(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Man skulle tro, at i takt med at havesæsonen er ved at være ovre for i år, så daler interessen for haven også. Det er på ingen måde tilfældet, hvis skal dømme efter antallet af spørgsmål fra læserne. Når emner berøres her i avisen, så følger der altid uddybende spørgsmål med. Det viser sig, at havens emner er uudtømmelige. Og jeg som troede, at vi nu er nået hele vejen rundt om eksempelvis georginer og skærmliljer. Jeg er blevet klogere!
Deling af georgineknolde
Jeg fik et spørgsmål fra en dame, der lød: ”Jeg er helt ny i at dyrke georginer og søger dit råd, fordi jeg gravede mine georgineknolde op i går, og blev i tvivl om, hvornår man skal dele dem. Deler du dine georgineknolde ved opgravning eller om foråret, inden de lægges i jorden?
Jeg deler mine georgineknolde om foråret. Knoldene tørrer lidt ind, og så er det nemmere at skille dem fra hinanden, hvis altså at knolden har delt sig i to eller flere. Nogle har ikke delt sig, men har måske flere stængler, der udgår fra knolden. Hvis den deles i efteråret ved at skære knolden over, så er der et åbent sår, der kan gå råd i. Venter man til foråret og deler dem lige inden plantning, så er der større chance for at såret heles, når planten er i vækst.
Skærmliljernes blomsterstængler
En anden spurgte mig, om det er nødvendigt at klippe blomsterstænglerne af skærmliljen, når den stilles til vinteropbevaring i drivhuset. Hendes spørgsmål lyder: ”Tager det næring fra planten at beholde stænglerne på? Eller er det ligesom med tulipaner og påskeliljer, der helst skal have fjernet blomsten efter afblomstring?” Hun synes, at det er så dekorativt med stænglerne, og så er der endda en enkelt blomst i en af dem.
Stænglerne vil visne i løbet af vinteren, når frøkapslerne modnes. Inde i dem sidder der aflange sorte frø, der kan høstes og sås til nye planter. Jeg lader for det meste stænglerne blive på skærmliljerne, for jeg synes også, at de er så dekorative. Men når det er tid til, at de skal presses ind på en lille plads i drivhusets indertelt af bobleplast, så klipper jeg stængler af. Det er både på grund af pladsen, men også fordi min erfaring er, at der kan sætte sig skimmel i frøkapslerne.
Skærmliljer går i dvale, selvom de fleste sorter er stedsegrønne. De bruger ikke næring i løbet af vinteren, men skal først gødes, når den første knop viser sig først på sommeren. Selv om man kan synes, at det er lidt synd for planten at sulte den, så går det ikke ud over næste års blomstring, som det er tilfældet med f.eks. tulipaner. De bruger efteråret på at bygge et næringsdepot op i løgene, så de kan levere blomstring til næste år.
Frisk møg i havens bede
En mand skrev forleden til mig, at han har fået et ordentlig læs frisk hestemøg til køkkenhaven, som han ville vende ned i jorden. Det plejer han at gøre her i efteråret, så køkkenhaven er klar til foråret. Han har altid dyrket en masse flotte og sunde grøntsager. Men så læste han i en af mine artikler, at frisk hestemøg skal en tur omkring komposten for at blive omsat, inden det kommer i haven. Spørgsmålet til mig lyder: ”Er det kun på grund af udvaskning af næringsstoffer, at man skal undlade frisk møg?”
Udvaskningen af næringsstoffer er en af grundene til, at man skal undlade at lægge frisk hestemøg eller anden dyregødning ud i haven i efteråret. Der er også andre fordele ved at kompostere møget inden det lægges ud. Under komposteringen opstår der varme i møgbunken, når møget og den strøelse, der følger med, nedbrydes. De høje temperaturer tager livet af skadelige bakterier og ukrudtsfrø. En del af næringsstofferne reduceres også, og det er faktisk en fordel. Næringsindholdet bliver mere afbalanceret og lettere at afpasse småplanternes behov, når det fordeles ud i køkkenhaven i starten af foråret. Her kultiveres komposten ned i jordoverfladen nogle uger før der sås og udplantes.
Fordelen er således, at man slipper for kvælstoftabet ved udvaskning, næringsindholdet bliver mere afbalanceret og frøukrudt og skadelige bakterier bliver nedbrudt.
Hvad er forskel på vintergrøn og stedsegrøn?
Efter at jeg i en artikel brugte ordene stedsegrøn og vintergrøn om gode vinterplanter i haven, fik jeg flere henvendelser med spørgsmålet om, hvad der egentlig er forskel på de to benævnelser.
Nogle gange kan man komme til at bruge fagord i flæng, uden at være opmærksom på, om læserne forstår betydningen af dem. Og dette spørgsmål er derfor helt på sin plads.
Stedsegrøn kaldes en plante, der har grønne blade eller nåle hele året. Det er f.eks. buksbom og cedertræet, hvis blade og nåle ikke bliver grimme og visner i løbet af vinteren.
Andre planter beholder bladene indtil, at de nye blade folder sig ud ved løvspring. Det er såkaldte vintergrønne planter. Sidst på vinteren kan de godt se lidt medtagede ud, og så skal man klippe de gamle blade af. En almindelig ligusterhæk er vintergrøn og den smider de gamle blade, når de nye folder sig ud. Juleroser og påskeklokker er vintergrønne. Det samme gælder bregner såsom kambregne, hjortetunge og engelsød. Blandt stauder er det f.eks. løvehale, lammeører og bispehue. Visse prydgræsser er også vintergrønne, f.eks. bjørnegræs, japansk star og alpehavre, og de skal derfor klippes ned i det tidlige forår, så der gøres klar til nyvækst.
Dræbersnegle under vinterdække
”Er det ikke bedst helt at undlade at smide visne blade i bedene, hvis man vil undgå, at dræbersneglene formerer sig uhæmmet?” – blev jeg forleden spurgt.
Dræbersneglene lægger deres æg fra august til start november, og gerne under et beskyttende dække. River man visne blade sammen, og smider dem ind i bedene som vinterdække, så kan man ikke udelukke, at enkelte snegle lægger æg her. De fleste snegleæg er lagt i de foregående måneder i revner og sprækker og hulrum i jorden.
De visne blade nedbrydes og spises af orme og andet kravl gennem vinteren, for ofte er bladene helt væk, når vi er nået til marts måned. På dette tidspunkt er fugle og smådyr sultne, og ligger der en lille bunke snegleæg blottet, så er de hurtigt spist. Jeg mener klart, at fordelene ved at have et godt vinterdække opvejer risikoen ved de få snegle, der udklækkes.
Stedsegrønne græsser til krukker
Prydgræsser er blevet meget populære – også som krukkeplanter. Flere læsere har bemærket, at jeg bruger dem i krukkearrangementer både sommer og vinter. Der spørges ofte til, hvilke jeg vil anbefale, som er fine både sommer og vinter. Nogle spørger også om, hvordan de skal vinteropbevare græsser, der i krukker er visnet ned. Skal de plantes ud i bede eller kan man bare lade dem stå i krukkerne?
Jeg synes, at det er smukt at lade visne prydgræsser stå med strå og aks i krukkearrangementerne gennem vinteren. Ikke alle græsser holder sig fine og ranke, så dem stiller jeg ind under udhænget på huset, så der ikke er for meget fugt omkring rødderne. Det kan få planten til at rådne. Jeg venter med at klippe dem ned til foråret.
Blandt de holdbare sorter, som er dekorative med vissent løv og aks gennem det meste af vinteren kan nævnes de lavere sorter af elefantgræs f.eks. ”Red chief” og ”Kleiner Silberspinne”, præriehirse, brogetbladet rørhvene ”Overdam” og lampepudsergræs ”Red head”.
Blandt de fine stedsegrønne sorter kan nævnes blåaks (sesleria), blåhavre og star carex ”Ice dance” og ”Evergold”.
Prydgræsser er populære i krukker, både dem, der visner med ynde og dem, der er stedsegrønne. Det høje prydgræs i baggrunden er elefantgræs ”Gracillimus” (Billede th), der er et meget opret og robust prydgræs, som ikke får aks. Det står flot gennem hele vinteren og danner højde og lethed til krukkearrangementet. Den er vintergrøn. Det samme er den mørkegrønne i forgrunden – stargræs “Carex nordic – Copenhagen select” som ofte bruges som bunddække. Vintergrønne græsser beholder en del af den grønne farve i vinterhalvåret, men har godt af at blive klippet ned i foråret.
Beskæring af spidsløn
Vi var sent ude i år med at beskære vores rødbladede spidsløn. Det blev oktober, før tiden var til det. En dame skrev og spurgte, efter at hun havde set et opslag om det på Instagram, om det er bedre at vente til foråret end at gøre det nu.
Mit svar til hende var, at det er bedre at gøre det nu end i foråret. Generelt skal man ikke beskære træer om foråret, hvor saftstigningen er høj, da der vil dryppe saft fra sårene. Spidsløn og andre træer fra løn-slægten er blødere, og de skal ikke beskæres om vinteren og foråret. De skal helst have løvet på, når det sker, så det var i sidste øjeblik, at vores spidsløn blev beskåret.
Ulempen ved at beskære træer om efteråret er, at der er høj fugtighed og mange svampesporer i luften. Træet er ikke i vækst og har derfor ikke så god modstandskraft mod svampesygdomme. Sårene heler heller ikke så hurtigt, som det vil gøre, hvis træet blev beskåret i september.
Flotte grønkål
Vores grønkål står frodige og flotte i haven. Det har en læser bemærket, og skrev til mig for at spørge, hvordan jeg undgår, at de bliver spist af sommerfuglelarver eller de irriterende hvide fluer.
Desværre er det ikke lykkedes mig at undgå hvide fluer i kålplanterne. Når jeg høster kålene, så lægger jeg bladene i blød i koldt vand med noget tungt ovenpå, der holder kålen under vand. Så håber jeg på, at de hvide fluer drukner. Jeg kan nemt gnide dem af, også den hvide belægning der ses på undersiden af bladene. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre for at holde dem væk.
Det er lettere at holde kålsommerfuglen væk med insektnet. Det kan købes på planteskoler. Mit kålbed er bredt, så jeg syr to baner insektnet sammen og lægger det hen over bambusstokke med små urtepotter på toppen, der holder nettet oppe. Bunden slutter jeg til med sten.
Insektnettet tager jeg af i oktober, hvor kålsommerfuglen ikke længere sværmer og lægger æg.
