(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Der er tidspunkter i ens haveliv, hvor man hverken har interesse, tid, energi eller kræfter til det store havearbejde. Det kan være, når man bliver ældre, og man gerne vil minimere havens vedligehold. Det kan også være at man er ny havejer og nystiftet familie med småbørn, hvor tiden ikke er til at gå derude fra morgen til aften og ordne have.  Måske er interessen for havearbejde ikke stor, men den må gerne se fin ud, og der skal helst være succes med ens anstrengelser.

Mange vælger at etablere en græsplæne, og så lade det være ved det. Det er lidt kedeligt at se på i længden, og så kommer det nok bag på de fleste, hvor meget arbejde der ligger i at klippe græs. En robotplæneklipper kan gøre arbejdet for en, men hvad skal man så bruge alle de kvadratmeter til lige uden for døren.

Mange afskrækkes af at plastre haven til med bede og planter, for forestillingen om hvor meget arbejde der ligger i det, virker afskrækkende for mange. Sådan behøves det ikke at være. Det handler om at plante nemme planter, plante tæt i bedene og samtidig skabe hyggelige kroge med planter i forskellige højder.

Ingen have er vedligeholdelsesfri. Vi har med levende vækster at gøre, der vokser, går ud, skal deles eller beskæres og eventuelt begrænses. De fleste haver har hække omkring, og de skal også klippes et par gange om året, medmindre man lader dem vokse vildt.

Plant efter jordbund og havens placering

Planter har forskellige krav til voksested. Det kedeligste er, hvis man har købt planter, der ikke trives, og som går ud efter kort tid. Måske har man købt bunddækkende planter beregnet til skygge, men som plantes på en skråning stik syd. Det er dømt til at mislykkes. Eller man har etableret et lille staudebed ved terrassen med forskellige blomster til at plukke ind af. Flere forsvinder efter kort tid, for de er plantet ved siden af nogle sorter, der breder sig uhæmmet og hurtigt kvæler de andre.  

Det kan være svært at vide, hvilke planter man skal vælge til hvilke områder i haven og have succes med det, og samtidig have en nem have at passe. Så det er en god idé at sætte sig ind i den jordbund man har i haven. Er den til den lerede side med masser af fugt i jorden, eller er det en mager, tør og sandet jord. Nogle planter foretrækker en leret jord, hvor andre vil gå ud, hvis de voksede der, fordi de foretrækker en tør og mager jord. På planteskoler og i havecentre er gartnerne meget gode til at rådgive om planternes vækstkrav, og om de er til sol eller skygge, eller måske kan klare begge dele. 

Her er et skyggefuldt område i haven med planter som er beregnet til at vokse i hel- eller halvskygge. Her står bl.a. bregner, hosta, primula og slangeurt.

De fleste haver har almindelig havejord, der både indeholder muld, ler og sandpartikler. Hvis man jordforbedrer bedene i haven fra starten, dvs. tilfører kompost eller et færdiglavet jordforbedringsprodukt og eventuelt noget vasket grus, hvis jorden er meget leret og tung, så er man rigtig godt kørende til de fleste haveplanter.

Hvad er nemme planter?

Nogle planter er nemmere at dyrke end andre, fordi de er særlig robuste og kan vokse selvom vækstbetingelserne ikke altid er helt optimale. Samtidig kræver de ikke den store pleje for at klare sig. Nybagte haveejere kan med fordel starte med de nemme planter, og så senere prøve kræfter med de lidt mere krævende planter, der kræver mere viden om særlig pleje.  

Nemme planter er ikke lig med kedelige planter, så det er også oplagt at fylde den ældrevenlige have med dem, og så lade enkelte bede beplantes med mere pasningskrævende planter, alt efter kræfter, viden, interesse og tid.

Her er et tæt tæppe af nemme stauder, der dækker jorden helt, og som består af den almindelige blå knopurt, bronzeblad og storkonval. Knopurt spreder sig med frø, og vil lappe alle hullerne i bedet. Det vil være en fin beplantning i den vildere og fjerneste afdeling af haven, som gerne må passe sig selv.

Nemme planter kan overvintre selv hård frost uden at de skal dækkes til. De er også modstandsdygtige overfor diverse plantesygdomme, og lever ret længe uden at skulle omplantes, deles, opbindes eller beskæres.

De fleste klarer såmænd også tørre perioder og perioder med meget nedbør. De kræver ikke så meget gødning eller jordforbedring, som skal tilføres efter et fastlagt skema. Blot de får lidt i ny og næ, så skal det nok gå.

Nogle af dem tager endda konkurrencen op mod skvalderkål og andet ukrudt, dog uden at holde det nede.  Men de er stærke nok til ikke at blive kvalt under invasionen af flerårigt ukrudt. 

Skab plads til eksperimenter

Når jeg designer haver til ældre eller nybegyndere, så anbefaler jeg altid, at man afsætter et bed eller to til sine yndlingsplanter. Det kan også være nogle, man har et særligt forhold til, eller som man er faldet over i et blad og må prøve at dyrke.

Man lærer bedst af erfaring, og der skal være plads til at kaste sig ud i eksperimenter med plantesammensætninger, få plejet haveglæden og undersøge planteuniversets mange muligheder.

Dur eksperimentet ikke, så kan man altid ty til de nemme planter, som man er fortrolig med.

Det er en god idé at vælge et par bede som man tilplanter med ens yndlingsplanter, om de er nemme at dyrke, eller der skal eksperimenteres med pasning, jord, beskæring og andet der understøtter ens haveglæde.
Her vokser nemme planter der supplerer hinanden så fint fordi de dels dækker jorden, dels giver harmoni i farvevalg og former. Her er silkepæoner i pink og rosa nuancer, blå/lilla storkenæb “Rosemore” og “Johnson Blue” samt engstorkenæb i lyseblåt. Her er bredbladet ærenpris og blåkant i kanten af bedet i kølige blå nuancer.

Konkurrence fra ukrudt

Er der bar jord i en have, så er man stensikker på, at den hurtigt bliver grøn af ukrudt. Og er haven først groet til i flerårigt ukrudt såsom skvalderkål og senegræs, er det en næsten uoverkommelig opgave at få jorden renset. Det er især umuligt, hvis der står buske og træer i et bed, hvor rødderne filtrer sig ind i hinanden. Der vil altid sidde en rest tilbage som skyder videre. 

Man kan gøre to ting. Man kan rense det værste væk, hvor der ikke er rødder fra buske og træer, og så kan man plante konkurrencedygtige stauder og buske, der sagtens kan tage kampen op om pladsen i bedet. Nyplantede planter skal kunne etablere sig i fred og ro, så de frit kan udvikle et godt rodnet. Fred og ro kan også skabes ved, at man ikke rydder bedet for ukrudt men i stedet graver et stort hul, lægger jorden i en bunke og sorterer rødderne væk. Siderne i plantehullet fores med et tykt lag aviser, som forhindrer ukrudtet i at trænge ind på plantens rødder i de første par år. Så fyldes det rensede jord tilbage i plantehullet, der blandes jordforbedring i og vandes godt igennem. Så er man klar til at plante. Læg til sidst et lag aviser ovenpå plantehullet omkring planten og ekstra ren jord ovenpå.

I udfordrende bede som dette kan man med fordel plante flere småbuske og robuste stauder. Lav derfor flere store huller, så jorden bliver godt dækket af planter. Helt fri for ukrudt bliver man ikke. Skvalderkål er endda en meget køn bunddækkende plante med de fineste hvide skærmblomster.  

Her vokser hosta ”Blue angel”, der med sine kæmpestore blade hurtigt dækker jorden i næsten en kvadratmeters omkreds. Ved siden af vokser den krybende tæppepileurt, der danner et blomstrende og grønt tæppe, og er særlig velegnet til at brede sig i kanten af bede eller omkring buske og træer.

Gode, konkurrencedygtige stauder, der hurtigt vil brede sig og dække jorden, er bl.a.  kæmpemarguerit, fjerbusk, silkepæon, høstanemone – særligt den lyserøde enkeltblomstrende (Anemone hupehensis), sæbeurt, lodden løvefod, gul og hvid fredløs, gyldenris, dagliljer, hjortetrøst, løvehale, lupin, stormhat, stor storkenæb (Geranium magnificum) og bølgekronet storkenæb, stjerneskærm, alunrod, staudesalvie, forårsvortemælk, påskeklokker, katteurt, slangeurt, kertepileurt, stor tusindstråle og storbladede hosta såsom ”Blue angel”, hvis altså bedet ligger i skygge eller delvis skygge.

Bunddækkende planter

Måske hører de bunddækkende planter ikke nødvendigvis til kategorien nemme planter. Men når de først har etableret sig, er et tæt bunddække meget nemt at vedligeholde, og det kan reducere havearbejdet betydeligt. Man lykkes bedst ved at plante i en rengjort jord befriet for flerårigt ukrudt.

Nogle springer over hvor gærdet er lavest og vælger at lægge ukrudtsdug ud over et ikke rengjort bed, stikke huller i ukrudtsdugen og planter deri. Ovenpå lægges et lag flis som dækker for den grimme ukrudtsdug. Måske lykkes det, måske ikke. Jeg har set flest eksempler på, at udfaldet er ret uheldigt med f.eks. senegræs der finder vej op af hullerne og som udkonkurrerer planterne.  Tidsler kan snige sig ind og slå rod. Nogle planter steger under ukrudtsdugen og går ud som følge af udtørring eller overophedning, og så er det ikke besværet og pengene værd.

Et bed med bunddækkende planter stiller lidt andre krav til en plantes egenskaber. Den skal være god til at dække jorden, så der ikke er lys nok til ukrudtsplanterne. Nemme, bunddækkende stauder er planter, der enten har store blade, som dækker jorden godt, eller som kan brede sig hurtigt med udløbere og derved lukke bedet til, så der ikke er bar jord. Skvalderkål arter sig på samme måde, og har derfor så god succes i at indtage bedene i en have. Man skal bare finde lignende egenskaber hos andre planter, og så give dem et forspring ved at rense bedet og tilføre jordforbedring.

Blåkant er meget nem at dyrke. Den kan klare tørke, bagende sol og vil brede sig omkring selv vanskelige hjørner i haven. Her dækker den kanten omkring en stenbænk og vokser endda ned under den og om på den anden side. Den tiltrækker insekter, og det er et skønt skue at sidde her og nyde en summen fra bierne.

Den mest enkle og nemme beplantning kan være et bed bagerst i haven med et ensartet bunddække og enkelte træer og buske, der godt kan tåle at have en tæt beplantning omkring sig. Det kan også være i forhaven, hvor et stedsegrønt tæppe af bunddække giver ro og en indbydende adgang til huset. Det er en god idé at bestemme sig for, hvilke områder i haven, man vil gøre nemme at holde med ens bunddække i store flader.  

For foden af et gammelt frugttræ er der anlagt et rundt bed med en ensartet beplantning af hosta. Der er plantet tæt, så jorden dækkes helt og således forhindres ukrudt i at komme op og brede sig. Bunddækkende planter har de egenskaber, at de kan dække jorden med enten store blade eller tæt forgrening, og at de er gode til at brede sig. 

I mit barndomshjem vendte forhaven mod nord, og her voksede den stedsegrønne vinterglans (Vinca minor) i et af bedene. Jeg var betaget af de glinsende grønne blade og de fine himmelblå blomster, der dog skiftede farve, når de blev plukket og presset i en tyk telefonbog. I et andet bed voksede kranstop med en smuk høstfarve tæt mellem buske og træer.  

På skråninger og langs sokler på bygninger, hvor der typisk er lidt tørt, vil gedeblad, lav cotoneaster og lav benved være et godt valg. Det er nøjsomme planter, der både kan klare at vokse i sol og skygge. De er bedst at plante, hvor der ikke skal vokse andet.

Er man mere til den romantiske og blomstrende stil, er tæppestorkenæb Biokovo et fantastisk nemt bunddække. Den får fine lyserøde blomster og et grønt, tæt tæppe af blade, der dækker jorden helt. Andre storkenæb kan også bruges mellem roser og blomstrende buske f.eks. storkenæb ”Johnsons Blue” og den gammeldags ”Rosemore”.

I skyggefulde områder under store træer – i et såkaldt ”Woodland” vil storbladet hosta, bregner, lodden løvefod og kærmindesøster være et godt bud. Bronzeblad og parasolblad kan løfte bedet og skabe højde og fylde med de store markante blade, men vil ikke som sådan fungere som bunddække. Storkonval kan også klare at vokse tæt sammen med andre bunddækkende planter.

Her ses en broget-bladet kærmindesøster, der vokser i delvis skygge sammen med hosta, lærkespore og vortemælk. De er alle nemme planter, der kan klare sig selv uden megen pasning. Dog er der en undtagelse med visse sorter af vortemælk, der godt kan bukke under, hvis vinteren er hård.

Jeg har haft held med at plante kæmpe stenbræk langs hække i f.eks. indkørsler, hvor der ikke er meget plads. De kan dække for ukrudt, der ellers nemt breder sig fra selve hækken eller naboer. Kæmpestenbræk fås med blomster fra farverne hvid, over rosa til mørk pink, og de fås med forskellige bladformer og størrelser.

Gode bunddækkende stauder under buske og træer er også bispehue, lungeurt og skovjordbær. En af de fineste bunddækkende planter i mit skovbed er en stedsegrøn vortemælk (Euphorbia amygdaloides var. Robbiae), der breder sig med udløbere og hurtigt indtager store områder. Den bliver ret høj af en bunddækkende plante at være, så den tager fint kampen op med f.eks. skvalderkål. Den lyser op med sine limegrønne blomster i foråret og giver farve til haven om vinteren. Den er næsten umulig at tage livet af, for den trives i både fugtig og tør skygge, men klarer også at stå solrigt.

En god stedsegrøn bunddækkende plante er vortemælk (Euphorbia amygdaloides var. Robbiae). Den står nu med store knopper og vil lyse op med limegrønne blomster fra april. Den klarer at vokse i både sol og skygge, og vil være god langs træer og buske i bede, der ikke kræver den store vedligehold. Den er også meget fin om vinteren. 

Træer og buske

Man må aldrig glemme markørerne i haven, hvilket er de planter som rager op og danner loft eller opdeler haven i hyggelige rum. Det gør de store planter i form af træer, buske og hække.

Ikke alle træer vokser ind i himlen. Nogle er beregnet til små haver og bliver i udvokset tilstand kun 3 meter høje. Flere paradisæbletræer hører til denne gruppe. Andre træer bliver lidt større og er tilmed nemme og robuste planter, der ikke kræver det store vedligehold. Det drejer sig f.eks. om almindelig bærmispel, røn, tjørn, japansk løn, blodblomme, kirsebærkornel, almindelig benved, hjertetræ og frugttræer.

Det er mere reglen end undtagelsen, at de mest almindelige buske til haven er nemme. Jeg har kun oplevet, at mamelukærmebusk og glasbær er vanskelige. Nogle gange svigter blåskæg og amerikansk syren, når vinteren er hård eller sommeren er meget tør.  

Ellers er det bare med at vælge, hvad man synes er finest, og hvis planten går ud, så kan andet tage over. En have skal være levende, og man må indordne sig. Ikke alt kan vi styre med hård hånd, heller ikke en have.

Jo længere væk fra huset – jo mere vild kan en have blive. Her vil vilde planter få lov at brede sig til gavn og glæde for dyr, insekter og fugle.

Helle Troelsen

1 Comment

  1. Svar

    Mari-Anne Christoffersen

    maj 18, 2022

    meget inspirerende

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.