(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Når sommeren går på hæld, gøres der status på forårets og sommerens gøremål i haven, og ikke alt er gået helt efter bogen. Man forbereder sig også til de sidste opgaver i haven inden kulden sniger sig ind på os, og det rejser en del spørgsmål hos havefolk, som jeg har modtaget fra flittige læsere af mine artikler.
Butternut-squash
En dame skrev til mig og spurgte, om jeg lykkes med at få mine butternut-squash til at modne inden vinter. Hun havde købt en butternut-squash i supermarkedet, og tog frø af den, lagde den til tørre, og såede det ud i køkkenhaven i starten af juni måned. Frøet spirede og voksede sig til en fin plante. Den er først nu begyndt at sætte frugter, og derfor er hun bange for, at frugterne på planten ikke når at modne inden vinter.
Jeg plejer at forspire butternut-squash indenfor i vindueskarmen i starten af maj måned, så de er klar til at prikle ud i haven i starten af juni, hvis der er udsigt til lunt sommervejr. Hvis jeg havde været lidt sent ude og havde sået frøene i haven i juni, så kan jeg ikke forvente at have store modne frugter inden vinter. Butternut-squash vokser noget langsommere end almindelige squash. Man kan sammenligne dem med græskar, der udvikler sig langsomt i starten af frugtsætningen. Men når de først får fat, så går det stærkt. Sensommerens vejr har også en stor indflydelse på, hvor hurtigt frugten vokser og modnes. Tidlig nattefrost i efteråret vil også sætte en stopper for væksten. Så snart den indtræder, dør planten nemlig.
Så jeg kan ikke med sikkerhed sige, om de når at modnes inden vinter.
Kæmpeverbena
Forleden havde jeg besøg af en mand som var betaget af de kæmpejernurt, der vokser mellem georginerne i min have. Han havde forgæves forsøgt at forspire en anden sort af kæmpejernurt – Verbena bonaiensis, men de spirede aldrig. Det undrede ham, for han kunne jo se, at de dukker op alle vegne i haverne hos folk, der har haft dem stående og kaste frø.
Kæmpejernurt er en såkaldt kuldekimer-plante. Den skal have kulde for at spire, og samtidig er den lysspirende. Det betyder at frøene ikke skal dækkes til med jord. Manden havde gjort det stik modsatte. Han havde sået frøene, hvor det var lunt forår, og havde tildækket dem med jord.
Det bedste tidspunkt at så kæmpejernurt er i efteråret eller i løbet af vinteren, hvor man kan købe nye frø hos forhandlere. Man kan nok også tilluske sig nogle hos venner og familie, der har dem stående i haven. For har man dem først i haven, så sår de sig overalt også mellem fliserne og i gruset på gårdspladsen.
Man kan også købe en plante på planteskolen, og lade den kaste frø. Så spirer de til foråret. Men så skal man kunne genkende kimplanterne fra andre planter.
Ellers sås de i potter eller flamencokasser i en sandblandet så-jord, hvor frøene drysses ud på overfladen af jorden, presses let ned, så de får jordkontakt, og stilles et sted udenfor i skygge. Man skal huske at tildække potterne med kyllingenet, så fugle, mus og andre dyr ikke roder rundt i jorden.
Kvan
En læser skrev til mig, at han vil så frø fra kvan inden længe. De vil hurtigt spire, så hans spørgsmål til mig gik på, om småplanterne skal overvintre i drivhus for at han lykkes med dem. Han var bange for, at de vil gå til i frost og for meget fugt, for planterne vil han prikle ud i potter, når de er store nok.
Jeg har efterhånden en del erfaring med at forspire kvan i efteråret. Frøene fra kvan mister hurtigt spireevnen, og skal derfor sås lige efter at de modnes. Allerede i starten af september er mine frø fra kvanen Angelica gigas klar til høst. De sås i potter og stilles i skygge. Her vil de spire ret hurtigt. Småplanterne kan allerede prikles om sidst i oktober, og det gør jeg i flamencokasser, hvor der er god plads mellem dem. Jeg stiller kasserne i drivhuset og i den del, der ikke bliver opvarmet under isolerende bobleplast. Det vil sige at de står koldt, men beskyttet mod for meget væde. Planterne kan sagtens tåle frost. Det er væden, der kan være problemet. Jeg vil tro, at de også klarer en opbevaring under halvtag eller at de står i plastickasser med låg og drænhuller.
Roser
Kan man beskære roser nu? – spurgte en dame mig, for hun var ved at gå amok over sine grimme, plettede roser, der er angrebet af rosenstråleplet.
Der er mange meninger om beskæring af roser, hvad der er rigtigt at gøre, og hvornår det ideelle tidspunkt er til at give roserne en grundlæggende beskæring.
Jeg beskærer mine roser både forår, sommer og efterår men med forskellige formål for øje.
I foråret giver jeg roserne en grundlæggende beskæring, inden deres friske skud bliver for lange. Det er en beskæring, der har til formål at forme væksten og at give roserne en foryngelsesbeskæring, hvis de trænger til det.
I løbet af sommeren skærer jeg de visne blomster af lige under rosenstilken, der bærer blomsterne. Slyngroser og klatreroser kan også brede sig for meget, så jeg klipper også lange friske skud væk. F.eks. har roserne ”Alchymist” og ”Rosa multiflora” en tendens til at brede sig alt for meget op i stråtaget eller ud til siderne, så det er svært at passere dem uden at rive sig på dem. De beskæres derfor ret kraftigt her i sensommeren, ved at jeg klipper de længste og mest vildfarende skud af helt inde ved hovedgrenen af rosen.
I løbet af efteråret og vinteren kan grene fra især klatreroser knække efter en storm. Nogle løsriver sig så meget fra planten, at jeg må skære dem ned.
Jeg har aldrig oplevet, at nogle af roserne har taget skade. De vokser alle lystigt videre og skyder på livet løs, når foråret kommer.
Beskæring af frugttræer
Der er mange meninger om, hvornår det er bedst at beskære frugttræer. En dame skrev til mig, for hun var blevet så rundtosset af at læse alle formanende råd om, hvornår man bedst beskærer frugttræer, og hvornår man absolut ikke må. ”Nu vil jeg gerne høre, hvad du gør, for dine træer ser så sunde ud”.
Jeg er nu bange for at falde ind i hylekoret af velmenende praktikere, som rådgiver ud fra egen erfaring, og ikke følger eksperternes råd. Men hvem er egentlig en ekspert. Denne sondring tager jeg ret tit, og jeg har mine favoritter som jeg følger.
Jeg foretager en såkaldt JAS-beskæring. Bogstaverne J-A-S står for månederne juli, august og september. Her beskærer jeg stort set alle træerne i Troensehaven, der trænger til en beskæring.
Dels kan sårene efter beskæringen nå at hele sig inden vinterens fugt og kulde, og den kraftigste sommervækst er aftaget. Træerne har opsamlet en masse energi og modstandskraft, og har stadig nogle måneder tilbage at klare også en ret kraftig beskæring. Senere på året, hvor træerne er gået i dvale, er der ikke så meget modstandskraft tilbage i træerne, og de vil være mere modtagelige for sygdomme og svampe i de åbne sår.
At foretage en JAS-beskæring er især godt for blødertræerne. Det er træer der kan forbløde, dvs. at væde fra træet løber ud af såret, hvis ikke det har modstandskraft til at hele det hurtigt. Blandt blødertræer er birk, valnød og ahorn samt stenfrugt såsom blomme, kirsebær, fersken og abrikos. De er ikke så hurtige til at hele sår, og samtidig får de let bakteriekræft, hvis sårene står åbne for længe.
Det bedste tidspunkt at beskære er i tørvejr, for så tørrer såret hurtigt ud, og det mindsker risikoen for svampeangreb.
Overvintring af kartofler
En dame skrev til mig forleden og spurgte til opbevaring af kartofler gennem vinteren. ”Efter denne kolde vinter opdagede jeg, at kartofler jeg ikke fik gravet op i efteråret, begyndte at spire i foråret. Mit spørgsmål er så, om jeg bare kan lade kartoflerne ligge i jorden vinteren over?
Det er lidt af et sats, vil jeg mene. Jeg har oplevet det samme, at kartoflerne har overvintret og spirer lystigt i foråret. Men så skal man også være 100 % sikker på, at de ikke har kartoffelskimmel, og at de ligger så dybt i jorden, at frosten ikke når ned til dem, for så rådner de.
Jeg har overvejet det samme, og vil prøve at dække dele af mit store kartoffelbed til med et tykt lag frisk planteaffald samt ikke helt omsat kompost for at isolere.
Jeg har endnu ikke set tegn på kartoffelskimmel i planterne. Det ses som grålige plamager på bladene, der senere bliver brune og visner. Hvis ikke man når at fjerne angrebne blade og stængler, så går smitten ned i knoldene under jorden. Og så kan de ikke ligge der og overvintre, for de smitter videre dernede til andre kartofler.
Der er ikke noget så ulækkert som at stikke fingrene i rådne kartofler i jorden, der har ligget der og gasset sig gennem vinteren, når man mest af alt gerne vil nyde en dejlig sprød og frisk forårsdag i haven.