(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
November er den måned på året, hvor jeg helst pakker kufferten og rejser sydpå. Den mørke og kolde tid har indfundet sig, og dagene bliver bare kortere og kortere. Gøremålene i haven er dog ikke færre, så man må jo udnytte de lyse timer til fulde, når det er weekend, og man kan gå derude hele dagen. Det giver energi, og så er november alligevel ikke så ringe endda.
Det er lidt en anden måde at bruge haven, når det bliver sent efterår og vinter. Kongespillet og hængekøjen er pakket væk, og de fleste havemøbler står nu i tørvejr og stilles først frem igen, når det er forår. Til gengæld er der rigeligt med tørt brænde til at tænde et lille bål og varme et glas gløgg, når man trænger allermest til det.
I det sene efterår laver jeg altid en to-do- liste, så jeg er sikker på at nå det hele, inden det bliver vinter for alvor.
Rens bede for ukrudt
Bid for bid går jeg bedene igennem og renser dem for ukrudt. Det er nemmest at luge efter regn, for så er jorden løs. For det meste er der rigeligt med regn i november, så der kan bare luges løs. Jeg stiller skarpt på især 3 slags ukrudt. Korsknap har det med at brede sig som tæpper rundt i bedene, for de sætter lange skud. Fordelen er, når man skal luge, at de er nemme at trække op, for rødderne stikker ikke så dybt. Rundt omkring på græsplænen ligger der små bunker af korsknap, som skal ned på komposten. Det samme skal krybende ranunkel, der også gerne spreder sig med udløbere, men de sidder så godt fast i jorden, at man skal grave dem op. Jeg løsner jorden med en greb og trækker dem op.
Til gengæld smider jeg ikke skvalderkål på komposten lige med det samme. Deres rødder skal tørre helt ind, så der ikke er risiko for, at de slår rod i kompostbunken. Derfor ryger de på genbrugsstationen. Ellers kan man sprede dem ud på fliser et sted hvor de kan tørre ud, og bagefter smide dem på komposten.
Her i efteråret, når planterne ikke er i vækst, kan man sagtens løsne jorden og grave stauder op for at befri dem for ukrudt for så at plante dem igen. Derfor er tidspunktet nu ideelt til årets grundige lugearbejde.
Køkkenhavens bede ryddes
Der er ikke meget at komme efter i køkkenhaven i november måned. Sommerblomsterne er visnede og de fleste grøntsager spist. Kål, porrer og pastinakker høster vi dog af gennem vinteren.
Nu går jeg alle højbedene igennem, luger for ukrudt og samler de gode, dækkende planter i en bunke, for de skal bruges som vinterdække. Det er f.eks. tallerkensmækker, squash og blade og stilke fra sommerblomster.
Der sås blomster og grønt i højbede
Et par højbede reserveres til så-bede, hvor jeg sår stauder og to-årige planter, der kræver kulde for at spire – såkaldte kuldekimere. Jeg plejer at så dem i potter, men i år vil jeg prøve at så dem direkte i jorden i et højbed. Jeg vil se, om de klarer en våd og kold vinter uden at gå til, og jeg vil undersøge, om de spirer hurtigere, og om der er mere grokraft, når de sås på friland.
I et andet højbed vil jeg så salat, rucula, koriander, dild og spinat til tidlig høst. De skyder nemlig som ukrudt om foråret alle vegne, så de kan også klare en vinter med frost.
I midten af september såede jeg sommerblomster af de sorter, man på engelsk kalder for ”hardy annuals”. Det er f.eks. valmue, morgenfrue, jomfru i det grønne, stolt kavaler, kornblomst, løvemund, blomsterkørvel, fingerbøl, studenternellike, sommerriddersporer, prydtobak, vild gulerod, tandstikkeurt og kongekommen. Ved efterårssåning vil der nemlig være blomster at høste allerede fra juni næste år. Jeg kan se, at nogle af dem allerede har spiret, men de vil ikke nå at blive så store, at de går til i løbet af vinteren.
Krukkerne tømmes
Det er ikke mange krukker, jeg har stående med sommerblomster, der skal tømmes. Jeg er mere gået over til at plante stauder, småbuske og græsser i krukker, der kan overvintre i dem, blot de stilles beskyttet for vinterens fugt. De få, jeg har, som tømmes for jord og planter, er allerede blevet fyldt med stedsegrønne planter, der kan pryde foran hoveddøren og på terrasser gennem vinteren. Det er f.eks. buksbom, alunrod, skimmia, nåletræer, portugisisk laurbær og stedsegrønne prydgræsser. Jeg har sikret mig, at de har drænhuller i bunden, og at de står på et underlag, hvor vandet kan løbe fra. De løftes f.eks. fra fliser og træterrasse med krukkefødder eller andet fladt, der sikrer luftcirkulation under krukken.
Det er vigtigt, at jordklumpen i krukken ikke er sjaskvåd, for kommer der frost, så bliver jorden til en kompakt isklump, og det kan plantens rødder ikke tåle.
Overskydende tomme krukker stiller jeg på hovedet under hækken, for så kan de stå der og patinere så fint.
Drivhus tømmes, rengøres og fyldes igen
Jeg har allerede sat en hel weekend af til at gøre drivhuset rent. Når planterne dyrkes i bede, så skal de tømmes helt for planter, og de øverste 10 cm. jord fjernes. Derved sikrer jeg mig, at utøj og skimmel ikke bliver i jorden vinteren over. Den ryger ud på køkkenhavens bede, hvor den ikke gør skade.
Ruder, lister og belægning rengøres grundigt udvendigt og indvendigt med brunsæbevand og skylles efter.
Vinen beskæres, så der kun er de bærende grene tilbage med små tapper på siderne, hvorfra den skyder nye skud til foråret.
Der sættes et indertelt op af bobleplast, hvori jeg stiller sarte planter til vinteropbevaring. Det plejer at være tilstrækkelig beskyttelse i november og ofte også december med. Men når vinteren bider sig fast, så har jeg en el-drevet drivhusvarmer klar, som kan holde teltet frostfrit.
Blade rives sammen
Visne blade fra frugttræerne rives sammen og smides i bedene som vinterdække. Blade fra eg og bøg klippes over med plæneklipperen og smides ind under hækkene. De kommer ikke på komposten, for de indeholder for meget syre. I stedet ryger de i skovbedet eller ind under hækken.
Foderbrættet stilles frem til fuglene
Sidst i november måned giver jeg fuglene lidt tilskud af foder. Det er nok mest for min egen skyld, for der er stadig rigeligt med foder i naturen. Der er bare ikke noget så hyggeligt som at iagttage fuglene, når de besøger foderbrættet. Så kan jeg også se, hvilke fuglearter der bor i området, hvilke der passerer haven på sin færd. Men jeg kan også genkende de trofaste beboere, som har rede lige i nærheden af haven.
Georginerne tages op
Jeg er glad for, at jeg ikke lod georginerne blive i jorden sidste vinter, hvor vi havde hård og vedvarende frost. Det ville de ikke kunne klare. Det er svært at spå om vinterens vejr, så jeg løber aldrig risikoen, og graver derfor alle knoldene op.
Jeg fjerner det værste jord fra knoldene, men vasker dem aldrig rene, som flere ellers anbefaler. Jeg har aldrig oplevet, at jord på knoldene giver råd og svamp. Blot de lægges i en trækasse eller en anden kasse, hvor der kommer luft til.
Kasserne stables under bordet i udhuset, der er frostfrit. De løftes op fra gulvet af strøer, så der er luftcirkulation under og mellem kasserne.
En gang om måneden kigger jeg til dem, for at se om de tilfældigvis har fået råd. Det sker næsten aldrig, men det er godt at sikre sig det, for en rådden knold kan hurtigt smitte de andre.
Gladiolus klarer i øvrigt fint at blive i jorden, så dem graver jeg aldrig op.
Tøm tagrenderne for visne blade
Hvad har det med haven at gøre, tænker du sikkert.
Sidste år opdagede jeg, at der voksede vild storkenæb, hasselnøddebuske og små egetræer i tagrenden på hønsehuset. Den var aldrig blevet tømt for visne blade, så det var på høje tid, at den blev renset, for ellers ville den sprænge, når frosten sætter ind. Jeg plantede de to små hasselbuske ned i hasselhegnet, hvor de nu vokser videre. Egetræerne kom i små potter med mos i bunden som dekoration.
Plant træer og hæk
November er det bedste tidspunkt at plante løvfældende hæk og træer. For da er planterne i hvile og skal kun bruge energi på at udvikle et kraftigt rodnet, så de er klar til en ny vækstsæson.
I år plantes der æblekvæde og druehyld i skovbedet, hvor der før var kirsebærlaurbær. Jeg har med ro i sjælen plantet kvæden lige der, for jeg er sikker på, at der ikke før har vokset et træ fra kernefrugtfamilien. Det er nemlig sådan, at man ikke kan plante f.eks. en kvæde, hvor der før har vokset et æble, eller pæretræ, da de alle tilhører kernefrugtfamilien. Det samme gælder for stenfrugt, såsom kirsebær, blommer og ferskner, og roser for den sags skyld. For så lider jorden af jordtræthed, hvilket betyder at der er ophobet nematoder og skadelige svampe i jorden, der hindrer væksten hos de nyplantede træer og planter.
Høste grønt til dekorationer
En hyggelig beskæftigelse i november er at høste grønt til adventskranse, kranse og dekorationer. Haven er fyldt med de lækreste materialer, der kan flettes ind i smukke kreationer. Jeg gemmer f.eks. stænglerne fra stangbønner til at flette som bund i en krans. Paradisæbler plukkes og lægges i køleskabet, så de opbevares tørt, mørkt og koldt. De plukkes med et lille stykke kvist med blad på, der gør dem velegnede til at stikke i dekorationer og binde i kranse.
Frøstande fra stauder tages ind og tørres. Små kogler fra cedertræerne og rosernes hyben er så fine at gemme. Frisk fra haven plukkes farvestrålende kviste fra koralbarkløn og rødgrenet kornel, der flettes sammen i en krans. Det er bare med at opsnuse smukke farver og former i havens planter og tænke kreativt. Næsten alt kan bruges, også de små egetræer, der gerne slår rod i en tagrende.
