kan blive 2 meter høje, så kan man godt forestille sig, at der bliver mørkt inde i vores stuer. Nogle år dækker de næsten for vinduerne. Et flot skue er det dog ude fra vejen. Vi har prøvet at skære dem helt ned et år med det til følge, at vi ikke så en blomst året efter, for de bærer blomster på 2. års skuddene. Nu tager vi i stedet ca. hver tredje gren og skærer den helt ned, og årene efter de andre, som ikke blev skåret ned. På den måde holder vi hortensiaerne i en lavere højde.

Der findes også mange former på blomsterne hos almindelig hortensia, fra store, åbne til små sammenrullede, ligesom hos sorten ”Ayesha”, som vi har stående i en krukke. Det er min absolutte favorit. Den beskæres på samme måde som dem ud mod gaden, så den holdes ved lige og får en foryngelsesbeskæring.

Man skal klippe de visne blomsterhoveder af almindelig hortensia. For et stykke neden under sidder de knopper, der danner årets blomsterskud. Hvis man klipper for langt ned, så springer blomstringen over, da den, som nævnt, danner blomster på 2. års skud.

Egebladet hortensia

Egebladet hortensia, Hydrangea quercifolia, kan også blive op til to meter høj. Vi har en meget fin rosablomstrende udgave, der er plantet i en krukke. Den bliver ikke så høj, for i en krukke kan den ikke udvikle et rodsystem så stort, at den kan vokse optimalt. Det er egentlig for bladenes skyld, at vi har denne sort, for den får de fineste høstfarver, lige inden den taber bladene i det sene efterår. Der er i år gjort plads til, at den plantes ud i hjørnet af skovbedet, hvor den skal erstatte en hypericum.  Her skal vi også passe på med ikke at klippe den for langt ned. Kun lige tage de visne blomsterstande.

Havehortensia

Havehortensia, Hydrangea paniculata, også kaldet for ”Syrenhortensia” er ligeledes en sort, der forædles meget på. De har aflange blomsterhoveder, der nærmest ligner formen på syrenens blomst, deraf navnet. Nogle kan blive op til 2 meter høje som på sorten ”Limelight”. Den bliver både høj og bred og derfor har jeg plantet den inde midt i et bed, der markerer overgangen fra prydhaven til skovbedsområdet i haven. Her er halvskygge på grund af store træer, og så trives den rigtig godt her. Om aftenen lyser den op med sine store, cremehvide blomsterhoveder, der udvikler sig hen mod det svagt rosa senere på sæsonen.

Den findes i en mindre udgave, ”Little limelight”, der egner sig fint til at stå i krukker. Og så er der ellers flere udgaver af havehortensia, der har det til fælles, at deres blomster er hvide eller nærmest limehvide changerende over rosa senere i blomstringen. Der er også sorten ”Vanilla Fraise”, der nærmest ligner en candyfloss med sine hvide blomster med lyserøde brus i spidsen af blomsten. Jeg tror dog ikke, at den finder plads i min have.  

Havehortensia trives fint i almindelig havejord. Står den i sur jord, er det også godt, men det har ikke så afgørende betydning for blomsternes farve. Det vigtigste er, at jorden er let, luftig og aldrig knastør.

Det, der adskiller denne sort fra almindelig hortensia, er bl.a., at den kan beskæres i foråret eller i efteråret efter blomstring, og så springer den ikke en blomstring over. Den bærer nemlig blomster på 1. års skud. Den vil have godt af en foryngelsesbeskæring for at kunne bevare en overdådig blomstring år efter år. Jeg skar i sidste uge min ”Limelight” ned til 30-40 cm. Den var ved at blive lidt tynd i toppen og havde en underlig form. Nu skyder den med friske skud. Og så kan jeg glæde mig til en fornyet blomstring fra juli til september.   

Træagtig hortensia

Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens, bliver typisk omkring en meter høj. Det er en ret forgrenet plante med blomster, der er samlet i store stande. Hvem er ikke faldet i staver over de store, kuglerunde blomster på hortensia ”Annabelle”. De bliver så tunge, at man må støtte dem med Y-formede grene for at holde blomsterhovederne oppe. Man kan også plante dem så tæt, at de kan støtte hinanden.

Jeg har en ”Pink Annabelle” med fine kuglerunde blomsterhoveder i rosa, hvor hver enkelt blomst er lille og fin. Den står i ly under en af de store rosenbuske i haven, og nyder godt af skygge, læ og en masse væde, som roserne får rigeligt af gennem sommeren.

Træagtig hortensia kan, ligesom havehortensia, klippes helt ned hvert forår, og stadig blomstre samme år, for blomsterknopperne dannes på 1. års skud.

Rubladet hortensia

Rubladet hortensia, Hydrangea aspera, har nogle helt anderledes blade, der er grove og nærmest ru. Nogle kalder den for fløjls-hortensia. Den kan blive meget stor, nærmest som et træ. Den får de mest fantastiske blomster formet som store halvskærme, hvor den yderste rand af skærmen har hvide blomster, og den midterste er blålig. Jeg har plantet denne sort i det fjerneste hjørne af skovhaven, hvor den kan gro så høj den kan blive. Den kræver kun begrænset beskæring, hvor evt. døde grenender skæres bort.

Klatrehortensia

Klatrehortensia, Hydrangea anomala subsp. petiolaris, er en klatrende busk, der ofte plantes ved husmure, for den kan hæfte sig fast med luftrødder. Den kan blive meget høj og kan dække store bare flader. Imponerende er den med sine dekorative, hvide blomsterskærme og slyngende grenvækst. Jeg har den ikke selv, for den egner sig ikke til at vokse på træhuse eller bindingsværkshuse. Til gengæld skulle den ikke kunne beskadige huse af tegl eller pudsede huse, har jeg ladet mig fortælle.

Nogle lader klatrehortensia forvilde sig op i havens træer. Jeg har set et eksempel, hvor den voksede i fin sameksistens med et gammelt æbletræ. Det var så flot. Et andet sted har man plantet den på en skråning og brugt den som bunddække.

Klatrehortensia klarer sig fint uden beskæring. Med årene kan den blive en kraftig plante, og hvis man ønsker at begrænse dens vækst, kan man i april skære den ind. Selv efter en hård beskæring bliver den hurtigt pæn og tæt igen.