(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Så er det blevet efterår, selvom september ofte giver sommerlige dage. Nu er det om at få det sidste med i haven, for snart pakker haven sammen og går på ferie.
Det er også tiden at gøre status på denne vækstsæson i haven. Prydhaven er kontinuerligt under omlægning, og her er september højsæson for at beskære buske og træer og plante nyt i bedene.
Der er ikke længere så meget at lave i køkkenhaven andet end at nyde godt af alt det arbejde, der blev lagt i den i foråret og sommeren, og som har givet så meget overflod, at det er umuligt at nå at høste det hele til husholdningen. Men ikke alt er blevet, som jeg havde forestillet mig, da jeg indkøbte frø i vinters og lagde store planer for dette års vækstsæson i køkkenhaven. Sådan er det altid, noget overrasker positivt, andet går helt efter planen, og så er der drømme, man måtte skyde en hvid pil efter, for de blev aldrig opfyldt.
Sommerblomster i massevis
Når vinteren er mørk og kold, drages man af alle de fine billeder af sommerblomster, som vises i frøkataloger og hos forhandlere på nettet. Blomsterne tager sig altid fantastisk ud på billederne, for det er klart, at det er pragteksemplarerne der vises frem. Det sælger, og jeg er et nemt offer. Jeg talte 109 forskellige sorter af sommerblomster og etårige prydgræsser, der lå frø af på mit plantebord, da jeg skulle til at sortere, hvad der skulle forspires indenfor, og hvad der skulle sås direkte i jorden i køkkenhaven. Selvom jeg har en stor køkkenhave, så siger det sig selv, at der aldrig vil blive plads til det hele. Jeg gjorde forsøget og forspirede en lille bakke af hver sort. De fyldte godt op i vindueskarmene sammen med tomater, chilier, kål, krydderurter og andet spiseligt.
Der var alt for mange småplanter, som jeg ikke kunne nænne at smide ud, for de havde valgt at spire og vokse sig så fine. Men så måtte jeg jo begrænse såningen af de sorter, der sås direkte på friland. De fine morgenfruer i forskellige nuancer kom aldrig i jorden. Det samme skete for kornblomsterne, de blå Jomfru i det grønne, valmuerne i de skønneste, støvede blå farver, kongekommen og ……
Ikke alene de måtte vige pladsen for de forspirede sommerblomster, det måtte også grøntsagerne. Heldigvis var hobbyhaven anlagt, og her var der plads til de grovere grøntsager såsom kartofler og kål.
Nogle spirede ikke
Hvis alle de dyrt indkøbte frø ville spire, så havde det set meget værre ud. Jeg havde ellers glædet mig til at plukke ind af sommerfloks i flere farver samt den delikate håret solhat ”Sahara”. Men de spirede ikke. Jeg har før haft problemer med især sommerfloks, der er en langsom starter. Forrige år gik der også kuk i forspiringen af den, men det gik forrygende, da de blev sået direkte i bedene. Hvorfor lærte jeg dog ikke af denne erfaring, og gjorde det samme i år? Og nu var pladsen i køkkenhaven jo brugt op af alle de andre.
Laksefarvede sommerblomster er et hit i disse år, men de vil åbenbart ikke bo hos mig. Af en eller anden underlig årsag, så gik der også kuk i spiringen af dem. Både skabiose, haveløvemund og en lækker laksefarvet cosmos måtte jeg efterfølgende købe på Egeskov slot og plante ud, hvor radiserne havde stået. For de var allerede høstet og spist. Der blev plads til den hvide Jomfru i det grønne efter spinaten, der også blev høstet tidligt.
Nogle særligt nemme
Til gengæld er køkkenhaven fyldt med statice i mange farver, papirsblomst, cosmos, russisk hindebæger og prydgræsser. Hver et frø blev til en livskraftig plante. Sidste år var det stor evighedsblomst, der fyldte køkkenhaven op, så de blev begrænset i år. Alt for meget endda. Næste år skal der en bedre balance til.
Den største dummert
Man bliver jo ikke mæt af at dyrke sommerblomster. Derfor gjorde jeg plads til rækker af gulerødder, knoldselleri, rødbeder, løg og porrer mellem bærbuskene i hobbyhaven. Tidligere på foråret plantede jeg nogle specielle sorter af solbær, ribs og stikkelsbær. De stod uheldigvis placeret, så der ikke kunne sås rækker af andre afgrøder mellem dem. Derfor flyttede jeg nogle stykker ved at løsne dem fra jorden og rive dem op i min iver efter at så. Det var dumt. Bærbuskene var godt i gang med at etablere sig i den lækre, næringsrige muldjord og havde udviklet små, hvide siderødder, som jeg i min iver kom til at beskadige, da jeg flyttede rundt på buskene. Flytningen forstyrrede buskene så meget, at de gik i stå med at vokse, og nu står de med halvvisne blade. Jeg ved det jo godt. Jeg burde have gravet dem op med en stor jordklump omkring, og forsigtigt flytte dem over i et tilsvarende stort hul, der forinden var vandet godt igennem. Det husker jeg til næste gang.
Var for sent ude
Det er godt at dyrke porrer og løg mellem rodfrugterne, så de kan reducere gulerodsfluens aktivitet med at lægge æg ved rodhalsen af f.eks. gulerødder, persillerødder og pastinak. Så går der nemlig orm i rødderne. Da jeg var klar til at stikke løg i jorden, var de udsolgt. Man skulle åbenbart være tidligt ude i år. Jeg synes at huske, at der altid ligger indtørrede stikløg i butikkerne, der aldrig blev solgt. Måske har der været ekstra stor efterspørgsel på dem, nu hvor folk går haveamok, og dyrker haven som aldrig før.
Jeg måtte gå tiggergang hos naboen, som gavmildt delte sin sparsomme portion med mig. Næste år er jeg hurtigere på aftrækkeren og køber dem, når de kommer på hylderne. Jeg skal blot huske ikke at stikke dem i jorden for tidligt på sæsonen. For lave temperaturer får nemlig løgene til at gå i stok. Det er godt at opbevare dem lunt og tørt, indtil de skal stikkes.
Det der plejer at drille
Det kan godt være besværligt at lykkes med blomster og urter i skærmblomstfamilien, f.eks. persille, dild og gulerodsblomsten ”Dara”. Pludselig kan de stoppe med at vokse, og så bliver de gule og visner. Det er 2. generation af gulerodsfluens larver som har overvintret i jorden, der går til angreb på rødderne. Den eneste forebyggelse der virker er at have styr på sit sædskifte. Sidste år var der kuk i mit sædskifte, da jeg lagde køkkenhaven om til højbede. I år kom der styr på det. Planter fra skærmblomstfamilien blev sået i jomfruelig jord, hvor der ikke før har vokset gulerødder, persille, dild m.v.
Jeg drukner i persille, både den krusede og den bredbladede, for jeg løb ingen risiko og såede både i køkkenhavens højbede og i kanten af kålbedene i Hobbyhaven. Gulerodsblomsten ”Dara” blomstrer som aldrig før med store, smukke skærme i hvidt, rosa og mørkt purpur. Koriander er også fra skærmblomstfamilien, og den har jeg nu sået for 3. gang. De nåede at modne og sætte frø, inden vi fik spist de lækre blade. Men så har vi frøene, der kan mortes og bruges i asiatiske retter. Nogle gemmer jeg til såning næste år.
En overvurdering
Jeg troede, at der var rigeligt med plads til græskar i hobbyhaven. Men der tog jeg fejl. Græskar tager så meget plads op, at en plante kan brede sig på flere kvadratmeter. Jeg såede 10 forskellige sorter, og kun to har tilkæmpet sig pladsen under hver sit frugttræ. Her har jeg måttet gøde og vande flittigt, for de er nogle meget nærings- og vandkrævende vækster. Forrige år plantede jeg ligeledes to planter og fik to græskar. I år ser det ud til, at jeg får tre. Spild af plads.
De forsømte
De kære kål. Hvis jeg blev spurgt for en måned side, hvad jeg er mest stolt af, så ville det være mit kålbed. Forskellige kålsorter blev plantet tæt i næringsrig jord, og de har nydt godt af masser af vanding. De stod flotte og livskraftige. Der kom insektnet over tidligt på sæsonen, så de ikke blev angrebet af kålsommerfuglen, der ynder at lægge æg på kålblade. Sommerfuglelarverne gnasker løs af bladene og kan totalt rasere planter, som de har gjort med den toskanske kål i køkkenhaven, hvor jeg tog insektnettet af alt for tidligt.
Men insektnettet har ligget godt og solidt over kålene i hobbyhaven, og så har det været besværligt at gøde planterne tilstrækkeligt. Nu står de og ligner nogle skravlede, halvgule kålstokke, der i den grad skriger på næring. Så nu tager jeg chancen og fjerner insektnettet og giver kålene en ordentlig gang gødning. Jeg synes, at bestanden af kålsommerfugle er mindsket betydeligt.
Der er 2- 3 generationer af kålsommerfuglelarver pr. år. 1. generation klækkes fra pupper, som har overvintret, og de flyver i første uge i maj og ind i juni. 2. generation flyver fra juli og et stykke ind i september, og her er bestanden væsentlig større. Det er 2. generation, som gør størst skade i køkkenhaven. Jeg må de næste par uger jævnligt ud at tjekke kålene for æg.
Insektnettet blev taget af for tidligt hos de toskanske kålplanter (Billede til højre). Jeg opdagede efter 4 dage på farten, at de var blevet ribbet af kålsommerfuglens larver, der har gjort kål på kålene.
Den ultimativt største succes
Jeg kigger flere gange om dagen til tomathegnet i hobbyhaven. Her plantede jeg småfrugtede tomatplanter ud, såsom cherrry-, mini-blomme-, cocktail og almindelige tomater. De støtter sig til hasselkæppe i hegnet og står beskyttet for vind af hækken og i direkte sol. De har modnet langsommere end hvis de stod i drivhuset, og det har resulteret i knasende sprøde og søde tomater. Jeg har aldrig smagt dem bedre. Fordelen er også, at de ikke har fået skimmel eller andre sygdomme.
De storfrugtede tomater, såsom stor blomme-, bøf- og madtomater vokser i drivhuset, og de er ramt af skimmel efter nogle regnfulde og fugtige dage.
Eksperimentet
Det gav plads i drivhuset, at de småfrugtede tomater blev plantet ud på friland. Det gav også plads til afprøvning af helt nye afgrøder. To sorter af citrongræs fylder godt op i det ene bed, tomatillo og sjove agurker fylder det andet bed op. Auberginer plejer jeg at dyrke i krukker med stor succes. I år har jeg forsøgt at have dem i bedene med den formodning om, at de bliver større og mere udbytterige. Det blev bristede forventninger, for alle er næsten forvundet under dækket af anderledes sorter af basilikum, købt som velvoksne planter hos Gartneriet Toftegård. De er blevet til buske og dækker for chilier, almindelig basilikum, citrontagetes og andre små vækster.
Ingen havesæsoner ligner hinanden. Vejret arter sig forskelligt fra år til år. Man husker og man glemmer. Man fristes og man lader stå til, for hvem ved, hvad der ellers sker omkring en i årene der går. Det er det uforudsigelige og interessante ved at dyrke haven.
