(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
I år skal jeg prøve noget helt nyt. Jeg vil plante næsten alle mine tomater på friland. Sidste år blev jeg inspireret, da jeg besøgte Hannu Sarenström på Langeland og så, hvordan han havde etableret et tomathegn omkring sin køkkenhave. Tomaterne filtrede sig ind i hinanden og støttede sig til et hegn bygget af afskårne grene fra mindre træer og buske. Sådan et hegn vil jeg bygge langs med bedene i min nyanlagte have, hvor der er plads til eksperimenter.
Jeg har sat mange forskellige tomater til forspiring, og jeg vil selvfølgelig nødigt have, at de alle går tabt i mit eksperiment. Derfor besluttede jeg at tage til Gartneriet Toftegaard i Køge for at undersøge hvilke sorter, der med sikkerhed kan klare mosten udenfor. Sidste år købte jeg på gartneriets webshop lidt af deres prisvindende tomater, blandt andet en helt fantastisk sort, ”Sweet Crunch”, der smager sødt som slik. Den tog jeg frø af i efteråret og såede i starten af april, men kun en enkelt spirede. Det undrede mig, for noget af det nemmeste, man kan forspire, er tomater. Så her var endnu en grund til at tage afsted, nemlig at søge svar på årsagen til dette, og at købe et par planter med hjem. Men det blev selvfølgelig til mange flere.
Tomater til friland
Ved de fleste tomatsorter stod der på skiltet: ”Til dyrkning i drivhus eller på friland”. Det undrede mig, for jeg troede, at tomater generelt har bedst af at blive dyrket i et drivhus. Antagelsen er, at her får de mere varme, så smagen bliver bedre, og de beskyttes mod for meget regn og rusk, der kan skade planten. Godt nok har jeg ladet selvsåede tomater gro i bedene i køkkenhaven, men det var næsten altid de små dadeltomater eller små blommetomater, og de klarede det rigtig fint.
Jeg tog fat i Lene Tvedegaard, der er indehaver af gartneriet. Hun ved om nogen meget om tomater og så meget andet. Jeg blev meget klogere.
Alle småfrugtede tomater tåler at blive dyrket på friland. Det er cherrytomater, små blommetomater, cocktailtomater og almindelige tomater. Kun de storfrugtede tomater skal fortsat dyrkes i drivhus. Bøftomater, madtomater og de storfrugtede blommetomater skal stå mere beskyttet for at modstå vind og vejr og give godt udbytte og stor smag.
Sidste år havde jeg 22 forskellige slags tomater i drivhuset. Kun fire af dem hørte til de storfrugtede sorter. Jeg kan derfor se for mig, at drivhuset næsten bliver tømt for planter, så det skaber jo pludselig plads til en masse andet spændende til dyrkning i drivhuset, som kræver et beskyttende klima derinde. Hvert år har jeg måtte begrænse mig, når der skal afprøves nye sorter i min søgen efter tomater med den ultimativt bedste smag.
Særlige tomatsorter
Det er jo en drøm at kunne købe et næsten ubegrænset antal nye tomatsorter med hjem, og at de ovenikøbet kan vokse på friland, hvor der er meget mere plads.
Tilbage til sorten ”Sweet Crunch”, som jeg sidste år dyrkede i drivhuset. Denne sort er en F1 hybrid, altså en krydsning mellem forskellige sorter, der dyrkes med det formål at fremavle særlige egenskaber, f.eks. den fantastiske smag. Prøver man selv at tage frø af F1 hybrider, er der ingen sikkerhed for, at afkommet bliver som moderplanten. Den kan falde helt anderledes ud. Den lille forkølede plante, der kom ud af mit formeringsforsøg på ”Sweet crunch”, skal have lov at leve videre. For hvem ved, måske bliver det en enestående ny sort med en anderledes farve og smag. Måske går den til, fordi den netop er forkølet og ikke fik de gode egenskaber med, for at være en stærk og livskraftig plante. Hvorfor der kun var en enkelt plante ud af de seks frø, jeg såede, aner jeg ikke. Måske er det en ”fabrikshemmelighed”. Planten er nemlig ret kostbar, og det er frøene også, når de sælges fra fabrikanten.
Tomater med historie
Der er ingen tvivl om, at der på Gartneriet Toftegaard udvikles og samles på gode smage og planter med gode egenskaber. Her er tomatsorter, der også brillierer med sjove farver. De kan have én farve på skindet og en helt anden i tomatkødet. F.eks. er bøftomaten ”Chokolate Stripes” brun og grønstribet udenpå og pink indeni!
Der samles også på gode historier knyttet til nye sorter, der sættes i produktion. Gartneriet Toftegaard har f.eks. en tomat navngivet ”Ingrid”. Den er opkaldt efter en sød dame, der i 40 år havde dyrket en dejlig cherrytomat, som hun år efter år havde taget frø af. Den må siges at være ret frøstabil. I tidernes morgen fik hun den af postmesteren i Roskilde, som også havde dyrket den i 40 år. Det er en tomat med historie, må man sige. Hvor den oprindeligt stammer fra, er ukendt. Hun forærede nogle frø til gartneriet, fordi hun syntes tomaten var så fantastisk i smagen. Den blev prøvet af og sat i produktion, for den er stadig rigtig lækker.
En anden tomat er navngivet ”Kreta”, der er en bøftomat. En dansker var turist på Kreta og besøgte en restaurant, der ligger tæt på det store oliventræ, som siges at have leveret grene til olivenkranse under afholdelse af OL for mange år tilbage. Turisten fik serveret en tomatsalat lavet af en tomat med en fantastisk smag. Damen, der ejede restauranten, forærede turisten nogle frø fra sorten, som han tog med hjem og dyrkede. Han var så begejstret for den, at han forærede nogle frø til gartneriet. Den blev sat i produktion, for den har en utrolig lækker smøragtig konsistens og er meget kødfuld. Denne sort skal jeg dyrke i drivhus, for den regnes blandt de storfrugtede sorter.
Turisten tog tilbage til Kreta og fortalte til damen, som ejede restauranten, at hendes tomatsort er sat i produktion på et gartneri i Danmark. Hun brød ud i gråd af benovelse, stolthed og glæde, og historien blev efterfølgende bragt i det lokale dagblad.
Samarbejde med kokke
Der søges til stadighed efter nye, spændende sorter. Både tomater, chilier, auberginer og andre typer afgrøder testes smagsmæssigt i et samarbejde med kokke. På flere skilte i gartneriet står der ”Kokkenes favorit”. Gartneriet leverer til restauranter som f.eks. Michelin-restauranterne Noma og Amass. Kokke fra flere forskellige restauranter inddrages i at teste nye sorter af for smag og konsistens, inden de sættes i produktion. Nogle skiller sig særligt ud og bliver prædikeret ”Kokkenes favorit”. Så kan vi andre almindelige hobbydyrkere få adgang til at dyrke planterne og prøve afgrøderne i vores egen madlavning.
Nogle gange findes nye sorter af f.eks. chili, hvor topkokke giver gartneriet et tip om sorter, som de har afprøvet i udlandet. På den baggrund har gartneriet f.eks. skaffet frø af chilisorten ”Shishito” fra USA. Den høstes grøn og umoden og er fantastisk, når den steges i olivenolie og spises som snack. Når den er umoden, har den en scoville på 0, d.v.s., at den ikke har chilistyrke. Når den modnes ændres farven fra grøn til rød, og så stiger styrken. Den kan nå helt op på 6, hvilket svarer til, at den er ret kras og brænder i munden, når den spises. I dette stadie vil den nok være for stærk at stege og spise hel, men den kan indgå med måde i retter.
Når nye sorter testes af med kokkene, så står man i køkkenet og tilbereder tomater, chili og auberginer i retter, f.eks. steges de aflange, dekorative auberginer fra sorten ”Fengyuan Purple” i olivenolie. Den har aflange frugter, en nøddeagtig smag og en skøn konsistens, der gør den meget velegnet til at grille.
Almindelige tomater har det svært
Sidste år bestilte jeg en almindelig tomat ”Zlatava”, der var klassificeret som ”Vindende tomat” inden for de almindelige tomater. Jeg synes ikke den smagte af særlig meget sammenlignet med de andre jeg dyrkede, hvilket jeg sagde til Lene Tvedegaard. Den var fin, for den var orange udenpå og smuk mørkerød indeni. En meget dekorativ tomat, der så ud af mere end den var, efter min smag.
Almindelige tomater har det svært, var Lenes kommentar. Vi har som forbrugere vænnet os til, at tomater skal smage af meget. De små cherrytomater, cocktailtomater og blommetomater vælges ofte til på grund af den søde og krydrede smag. Man har næsten glemt, hvordan de almindelige tomater, som vi har dyrket i Danmark i mange år, smager. De er milde og smagen varierer i det uendelige. Det er lidt en skam, at de bliver skubbet lidt i baggrunden, for variationen i sig selv er et potentiale, alt efter hvilken ret der laves, og hvilken dominans tomatens smag skal have.
Jeg må prøve den igen i år, og nyde de fine smagsnoter. Måske ændrer smagen sig lidt, når den plantes på friland i mit tomathegn.
Mit eget tomatprojekt
I slutningen af maj skal hegnet sættes op, og de småfrugtede tomater plantes ud.
De storfrugtede tomater, som er udvidet fra 4 til 7 sorter, blev plantet i drivhuset i sidste uge. Resten af pladsen i drivhuset udnyttes til de lækre aflange auberginer og en enkelt anden almindelig auberginesort. Her skal også vokse to slags citrongræs, 8 forskellige basilikumsorter, spaghettibønner i stativ og tomatillo til hjemmelavet salsa. Lidt andre sjove krydderurter bliver der også plads til.
Og så har jeg købt 3 sjove sorter af agurker, hvor den ene nærmest ligner en havtaske. Det er sorten ”Kiwano”, der har pigge og hvor kernerne ligger i en grøn gelé. Den skal derfor spises med en ske og smager efter sigende sødt og friskt.
