I februar starter havesæsonen

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Februar er ofte årets koldeste måned. Sidste år havde vi hård frost og sne det meste af måneden, men i år ser prognoserne noget mildere ud. Heldigvis for det, for så er det bare med at trække i havetøjet og komme udenfor.

Opgaverne i februar står nemlig i kø, for nu starter havesæsonen for alvor. Lyset vender tilbage, og så går det stærkt med væksterne i haven. Planter der gerne vil skyde op og blomstre i februar har vænnet sig til, at der kan komme frost, især hvis de naturligt stammer fra et tempereret klima, som det vi har i Danmark. Planterne er sådan indrettet, at de går midlertidig i dvale, for så at vågne op igen, når frosten slipper sit tag. Det kan man f.eks. se på påskeklokkerne, der lægger sig fladt hen ad jorden og ser døde ud, når det er frostvejr. Men så rejser de sig op igen, når temperaturen når over frysepunktet.

Vinterdække sarte planter

Mange af vores planter er importeret fra varmere himmelstrøg, og her er især februar og marts barsk at komme igennem, hvis man f.eks. er en rhododendron, mamelukærmebusk, rosmarin, træpæon eller sart rose.

Det er ikke alene kulden, der er en udfordring for de sartere planter.  En kombination af frost, blæst og sol kan være direkte skadelig for planter, der ikke naturligt har tilpasset sig det danske klima. Hvis der så bare vil ligge en tyk dyne af sne hen over dem, er de beskyttet, men den såkaldte barfrost uden sne kan tage livet af de mest sårbare. Hos de stedsegrønne planter fordamper væden fra bladene i den stærke forårssol, men frosten i jorden forhindrer, at de kan suge vand op, og så tørster planterne og får vinterskader. Nogle dør simpelthen. Andre planter har ikke en naturlig beskyttelse mod frost, og skal derfor dækkes til.

Jeg lægger visne blade eller andet plantemateriale på jorden omkring sarte roser, træpæoner, mamelukærmebuske og de nyplantede rosmarinbuske. For at holde dækket på plads, stikker jeg grangrene fra juletræet ned omkring. Jeg tager først dækket af i slutningen af marts, hvor varmen vender tilbage.

Køkkenhaven gøres forårsklar

I februar har orme og andet mikroliv i jorden spist vinterdækket, som jeg lagde på højbedene i efteråret. Der er kun de grovere plantedele tilbage, der er svære at trække ned i jorden, hvis man er en orm. De skal på komposten, hvor de vil blive nedbrudt og omsat. Ukrudt, der er spiret i løbet af vinteren, luger jeg væk, og det ryger med på komposten, hvis altså ikke det er fyldt med frø. 

Det giver anledning til at stikke komposten om. Jeg samler den ikke omsatte kompost i en bunke for sig og fylder trillebøren med omsat kompost, som fordeles i køkkenhavens højbede i et godt tykt lag. Der må gerne være halvkomposteret plantemateriale med, for det kan godt nå at blive omsat før køkkenhaven tilsås.

Kartofler stilles til forspiring

De første læggekartofler er kommet på hylderne i havecentrene. Det er fordi, at nu kan man begynde at forspire kartoflerne indendørs, og derved give dem et forspring, når de i marts måned lægges i jorden. Kartoflerne forspires i en trækasse et lyst og køligt sted i huset. Jeg placerer dem, så de fleste øjne på kartoflen vender opad. Øjnene ses som små sorte prikker, der bliver til spirer, som danner skud på kartoffelplanten.

Vil man gerne have mange små, nye kartofler på hver plante, skal man lægge store læggekartofler med mange øjne. Vil man gerne dyrke færre, men større kartofler, skal man lægge små læggekartofler med få øjne. Det er svært at se forskel på planterne, når de vokser til, men så kan man sortere kartoflerne, når de lægges i rækker, så der er rækker med små kartofler, og rækker med store kartofler.

Man skal regne med, at der går ca. 6 uger med forspiring, før kartoflerne kan lægges ud i jorden. Stilles de netop lyst og køligt når de forspirer, vil der efter ca. 6 uger være 1 cm grønne spirer på kartoflerne. Står de mørkt og lunt vil spirerne blive alt for lange og tynde, for de strækker sig efter lyset. Og så vil de nemt knække af, når de lægges i jorden. Man skal regne med, at der fra lægning til høst går knap 3 måneder før der er nye kartofler klar. Vi skulle jo gerne have nye kartofler på middagsbordet omkring grundlovsdag. Så det er ikke for tidligt at komme i gang.

Har du husket at så chili?

Hvis du ikke fik sået chili i januar måned, så er det nu, de skal forspires indenfor i vindueskarmen. Chili tager meget lang tid om at spire. Der kan gå op til en måned før kimbladene viser sig i potten. Og så vokser de meget langsomt. Nogle gange kan man få den fornemmelse, at de er gået helt i stå.

Knap så langsomt går det med spiring af auberginer og artiskokker. Men frøene skal også i jorden nu og forspires indenfor, hvis man vil have noget ud af afgrøderne.

Forspiring af sommerblomster

Nogle sommerblomster er længe om at udvikle sig fra frø til blomst. Derfor forspirer jeg dem indenfor, hvor det er lunt og lyst. Når de sås nu, vil dagslyset ikke være tilstrækkeligt, så jeg har vækstlys klar, når spirerne kommer op.

Vækstlys kan fås i forskellige udgaver som lyspaneler i stativ og som lamper til at hænge op i loftet over spirebakkerne. Det er først i starten af marts, at jeg sætter vækstlys op, hvor de fleste frø er spiret. Man kan købe vækstlys på nettet, og udvalget er stort.

I februar sår jeg flere forskellige slags tobaksplanter, klokkeranke, håret solhat, løvemund, almindelig blåkvast og trommestikker.

Jeg sår i så- og priklemuld i så-bakker. Vær opmærksom på, at nogle frø kræver lys for at spire. Det drejer sig bl.a. om tobaksplanter. De andre frø dækkes tyndt af vermiculite.

Fuglene får opmærksomhed

Gennem vinteren fodrer jeg fuglene i haven. De får frø af forskellig slags og fedt og æbler. Flere af dem er standfugle, og jeg nyder at de flytter permanent ind i haven. Det giver liv og fuglesang, og de hjælper til med at holde haven i balance ved bl.a. at bekæmpe skadedyr.

I efteråret satte jeg et par fuglekasser op, men enkelte af de gamle er også gået til i løbet af vinteren. Så nu sættes der endnu flere fuglekasser op til mejser og spurve. Så kan de vænne sig til dem, inden de begynder at bygge rede. Andre fugle bygger reder i hule træer, under tagudhæng, i brændestakke og i tæt krat og hæk. Jeg sørger for, at der er levesteder til så mange og så forskellige fuglearter som muligt.

I februar tømmer jeg fuglekasserne for gammelt redemateriale. De har lunet sig i det gennem vinteren, og det er fyldt med utøj. Det er en del af ritualet hos de fleste fuglepar, at der skal bygges rede. Hurtigt kan en gammel fuglekasse blive overfyldt med reder ovenpå reder, hvis ikke at den tømmes med jævne mellemrum. Nogle gange ligger der også gamle skeletter af fugleunger, der gik til sidste år. Det må ikke være sjovt for et fuglepar at stifte familie oven på gamle skeletter.

Nedfaldsæblerne er spist, så jeg smider lidt fra gemmerne ud på plænen. Det er især solsorter, stære, krager og sjaggere, der spiser løs af æblerne. Fasanerne i haven er blevet noget kræsne og spiser helst kun korn, frø og majs.

Beskæring af blåregn

Blåregn beskæres to gange om året. Den første beskæring blev foretaget i juni måned, lige efter blomstringen. Blåregnen beskæres for at styre dens uregerlige voksetrang, men også for at fremme blomstringen i stedet for at bruge sin energi på skuddene. I juni klippes de lange sommerskud tilbage til ca. 6 blade. Her i februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er tre til fire knopper tilbage. De vil så blomstre til maj med de skønneste lilla blomsterranker.

Over blåregnen løber lange skud af rosa multiflora. De får også en studsning her i februar, så rosen ikke tager overhånd og lukker lyset ude for blåregnen. Jeg har ikke oplevet, at denne beskæring af rosen hæmmer blomstringen – tværtimod.

Beskæring af klematis og andre slyngplanter

De forskellige klematistyper inddeles i 3 beskæringsgrupper ud fra, hvornår de blomstrer. Blomstringen har nemlig betydning for, hvornår og hvordan de skal beskæres.

Her i februar skal klamtis, der tilhører gruppe 3, beskæres. Det er de sent blomstrende sorter, der blomstrer fra juni til september, og som danner lange skud i løbet af foråret. De skal beskæres, inden de for alvor begynder at vokse i løbet af marts måned.

Jeg plejer at skære dem ned sidst i februar til ca. 30 cm over jorden. Det giver en mere tæt og frodig, busket vækst med en rig blomstring. De år hvor jeg har glemt at beskære dem, bliver de nøgne i bunden og sætter kun blomster og blade i toppen som en sammenfiltret dusk. Klematis tager dog ikke skade af, at man springer et år eller to over, men den nyder godt af en beskæring. Jeg har disse sorter i haven af klematis tilhørende beskæringsgruppe 3: ”Rouge Cardinal”, ”Jackmanii”, ”Ville de Lyon” og lidt forskellige viticella-sorter.

Nedklipning af prydgræsser og stauder

I slutningen af februar klipper jeg prydgræsser ned. De har stået hele vinteren med smukke, strittende blade og aks. Jeg har dem både i bede og i krukker. Nu er de efterhånden ved at vælte og ser ikke så fine ud længere. Nedklipning skal også ske, inden de begynder at skyde nye skud fra bunden af græstuen.

Nogle græsser er stedsegrønne bl.a. flere carex-sorter. Dem klipper jeg ikke ned, men sanerer dem ved at pille de visne strå fra.

Stauderne klippes også ned, for snart sender de nye skud op. Jeg undgår helst at træde rundt i bedene, når alting spirer, for snart kan man ikke komme til for tulipaner, narcisser og andre blomstrende løgplanter, der står tæt mellem stauderne. Sidst i februar er der stadig plads mellem planterne i bedene til mine store, beskidte støvler.

Staude- og græsafklip rives i stykker og lægges på den bare jord mellem planterne i bedene. Det bliver hurtigt dækket af planter og omsættes på stedet til lækker muldjord. Man kan forinden luge det værste ukrudt væk, hvis ikke man har fået det fjernet i løbet af den milde vinter, vi har haft indtil videre.

Andre gøremål i februar

• Georgineknolde der ligger til vinteropbevaring tjekkes for råd. Rådne knolde kasseres, og der holdes ekstra øje med de andre, der har ligget i samme kasse, for de smitter hinanden.
• Er jorden fri for frost, og er der mildt vejr i udsigt, så plantes løgvækster og juleroser dyrket i potter ud i haven.
• Rabarber drives frem ved at dække dem til med en spand eller en rabarberkrukke. Så har man tidligere høst.
• Potteplanter pottes om hvis de trænger, eller jeg begynder at gøde dem, så de får en god start på vækstsæsonen.
• Grene klippes ind til drivning. Jeg har forsytia, kirsebær og hassel til drivning indendørs.
• Der tages stiklinger af duftgeranier og pelargonier, som stikkes i pottemuld og stilles lyst i husets køligste rum.
• Sidst i februar fylder jeg krukkerne med hornvioler og blomsterløg såsom perlehyacinter, skilla, iris, narcisser og vibeæg.
• I februar kigger jeg jævnligt til krukkerne, som jeg i efteråret fyldte med forskellige blomsterløg. De får en sjat vand, hvis jorden er for tør og det ikke er frostvejr.