Når vi når til dette tidspunkt af året, er havefolk naturligvis optaget af overgangen til vinteren. Man har passet og plejet havens planter i bede og krukker, og har været så stolt over, hvor rigt de har båret blomster og frugt, og de er stolt blevet vist frem til gæster i haven. Men så opstår spørgsmålet, hvordan får jeg dem til at overleve vinteren og blive lige så fine og livskraftige til næste år?

Planter i krukker

Flere af de planter, vi har stående i krukker gennem sommeren, er ikke skabt til at vokse i det danske klima. Mange kommer fra middelhavsområdet, og har svært ved at klare frost og store temperaturudsving gennem døgnet. De vil gå til i en våd og kold jord kombineret med lave temperaturer, så de kan ikke blive stående udenfor gennem vinteren.

Derfor skal vi prøve at efterligne vinteren fra det lune middelhavsområde, hvor det sjældent bliver hård vinter. De fleste sarte krukkeplanter overvintrer bedst ved en temperatur på mellem 5 og 8 grader. Selvom de er stedsegrønne og kan have blomst, så påvirker det køligere vejr og aftagende lys deres cyklus. De går i en slags dvaletilstand, så de kan samle kræfter til en ny vækstsæson, der starter i foråret, når lys og varme vender tilbage. Det er ikke til at tro det, at frodige oliventræer, nerier, geranier, citrustræer og mange andre frostfølsomme planter er i dvale om vinteren, selvom de ser spillevende og livskraftige ud. Det gør de dog kun, hvis de opbevares rigtigt om vinteren og får den rigtige pleje.

Duftgeranier og pelargonier

En dame skrev til mig med netop denne bekymring for hendes flotte samling af duftgeranier og pelargonier. Når de står udenfor om sommeren, bliver de så flotte og kraftige. Når hun tager dem ind i efteråret, og placerer dem i en lys vindueskarm, så er det som om at de mister pusten, også selvom de står lyst og bliver holdt ved lige med gødning og passende vanding. Blomster og blade visner, og de bliver høje og ranglede. Hendes spørgsmål lyder: Hvordan overvintrer jeg bedst duftgeranier og pelargonier?

Her er der to årsager til, at planterne skranter. For det første står de alt for varmt, for det andet vandes og gødes de for meget. Planterne er trætte efter en lang vækstsæson og trænger til hvile. Mange opfatter netop geranier og pelargonier som potteplanter til såvel inde som ude. Men det er ikke optimalt at stille dem ved stuetemperatur. De kan godt overleve, men de bliver høje og ranglede, for de strækker sig efter lyset. Gødes de oveni, så stresses planterne og de smider bladene. For der er ikke nok lys kombineret med de høje temperaturer til, at de kan yde optimalt.

Bedste opbevaring er at stille dem lyst og køligt, vand dem sparsomt, og undlad at gøde dem. Har man en frostfri vinterstue er det ideelt. Jeg stiller mine duftgeranier og pelargonier i drivhuset i det beskyttende bobleplast-indertelt. Her sørger en termostatstyret drivhusvarmer for, at temperaturen ikke når under 5 grader. Udfordringen er, at der kan dannes kondens og især pelargonierne kan få skimmel. Derfor er min drivhusvarmer med blæser, så der kommer luftcirkulation, og jeg lufter ud hver dag, hvis vejret tillader det.

Har man ikke en vinterstue eller et opvarmet drivhus, så skal man finde det køligste rum i huset, om det er i et gæsteværelse eller i kælderen. Så må man glæde sig til at tage dem frem fra gemmerne til foråret, klippe dem lidt tilbage, give dem ny jord og vand. Så er de klar til endnu en sæson.

Chilipeber

Hvad gør du med alle de flotte chiliplanter, du har stående i krukker nede ved drivhuset? – spurgte en mand mig, da der var læsermøde i haven.

Her forholder det sig lidt anderledes, end med mange andre frostfølsomme krukkeplanter. Den kan tages indenfor i huset i september måned, hvor der ikke er så stor forskel på temperaturen ude og inde. Mine chiliplanter har sat en masse frugter, der ikke er nået at blive modne udenfor. De kræver lys og varme for at modne, så de stilles i et sydvendt vindue. De skal dog begrænses med gødning, for formålet er, at frugterne modnes og høstes.

Chilier er egentlig flerårige planter og vil kunne overvintre indendørs. De går også i en slags dvaletilstand, og væksten går næsten i stå. Den optimale temperatur er 15 grader, men hos mig klarer de sig også fint med en temperatur på 20 grader, blot de står lyst og får lidt vand, så de ikke tørrer helt ud.

Udfordringen er, at de nemt angribes af lus, så jeg holder godt øje med dem, og er der lus, får planten en tur under bruseren.

Når det bliver forår og planten er i vækst, pottes den om og beskæres. Overvintrende chiliplanter giver en tidligere høst, og de sætter rigtig mange frugter. De kan næsten blive som træer, der kan opstammes, formes eller blot vokse sig store og frodige. Overgangen fra inde til ude går via drivhuset, hvor de stilles ud tidligt i maj og helt ud i haven i midten af juni.

Engletrompeter

Omkring annekset står der meget store engletrompeter, der på deres 20. år er blevet til træer. De er efterhånden svære at håndtere, når de skal vinteropbevares. Hvordan bærer du dig egentlig ad med det? – spurgte en dame mig, da hun havde set billeder på Instagram af et blomstrende pragteksemplar. Det er et billede af min moderplante, som jeg hvert år tager stiklinger fra. Nu står afkommet i krukker rundt om hele annekset, og er blevet til træer. Der er dårligt plads til dem alle, når de skal vinteropbevares.

Det er en udfordring med meget store, frostfølsomme planter at finde plads og den rette placering til dem. Engletrompeter kan opbevares både lyst og mørkt gennem vinteren. Opbevares de lyst og ved en temperatur på ca. 15 grader, som der kan være i en vinterstue, så beholder de bladene på og kan ovenikøbet blomstre. Men så skal den også have lidt tilskudslys i de mørkeste måneder.

Jeg stiller mine i annekset, inden den første nattefrost melder sig. For de kan slet ikke tåle frost. Her er en temperatur på mellem 12 og 15 grader, men der er mørkt. Så taber de bladene, men beholder frodige, grønne stilke med knopper, der danner næste års bladskud. De vandes sparsom 2 – 3 gange i løbet af vinteren, så de fastholder spændstigheden i skuddene.

Ulempen ved denne form for overvintring er, at de blomstrer ret sent på sæsonen. Hvis man har plads og kræfter til det, så kan de komme en tur omkring huset i det tidlige forår, hvor de stilles i et lyst vinduesparti og vandes og gødes. Men mine er så store, at det kræver brede gulv-til-loft vinduer, og en palleløfter for at få den ind i huset. Så jeg må nøjes med deres smukke form og bladmasse, og vente på blomstringen, der starter i slutningen af august.

Oliventræer

”Overlevede dit store oliventræ virkelig vinteren?” – spurgte en dame mig undrende, da jeg i en tidligere artikel skrev, at jeg blot skar den tilbage, og så skød den igen med friske skud. ”Min visnede fuldstændig og er aldrig kommet sig efter en beskæring, som du vejledte til i din artikel. Jeg opgiver næsten at dyrke oliven i krukker, for jeg orker ikke at flytte dem indenfor, når det bliver vinter”.

Oliventræer vil i den grad mistrives, hvis de flyttes ind i en varm stue. Og det er selvom de får en masse lys. I huset er der for tørt og varmt, og samtidig er der sparsomt med dagslys. Denne kombination af tørre omgivelser, varme og sparsomt lys er den visse død for mange middelhavsplanter, særligt oliventræer.

De kan faktisk godt tåle frost, og mit store oliventræ, der står i en meget stor krukke, kunne tåle 10 graders frost i vinters. Udfordringen er, hvis det ikke står beskyttet under et udhæng, for kombinationen af væde omkring rødderne i krukken, frost og rusk er for hård kost for planten. Når jorden er våd og kold, og nogle gange endda frossen, så dør planten. Kronen på oliventræet kan dækkes til med fiberdug eller et gammelt dynebetræk, så kviste og blade beskyttes. Bliver det meget koldt med lave frostgrader, så kan krukken omvikles med vintermåtte, bobleplast eller hundetæpper, så frosten ikke når ind til kernen af krukkejorden.

De mindre oliventræer kommer i drivhuset i den side, hvor der ikke er frostbeskyttet med bobleplast. Jeg undlader at vande dem, for så fryser jorden ikke til. Det er det mest ideelle sted at opbevare dem. Ellers er det også fint under et udhæng på huset, i carporten eller et andet tørt sted, hvor de samtidig får lys nok.

Prydsalvie og frostfølsomme krydderurter

En dame spurgte mig, om jeg ikke nok vil skrive en artikel om vinteropbevaring af sarte krydderurter, for hun har skaffet sig forskellige prydsalvie, som hun er ret bekymret for, skal gå til, når det bliver vinter.

Blandt mine egne, som jeg dyrker i krukker ved drivhuset og foran tegnestuen, er storblomstret salvie ”Mystic Spires”, der har været så populær i handlen i år, og de særligt smukke ”Amistad”, ”Ananassalvie”, ”Rosenbladsalvie” og ”Nachtvlinder”. Fælles for dem er, at de ikke tåler vintervæde og frost. For det meste kasseres de, og man køber nye hvert år. Men jeg nænner ikke at kassere mine, så de prioriteres at blive placeret i det beskyttende indertelt af bobleplast, som sættes op inde i drivhuset. Her står de og hygger sig gennem vinteren i et lyst og køligt klima på omkring 5 grader. De står side om side med skærmliljer, duftgeranier, pelargonier, citronverbena, kumquat og kamelia, for her kan de gå i dvale og lade op til næste års vækstsæson.

Rosmarin, ægte laurbær og figen forbliver udenfor i haven

”Det er da vildt så stor din rosmarinbusk og figentræer er!” – udbrød et par, der besøgte haven under avisens læsermøde-arrangement. Det blev efterfulgt af en række spørgsmål om, hvor grænsen går, for at kunne dyrke disse sarte vækster i haven i Danmark. Parret bor i Vestjylland, og det lykkes dem aldrig at få rosmarin eller figner til at overvintre på friland.

Er det fordi I har så lunt et klima på Tåsinge? Kræver figner og rosmarin ikke en mager og sandet jord, som vi har i Vestjylland, – og ikke en fed og muldet jord som hos dig i Troense?

Parret har en pointe i, at både rosmarin og figner ikke kræver en masse næring og fed jord for at trives. Der, hvor de naturligt gror – i middelhavslandene, er jorden stenet, mager, tør og kalkrig. Men de kan vokse sig store og klare sig godt, selv i en jord som min.

For at de overlever på friland, skal de have plads til at kunne brede sig i både højden, bredden og dybden og udvikle et stort og dybt rodnet. Det springende punkt for overlevelse på friland er klimaet gennem hele året. De trives, hvor der er lunt, solbeskinnet og gerne i læ. Disse forhold har jeg i den sydvendte have beskyttet bag hegn mod vest, huset mod nord og træer mod øst. Mod syd er der en lavere hæk, som sørger for, at der ikke er træk. Her vokser rosmarin og ægte laurbær i en højde, som man sjældent ser under vores himmelstrøg. I forsommeren måtte jeg skære dem kraftigt ned, for de havde nået en højde på 2,5 meter og en bredde på 1,5 meter. Rosmarinens grene var begyndt at knække under tyngden af blade og lilla blomster. Smukt så det ud.

Figentræet, der står ved siden af, blev slet ikke frostskadet i vores piv-kolde vinter, som så mange andre figentræer i Danmark, selvom det er af sorten ”Bornholmsk figen”, der er den mest hårdføre til det danske klima. Men den står også beskyttet og i godt selskab af de andre planter.

Da de var små, gravede jeg dem op i efteråret og plantede dem ned i bedene i drivhuset. Men efterhånden som de vokser sig store, klarer de sig selv, for rodnettet er blevet så dybt, at frosten ikke når derned. De kan få lidt frostskader i skudspidserne, men så klippes de af i foråret.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.