(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Jeg har en forkærlighed for planter med gråt løv. De tilfører lys og kontrast til farvestrålende stauder, og de samler den mere afdæmpede farvepalet af pastelfarvede blomster til en harmonisk helhed. Det grålige løv i sig selv lyder måske lidt trist og kedeligt her på mørk vinterdag, men det varierer i en uendelighed fra de lyse, sølvglimtende nuancer til de mørkere, gråblå farver.

Gråt som kontrast i bede

Gråt er en effektfuld kontrast til blomster i stærke farver såsom de varme brændte farver i orange, purpur, rødt og gult. Et bed som dette kan godt blive for farvemættet og virke beskidt. Derfor bruger jeg ofte de grålige planter som et frisk og løftende pift til bedet. Jeg har f.eks. plantet en hvid brudeslør – Gypsophila paniculata som et lysende, gråhvidt slør hen over de mørke, brændte farver.

Men det grålige løv falder også godt ind sammen med lysere nuancer, hvor de skaber en elegant harmoni, og er med til at forstærke det kølige udtryk. Når duggen falder en tidlig morgen, kan sølvgrå blade hos f.eks. lammeøre næsten se ud som iskrystaller, og så er det fantastisk smukt når lyseblå, sart gule, rosa og lysviolette farver stemmer i.

Planter med gråt løv kan både skabe kontraster i et bed og binde det hele sammen i en farveharmoni som her, hvor den grå lammeøre er plantet i kanten af et bed i dæmpede, kølige pastelfarver

Stauder med gråt løv

Der findes mange forskellige stauder med gråligt løv med forskellig højde, former og teksturer. I kanten af bedene giver det en god effekt at plante f.eks. lammeøre, krybende sølvbynke – Artemisia ”Nana” og blåkant som kølige kontraster til farvestrålende planter inde i bedene. De fanger øjet, når man bevæger sig rundt i haven. Plantes de med en passende afstand mellem hinanden, binder de samtidig bedene sammen på grund af løvets iøjnefaldende nuance. 

Inde midt i bedene vil det grå løv også lyse flot op som hos den høje sølvbynke – Artemisia ”Silver Queen”.  Især er den fin i naturalistiske beplantninger, hvor de minder om strandenge med den vilde strandmalurt.  De høje russisk mandstro er isnende kolde at se på med sine stålblå farver i blomsten og sølvfarvet løv. Netop denne gråblå staude kan bruges i næsten en hvilken som helst farvesammensætning i bede. Blomsten er fantastisk i buketter uanset om man bygger den op med knald på farverne eller i en afdæmpet buket med hvide, strågule og sart rosa nuancer.

Det har en magisk effekt, når vinden en morgenstund griber fat i rasleblomsten, der fås med en hvid og lyslilla blomst. Den har sølvglinsende knopper og frøstande, som rasler blidt i vinden. Både knopper og frøstande ligner regndråber, og den hvide eller lyslilla blomst forstærker det kølige udtryk. Bladene hos rasleblomst er grågrønne og smalle og tilfører en kølig lethed til et bed.

Buske og træer med gråt løv

I flere år i træk overvintrede eukalyptustræet i et af havens bede. Det gik desværre til under sidste vinters hårde frost. Nu har jeg plantet et nyt i en krukke og flytter det i drivhuset, til jeg er sikker på, at den værste frost er overstået. Jeg havde plantet eukalyptustræet midt i bedet med de støvede blå og lysegule farver, fordi det tilfører bedet et fint farvespil. Nu kan jeg glæde mig over, at sommerfuglebusken ”Nanho blue” med gråligt løv og støvede blå-lilla blomster er blevet så stor, at den har taget over.

Her står et eukalyptustræ side om side med sommerfuglebusken ”Nanho blue”. Begge planter har grågrønt løv og skaber kølighed til dette svale hjørne af haven. Foran stenbænken vokser blåkant med grågrønne blade og køligblå blomster.

På en planteskole faldt jeg over en speciel sort af busken blåskæg – Caryopteris ”White surprise”. Den måtte med hjem, ikke alene på grund af dens smukke metalblå blomster, men også for dens brogede løv i hvidt og grågrønt, der supplerer de andre planter i bedet så fint. Ved siden af busken har jeg sat den to-årige sølvsalvie – Salvia argentea, der får meget store, behårede blade samt endnu en vortemælk – euphorbia ”Silver edge”, hvis blade har samme nuancer som blåskæggens hvide og blåduggede farve. Blomsten hos ”Silver edge” bliver sartgul, så den bidrager til at fuldende farvespillet i bedet.

Hvidt og gråt er fint sammen

Jeg fletter ofte planter med gråt løv ind mellem planter med hvide blomster. Det passer flot sammen, for det grålige løv tilfører også her kontrast til bedet. Nogle af de hvide blomster får nærmest et gråligt skær over sig, når lyset fanger dem en diset morgenstund. Afblomstrende hvide prydløg ”Mount Everest” og den hvide iris ”White Swan” kaster kølighed over bedet sammen med f.eks. sporebaldrian, der har kridhvide blomster med et gråligt skær over sig samt gråduggede, voksagtige blade. Et kønnere match findes næsten ikke.

Perlekurv står til gengæld i fuld sol i kanten af bedet hele dagen og blomstrer med de fineste hvide, små blomster, der kan tages ind og tørres til vinteren. Perlekurv er ret tørketålende, for både løv og blomster er dækket af et fint vokslag, der gør stauden særdeles modstandsdygtig over for udtørring.

Tørketålende planter med gråt løv

Det hvide bed i Troensehaven er placeret i fuld sol. Jo mere sol de grålige planter får, jo større bliver den lysende effekt. Mange af de grålige blade har enten en silkeblød behåring som hos lammeøre og sølvsalvie eller et blådugget blankt vokslag som hos sankthansurt. Det er planternes værn mod fordampning fra bladene, som ellers vil få dem til at udtørre. Behåringen og vokslaget kaster lyset tilbage, så løvet ikke bliver så opvarmet. De er derfor ret hårdføre i et bed som dette med fuld knald på solen det meste af dagen. Det er ikke kun en visuel, kølende effekt med gråløvede planter i bedene, nej, planterne er slet og ret køligere.

Et godt vokslag på bladene beskytter også planterne mod kold og tør luft om vinteren.

Gråt i haven om vinteren

Som om haven ikke var grå nok om vinteren, så har nogle af de stedsegrønne planter faktisk også gråligt løv. Nu står vortemælk ”Silver Swan” og lyser op side om side med plettet tvetand ”White Nancy”. Alunrod ses med sølvglinsende blade, der er så fine kontraster til de ellers mørke bladrander. Alle tre planter har forholdsvis kraftige blade med et godt beskyttende vokslag. 

Jo mere sol planterne udsættes for både sommer og vinter, desto tykkere bliver vokslaget og den tætte behåring hos f.eks. lammeøre og sølvsalvie. Det giver en forstærkende effekt på planternes lysende rolle i bedene.

Gråt i skyggen

I skovbedet er der skyggefuldt. Her har jeg plantet blåduggede hosta med gråblå, store blade. Ved siden af vokser kærmindesøster ”Jack Frost” med de sølvmarmorerede blade og klare, lyseblå blomster. Plettet tvetand ”White Nancy” dækker jorden under buskene, og gråduggede bregner som hos fjerbregne – Athyrium niponicum ”Pictum” lyser op i skyggen. Cyklamen fås også med sølvmarmorerede blade og sådan kan jeg blive ved med at finde den ene gråløvede plante efter den anden, som er så fantastisk smuk i skyggen af høje træer og buske.

Gråt er godt til krukker

Jeg holder meget af det kølige udtryk, når man sammensætter forskellige, gråløvede planter i krukker. Her kan man eksperimentere med løvets former og teksturer, som træder tydeligere frem, når løvets farve er ens.

En klassiker er sølvsnerle – Dichondra argentia, der i sommers kravlede ud af krukken og forplantede sig med side-rødder i rillen på træterrassen. En anden klassiker er gråblad – Senecio cineraria og cypresurt – santolina chamaecyparissus, som jeg planter sammen med gråblå græsser såsom blåsvingel. Lavendel og heliotrop har smukke blå-lilla blomster, der klæder det grå løv så smukt.

Det er fint med sammenplantninger af gråløvede planter. Her ses sølvsnerle, gråblad, karryplante og cypresurt. Jeg planter også tit vindheks, lavendel og blåsvingel i sammenplantningerne.

I et krukkemiljø på gårdspladsen har jeg sammensat gråløvede træer, buske og græsser og plantet dem i krukker i træ, zink og ler samt i grove kurve, der matcher det grålige løv og rustikke udtryk.  Her står det gamle oliventræ sammen med pilebladet pære og danner et gråligt loft over arrangementet. Marehalm, pampasgræs, staudehirse ”Heavy Metal” og blåsvingel står med gråblå strå, vajer i vinden og giver liv til arrangementet. Havtorn og strandkål hører egentlig til i en kystnær beplantning men kan også plantes i krukker, og passer fint i en naturlig beplantning sammen med prydgræsser. Vindheks er så knasende grå, at man ikke kan skimte blot et strejf af grønt, så jeg nogle gange kan være i tvivl om den er død eller levende. Derfor planter jeg den altid i en zinkspand, der er grå som aske.

Gråt i køkkenhaven

Det mest farvestrålende sted på grunden er i køkkenhaven. Her skriger de farvestrålende sommerblomster på opmærksomhed, men dæmpes af de mere gråløvede planter som artiskokker, jomfru i det grønne, valmuer og et-årige græsser såsom hareører og fontænegræs, der hver især ikke gør meget væsen af sig.

Det er netop fordelen ved at plante gråløvede planter som et jævnt rundhåndet drys i hele haven, for de sætter ikke scenen, men får det hele bundet sammen i et mættet og harmonisk farvespil.

januar 24, 2022

Helle Troelsen

2 Comments

  1. Svar

    Lillian Hansen

    juli 5, 2022

    Hej Helle.
    Da jeg sidste år var på besøg i din spændende og skønne have, bemærkede jeg at du havde plantet lammeøre i en krukke.
    Dette kopierede jeg på min terrasse, for jeg elsker at røre ved de blade.
    Den gror også fint nok i noget grus blandet jord og bliver holdt til den tørre side, men jeg forstår bare ikke hvorfor de ældste blade hele tiden bliver gule selv om jeg hiver dem af?

    Og når vi nu er ved de gråløvede…..mon det kan passe at jeg skal beskære mine lysegule Rølliker ” Taygetea” nu her i juli hvor der er mange blomster, selv om løvet ser noget halvtørt ud, og i så fald….er det ned i jordhøjde?

    Håber meget på din hjælp, så jeg ikke laver noget forkert.

    De bedste have hilsener og på forhånd tak. Lillian i Odense

    • Svar

      Helle Troelsen

      juli 27, 2022

      Kære Lillian

      Lammeører har en tendens til at få gule blade, hvis den står for tørt eller for vådt. Planten skyder som regel fra bunden, når bladene nippes af. Men der går noget tid.
      Jeg klipper ikke røllike ned hvis de blomstrer. Det er en staude jeg som regel lader stå, for den visne blomsterstand er så fin. Jeg klipper dem ned, hvis de vælter eller er blevt grimme også på bladene.

      Mange hilsner fra Helle

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.