Her dyrkes der jord

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Besøg hos min haveven Hannu Sarenstrøm, der er flyttet fra Sverige til Langeland – og et portræt af hans køkkenhave.

Det er højtid i køkkenhaven, hvor det bugner af grøntsager, urter og sommerblomster. Der høstes på livet løs, og maverne mættes af retter med friske sunde råvarer. Det er en stor fornøjelse hver dag at gå ned og fylde kurven.

Nogle grøntsager er for længst spist i vores køkkenhave, for eksempel ærter og hestebønner, men nye frø er sået, og de er godt på vej, så vi igen kan plukke løs, når vi når hen i september måned. Jorden skal nemlig aldrig stå bar og uudnyttet hen.

Når der dyrkes så intensivt, så tærer det på jordens depot af næringsstoffer, derfor skal man give igen. Det er netop det som Hannu Sarenström gør i sin store køkkenhave på Langeland, for der dyrkes intensivt grøntsager hele året rundt. Her har han fokus på at dyrke jorden, så den hele tiden bevarer næringsstoffer, fugtighed og en god dybmuldet struktur. Jeg har sjældent set så flotte kål, chili- og peberplanter, løg og hvidløg, squash, bønner, ærter og meget andet. Derfor var jeg nysgerrig på, hvordan han gør, og derfor aflagde jeg ham et besøg i min sommerferie.

I Hannu Sarenstrøms køkkenhave på Langeland dyrkes der jord. Her er en frodighed uden lige af grøntsager, blomster, selvsåede planter og ukrudt. Intet plantemateriale fjernes fra haven, for det komposteres på stedet.

Køkkenhaven ligner et kuperet landskab

Det er ikke en køkkenhave med afgrøder på rad og række som i de gamle landbohaver. Det er heller ikke et velordnet haverum, hvor der dyrkes afgrøder i højbede eller faste bede med snorlige stier imellem. Vi kan alle se disse køkkenhaver for os, for det er sådan de fleste af os indretter vores køkkenhaver. Hos Hannu er det helt anderledes. Det ligner et kuperet minilandskab med bakketoppe og dale og snoede stier. Ovenpå høje bunker af kompost af ukrudt og planterester fra grøntsager vokser afgrøderne.

Rundt omkring køkkenhaven står en skov af ukrudt så højt, at man bliver helt væk. Men det slås ned med en buskrydder lidt efter lidt i takt med at køkkenhaven udvides eller nye områder inddrages. Så bunkes afklippet, blandes med hønselort og hestemøg, og så ligger det der indtil det er omsat og er parat til at plante kål, squash, bønner, salat og andet godt i.

Hannu er her i gang med at luge stierne i køkkenhaven. Ukrudtet smides direkte op på bedene, der efterhånden er ret tykke af plantemateriale. Her fungerer det som jorddække og vil langsomt nedbrydes til den lækreste muld.

Det ser umiddelbart ud som om at der ikke er et system i, hvor bunkerne placeres, i hvert fald ikke et system, der er til at få øje på. Og det er det, der gør denne køkkenhave helt speciel i udtrykket. Den er placeret midt i et smukt, let kuperet landskab med udsigt over marker og krat. Man kan sige, at den falder naturligt ind i omgivelserne. Køkkenhaven er til den ene side omkranset af et hegn bygget af grene og pilekviste, hvori der vokser tomater. Til den anden side er der skelbeplantning til naboer og en hulens masse ukrudt.

Ud mod det smukke Langelandske landskab er opsat et hegn af pilekviste, hvori der vokser tomater. Morgenfruer får også lov til at så sig, men de holdes fine ved at Hannu napper hovederne af dem, når de går i frø. Så holder blomstringen længere.

Nyttigt ukrudt

Ukrudt har det jo med at vokse og brede sig, og når Hannu luger, smides det ovenpå køkkenhavens bede, så det fungerer som jorddække. Jorden kommer således aldrig til at ligge bar hen. Jorddækket vil holde på fugten i jorden og langsomt blive omsat til lækker muld.

Der er masser af ukrudt i Hannus køkkenhave, og ind imellem ukrudtet dukker selvsåede planter op. Her står meterhøje solsikker, selvsåede georginer og kålplanter, morgenfruer og hjulkrone, kæmpe kongelys og kæmpejernurt, vild fennikel og andre ubestemmelige planter. De får lov at blive stående og giver et vildt og uorganiseret udtryk. Men der er totalt styr på det, for der dyrkes i et organiseret sædskifte. Når kartoflerne er spist, sås der andet hold hestebønner og ærter. Hvor det første hold ærter stod, er der nu plantet vintersquash ud. Det er bare svært at få øje på de små planter, for de gemmer sig nede i bunden af et tykt lag af ukrudtsafklip. Dernede er jorden muldet, fugtig og næringsrig. Og her myldrer det med orme og kriblekrable liv.

Her ses Hannu (tv) blandt selvsåede kålplanter, solsikker og kongelys, overvintrende Dahlia og gamle kålplanter der er gået i frø. Hvilken upoleret skønhed. Kålplanterne beskyttes ikke mod kålsommerfuglens larver, der hurtigt kan gøre kål på planten. Det er grimt, synes Hannu. I stedet går han jævnligt planterne efter for æg, så angrebene reduceres.
Her er priklet bønner ud i et bed (th). Man skal kigge godt efter for at få øje på dem, for de er pakket godt ind af planteaffald, der holder på fugten og forhindrer frøukrudt i at spire.

Der dyrkes jord

Hannu undgår at grave i jorden, efter at bedene er etableret. Det jeg kalder for ”bunker af kompost” er faste bede, der ikke flyttes på. De bliver der år efter år. Man skulle tro, at de efterhånden bliver så høje som en jordvold, og at de er svære at dyrke i. Men bunkerne forsvinder næsten gennem vinteren og efterlader en flad køkkenhave, som han i foråret klargør til dyrkning i den nye havesæson. Det hele er spist af mikrolivet under jorden gennem vinteren. Tilbage står kålstokkene i de grovere rester af kompost. De får lov at sætte blomster og senere frø. Så rykkes de op og lægges på bedene og så sår de sig selv. Som Hannu siger ”Alt som kan blive til jord, bliver til jord”. Det primære er nemlig at skabe en levende og naturlig jord, hvor der også vokser ukrudt og selvsåede planter, for man kan ikke hindre det i at gro her. Desuden kommer det senere til at indgå som materiale til jordens mikroliv.

Køkkenhaven ligner et kuperet landskab i miniformat med bakker og dale. Her vokser squash sig store i bunker af ukrudt, græsafklip og grønt planteaffald fra køkkenet. Der drysses med lidt hønsemøg, og så går det stærkt med at få omsat det hele til det bedste dyrkningsmedie. Ingen jord er blottet, hvor der vokser afgrøder, kun på stierne omkring bedene, der består af hårdt stampet jord.

Der hentes tang ved stranden som supplement til jorddækket i løbet af sæsonen. Tang indeholder en masse gode næringsstoffer. Det bruges også – sammen med halm og møg, når nye bede etableres.

Når der dyrkes jord på denne måde, er bonussen også, at man kan høste afgrøder til langt hen på efteråret. Hannu høster kartofler og rodfrugter længe efter, at vi andre har glemt, at vi har en køkkenhave. Bedene har fået en lun dyne på, som forhindrer frosten i at nå dybt ned i jorden. Vintersquash er plantet ud i løbet af sommeren, og frugterne har så tyk en skal, at de godt kan klare et køligere efterår på friland. Men de skal plukkes inden frosten kommer, for ellers vil de klaske sammen. Til gengæld kan de holde længe efter høst på grund af den tykke skal.

Kålene spiser han af hele vinteren og han kan lune sig med tanken om, at georgineknoldene ligger langt nede i jorden under et tykt lag vinterdække og nok skal vokse videre, når det bliver forår. Og sørme om det ikke lykkedes også i denne vinter, hvor der var hård frost – selv på Langeland.

Tilbage i nogle af bedene står de flerårige krydderurter såsom storbladet salvie, timian og rosmarin. Hannu har en forkærlighed for det syditalienske køkken, hvor krydderurterne har en stor betydning for smagen. Da klimaet er forholdsvis lunt på Langeland, er det ikke nødvendigt at høste krydderurterne til tørring til brug til vinter. Han kan høste dem friske i haven hele året, hvilket smagsmæssigt er det bedste man kan tænke sig. Hannu kommer fra midt-Sverige og flyttede til Langeland i 2017. Han forundres stadig over, hvad der kan dyrkes i haven. Det er helt nyt for ham, at man kan høste friske krydderurter om vinteren.

Hannu forundres stadig over, hvor meget man kan dyrke på friland i Danmark. Her lykkes man med varmekrævende planter såsom chili og peber, tomater, artiskokker og auberginer. Det er ikke kun en sort af hver afgrøde der dyrkes. Listen er meget lang af forskellige sorter, der smager forskelligt, se forskellig ud og bruges forskelligt i alle de lækre grønne retter, som han tilbereder i køkkenet.

Stativer bygges af grene

Køkkenhaven er opdelt i sektioner mellem stativer bygget af grene og kviste fra fældede træer og buske. Grenene stritter op mod himlen i uens længder. Piletræerne har fået en kraftig sanering, og det gav materiale nok til at bygge et læhegn, der tager den værste vind fra vest. Det giver køkkenhaven en uhøjtidelig stemning og passer så smukt til både det omkringliggende landskab og til køkkenhavens vilde udtryk. Op ad stativerne vokser stangbønner og ærter. Bønner er Hannus favoritgrøntsag sammen med kål. I Hannus seneste bog, der snart udkommer på Dansk (Svensk titel: ”Trädgårds landet – om att odla grönsaker, blommor och sig själv”) er der et kapitel med titlen: ”Jag er nästan en kålbonde”, og jeg må give ham helt ret. Kål findes i et utal variationer i hans have og det samme gælder for stangbønnerne.

De bugtede stier

Man kan ikke overskue hele køkkenhaven på en gang, og man må bevæge sig rundt ad de bugtede stier for at kunne se, hvad der gemmer sig af lækre grøntsager om hjørnet.

Stierne holdes fri for ukrudt og består af hårdt stampet jord. Her skuffes og luges, og ukrudtet smides op på bedene. Når det regner, søger vandet ud i bedene, hvor der er dyb muld, og hvor der aldrig graves, betrædes eller henlægges med bar jord. Derfor lykkes Hannu med at dyrke de flotteste afgrøder, jeg længe har set.

Det kan sås i køkkenhaven nu

Dyrkningssæsonen er ikke ovre endnu hos Hannu Sarenström på Langeland. Nu kan der sås salat, dild, koriander, spinat, ærter og hestebønner samt prikles småplanter af stangbønner og squashplanter ud, der har været til forspiring.

Desuden er det tidspunktet at så vinterafgrøder såsom vinterportulak, rucula og asiatiske bladgrøntsager såsom mizuna og pak-choi.

Kørvel kan også sås nu og høstes fra slut september og hen over vinteren. Radiser og spinat udvikler sig så hurtigt fra frø til afgrøde, at de kan høstes i det tidlige efterår.

Jeg har god erfaring med at så karse i køkkenhaven. De udvikler store planter med delikate blade og blomster. Sås de nu, er de klar til høst i august.