Småsysler i vinterhaven

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det er nu der er mest tid til småsysler i haven, og vi har godt af at komme ud og få lys og luft. Det bliver til mange gåture, men der er ikke noget så tilfredsstillende som at gøre nytte, når man er ude. Sådan har jeg det. For mig er havearbejde også at betragte som min motionsform, hvor kroppen arbejdes igennem, og hvor smidighed og muskler styrkes.

Ulykker i haven

Det er desværre også i haven, at mange ulykker sker. Fald fra stiger, hold i ryggen, brækkede lemmer fordi man falder eller træder forkert. Man får fingrene i maskinerne og må en tur på skadestuen. Hvert år er der ca. 9000, der skal forbi en skadestue efter ulykker i haven. De fleste ulykker sker i sommermånederne, men her er der naturligvis også mest aktivitet. Det er mest mænd, der kommer til skade, når der klippes hæk, fældes træer og kravles på stiger. I vintermånederne er der færrest ulykker, men også her i december skal man passe godt på, især når jorden er frossen eller smattet. Jeg vover mig alligevel derud trods de lurende farer, og får ordnet lidt småting.

Vintersåning

De fleste staudefrø skal sås om vinteren for at frøene vækkes til live. Man skal egentlig bare tænke, hvordan de formerer sig naturligt i haven ved at kaste frø, når blomsterne visner. Det gør de hen på efteråret, og så kan man tage frø og så nu, hvis altså at man selv vil styre, hvor de skal spire.

Jeg har købt eller byttet mig til mange staudefrø og to-årige, som i dag er blevet til store planter, der fylder i bedene i haven. Det er utroligt hvor meget man kan få ud af et enkelt brev, eller en lille håndfuld frø i lommen på jakken efter et besøg hos havevenner.

Jeg sår frøene i potter med så-jord og dækker dem med vermiculite. Nogle frø kræver lys for at spire, dem sår jeg i overfladen, hvor andre frø skal dækkes. Det står ofte bag på frøposerne. Ellers må man finde information på nettet med vejledning til frøformering af de enkelte sorter. Potterne stiller jeg beskyttet for fugle og for meget væde. I år stilles de i kolddrivhuset, ellers har jeg haft dem stående i plastickasser med låg på og drænhuller under udhæng.

I år sår jeg forskellige sorter af purpursolhat, flerårige skærmblomster af forskellige slags, hvid anisisop, pimpinella, hvid rasleblomst og flere andre spændende sorter.

Såning af urter

Når jorden ikke er frossen, kan man så urter i køkkenhaven. Jeg gør det fordi de står på spring og spirer ekstra tidligt i foråret. Jeg har nemlig lagt mærke til, at dild, koriander, persille, purløg, karse, rucula og blomsterkarse kommer op som ”ukrudt” allerede i marts måned. Jeg prøver at styre sædskiftet i køkkenhaven og vil selv bestemme, hvor planterne skal gro. Så jeg er lidt på forkant med køkkenhavens sædskifteplan og sår allerede nu det, jeg ved kan klare skiftende temperaturer, frost og vintervæde.

Fjerne frugtmumier

Når bladene er faldet af frugttræerne, kan man få øje på frugtmumier. Det er indtørrede frugter som er angrebet af svampen Monilia fructigena, der får mange arter af frugter til at rådne på træet. Svampen angriber ofte frugter lige før de modner, og breder sig fra frugt til frugt. Svampen overvintrer i de indtørrede frugtmumier på træet. Hvis man fjerner alle mumier nu, så vil svampesygdommen begrænses meget.

Især vores victoriablommetræ er angrebet af monilia-svampen, og jeg har sat mig for at tage kampen op, for ellers vil træet med tiden dø. De gamle æbletræer har også enkelte mumier hist og pist. Jeg samler dem ind, putter dem i en pose og bortskaffer dem med dagrenovationen.

Vinterbeskytte sarte planter

Efter jul klipper jeg alle grangrene af juletræet og bruger dem som vinterbeskyttelse af sarte planter i haven. Jeg stikker dem omkring mamelukærmebusken ”Barnsley baby”, artiskokkerne i køkkenhaven, de nyplantede blåskæg og amerikansk syren og de mest udsatte roser.

Når den værste frost slipper sit greb i haven, fjerner jeg dækket. Jeg er dog noget tidligere ude med at fjerne det fra artiskokkerne, for de er ret følsomme overfor råd i rodhalsen. Den opstår hvis solens stråler varmer i jordoverfladen og der stadig er meget fugt i jorden. Selvom der er nattefrost og dage med dagsfrost, så ryger vinterdækket alligevel af i starten af marts, hvor solen begynder at varme. Det klarer artiskokkerne fint.

Vinterbeskytte opstammede roser

Podestedet på opstammede roser sidder for enden af stammen, og er derfor særlig udsat om vinteren. Roser der ikke er opstammede har ideelt set podestedet under jorden, hvilket anbefales, når roserne plantes. Med tiden arbejder podestedet sig ofte op over jorden, og så skal vi vinterbeskytte roserne med visne blade og grangrene. Når opstammede roser vinterbeskyttes, så må man have snor til hjælp. Kviste af gran vikles omkring podestedet og fastgøres med snor. Jeg plejer at tage vinterbeskyttelsen af i slutningen af marts, hvor den værste frost er ovre.  

Gå i skoven efter trærødder

På nogle af mine mange gåture i skoven kan jeg finde de fineste skulpturelle trærødder, som jeg slæber hjem til haven. Min storebror bor i en skov, hvor de er særlig fine, for her er skoven uendelig, og det er sjældent at der kommer mennesker i alle kroge af skoven. Her er svampe og spændende mosser, gamle knortede grene med tykt lag af lav – et sandt skatkammer af ting og sager, der kan fylde bagagerummet på bilen, og senere haven med naturlige skulpturer. Trærødderne placerer jeg i skovbedet, hvor de tilfører et autentisk udtryk. Når de nedbrydes, omdannes jorden til et givende voksemedie for skovplanter såsom bregner, skovmærke, anemone, bronzeblad, primula, trillium, påskeklokker og andre skyggetålende planter der trives i en let, porøs og muldrig jord.  

Undgå at grave i jorden

Nu er der meget væde i jorden og den klasker nemt sammen, hvis man graver i den. Jeg holder mig fra at arbejde i jorden fra midten af december. Nu skal jorden have fred og ormene skal kunne bevæge sig rundt i den uden at blive forstyrret. De skal nemlig grave gange og arbejde visne blade langt ned i jorden, som omsættes og gør den lækker til næste års vækstsæson.

”Græsset må ikke betrædes”

Jeg gik lidt hårdt til værks i efteråret, hvor jeg visse steder i haven kørte mange ture frem og tilbage med trillebøren. Græsset er slidt og plænen er visse steder omdannet til mudder. Nu skal disse områder have fred, så græsrødderne kan få fat og brede sig. Græsset vokser, når temperaturen er over 7 grader, og mon ikke vi får dage, hvor det bliver så lunt.

Øvrige gøremål i december

• Hvis det ikke er frostvejr, luftes der godt ud i drivhuset. Dørene åbnes og der åbnes op for inder-teltet af bobleplast, så der ikke opstår for meget kondens. Det kan give skimmel i planterne, der står til vinteropbevaring. 
• Er det frostvejr hænger jeg lammeskinnene ud til luftning. Det slår støvmider og andet ihjel, som har bosat sig i skindene. Er der sne, kan de lægges med uldsiden nedad. Det gør dem fine og rene, når man efterfølgende ryster dem godt og grundigt og børster dem igennem.
• Vinen i drivhuset beskæres i juleferien. Jeg skærer sidegrenene på hovedstammerne ind til 2 – 4 knopper, der danner næste års skud og druer.
• Haven er til at overskue, når bladene er faldet af træer og buske. Så der tyndes ud i havens buske og træer. Man skal dog undgå at klippe i blødertræerne såsom ahorn, kirsebær, blomme, fersken og abrikos.
• Hvis der ligger meget sne på buskene, rystes det af, inden grene knækker under sneens tyngde.
• Planter og knolde, der er til vinteropbevaring, tilses med jævne mellemrum. Det er lidt af en opgave at tilse hver georgineknold, der ligger i kasser stablet op i annekset. Men det kan betale sig, for råd i georgineknolde smitter, og det vil være ærgerligt, hvis der ikke er flere tilbage, når de skal i jorden igen.
• Lageret af gemmeæbler gås også efter, for et råddent æble smitter hurtigt de andre.