(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Når jeg kigger i krystalkuglen i ind- og udland, så er der et klart budskab fra den grønne branche og trendforskere, at det aldrig har været mere hot at dyrke haven og andre uderum omkring boligen. Nu skal vi ikke kun bruge uderummene i forårs- og sommerperioden, nu skal den helst strækkes over hele året.
Uderummene er blevet en forlængelse af boligen og er kommet for at blive. Her fokuseres på såvel det æstetiske udtryk som den praktiske anvendelse, og her kan både de store og små haver samt altaner og tagterrasser være med på trenden.
Mange nye trends spottes på det verdenskendte Chelsea Flowershow, der hvert år holdes i London. Her deltager havearkitekter og landskabsarkitekter fra hele verden og viser i showhaver deres bud på fremtidens grønne uderum. Her er der tydelige trends at spore, som går igen i haverne.
I denne artikel vil jeg prøve at gå tættere på 8 markante trends. Nogle af dem har været gældende i tidligere år, men udvikles og forstærkes som årene går. Andre er nye glimt af noget, som er på vej ind, og som skubber andet af banen.
Der skal knald på farverne
Haverne bliver mere frodige og farverige. Minimalismen og de afdæmpede toner i plantevalget er på vej ud. Nogle eksperter nævner Corona pandemien som en del af årsagen med rejserestriktioner, der afholder os fra at rejse ud til varmere himmelstrøg. Vi henter derfor de varme, brændte farver hjem i haverne, f.eks. fra den gule, orange og røde palet, der henfører os til tropiske områder i verden, solnedgange og blomsterne hos de eksotiske planter. Planteskoler oplever også en større efterspørgsel efter f.eks. cannaer, georginer i solnedgangsfarver og hibiscus.
Lilla er dog stadig hot, men så skal det være den mørke, varme nuance som man ser hos planterne Clematis Multi blue, Lupin ”Masterpiece”, heliotrop og salvie ”Caradonna”. De passer alle smukt i kombination med gult, orange og rødt.
Det er ikke kun de farvestrålende blomster, der er en trend. Træer med rødt løv blandes rask væk mellem alt det grønne for at give varme og farve til haven. Rød-bladet løn og den helt mørke hyld ser man nu oftere på haveejernes ønskeliste. Alunrod med spraglede farver flytter ud i bedene sammen med prydgræsser med stribede strå, røde farvenuancer og mørke aks. Alt i alt en palet af varme, solgyldne farver, der trækker sydens sol og stemning ned i vores nordiske haver.
Spraglede potteplanter
Der må gerne være tæt pakket med planter i krukker og kummer ude som inde. Potteplanter skal fylde op alle steder – på gulve, vægge og hængende under lofter i ampler med lange ranker, der skaber en junglestemning. Jo mere særprægede planterne er, jo bedre.
De må gerne vokse sig skæve og uregerlige, som man også forbinder med duftgeranier, der let kommer til at fylde en vindueskarm op. Men nu skal potteplanterne også have underlige, sammensatte bladfarver og pletter og forskellige overflader – fra det skinnende til det lodne eller blade med underlige, skæve former.
Stueplanter som palmer, ananasplanter og elefantøre er nogle af de grønne stueplanter, der hitter for tiden. Monstera har længe været et hit, men nu fås de i alle mulige variationer med unikke former og farver. Og det er dem, der lige nu er de mest populære.
Trenden understøtter en bevægelse hen mod, at alt ikke behøves at være så perfekt og velordnet. Man byder i stedet mangfoldighed velkommen i både indretning og livsstil.
Ude og inde bindes sammen
Det har været en trend i flere år, at man binder inde- og uderum mere sammen og derved slører grænserne mellem ude og inde. Det sker samtidig med, at haven er populær som aldrig før, og derfor betragter mange uderummet som en udvidelse af boligarealet. På den måde forbindes man tættere til naturen og det grønne.
Når jeg designer haver for folk, er terrassemiljøerne lige så højt prioriteret som selve haven. Indretningen skal være hyggelig og fungere som et rum med lækre havemøbler, krukker, mindre bede med frodig beplantning, udekøkken, smart belysning og stilfulde belægninger. Der må meget gerne være overdække over en del af terrassen, så man kan bruge den hele året. Stuen forbindes til terrassen ved hjælp af skydedøre, så det grønne trækkes ind i boligen.
Mange har arbejdet hjemmefra under Corona pandemien, og her har man nydt at sidde ude i skyggen under pergolaen.
Store krukker er i høj kurs. De må gerne være forskellige både i materialer og størrelser. Her dyrkes træer og buske – gerne stedsegrønne, der giver form på rummet om vinteren. Urter og grøntsager dyrkes ligeledes i krukker eller plantekasser, hvis ikke at man har en køkkenhave i nærheden.
Producenter har også luret trenden, hvor der bl.a. udvikles på lækkert interiør såsom møbler, tæpper, hængekøjer, lamper og forskellige typer varmekilder. Og der er stor omsætning i produkterne.
Et lækkert udemiljø tæt på huset øger også salgsværdien. Derfor indgår det på lige fod med indretning af rummene indenfor og friskes op, når et hus sættes til salg.
Haver tilpasset et skiftende klima
Folk der arbejder inden for de grønne fag ved, at ændringer i vejret påvirker den måde, vi skal dyrke have på. Før var det æstetikken, der var styrende for indretningen af haven. Nu er det klimatilpasning af uderum omkring vores hjem, der kommer i første række. Der skal findes løsninger på at aflede vand i forbindelse med skybrud og samtidig opsamle vand til tørre perioder. Der skal plantes træer i større stil for at skabe skygge for den brændende sol og læ for kraftig vind.
Havearkitekter tænker i større grad regnvandsbede ind og udvælger en beplantning, der både tåler tørke og en masse vand. Vi skal sætte os ind i nye former for belægning eller belægningsmønstre, der kan lede regnvand ud i jorden eller ned i opsamlingstanke. På skråninger tænkes planter ind, som kan modstå erosion. De skal have rødder, der stikker dybt og filtrer, så de holder muldjorden godt på plads. Hvor der er tørt og solrigt plantes tørketålende planter, der kan klare en sommer, som den vi havde i 2018.
Fra jord til bord
Det har været en tydelig tendens de seneste år at dyrke køkkenhave. Det nye er, at man vil dyrke afgrøder bæredygtigt, hvilket betyder, at man går væk fra at købe småplanter til udplantning. Nej nu skal man købe og senere høste egne frø til hjemmedyrkning af grønsager og blomster.
Havenørderiet er i høj kurs, for det kan samle hele familien, både børn, unge og voksne i magien ved at putte frø i jorden, se dem spire, vokse sig store og blive til høstmodne afgrøder. Man vil spise meget mere plantebaseret og dyrke mad fra frø. Nu lader man bl.a. salat, gulerødder og radiser gå i frø, så man kan blive selvforsynet med egen frøproduktion. Der tages stiklinger af bær- og prydbuske og der podes på frugttræer.
Det er nok den generelle trend om at leve bæredygtigt og levere tilbage til jorden, hvad man tager. Man vil også dyrke selv for at reducere plasticemballage og købe mindre ind i supermarkederne og på den måde reducere forsyningskæderne, så man både sparer penge og belaster miljøet mindre.
Dyrene skal ind i haverne
Det er nok en gentagelse af tidligere trends, men der er alligevel en tendens som er værd at bemærke. Man har i mange år gerne villet tiltrække fugle, pindsvin og insekter i haverne ved at skabe leve- og skjulesteder, sætte fuglekasser op, fodre og plante insektvenlige planter. Det er der ikke noget nyt i.
Men det er ikke kun natur – og haveglade folk der nyder godt af denne trend, det gør producenterne også. Den naturvenlige have er blevet moderne, og derfor produktudvikles der på alverdens udstyr med et lækkert design. Der findes supersmarte fuglekasser og foderautomater. Jeg er også stødt på hele vægkonstruktioner bygget som insekthoteller sat op i det offentlige rum, der måske mere ligner et moderigtigt signal end en reel interesse i at bidrage til biodiversiteten. Der sendes i hvert fald et tydeligt signal om, at man er med på den bæredygtige klimabølge.
Heldigvis er forsiden af medaljen den, at vi har fået øje på dyrene. De er kommet tæt på, og de fleste af os kan kende forskel på honningbier og de vilde bier, på de forskellige fugle som slår sig ned i haven, og når det er en sjælden sommerfugl, der passerer. Aldrig er der solgt så mange bøger om fugle og insekter, vilde svampe og urter, som kan sankes ude i naturen. Der sættes kameraer op i haver og på naturgrunde, så vi kan følge dyrene døgnet rundt. Og så er hele familien optaget af at se, når der er unger i fuglekasserne.
Vi er kommet tættere på naturen, og det er godt.
Trenden med at øge biodiversiteten i haverne er ikke ny. Der plantes insektvenlige planter som aldrig før, sættes insekthoteller og fuglekasser op. Den naturvenlige have er blevet moderne, og det har den kommercielle industri også fået øje på, så der produktudvikles lækkert design af alverdens remedier til havernes dyreliv.
Skærehaver og økologiske buketter
Friske blomster i vaserne hitter og derfor steg blomstersalget markant i 2021. Samtidig er priserne på afskårne blomster steget, så det ikke er hvem som helst, der har råd til at købe friske blomster året rundt. Flere mennesker anlægger derfor en skærehave, hvor man kan forsyne sig med alle sine favoritter i løbet af sæsonen. Der findes efterhånden mange forskellige frø af evighedsblomster, der kan dyrkes i haverne, tørres og tages frem i vinterhalvåret. Det er ikke så sjældent at jeg møder haveejere, der forkøber sig i fristende frø. Der skal skabes plads til skærehaven, så græsplænen må vige for rækker af højbede med bugnende sommerblomster og georginer.
Man ser også flere og flere blomsterbønder, som slår sig op på at dyrke økologiske blomster dyrket lokalt. Det er langt mere bæredygtigt, for man fjerner den klimabelastende transport fra f.eks. Holland, hvor skæreblomster dyrkes i stor stil og transporteres til Danmark i lastbiler.
Sansefulde haver
De fleste af os ved, at haver er gode for vores mentale sundhed, men der skal mere end vilje til at trække folk derud. Haverne skal gøres tiltrækkende og hyggelige, så man uden at tænke over det søger derud for at finde ro, blive sentimental, afstresse eller fordybe sig. Netop denne tiltrækningskraft arbejder havearkitekter bevidst med i deres designs, men det skal være med fokus på de mennesker, som skal leve i haven. Vi er ikke ens, og derfor bliver haverne også forskellige alt efter, hvem der skal bruge dem. Derfor ser vi fortsat heldigvis helt individuelle haver med hver sit unikke udtryk. Hvis der er planter, som vækker gode minder, skal de plantes i haven. Hvis der er farver, der får en til at føle sig godt tilpas, så skal de indgå i bedenes design. Der skal være sanselige elementer i haven med planter som dufter, forskellige teksturer på planternes løv, vand der risler, græsser der rasler i vinden. For mange mennesker er haven en lomme af fred og ro, et sted, hvor vi kan søge tilflugt i en ”wellness-boble” og slippe vores hektiske hverdag. Det er nok den mest jordnære og autentiske bevægelse, som er kommet for at blive.
