August er høsttid

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Når vi når til august, sniger der sig altid en følelse af vemod ind, for det er sommerens sidste måned, og det er tydeligt at se, at lyset er på retur, og der er ikke samme sprødhed i luften, som i de forgangne måneder.

Men på samme tid er august så utrolig blød og givende. Frugterne begynder at modnes, nødderne hænger tungt på træerne i hasselhegnet, brombær og efterårshindbær kalder på at blive plukket.

I årets have-cyklus står august for modenhed og forfald. Hvis man skal sammenligne det med en livscyklus fra undfangelse til død, så er vi nået til den modne alder, hvor tiden er til at sikre sit afkom for derefter at trække sig tilbage. Planterne ser lidt trætte ud, de er ikke visne endnu, men de bliver lidt slappe i koderne, hænger med hovederne, og farverne blegner. Frøstanden i midten vokser, frøene begynder at svulme op, og så går glansen af blomsterne. Når planter sætter frø, varer det ikke længe før de visner bort. Men så kan man presse citronen en ekstra gang, nippe hovederne af visse stauder, roser og sommerblomster, skære andre stauder helt ned for at få en ekstra vækst og blomstring. Der trækkes veksler på planterne i denne tid, men de er som regel så gavmilde, at de giver tilbage inden det bliver koldt, klamt og mørkt.

Der plukkes løs af sommerblomsterne

Man kan let komme til at tabe pusten af alle de buketter, man skal nå at plukke for at trække blomstringen lidt længere. Man nænner jo næsten ikke at kappe de friske hoveder af for derefter at smide dem på komposten bare for at forlænge blomstringen. Når jeg får gæster på besøg, så er det ikke så sjældent, at jeg sender dem ned i køkkenhaven for at plukke sommerblomster eller over i georginebedet og høste en kæmpe favnfuld blomster til vaserne derhjemme. Det spreder glæde.

Der nippes visne blomsterhoveder af

Jeg må tage mig selv i ikke at fokusere på alt det visne, når jeg går min runde i haven. Her nipper jeg visne blomsterhoveder af og visne blade og blomsterstængler klippes af og smides ud på plænen. Stauder, der trænger til en sensommerbeskæring, og som skæres helt ned, ryger den samme vej. Det kan næsten ligne en tornado, der er gået gennem haven, og har raseret det hele. Men der er en mening med galskaben, og så er det nemmere at tåle rodet.

Det er så tilfredsstillende, når bedene er pudset af og står smukke og frodige, lidt som at give den en ansigtsløftning her i havens modne alder.

Blomster på afveje er de kønneste

Nogle gange bliver jeg så ivrig i min sanering af bedene, at jeg rykker selvsåede blomstrende planter op. Morgenfruer, Jomfru i det grønne, valmuer, tobaksplanter og cosmos har det med at dukke op alle vegne. I år er det amarant der knejser højt i bedene, særligt har georginebedet og kålbedet i hobbyhaven fået selskab af den røde rævehaleamarant. Frøene er flyttet med ud i bedene, da komposten blev fordelt i foråret.  

Ofte er det blomster på afveje, der giver mig inspiration til sammensætning af planter i bedene. Jeg er vældig spændt på at se virkningen af, at rævehaleamarant, georginer og kæmpejernurt bliver hinandens selskab. Jeg kan se for mig, at det bliver en fantastisk buket, som jeg måske vil dyrke videre på i de kommende år.

Sådan fandt jeg på kombinationen af kæmpejernurt og georginer i samme bed.

Blomster på afveje giver også en skøn variation i bedene, et lille nødvendigt pift i alt det arrangerede. Derfor tager jeg hvert år en lille håndfuld valmuefrø og spreder dem med gavmild hånd ud i bedene.

Humlebierne elsker dem, valmuerne formerer sig med hinanden, og der opstår sjove krydsninger. Jeg har sikret mig et par kuverter med frø, som jeg vil sprede ud, når efteråret kommer.

Mange frøstande er lige så smukke som blomsten, næsten skulpturel. Se bare på valmuernes frøstand. De hvide ”Jomfru i det grønne” har frøstande, der ligner narrehatte. Frøstandene fra de blå ligner små luftballoner med antenner. Frøstande fra perikon og høstanemoner er så fine i buketter med deres små, faste kugler. Umodne frøstande hos fennikel og dild giver luftighed i buketter, hvor de noget tunge georginer trænger til et løft.

Jeg lader dog de flotteste stå og modne på planten, lige indtil frøene let falder af. De gemmes og opbevares i kaffefiltre til såning i køkkenhaven til næste år. Dog har jeg nået at så frø fra karse, koriander og dild, der er fra dette års tidlige høst. Og de står nu med spirer, der vokser lystigt til høst senere på efteråret.

Fasanerne producerer kyllinger

Det er ikke kun planterne, der er produktive. Fasanen Henry går rundt i haven lige nu uden halefjer. Han ser noget forpjusket og stresset ud. Hans fem koner ligger på andet hold æg rundt omkring i haven og inde hos naboerne. Den tammeste fasanhøne ”Henryette” ligger på æg oveni ærterne. Sidste år gik det ud over persillen, som jeg måtte skyde en hvid pil efter at høste.

Køkkenhaven tømmes ellers for afgrøder og udtjente planter. Der sås honningurt som grøntgødning, hvor der er bare pletter, eller der sås afgrøder, hvor det er sidste udkald, hvis man skal nå at have et udbytte af dem i år. Jeg har sået et ekstra hold salat, dild, gulerødder, pak choi, rucula, radiser og karse. Hestebønner har jeg sået, hvor jeg har høstet kartofler, og de er kommet godt i gang.

Men lige netop det bed hvor Henryette ligger på æg og snart kyllinger, er der visne ærtestængler og afblomstrede studenternelliker. Det ser herrens ud, men derinde under ærtestativet ligger hun trykt og godt med gardiner af ærtestængler rullet for.

Hobbyhaven er groet til i lækre høstklare grøntsager

Alle de grovere grøntsager er plantet ud i hobbyhaven. Her er haven delt op i 4 afsnit, hvor der er plantet henholdsvis kål, kartofler, bærbuske og spindehør i hver sit område. Spindehør er høstet og hængt til afmodning. Der er sået honningurt på arealet. 

Tomaterne står plantet i hasselhegnet, der afgrænser den ene side af haven, og flere er nu klar til høst. Det er enorme klaser tomater de giver. De står i læ og i direkte sol. Her sværmer med bier og sommerfugle, så bestøvningen er optimal og frugtsætningen helt i top.

Kålplanterne vokser under insektnet for at forhindre, at kålsommerfugle lægger æg i dem. I år dyrker jeg mange forskellige kålsorter: Spidskål, buket broccoli, blomsterkål, glaskål, rød-, grøn- og hvidbroget grønkål og sjove sorter med forskellige bladformer og smage, som jeg har fået af Hannu Sarenstrøm fra Langeland.

Bærbuskene er endnu ikke så store, at de giver overvældende mange bær. Der er plads mellem rækkerne af bærbuske, så her har jeg sået løg, gulerødder, rødbeder, knold- og bladselleri, dild, koriander og butternut-squash, der vokser i et stativ.

Al jord skal udnyttes, så under æbletræerne er der plantet skovjordbær, græskar og ananaskirsebær. Man skulle tro, at de ikke ville kunne klare konkurrencen fra træerne. Blot de får rigeligt med vand og gødning, så vokser de ind i himlen og sætter mange bær og frugter.

Der er mange gøremål i august

Jordbærplanterne har gjort det godt i år. De får nu et godt lag kompost, så de kan bruge resten af sæsonen på at vokse sig kraftige til næste års produktion af jordbær. Man må nemlig ikke gøde jordbærplanter om foråret, for så udvikler planten mere bladmasse end bær. Jeg har taget stiklinger fra en jordbærplante, der giver hvide jordbær. De smagte faktisk ret godt, så dem vil jeg gerne have flere planter af. 

De første sommeræbler modner sidst i august. Man skal nå at høste og spise dem, for de har ikke lang holdbarhed. I vores frugtespalier omkring køkkenhaven er plantet sommeræbler såsom Discovery, Rød Ananas og Aroma. I hønsegården er et over 100 år gammelt Skovfogedæbletræ, der hvert år giver utrolig meget frugt. Vi kan ikke nå at spise os igennem dem, for de modner hurtigt, bliver melede og falder af træet.

Inden august er ovre, skal alle træerne, der vokser i espaliér, beskæres. Jeg klipper de lodrette grene af, og binder de vandrette fast til espalierets vandrette stålwire. Ud over æbler vokser her pære, fersken, abrikos og figen. Figentræet tyndes ud, så det ikke fylder så meget.

Brombær og efterårshindbær begynder at modne. De plukkes løbende og syltes til marmelader og bruges i kager. Når tiden er knap og høsten overvældende, så fryses de til senere brug. Boysenbær og Taybær er for længst spist. Tilbage står de lange skud, der har givet bær, og de skal klippes af. Nye er nemlig på vej, som vil give bær til næste år.

Blommetræerne er tynget af frugt. Blommerne hænger i tætte klaser, især på Victoriablommetræet. Jeg tynder godt ud i blommerne og fjerner de sorte mumier, der er indtørrede blommer, som er angrebet af svamp. De kan smitte, hvis de bliver siddende vinteren over. Når man tynder ud i blommerne, bliver de tilbageværende større og får meget mere sødme og saft. Frugtsætningen kan på blommetræer blive så overvældende, at grene kan knække af. Jeg har endda oplevet, at et blommetræ knækkede midt over, da hovedstammerne var Y-formet.

Evighedsblomster har jeg sået mange af i køkkenhaven – og mange forskellige slags. De plukkes løbende og hænges til tørre i skyggen under carportens tag. Det er skønt både at have et forråd af bær, frugt og grønt til vinteren, og at kunne hente farverige, tørrede blomster til vinterens buketter.

Det er ikke kun mig, der har travlt. I det fjerne kan jeg høre mejetærskerne, for landmændene skal have høsten i hus inden regnen kommer. Jeg kan høre honningbierne summe, for de har travlt med at samle nektar til bistaderne, der står nede i skovlysningen. Der kommer en raspende lyd ovre fra naboen, for Hanne er ved at raspe hørfrø af stænglerne, så de kan lægges ud på det fugtige græs og mørne, når regnen falder de kommende dage. August er en travl høstmåned.