Når man bliver ældre og havens arbejde skal reduceres

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Forleden blev jeg ringet op af en ældre kvinde, som lige var flyttet fra et stort hus med tilhørende stor have til et rækkehus med en lille have. Hun var blevet alene og ønskede en bolig, der ikke stillede så store krav til hendes kræfter og tid.

Hun elskede sin gamle have og at gå derude og passe planterne. Manden lavede det grovere arbejde i haven. Hendes haveglæde er stadig intakt, men det er svært at flytte til en ny have, andre har indrettet og ikke har vedligeholdt så godt, som hun er vant til. ” Vil du hjælpe mig med at gøre den til min egen have med blomster, som jeg kan overkomme at passe og glæde mig over hver dag?”, – spurgte hun.

Det fik mig til at tænke over min egen kommende alderdom, om hvordan jeg kunne forestille mig et liv med en have, der er anderledes end den, jeg har i dag. Den kræver nemlig ret mange kræfter og tid at passe og forny. Kunne jeg allerede nu forestille mig, at jeg skulle flytte til et andet sted, når kræfterne ikke længere er der, eller ville jeg gøre min nuværende have lettere at passe?

Tanken strejfede mig også for et halvt år siden, hvor en anden ældre kvinde skrev til mig og spurgte, om jeg ikke kunne skrive en artikel om at lægge haven om til en mere ældrevenlig have. Hende og hendes mand var blevet trætte af at ligge på knæ og luge græs mellem fliserne og holde skvalderkålene væk fra bedene i deres store, tilgroede have. Deres ønske var at få omlagt haven, så den ikke bliver et endnu mere uoverkommeligt vildnis. Planterne skal mere eller mindre kunne passe sig selv og stadig være fine. At flytte fra deres hjem, hvor børnene er vokset op, og hvor børnebørnene kommer på ferie og weekend, var endnu ikke ønskeligt.

Kunne jeg forestille mig, at min egen dejlige have ville være lige så skøn at gå tur i, når jeg bliver gammel, hvis mine elskede planter bliver skiftet ud med nogle, der ”bare” skal være praktiske løsninger? Hvis mine bede et efter et skal nedlægges og omdannes til græsplæne, eller hvis køkkenhaven rømmes for højbede, hvor der nu vokser jordbærplanter, asparges, rabarber og sommerblomster samt afgrøder i sæsonen? Hvad skulle så blive, og hvad skulle væk? Det er så svært at forudsige lige nu, for ofte er det dagsformen, der afgør lysten og behovet for forandringer.

Jeg er nok kommet til den konklusion, at det vigtigste må være, at jeg skal have det sjovt med at passe haven med de kræfter og den tid, jeg har. Haven skal ikke være en klods om benet, der giver mig dårlig samvittighed, hver gang jeg kigger ud ad vinduet. Men det vil kræve en del planlægning og omlægning i god tid, kan jeg forestille mig. Med denne artikel går jeg i gang med at forberede mig på, at min egen have skal gøres klar til min egen alderdom.

En have ældes med ynde, og tidens tand sætter sine spor. Den får patina og alting står ikke lige så skarpt som det plejer. Et kritisk øje vil måske mene, at den er misligholdt, andre vil mene at den emmer af historie, livskraft og ynde. Alt efter hvad øjet fæstner sig ved, så kalder haven på en kærlig hånd, om den er gammel eller ung. Det kan være en stor opgave, hvis kræfterne ikke er, som de var engang.

Man kan dele en gammel have op ved at skabe rum af hække, hegn og låger. Den bagerste del af haven kan vokse mere vildt, græsset stå højt og træer og buske må få lov at brede sig. Så kan man samle sine kræfter omkring det, der er tæt på hus og terrasser.

Omlæg haven i tide

Haven blev ikke anlagt på én gang, og den bliver heller ikke nedlagt på én gang. Jeg er stadig i 50’erne og har forhåbentlig kræfter til at holde have i mange år endnu. Alligevel tror jeg, at jeg allerede nu skal begynde at gøre haven klar til alderdommen, når jeg stadig har kræfter og overskud til det. Faktisk tog jeg det første initiativ for et par år siden, da køkkenhavens faste bede med stier af træflis imellem blev omlagt til højbede med stier af stigrus, der er meget nemmere at holde.

*Køkkenhaven omlægges med højbede og stier af stigrus, for det er meget nemmere at holde.*

Jeg skal også til at vænne mig til tanken om, at haven ikke behøves at være så knivskarp og velplejet, som den er i dag. Jeg er klar over, at det kan være svært at gå på kompromis med tidligere standarder, men alternativet kan være, at havearbejdet bliver en belastning, og haveglæden derved svækkes, og det må ikke ske. Så der skal gås en del på kompromis, og hvorfor ikke allerede starte på det nu. Måske bliver jeg også hjulpet godt på vej ved, at haver nu til dags hellere skal have et vildere udtryk, og at de derfor ikke længere betragtes som misligholdt.

Overvej først om jeg vil flytte til noget mindre

Mange ældre mennesker bor i et hus med en tilhørende stor have. På et tidspunkt beslutter mange sig for at sælge huset og købe et lille rækkehus med en lille overskuelig have. For nogen er det den bedste beslutning, for andre er det brutalt at rive en lang historie op med rode knyttet til et sted med så utrolig mange minder.

Jeg siger til mig selv i dag, at jeg skal bæres væk herfra. For hver en lille plante har jeg passet på, og der er så mange minder knyttet til mange af dem. Nogle planter er fra mine bedsteforældre- og forældres have, andre har jeg formeret fra frø, og nogle har jeg fået i gave af gæster i haven. Det er så svært at tænke på at skulle overlade dem til nye ejere, som måske ikke vil sætte så stor pris på dem. Måske vil de endda grave dem op og smide dem væk. Jeg vil nok foretrække i første omgang at forberede mig mentalt på at gøre haven mere pasningsvenlig vel vidende, at dagen nok også kommer til mig, hvor jeg meget hellere vil bo småt men godt.

*Jeg vil kunne plukke buketter med blomster fra haven*

Haveglæden skal vedligeholdes

Havearbejdet er en god motionsform, både fysisk og mentalt. Man kommer ud og bruger sine sanser, dufter til blomsterne, jorden, duggen der falder. Der er fuglefløjt, bier der summer og sommerfugle der flakser rundt mellem blomsterne. Det betyder uendelig meget for livskvaliteten, også når man bliver ældre.

Man holder sin krop i gang, blot ved at gå derude og passe det som man magter at gøre. Jeg er derfor overbevist om, at haven vil være min livseliksir indtil den dag, jeg ikke længere er mentalt eller fysisk til stede på kloden.

Hvis dagen opstår, hvor jeg skal flytte til en mindre og mere ældrevenlig bolig, skal der være en lille have eller en lidt større have lige udenfor døren.

*En sanselig have er også sommerfuglene der søger efter pollen og nektar i havens blomster. En gammeldags studenternellike er nem at dyrke, og vil overleve længe i haven, for den sår sig selv.*

Det nærmeste er det man sanser

Jeg vil inddele haven i områder, om den er større eller blot et lille frimærke. Tættest på huset skal der være bede med de planter, jeg sætter allermest pris på at nyde hver dag. Jeg vil udvælge mine yndlingsplanter eller dem, der vækker de største minder. Det må gerne være blomstrende planter med duft, eller planter med smukke former eller tegninger på løvet. De fleste skal tiltrække insekter, så der er noget for øjet at beskue. Jeg vil nyde at nusse omkring planterne, gøde, beskære, nippe visne blomsterhoveder af og klippe ind til buketter. Der skal være noget at kigge på alle årets måneder, fra de forårsblomstrende løgplanter, til vinterhavens kønne stedsegrønne græsser, stauder og buske, der tilfører haven farve på den mest grå årstid.

Bedene skal anlægges rundt om terrassen, uden at der er græsplæne mellem fliser og bede. Så kan jeg stadig kan nyde dem fra stolen, når jeg en sommerdag er træt og holder en pause fra havearbejdet. Måske svigter synet efterhånden, men så kan jeg dufte blomsterne og nyde lydene fra de summende insekter. Men jeg vil også kunne sidde inde bag vinduerne i stuen og kigge ud på de smukke bede uanset vejr og årstid.

Det skal også være attraktivt at gå længere ud i haven. Bagerst i haven skal der vokse buske og træer, der får lov at brede sig. Under dem plantes bunddækkende planter, som holder ukrudt nede. Jeg vil stadig holde fast i mit princip om, at man skal kunne klippe græsset op til hæk eller skel mod nabo, for det minimerer skvalderkål og kvikgræs i at brede sig ind i bedene.

Jeg vil så vidt muligt ikke bruge min tid på at ligge på knæ og luge skvalderkål. Så hellere bruge tiden på at beskære buske, hvis de trænger til det, og bruge en god og skarp beskærer- og grensaks.

Jeg vil skille mig af med gamle og sløve haveredskaber, og måske erstatte nogle med batteridrevne udgaver. Det har jeg faktisk allerede gjort, for jeg kan efter flere årtiers havearbejde mærke, at det værker i fingrene efter en weekends beskæring og nedklipning af stauder og buske. Jeg har købt en batteridrevet håndtrimmer med to slags skær, et til græskanter og mindre stauder, og et skær formet som en hækklipper til de grovere kviste, blot i miniformat. Det har lettet beskæringsarbejdet betydeligt, særligt på min 20 meter lange lavendelhæk.

Jeg har også fået en batteridrevet beskærersaks i gave et år, hvor den var helt galt med min højre hånd. Den ligger stadig på hylden, men vil blive taget frem, når mine fingre ikke længere er så stærke.

Pasning af græsplænen

I dag nyder jeg at slå græs, men det er også fordi plænen er så stor, at vi har en havetraktor, jeg kan sidde på. Flere af nabohaverne passes af ældre beboere, og de sidder også godt og solidt på hver deres havetraktor og slår græs. Jeg hygger mig med at sidde her med høreværn og se bedene fra alle vinkler, udregne nye systemer i græsslåningen, så man på kortest tid kan nå hele vejen rundt uden at køre alt for stærkt. For græsslåning er faktisk det havearbejde, vi bruger mest tid på. I højsæsonen skal græsset klippes to gange om ugen.

Bor jeg her, når jeg bliver gammel, ville jeg lade græsset gro under frugttræerne i den bagerste del af haven. Måske skal jeg allerede nu gøre alvor af det, så jeg kan vænne mig til udtrykket, og se hvordan det arter sig.

Jeg vil definere den øverste del af haven som regulær have med bede, der skal passes og lade resten være vild. Jeg napper derved ca. 500 kvm af min have og omlægger den til vildt område til gavn for insekter, fugle og smådyr.

Flytter jeg til en mindre have med en lille plæne, der skal slås med en plæneklipper, vil det give ugens gode motion. Men så hellere have et bed mere, og lade en robotplæneklipper klare græsslåningen, og så få motioneret benene ved en gåtur uden for haven.

En lille terrasse er omkranset af bede og beplantet med mine yndlingsplanter, der er så fine at betragte tæt på. Jeg vil samle flere af mine yndlingsplanter, og plante dem i bede tæt på terrasser, og så jeg kan kigge på dem inde fra stuen. Flytter jeg til en ny og mindre have, skal nogle af planterne flytte med, for de repræsenterer en historie fra mit haveliv.

Belægninger med omtanke

Bor jeg med en meget lille have, vil jeg nok erstatte plænen med en smuk og praktisk belægning af f.eks. fliser af natursten eller tegl, som man kan gå på med rollator uden af komme til at snuble eller køre fast. Store sten eller fliser har færre fuger og dermed også færre steder, man skal luge for ukrudt. Sprøjtning vil jeg aldrig ty til, om jeg så kom til at vade i knæhøjt ukrudt.

Belægninger kræver nemlig også en del vedligehold, for der vil vokse ukrudt op mellem sten eller fliser. Der kan være langt derned og en sej omgang, at få det vristet fri af fliserne og bagefter komme op på benene igen. Knæene værker og lænden er stiv og øm efter sådan en omgang.

Jeg har derfor allerede anskaffet mig en skarp fliserenser på et langt skaft, så jeg ikke skal bukke mig ned på knæene, men klare det fra stående stilling. Ikke alt kommer med op, men så koger jeg en kande vand, og hælder det over fugerne. Så varer det et godt stykke tid, før jeg skal over dem igen.

Bor jeg her i vores hus når jeg bliver gammel, vil jeg nok begrænse belægninger af pigsten og perlegrus, og skifte en del af pigstenene ud med jævne naturstensfliser eller store brosten, f.eks. som sti lagt i et bånd med pigsten i kanten. Jeg vil også lave en sti af natursten i perlestensbelægningen strategiske steder, hvor jeg med sikkerhed ved, at jeg færdes tit. Jeg kunne overveje at omlægge det allerede nu, hvor jeg har kræfter til det, for det vil bestemt ikke ødelægge det smukke, naturlige design.

Ujævne belægninger af pigsten, skærver eller nøddesten er ikke så praktiske, hvis man er dårligt gående. Jeg vil forberede mig på at skulle anlægge en sti af fliser i natursten og udskifte dele af den upraktiske belægning omkring huset, dog uden at ændre det æstetiske udtryk.

Hvis her var store niveauforskelle med trappeforløb, ville jeg få etableret en rampe, så jeg frit kunne komme ned i haven med en rollator. For jeg vil kunne bevæge mig omkring i hele haven, og ikke have et ubefærdet område, som jeg kun i min fantasi kan se, hvordan ser ud. Det vil være kilde til for mange spekulationer. Så hellere en have, jeg kan overskue, end en have jeg ikke kan bevæge mig rundt i.

Flere rum i haven

En dejlig have er for mig et uderum med mange kroge og haverum. Det kan man også have i selv den mindste have. Rum kan skabes med hække, buske og bede, samt med hegn som både giver læ og rumfornemmelse. Træer og evt. pergolaer skaber loft over haverummet samt skyggefulde kroge, man kan søge hen under på en hed sommerdag. I pergolaer kan man plante slyngplanter som giver et frodigt rum – også i højden.

*Jeg vil bevare store træer, der danner loft og skygge over haven.*

En have skal nemlig ikke kunne overskues på en gang. Selv en meget lille have kan have flere rum og kroge at gå på opdagelse i. Selv lave hække eller lavere buske plantet som hæk, kan give en fin rumfornemmelse. Dem kan man nå med en hækklipper eller sin elektriske håndklipper, når de skal beskæres. Det vil være helt udelukket at skulle kravle på stiger eller taburetter, som kan vælte og man kan komme til skade. Alt skal kunne klares med fødderne solidt plantet på jorden. Måske tager det længere tid, fordi man skal holde mange pauser undervejs. Vil man ikke bruge tid på det, kan man plante en lavere hæk som vokser vildt og kun skal saneres med års mellemrum. Det er f.eks. en hæk af hortensia, spiræa, sargentsæble eller buskpotentil.

Hjælp til det grove

Er der en høj hæk omkring haven, og er der større buske og træer, der skal beskæres, så vil jeg hyre hjælp til det grove arbejde. Det tager ikke mange timer for en professionel, og det koster ikke en bondegård. Glæden vil til gengæld være stor hos mig, når det er blevet gjort de par gange om året, og alt haveaffaldet er kørt til kompostering på genbrugspladsen.

*Det er en stor omgang at klippe hækken. Det kan man overveje at få hjælp til, enten af en havemand eller af familie og venner, som ofte meget gerne giver en hånd med, når det kniber*

Jeg ville nok også forsøge at gøre mig gode venner med naboerne, der muligvis er stærkere end mig, og også kan tage min side af hækken. Jeg ville gøre det samme for mine naboer, hvis det kom dertil. Så ved I det!

Udsigten til en god middag, et godt glas vin og hyggeligt samvær kan også gøre underværker, hvis man skal lokke familien og gode venner til en hyggelig arbejdsweekend. Der er så mange der hellere end gerne vil give en hjælpende hånd, men det er så uendelig svært at bede folk om hjælp.

I næste uges artikel vil jeg komme ind på, hvilke planter der er nemme at have med at gøre, så havearbejdet bliver lettere at gå til.