Når vejret er en udfordring

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Vinteren og foråret har været kolde. Det har været tørt og vi har manglet vand i det tidlige forår. Det har sat os haveejere i en kattepine, for hvornår kan man så plante og beskære? Nogle af havens planter ser herrens ud og har frostskader efter vinteren kulde. Mon de vil overleve, og kan man hjælpe dem lidt på vej?

Mange af de spørgsmål har jeg stillet mig selv, og mange læsere har også skrevet til mig om det samme. Vejret er ikke sådan til at forudsige, for nok som man tror, at nu starter det lune forår for alvor, så melder udsigten endnu en omgang kølig luft.

Forspirede planter klar til udplantning

Mit drivhus bugner af sommerblomster og grønsager, der snart vil have rigtig godt af at blive plantet ud i køkkenhavens højbede. Men nu meldes der om køligere vejr med temperaturer, der sniger sig ned under 10 grader om natten visse steder i landet. Her i Troense ser temperaturerne ud til at være lidt højere, end hvor der er fastlandsklima. Alligevel er der for store udsving i temperaturerne.

Det er vigtigt, at planterne langsomt vænnes til livet udenfor med svingende temperaturer, rusk og regn. Derfor skal de afhærdes, inden de plantes ud i haven.  Det er noget af et arbejde at hive alle 20 kasser med planter ud om morgenen og ind igen om aftenen, hvor det stadig er køligt. Springer man afhærdningen over, så sættes væksten i stå, og planterne får grimme blade. Så man vinder ingen ting på denne konto, kun min tid, som jeg vælger at sætte af til at give den bedste start for sæsonens smukke sommerblomster, kål, selleri, løg og urter.

Sidste år var de på nuværende tidspunkt plantet ud, for vinteren havde været mild og foråret lunt. Men så fik vi nattefrost sidst i maj. Heldigvis fik jeg dækket alle planterne til med fiberdug, og det gav dem den nødvendige beskyttelse. Det samme kan man gøre i år, hvis temperaturerne ikke får en opadstigende kurve, men vi overraskes af nattefrost. Foråret er jo lunefuldt.

Inde bag ruderne i tegnestuen står agurker, græskar, squash og meloner og luner sig. De er så kuldskære, at de ikke tåler svingende temperaturer, og flyttes først ned i drivhuset i starten af juni. I et par dage flyttes de frem og tilbage, dvs. ud om dagen og ind igen om aftenen, og så er det derefter afgang til vores nyanlagte hobbyhave, hvor de så skal kunne klare sig selv.

Middelhavsvækster har haft en hård vinter

Det er gået så fint med at have mit tudsegamle oliventræ stående i krukke på gårdspladsen. Vintrene har været milde, og temperaturen har sjældent været under 5 minusgrader. I år har det været så frysende koldt, at krukkejorden har været forvandlet til en isklump. Hvis jeg bare havde stillet den under udhænget fra stråtaget, så havde jorden ikke været så fugtig. Hvis bare jeg havde pakket den ind i dynebetræk, så grenene ikke fik frostskader. Men krukken og træet er så tunge, at det har været umuligt. 

Oliventræet ser herrens ud. Bladene er brunlige, men der er stadig lidt liv i det, for når man kradser i barken på de fine grene, så er der saftigt. Jeg har derfor taget beskærersaksen frem og har klippet grenene ind. Så håber jeg på, at den vil skyde med friske skud, når varmen for alvor bider sig fast i Danmark.

Anderledes ser det ud med eukalyptustræet. Det står i et bed og har fået en god stammetykkelse. Rødderne stikker dybt ned i jorden, og derfor har jeg indtil nu været overbevist om, at den kan klare det. Ligesom min kæmpe rosmarinbusk, ægte laurbær og figentræet, der lever i bedste velgående på friland. Men ak nej, eukalyptustræet ser dødt ud. Jeg prøver alligevel at lade det stå lidt endnu. Jeg har klippet grenene helt af, så den ligner en død stub i bedet.

Hvorfor dyrke alle de sarte planter fra middelhavsområdet, når man kan købe så fine alternativer?

Jeg har derfor købt en pilebladet pære som kan tage pladsen for oliventræet, hvis det ikke bliver fint igen. Den kan tåle hårde frostgrader. Havtorn af hanplanten kan også erstatte oliventræet, for den får så flotte sølvblå blade. Havtorn er hjemmehørende i Danmark og kan klare vores klima rigtig fint.  Jeg har købt lave sorter af havtorn (Hippophaë ”Hikul”) som kan formklippes til kugler, ligesom buksbom. De bliver nemlig ikke angrebet af svampesygdomme, og er derfor et rigtig godt alternativ.

Rosmarin og ægte laurbær kan dyrkes i potte og stilles beskyttet i drivhuset om vinteren. For det er svært at undvære de to krydderurter i køkkenet. Anderledes er det med figentræet. Vil man være bedst garderet mod hård vinter, så er sorten Bornholmsk figen bedst. En mulighed er at plante den beskyttet tæt på en sydvendt væg. Jeg har plantet en i et sydvendt espalier og i den mest solbeskinnede og beskyttede krog i sydhaven. Det er nok årsagen til, at begge planter nu skyder med friske skud.

Skærmliljerne har haft godt af at komme ud og stå under åben himmel fra et ophold i drivhuset. De er kommet sig efter den hårdhændede behandling gennem vinteren, og er nok blevet lidt tykhudet. De fik frost, men blev dog beskyttet med hundetæpper om natten. Bladene blev så beskadiget og grimme, at de måtte pilles af. Nye er skudt frem og er godt på vej. Skærmliljerne i krukker er nu placeret i haven, hvor de skal stå resten af sæsonen. Så skal jeg sørge for, at de i oktober kommer tilbage til det beskyttede klima i drivhuset, hvor der sættes varme på, når frosten bider. Jeg er spændt på at se, om blomstringen er sat helt ud af kurs i år.

Jorden er bekvem

Jordtermometeret viser i 15 cm dybde, at temperaturen er over 10 grader selv efter en kølig nat. Jeg har højbede der stikker 17 cm over jorden, og det er jo med til at varme jorden op. Jorden er bekvem. Det kan jeg se, når jeg tager en håndfuld jord op og mærker på den om den smuldrer gennem mine fingre. Den er løs og let. Så kan der sås de fleste afgrøder, dog ikke de meget varmekrævende såsom bønner. De kommer først i jorden sidst på måneden.

Krukker med engletrompeter

Engletrompeterne står stadig indenfor i udhuset. Her har de stået hele vinteren ret mørkt. Det kan de godt tåle. De vokser i meget store krukker, der vejer så meget, at man ikke lige kan rykke dem ud om dagen og ind om natten for at afhærde. Derfor venter jeg på mere stabilt vejr, hvor temperaturen ikke svinger så meget mellem dag og nat. Udfordringen er, at hvis jeg venter for længe, så udskydes blomstringen, for engletrompeter skal have lys, vand og næring for at sætte blomsteranlæg.

Tages de for tidligt ud, så bliver bladene grimme og får hvide rander, der er et tydeligt tegn på, at den er solskoldet og er udfordret af vind og vejr. For at undgå det, vil jeg i år skære den ned, så den skyder med friske skud. Og så må jeg vente med at dufte til de fantastiske blomster til sensommeren. 

Men de små engletrompeter (Acnistus Arborescens) står nu i drivhuset, for de har en størrelse, der kan håndteres. Snart skal der klippes stiklinger, som jeg stikker i potter med plastic over, hvor de hurtigt vil slå rod. Så har jeg lidt at forære til glade aftagere.

Roserne skyder efter hård beskæring

”Hvordan kan det være, at mine roser ser ud til at visne?” – er et spørgsmål jeg har fået stillet nogle gange i de forgangne uger. ”Der er flere døde grene og blade, og nye skud er grimme og sorte”.

Det samme har jeg oplevet i min egen have, hvor visse sorter af roser, særligt dem, der ikke er så hårdføre, har haft en hård start på foråret. Dele af planterne har fået frostskader men er dog til at redde, håber jeg. Jeg fik ikke vinterdækket dem ordentlig, hvilket jeg nu fortryder. Frostvejret bed sig nemlig godt fast sidst på vinteren og i starten af foråret, hvor der var solskinsdage med barfrost. Det er hård kost for sarte planter.

Derfor gik jeg hårdt til værks med rosensaksen midt i april, hvor roserne fik en kraftig beskæring. Flere gamle grene blev skåret helt ned, og der blev tyndet grundigt ud i resten. Sidegrenene blev klippet ind, så der nu kun er få øjne tilbage, der kan give nye friske skud. Nogle er begyndt at skyde, mens andre ser ud til at lade vente på sig. Jeg håber at regn og mere varme sætter fut i væksten, så roserne blomstrer i sidste halvdel af juni.

Insekterne lader også vente på sig

Æbletræerne blomstrer på livet løs. Hele haven dufter berusende af æbleblomster, og det plejer jeg at forbinde med en summende lyd af bier, der er vågnet op fra vinterhi. Her er endnu stille. Et par enkelte eksemplarer af honningbier har lagt deres vej forbi, men der skal mange til for at bestøve det hav af blomster, der gerne skulle udvikle sig til frugt, når det bliver efterår.

Vi har også haft en af de koldeste april måneder i mange år, og starten af maj har endnu ikke vist sig fra den lune side. En god ting ved det er dog, at de forårsblomstrende løgplanter så holder meget længere.