Den første grøftekantsbuket

Date
maj, 31, 2021

Det er en fryd at kunne gå ud i haven og plukke en buket med de tidligste stauder, der nu endelig er sprunget ud. Alt er senere på færde i dette forår, og så er glæden endnu større. Jeg har set frem til at kunne udvælge og sammensætte blomster, der ikke blot er kønne sammen, men også kan skabe associationer til f.eks. grøftekanten, som denne buket netop gør.

Skærmene hos sødskærm har været i blomst i et par uger. Prydløgene er lige sprunget ud samtidig med akelejerne, og de florlette porcelænsærenpris står i kanten af bedene og er så fine porcelænsagtige lyseblå ved siden af forglemmigej og biskophat.

Den helt mørke bjergknopurt ”Jordy” er også fin, når den sættes sammen med dagpragtstjerne, hvis stilke ligeledes er mørke.

Jeg kunne næsten ikke nænne at plukke den første stilk med blomstrende stjerneskærm. Men den røg også i buketten sammen med den første bjerghulsvøb i blomst.

Nu står buketten på mit bord og varsler, at sommeren er lige om hjørnet.

I buketten er brugt

Bjerghulsvøb

Sødskærm (Spansk kørvel)

Stjerneskærm ”Roma”

Biskophat

Bjergknopurt ”Jordy”

Dagpragtstjerne

Lodden løvefod

Akeleje

Prydløg

Forglemmigej

Porcelænsærenpris

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.