Nu er det forår i haven – Det kan du gøre i marts

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det er en fest, når vi skifter fra vinter til forår. Mentalt er denne markering i kalenderen et stort skridt, men havens vækster og dyr opdager det næppe. Her går det hele langsomt – endnu. Haven tilpasser sig lyset, temperaturerne, nedbøren og meget andet, der relaterer sig til vejret. I år har vi haft en mild vinter, og det kan ses på havens vækster, der er noget længere fremme end sidste år. Selvom vi siger marts, så skal vi bruge havens egen ”kalender” for at vurdere, hvornår vi skal gøre dit og dat i haven. Havens tilstand kan nemlig ses på planterne og jorden.

Jorden er mættet af vand

Vi har haft den vådeste februar længe. Jorden er mættet af vand, og det ses på jordoverfladen, der ser noget fedtet ud, for vi har en ret leret jord her i Troense. Den våde vinter har fået mig til at skifte planer om ikke at fordele jordforbedring på bedene i prydhaven. Silende regn i ugevis udvasker en del af næringsstofferne og får jorden til at blive kompakt. Hvis blot vi havde fået frost, så ville den hjælpe til med at løfte jorden igen og slå den sammenpressede jord fra hinanden. Ormene og mikrolivet vil gøre deres, men jeg kan hjælpe godt på vej ved at tilføre komposteret hestemøg på alle bedene i prydhaven.

Jeg fordeler 3 cm kompost hen over hele bedet i starten af marts måned inden forårets løgplanter og tidlige stauder kommer for langt frem. En læser spurgte mig forleden, om man kan lægge kompost hen over planterne, eller om man skal nøjes med at lægge den omkring, så de små spirer får lys og luft. Jeg kaster med let hånd komposten ud over det hele, for stauder og blomsterløg skal nok skyde sine skud op igennem. Dog passer jeg på at vintergækker, påskeklokker, krokus og våriris ikke bliver dækket til. For de skal jo stå og pryde i bedene i det spæde forår.

Klip staudetoppe og visne græsser ned

Jeg havde planer om at klippe staudetoppe ned i februar. Det fik jeg ikke gjort, for det sjask regnede, og jeg gider ikke gå derude og blive våd i nakken. Desuden er det en dårlig idé at træde i bedene, når jorden er alt for våd.

Inden jeg fordeler komposten, klipper jeg stauder og visne prydgræsser ned og luger bedene igennem for ukrudt. Påskeklokkernes gamle blade og silkepæonernes visne stængler nåede jeg dog at klippe af i løbet af februar for at minimere svampeangreb i de nye skud. Dette afklip har jeg kørt på genbrugsstationen, og ikke lagt på komposten, for så vil eventuelle svampeangreb smitte videre.

Resten af staudeklippet fordeler jeg oven på jorden i bedene. De groveste stængler smider jeg på komposten, for her skal de bidrage til luftcirkulation inde i kompostbunken.

Jeg venter med at beskære lavendel, sommerfuglebusk, rød hyld, mamelukærmebusk og roser til det bliver lunere i vejret. Får vi en lun marts, kan det blive allerede i slutningen af måneden. Bliver den til den kølige side, venter jeg til april.

Forspiring af sommerblomster

De fleste sommerblomster kan sås direkte på friland. Jeg vælger dog at forlænge sæsonen ved at forspire nogle af dem i vindueskarmen. I marts sår jeg de fleste favoritter, som jeg meget gerne vil give en rigtig god start og forhåbentlig en forlænget blomstring. De sås i så- og priklejord i bakker og potter. Det er forskellige sorter af zinnia, tobaksplanter, lathyrus, håret solhat, sommerfloks, haveløvemund, asters, tagetes, sommerlevkøj, amarant, skabioser, kinesisk hundetunge, irlands klokke, diverse evighedsblomster og mange flere. Igen i år bliver der pladsmangel, for jeg lader mig så let friste.

Når de er spiret, sætter jeg vækstlys op, for jeg har ikke et køligt rum med nok lys til, at de får den rette balance mellem temperatur og lys. Jeg har kun min tegnestue med det store østvendte vindue. Her er lunt, og planterne vil blive lange og ranglede, hvis ikke de får forlænget dagslyset med nogle timer i begge ender. 

Jeg vælger dog at så sommerblomster med pælerod direkte på friland i april. Det er bl.a. gulerodsblomst ”Dara”, kongekommen og valmuer. Andre spirer og blomstrer hurtigt, hvor det ikke kan betale sig at forspire dem. Det drejer sig bl.a. om kornblomst, dusksalvie, karse – der er så fine når de blomstrer, morgenfrue, ”Jomfru i det grønne”, tallerkensmækker og stolt kavaler.

Et-årige prydgræsser sår jeg også direkte på friland i april, og der er efterhånden rigtig mange at vælge imellem. Især er jeg vild med fontænegræs og harehalegræs, der er så fine at blande i buketter.

Forspiring af tomater

Jeg plejer at forspire tomater i marts måned. I år holder jeg pause med det, for jeg har ikke plads. Jeg prioriterer at forspire flere blomster og flere kålsorter. I stedet køber jeg tomat- og chiliplanter samt specielle krydderurter hos Gartneriet Toftegaard. Jeg købte flere slags tomatplanter sidste år, og de var vældig fine og gav et stort udbytte. Man må prioritere både i forhold til pladsen, energien og økonomien.  Hvad angår tomater, så ved jeg, at jeg i år springer over, hvor gærdet er lavest, men jeg ved med sikkerhed, at resultatet bliver godt trods alt.

Såning på friland

Hvis vi er heldige, og marts er lun, kan jeg sidst på måneden kultivere jorden i køkkenhavens bede og begynde at så de første afgrøder. Men så skal jorden være bekvem, som det hedder. Når jorden føles bekvem, er den lun, let og smuldrende. Er den ikke bekvem, føles den våd, kold og klistret.

Jeg bruger et jordtermometer til at måle jordens temperatur med. En tommelfingerregel er, at de tidlige afgrøder først skal sås, når jordtemperaturen er oppe på syv grader og gerne højere. Jo varmere jorden er, jo hurtigere spirer frøene.

Hvis jorden ikke er bekvem, er der ikke meget at vinde ved at så. Så skal man hellere vente til sol og vind har tørret jorden lidt og varmet den op.

I marts sår jeg hestebønner, spinat, radiser, dild, koriander, rucula, salat og gulerødder.

Der lægges liljeløg

Man kan lægge løg af sommerblomstrende løgplanter her i marts måned. Til denne gruppe hører liljer, ranunkler, montbretia, fresia, gladiolus og liljer.

Jeg har mange forskellige slags liljer i haven, men er mest betaget af kransliljer – også kaldet martagonliljer. De har kransstillede blade på en lang stængel, og fine turbanlignende blomster i toppen. De skal helst deles med års mellemrum, for ellers går de ud. Liljeløg bryder sig ikke om at ligge og gnubbe sig op ad andre løg.

Jeg har ikke været flittig nok til at få delt mine kransliljer, så jeg har bestilt en masse hjem fra Holland og vil lægge dem i jorden her i marts måned.

De lægges i en dybde svarende til 2-3 gange løgets højde og med en afstand på 20 cm, for de bliver plantet i grupper af 5. Så tager de sig finest ud.  

Ferskentræet og mandeltræet bestøves

Sidst i marts begynder ferskentræet og mandeltræet at blomstre. Men bierne er endnu ikke så aktive, at de vil kunne bestøve alle blomsterne, så træerne sætter rigeligt med frugt. Mange bier er endnu ikke vågnet af deres vinterhi, så jeg må ud næsten dagligt med en blød akvarelpensel og pensle hver nyudsprungen blomst. Det er egentlig ret fjollet at dyrke middelhavsfrugter i haven, som ikke er oprindelige danske arter, der naturligt går i symbiose med f.eks. bestøvende insekter. Der er forædlet hårdføre sorter af middelhavsplanter, som kan klare at vokse på friland i Danmark, men de skal have hjælp til bestøvningen, for de danske bier har ikke tænkt sig at tilpasse sig middelhavsplanter. Så må jeg ud at fungere som bi-vikar.

Ferskentræet vokser i espalier og er af en ret hårdfør sort ”Frost”. Som navnet antyder, så klarer det snildt selv hård frost. Mandeltræet er en sødmandel af sorten ”Papierski”. Det er en hårdfør sort tilpasset det danske klima. Den tåler en vinter med hård frost ned til 20 minusgrader.  

Der pottes om

Drivhuset er stadig fyldt til randen med planter, der skal have et beskyttende klima mod væde og frost. Men som lyset tager til i styrke, og temperaturen stiger i drivhuset, så begynder planterne at skyde. Jeg vil bruge en weekend i marts på at give planterne ny næringsberiget krukkejord og eventuelt plante dem over i større potter, hvis deres rodsystem fylder potten godt ud.

Jeg vil beholde det beskyttende indertelt af bobleplast lidt endnu og se tiden an. Viser langtidsudsigten, at vi får en lun marts, så pakker jeg det sammen, for det fylder godt op, og så vil jeg udnytte pladsen til de ompottede planter.

Samtidig tager jeg stiklinger af de bedste pelargonier og duftgeranier. Stiklingerne stikker jeg i pottemuld og sætter plasticpose over med lufthuller i. Nogle af planterne er nemlig blevet ret ranglede, og en beskæring vil derfor give en mere kompakt vækst.

Hortensia pottes

Krukke-hortensiaer har været i vinterresidens i køkkenhaven, hvor jeg i efteråret gravede dem ned. Nu graver jeg dem op og potter dem i krukker med næringsberiget krukkejord.

De fleste hortensia, jeg dyrker i krukker, er havehortensia der tilhører paniculata typerne. Det er bl.a. ”Little limelight”, ”Limelight”, ”Rickey Limelight” og ”Phantom”. De kan beskæres kraftigt og vil stadig blomstre til sommer. Modsat er det med de almindelige hortensiaer, som blomstrer på forrige års skud. Dem har jeg stående foran huset ud mod gaden, og de skal kun have klippet de visne blomsterhoveder af.

I bede har jeg hortensia arborescens typer såsom ”Annabelle” og ”Pink Annabelle”, der ligesom paniculata typerne blomstrer på første års skud. De kan sagtens tåle at blive beskåret nu, hvis man vil have en lavere og mere kompakt vækst.

Ny kompost startes op

Kompostbunken er efterhånden tømt, for komposten er fordelt i alle højbedene i køkkenhaven og lagt i bunker i hobbyhaven, hvor den skal kultiveres ned i overfladen af jorden, når den er tørret mere op.

Der startes en ny kompostbunke op med frisk hestemøg, hvor den gamle lå. For nede i jorden er der liv af orme og ormeyngel, småkravl, svampe og bakterier, der er klar til at gå til angreb på en ny kompostbunke.

Jeg lægger det groveste staudeafklip i bunden af bunken, så der bliver god luftcirkulation, hvilket øger omsætningen. Så lægges et godt lag hestemøg, dernæst brændenældeskud, så lidt mere staudeafklip, hestemøg og brændenælder indtil der er en bunke på minimum 1 meter i højden og så bred som jeg orker.

Jeg fylder løbende grønt køkkenaffald og haveaffald på komposten og stikker den om første gang, når det bliver sommer.

Vinteren har været fugtig, så der er lille risiko for, at kompostbunken tørrer ud foreløbig. Gør den det alligevel grundet langvarig tørke gennem foråret, så skal kompostbunken vandes igennem for at omsætningen vedligeholdes.

En havejord har godt af at få tilført godt med kompost. Så bliver den mere luftig, og det fremmer udviklingen af planternes rødder. Desuden forøges mængden af mikroorganismer.

Klargøring af jord til kartofler

Kartoflerne skal i jorden sidst i marts, hvis man vil nå at have kartofler grundlovsdag. Kartoffelbedet gøres klar ved at jeg dækker det med klar plastic et par uger før. Plasticen fungerer som et drivhus og vil varme jorden op. Kartoflerne har stået til forspiring siden februar, og har sidst i marts udviklet små, tykke, grønne spirer. De lægges i en 10 cm dyb rille og dækkes med jord. Fiberdug lægges henover bedet, der holder på varmen og fremmer spiringen. 

Øvrige gøremål i marts

Vintergækker deles efter afblomstring og plantes ud i havens bede.

Stauder deles og graves op, så der skabes plads til ny vækst

Der høstes nye skud af brændenælder til komposten og til madlavning

Georgineknolde tilses for råd

Vinterbeskyttelse fjernes fra sarte planter, bl.a. roser, træpæoner, mamelukærmebusk og artiskokker