(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Efteråret farver landskabet gyldent, og kigger man godt efter, så er der et utal af nuancer i planternes løv lige før de smider bladene. Jeg har altid været fascineret af overgange mellem sæsoner, og derfor vælger jeg også planter til haven på deres efterårsløv.
Ofte er dette ikke et parameter, når haveejere skal vælge for eksempel træer og buske til haven. Det er mest blomster, frugter og bær samt størrelse og form, der afgør udvælgelsen. Hvis man vælger planter med smukt efterårsløv, så synes jeg, at man på en måde forlænger sæsonen i haven. Så er der flammende farver der lyser lige så meget op som på en smuk sommerdag, hvor haven står i fuldt flor.
Hvad sker der med løvet?
Man kan godt undre sig over, at bladenes farver kan skifte fra grøn eller rød til så stærke høstfarver. Det er næsten som barndommens slik – forvandlingskugler, der bestod af flere lag farvet sukkerstof.
Hos planter er der også tre farvelag eller pigmenter, der bliver fremtrædende på forskellige tidspunkter. Den grønne farve kommer fra stoffet klorofyl, den gule og orange farve kommer fra carotenoider og de bordeaux farver, som kommer fra stoffet anthocyanin.
I foråret og om sommeren er der fuld skrue på den grønne farve, fordi klorofyl er i planternes grønkorn og indgår i fotosyntesen. Her omdannes lys, vand og CO2 til sukkerstoffer og ilt, der giver masser af energi og vækstkraft. I vækstsæsonen producerer planten hele tiden nyt klorofyl. Når der er gang i væksten, dominerer klorofylet, og det holder de røde og blå farver nede.
Men carotenoider ligger stadig gemt derinde i bladene, ligesom en underliggende farve i forvandlingskuglen. Når det bliver efterår, og lyset reduceres, bliver bladenes produktionen af klorofyl gradvist sat ned, indtil den til sidst stopper helt. Klorofyl nedbrydes hurtigere i bladene end carotenoider, og derfor kommer høstfarverne frem.
Anthocyaninerne, der giver en bordeaux farve dannes af aflejringer fra fotosyntesen. Anthocyaniner reflekterer det røde og blå lys, og disse farver træder så også tydeligere frem, når klorofyl nedbrydes.
Mængden af klorofyl, som giver den grønne farve, forsvinder altså gradvist, og de tilbageværende pigmentstoffer som carotenoider og anthocyanider bevirker, at bladene skifter til gullige, orange og også rødlige/bordeaux farver.
Den 20. september
Da jeg var barn, spurgte jeg min far, om birketræet var ved at dø, for bladene blev gule. Min far sagde, at man fra den 20. september kunne begynde at se skoven ændre farve. Jeg fik forklaringen om de tre stoffer og han brugte netop forvandlingskuglen som metafor. Sådan en forklaring sætter sig jo i et barns hukommelse, så jeg kan altid huske den 20. september som skæringsdato for forvandlingen. Det er et fascinerende skue.
På billedet til højre ses en koralbarkløn som er et mindre træ og derfor også velegnet til små haver. Jeg valgte det på grund af de koralfarvede kviste og grene. Det har lysegrønt løv hele vækstsæsonen, som skifter til lysegult i efteråret. Denne høstfarve klæder så fint de koralfarvede kviste og grene.
Havens træer
Nu er det lige før, at bladene ligger spredt som et tæppe hen over plænen. Snart rives de sammen og smides ind mellem alle planterne i bedene. Det ligner en farvestrålende palet med et miks af farver fra gult, over brunt til orange og bordeaux.
Træer med smukke høstfarver står spredt rundt i bedene og giver et farvestrålende loft over hostaer i lysende gule høstfarver, de bordeauxfarvede alunrod, blåbærbuskenes rosa/røde løv og storkenæb, der langsomt skifter farve.
Trompetkronen – Catalpa bignonioides i baggrunden (billede th) får lysende gult løv i efteråret, hvilket er så flot en kontrast til rød spidsløn – Acer platanoides ”Royal Red”. Spidslønnen udvikler de helt mørke blade til en lysere rødlig høstfarve med et snert af grønt. Det er som om, at det hele vendes på hovedet, når det drejer sig om rødbladede træer.