Haven i april

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

April er en måned, der skiller vandene, for her kan man virkelig se forskel på hvor langt fremme planterne er i de forskellige egne i landet. Her på Tåsinge er der ikke fastlandsklima, og alting er meget længere fremme end f.eks. i Midtjylland. Derfor er der forskellige tidspunkter for, hvornår det er det ideelle tidspunkt at beskære roser, så afgrøder i køkkenhaven eller at rydde drivhuset for frostfølsomme planter. Selv på korte afstande kan der være forskel. Vi skal blot køre over broen og 20 km nordpå til Aarslev. Her er meget koldere om vinteren og meget varmere om sommeren. Her falder også mere regn end på Tåsinge, og der er færre solskinstimer.

Man skal holde øje med vejret, temperaturen, den lokale vejrudsigt og ellers tage hjælpemidler i brug såsom jordtermometer, når der skal planlægges gøremål i haven.

Nyd for pokker haven

Det er med at time alle de gøremål, der står i kø i april måned. Jeg har en dosmerseddel, hvorpå jeg noterer værdier fra 1 til 3 for, hvad der haster mest, og hvad der kan tages til sidst.

Travlheden kan hos mig indimellem tage overhånd, så jeg glemmer at fryde mig over de små fremskridt i haven. Når stauder skyder flere centimeter i vejret om dagen og løgblomsterne afløser hinanden, så haven pludselig skifter farve og karakter.

En dag ser man, at træer og buske er sprunget ud. Lige nu blomstrer mandeltræet i køkkenhaven. Jeg opdagede det forleden, da det summede af bier over mit hoved. Jeg havde ellers gået med snuden mod jorden og fokuserede på, om jorden i køkkenhavens højbede mon snart er klar til såning, for så spirer ukrudtet frem og så er jorden bekvem.

Jeg tager en morgentur og en aftentur rundt i haven og fokuserer kun på skønheden og forandringen. Det er nok det, der står som nummer 1 på min dosmerseddel, og er det vigtigste i netop dette forår.

Hvert et minut jeg har til overs skal nydes derude, for jeg trænger sådan til at få noget livsbekræftende ind i min hverdag. Vi lever for tiden i en grusom og usikker verden, der gør mig så trist og bange. I haven finder jeg trøst og lindring for en stund.  Havearbejde skaber fremdrift og ikke tilbagegang, som jeg synes verden er i lige nu. Driftighed er særlig godt, når nu månedens gøremål står i kø.

Drivhuset gøres klar

Drivhuset tømmes for planter der har stået i vinterhi. Der er brug for pladsen, for det skal igen fyldes med krukkeplanter, potter med stiklinger og blomster til forspiring. I starten af april er der endnu for koldt til at citrus og andre sarte krukkeplanter kan komme ud.

Dog kan oliventræer flyttes ud i haven, for de klarer snildt nattefrost og kan også tåle væde fra oven, hvis nu det efter flere ugers tørvejr begynder at regne.

Drivhuset blev grundigt vasket i efteråret. Nu giver jeg det en hurtig rengøring med sæbevand og skifter det øverste lag jord. Derefter køres frisk kompost på bedene og så er det klar til den nye sæson.

I samme ombæring gør jeg drivhuset hyggeligt med møbler og hylder fyldt med duftgeranier, pelargonier og andre dekorative krukkeplanter, som bliver i drivhuset hele sommeren.

Det er nemlig i april, at drivhuset er behageligt at opholde sig i. Så snart vi når længere hen på sæsonen, er her for varmt midt på dagen.

Der pottes om

Samtidig med at drivhuset gøres klar, får de overvintrende potteplanter ny jord og en større potte, hvis den er fyldt til bristepunktet med rødder. Duftgeranier og georginer har ikke så stort et rodnet, så de kan ofte nøjes med frisk pottemuld. Prydsalvie giver den gas i løbet af sæsonen med at udvikle et kraftigt rodnet, så de får større og større krukker som årene går. De fylder godt op i drivhuset, men det er stadig for tidligt at stille dem udenfor.

Skærmliljer pudses af og deles

Skærmliljerne kan godt klare lidt frost, så de kommer ud nu. De ser herrens ud, for de er fyldt med visne blade blandt alle de grønne. Det er et pillearbejde at pudse dem af, så det sætter jeg min søn til at gøre. Med musik i ørerne og forsyninger af god kaffe, er det en af hans yndlingsbeskæftigelser i haven, så den vil jeg bestemt ikke tage fra ham.

Han er stor og stærk, og kan med et snuptag manøvrere skærmliljer i store krukker rundt i haven og fordele dem til de steder, hvor de skal stå gennem sæsonen. Er der udsigt til hård frost, dækker jeg dem til med hundetæpper.

Det er næsten umuligt at få skærmliljerne ud af krukkerne for at potte dem om. De er blevet så store, at rødderne presser sig gevaldigt på, og inden længe sprænger de krukkerne af sig selv. Når det sker, deler jeg dem og potter dem om. Måske holder de et år mere, og så vil jeg forkæle dem med gødning og vand, som de overbruses med og hældes i underskåle, så skærmliljerne kan suge væden til sig.

Man skal være opmærksom på, at skærmliljer dog først skal gødes når de første knopper viser sig. Det sker først i maj eller juni måned.

Mistelten udtyndes i frugttræerne

I påskeferien plejer jeg at pode frø fra mistelten på frugttræerne med stor succes. I år skal jeg i stedet fjerne en masse skud af mistelten fra især æble- og pæretræer der vokser i espaliér omkring køkkenhaven. Nu dukker de også frem i de gamle, fritstående frugttræer, for fuglene spiser af bærrene og gnider det klæbrige frø af næbbet mod frugttræernes grene. Nu er frøene modne og lækre, så der er stor aktivitet af fugle, som guffer løs og spreder frøene i hele haven.

Jeg lader kun én mistelten blive i hvert træ og fjerner resten. Er misteltenen blevet for stor, så tynder jeg kraftigt ud i den. Det gjorde jeg også til jul, hvor de blev brugt i dekorationer, kranse og som ophæng inde i huset.

Der holdes øje med skvalderkål i bedene

Jeg ved hvor skvalderkålene gerne vil brede sig. Første nap blev taget i marts, hvor bedene blev ryddet for visne staudetoppe. Nu holder jeg øje og går dem efter igen for især skvalderkål.

Vorterod breder sig også flittigt, så de fleste af dem graver jeg også op og prøver at få de små kuglerunde siderødder med, der ellers gerne vil blive tilbage i jorden og sikre afkommet.

Jeg fik ikke alle korsknap og selvsåede efeu med i første omgang, og mælkebøtter og andet ukrudt viser sig også først nu. Det kan betale sig at tage det i opløbet, som så meget andet her i livet.

Der bygges stativer til slyngplanter

Hvert forår tyndes der ud i hasselhegnet bagerst i haven. Hasselkviste kan vokse sig meget lange i løbet af en sæson, og de er supergode at bruge til stativer.

Jeg skal bruge nogle som støtte til en stor vortemælk, der gerne vil vælte. I krukker vokser klematis som får et stativ, og jeg gemmer nogle af de længste kviste til ærteespalier.

I hobbyhavens tomathegn trænger der til at blive stukket friske kviste ned som kan holde på tomaternes tyngde, når de forhåbentlig sætter lige så meget frugt som sidste år.

Beskæring af roser

Jeg plejer at følge en regel om, at man skal beskære roser, sommerfuglebuske og lavendel på Dronning Margrethes fødselsdag. Det passer med, at det falder i påskeferien, som for mit vedkommende bliver fyldt op med havearbejde.

Jeg får mange spørgsmål til beskæring af mine store rosenbuske i haven, for de er formet som rosentræer med hjælp fra rosenstativer.

Jeg vælger at plante klatreroser i rosenstativer som placeres rundt omkring i bedene i prydhaven. Roserne får lov at vokse sig høje, så de danner loft over bedene sammen med træerne.

For at give roserne den rigtige form, hvor de er smalle forneden, så der kan plantes under dem, og brede for oven som en krone på et træ, skal de beskæres på en bestemt måde.  Rosen skal gro op i højden til ca. 2 meter, der skal fungere som en form for ”stamme” og beskæres derfor kraftigt ind i siden. Over de to meter skal kronen formes. Rosens grene over de to meter klippes til, som man gør på en almindelig buskrose; der klippes over nye kraftige rosenskud, der vender udad. Så vælter blomsterfloret ud over stativet, og nedenunder kan stauder gro uforstyrret. Det er så smukt.

Forspiring af næste hold afgrøder

Indenfor i huset sås agurk, squash og melon, der først skal plantes ud i slutningen af maj, da de er særlig følsomme overfor kulde. De kræver en stabil temperatur på over 15 grader.

Basilikum forspires også i potter i vindueskarmen. Jeg dyrker forskellige sorter – kanelbasilikum, thaibasilikum, citronbasilikum, lakridsbasilikum og den almindelige grønne og røde. Basilikum er lysspirende, så frøene sås i overfladen af så-jorden, og skal holdes fugtig. Jeg lægger plastic henover indtil frøene er spirede, så tages plasticen af.

Bønner forspires i drivhuset fra slutningen af maj. Så får de et forspring og kan prikles ud i slutningen af maj måned. Bønner er også ret kuldefølsomme.

Såning på friland

I april sår jeg stort set alle afgrøder og sommerblomster på friland, som ikke forspires. Jorden skal være bekvem, og her er der forskel på landsdelene. Nogle steder tager det længere tid for frost og kulde at slippe sit tag i jorden. Andre steder, som her på Tåsinge, er den bekvem og lun nok at så i først på måneden. Jeg bruger et jordtermometer til at måle temperaturen. Den skal være minimum 7 grader for at frø kan spire.

Inden jeg sår, laver jeg en så-rille som vandes godt igennem, frøene strøs ud i et tyndt lag. Store frø lægges i med passende afstand. Rødbeder og pastinakker har store frø, der er nemme at fordele med god afstand. Derimod er det næsten umuligt med salatfrø og gulerodsfrø. De skal efterfølgende tyndes ud, når planterne har fået de første bærende blade efter kimbladene.

Spiseløg stikkes i jorden i april. Hvis jorden er for kold, går de i stok. Derfor venter jeg til sidst i april, hvor jorden er lun og hurtigt vil blive varmet op efter en eventuel gang nattefrost. I år lægger jeg skalotteløg, kepaløg, rødløg og salatløg. Forårsløg sår jeg samtidig med alle de andre.

Øvrige gøremål i april

Der nippes hoveder af tulipaner og narcisser, når de afblomstrer. Det optimerer næringen til løget, for ellers går energien til frøsætning.

Tomater plantes ud i drivhuset sidst på måneden

Forspirede planter sættes ned i drivhuset med fiberdug over sidst på måneden, så de beskyttes mod sol og svingende temperaturer.

Sensommerblomstrende stauder deles og plantes om i bedene eller pottes op.

Ærter dækkes til med fiberdug lige efter såning, så fuglene ikke spiser frøene og småplanterne.

Græsplænen rives godt igennem og slås for første gang.