Når planter sættes sammen, enten i buketter eller i krukkearrangementer, så prøver jeg at finde en stemning eller ”toner”, der matcher hinanden. Det kan være blomster, der driver af romantik, fin og ren enkelthed eller bragende farver, der giver fest og ballade.

I denne uge skal det være råt og rustikt. Derfor har jeg fundet jernbeholdere frem, som jeg har fyldt med rustikke urter, spidse græsser, småbuske af havtorn og vilde planter. De er stillet på rad og række på gelænderet op ad det sorte træhus og klæder hinanden så fint. Farverigt er det ikke, men formerne og de kølige grågrønne farver i blade og stilke giver et fint grafisk udtryk.

Der er brugt aflange og kvadratiske jernbeholdere, hvori der er plantet (fra venstre mod højre):

Mexikansk bakkestjerne, bølgekronet storkenæb, blåaks, havtorn, kvan, jernurt og krybende timian.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.