(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Hvis der er noget i min have, der får specielt meget opmærksomhed, er det mit kombinerede tulipan- og georginebed. Ofte får jeg stillet spørgsmålet, om tulipanløgene graves op, når georginerne lægges, eller om jeg lader georgineknoldene blive i jorden hen over vinteren, så tulipanløgene ikke forstyrres. Ingen af delene!

Jeg har skrevet om bedet før, men det kunne vist godt trænge til en opdatering med en illustration af plantesystemet, for det er her kæden ofte hopper af, når jeg prøver at besvare spørgsmålene.

Bedets design

Hensigten med bedet er at have blomstring fra forår til efterår – primært med løg- og knoldplanter. Her vokser tulipaner med forskellige blomstringstidspunkter. Prydløg er sat som overgang mellem forårets blomsterflor af tulipaner til georginerne begynder at fylde bedet op midt på sommeren.

Det kan lyde noget indviklet at have løgplanter, der kan overvintre i jorden – og georginer, der ikke kan tåle den mindste frost, og skal opbevares frostfrit i kasser gennem vinteren.  En umiddelbar logik er at grave det hele op i efteråret, for så at lægge bedet om hvert forår. Eller at dække bedet til med vintermåtter, så georginerne kan blive dernede i jorden hele vinteren, uden at frosten går i knoldene og får dem til at rådne.

Men jeg orker ikke at grave alle løgene op i efteråret, så de bliver i stedet i jorden. Jeg tør heller ikke løbe den risiko at lade georgineknoldene blive i jorden gennem vinteren, for man ved aldrig hvor hård frosten bliver, eller hvor længe den varer. Jeg har over 100 forskellige georginer, og det vil være en skam, hvis de går til i en lang, kold vinter. Så de graves op hvert efterår.

Det har krævet et helt særligt system, som giver plads til, at hver plante kan udvikle sig optimalt. Samtidig skal bedet se ud som om at det er fyldt helt op med tulipaner i foråret, og at de med en pallette af farver væver sig ind mellem hinanden.  Senere skal det se ud som om bedet er proppet til bristepunktet af georginer, der er plantet så tæt, at de næsten ikke kan komme til for hinanden.

Georginerne er plantet tæt i bedet. Kæmpeverbena skyder op mellem dem og fungerer som plantestøtter

Mellem georginerne skyder kæmpeverbena op. De fylder huller og sprækker ud, hvor end de kan komme til det. Ingen kan se, at lige nedenunder kæmpeverbenaernes rødder ligger tulipan- og prydløgene og samler næring til næste års blomstring. De sætter sideløg, og nogle af dem vil brede sig ind til georginernes knolde. Men de pilles først fra i efteråret, når georgineknoldene graves op, og så lægges de igen, hvor der enten er opstået huller i bedet, eller hvor jeg har udvidet bedet, eller de flyttes til et andet sted i haven.

Systemet

Bedet er 120 cm bredt og 20 meter langt. Længden er ikke så afgørende for at få systemet til at fungere.

Man kan sammenligne systemet med skæret på en hækkeklipper. Med en afstand på 60 cm skal georgineknoldene lægges i begge sider af hele bedets længde. Her lægges ikke tulipan- og prydløg. Det svarer til, at man placerer løgene i jorden i et mønster som på skæret fra en hækkeklipper. Georgineknoldene lægges i mellemrummene mellem skæret, hvilket er illustreret på tegningen.

Bedet tilplantes efter et system der giver plads til at georginer, tulipaner og prydløg kan vokse uden forstyrrelse, selvom georginerne graves op hvert efterår og plantes igen i maj måned, når faren for nattefrost er ovre

Jeg har både anlagt og udvidet bedet om efteråret, hvor de forårsblomstrende løg skal i jorden. Med en pind har jeg ridset systemet på jordoverfladen, og placeret løgene ovenpå jorden. På dette tidspunkt er det tydeligt at se, at der er gjort plads til, at der i foråret kan lægges georgineknolde.

Når tulipanerne spirer og folder bladene ud, så dækker de delvis for hullerne. Men når bedet er aflangt, og man typisk ser det fra enderne af, så ser det ud som om at der flyder en lang uafbrudt tulipanbæk ned gennem haven.

Tulipanerne

Jeg har valgt at plante tulipanløg, der er langtidsholdbare. De kommer igen år efter år. Mange tulipansorter lever ikke ret længe, så jeg har udvalgt dem, jeg har bedst erfaring med. Ud over holdbarheden skal de have forskellige blomstringstidspunkter og farver.

De første, der blomstrer, er ”Purissima” med et flor af hvidt og cremefarvet. Så springer den rosa ”Menton” ud, så bedet får et smukt pastelfarvet udtryk. Lidt senere overtager den lilla farve hos tulipanen ”Nigrita”, der springer ud, når ”Menton” er ved at afblomstre. Så kommer der et frisk pift med den stribede tulipan ”Spring green” i hvidt og grønt. De sene tulipaner ”Queen of night” overtager blomstringen samtidig med at prydløgene ”Purple Sensation” står i knop, og afslutter således forårets flor i mørke toner. Nu er georginerne også på vej op og vil snart begynde at blomstre.

Prydløgene

Jeg har valgt lilla prydløg af sorten ”Purple sensation”. De er så flotte, når de står med svævende kugler ned gennem havens længste bed. Bladene på prydløg bliver hurtigt grimme, så dem klipper jeg af, så snart de begynder at gulne. Jeg har endnu ikke oplevet, at det tager energi fra løget. Et generelt råd er ellers, at man skal lade blade på løgplanter visne, inden de klippes af. For de trækker energi ned i løget, så det bliver stort, livskraftigt og sætter mange sideløg. Dette råd har jeg dog aldrig fulgt, når det drejer sig om prydløg.  

Prydløgene bliver stående med frøstandene indtil de vælter, og det hele ser så rodet ud. På dette tidspunkt er georginerne blevet så store, at enkelte tidlige sorter er begyndt at springe ud. Det gælder for eksempel den mørke ”Black Jack” og den hvide og gule ”Platinum Blonde”.

Med tiden vil prydløgene stå tæt og kan trænge til en udtynding. Lader jeg dem stå til de kaster frø, vil de så sig villigt. Derfor holder jeg øje med dem og fjerner dem inden frøene modner.  Sideløg piller jeg fra og gemmer i en luftig kurv, så de ikke rådner, indtil de kan lægges et andet sted i haven i efteråret.

Det er flot når prydløgene står tæt med de store, lilla kugler ned gennem haven. Bladene er begyndt at gulne og vil snart blive fjernet.

Georginerne

Jeg har i mange år samlet på georginer. Hvert år kommer der nye til på markedet, som jeg ikke kan stå for. Derfor har jeg år efter år udvidet bedet, så det nu strækker sig i hele køkkenhavens længde. Nu kan det ikke udvides længere, og så må jeg begrænse mig. Det kan jeg ikke – det er min store last, så jeg måtte i efteråret sortere med hård hånd. Nogle sorter bliver hurtigt til mange knolde, og de fleste har jeg derfor smidt ud, spist eller foræret væk. Jeg har en kasse med knolde, som jeg efter opgravning ikke ved, hvilken sort det er. De kommer i ”skammekrogen” og plantes kun i jorden, hvis der er plads. På den bekostning har jeg mistet en del specielle, som jeg ikke lige fik afmærket, da de blev taget op.

I år står jeg med en stor udfordring, for halvdelen af georginerne fik ikke mærke på i efteråret. Jeg havde for meget om ørerne og nåede ikke at tage billeder af hver enkelt blomst, lamineret billederne, skrevet navn på og bundet dem omkring stænglen, som jeg plejer.

Før i tiden blev georginerne plantet side om side i matchende nuancer, fra gult og orange bagerst i haven, over hvidt og rosa, afsluttende med de bordeaux og laksefarvede blomster længst oppe mod huset. Der gik kuk i det system, så de seneste år er det hele blandet sammen i en skøn farvelade.

Kæmpeverbena bløder det hele op

Det gør ikke så meget, at farverne er blevet en skøn blanding, for mellem alle de voluminøse blomster, er der et let flor af kæmpeverbenaernes lette blomsterstande. På afstand ligner de en tågedis, der har pakket sig om bedet.

Det er ikke den helt almindelige kæmpeverbena, som vokser her, men en noget kraftigere og højere, ukendt sort, jeg for mange år siden købte som frø på en planteskole i England. Stænglerne er kraftigere, så de kan fungere som blomsterstativer. Når de står tæt i bedet, støtter de georginerne, så de ikke vælter.

Denne sort er god til at klare kolde vintre. Den skyder med små skud fra bunden af planten, når jorden og vejret er lunt. Men små-spirer dukker også op overalt i – og i nærheden af det lange bed, for i efteråret kaster planterne millionvis af frø.

Frø fra kæmpeverbena er lysspirende, så de må ikke dækkes af jord. De er også kuldekimere, hvilket betyder, at frøene kræver en vinter med svingende temperaturer med frost og lave plusgrader, for at frøene vækkes til live. Jeg har derfor travlt med at grave dem op, så de ikke står så tæt. Nogle pottes og resten smides på komposten.

Efterårets arbejde i bedet

Efter den første nattefrost klasker georginerne sammen, og så er det tiden hvor knoldene graves op og lægges i æblekasser, som stilles ind i det frostfrie anneks. Først er knoldene befriet for den værste jord, men de skylles dog ikke. Den resterende jord holder nemlig lidt på fugten uden at knoldene rådner.

I løbet af vinteren ser jeg til dem, for angribes nogle af knoldene af råd, smitter det videre til de andre.

Efter at georginerne er gravet op, reparerer jeg på systemet i bedet. Nogle løg har måske arbejdet sig op til jordens overflade, andre er jeg kommet til at grave op, fordi de har arbejdet sig ind på georgineknoldenes enemærker. Jeg flytter dem tilbage ud på løgenes plads i bedet, hvis der er plads. Ellers flyttes de til et andet bed i haven.

Georginetoppene klippes af og knoldene puttes i trækasser som stilles frostfrit. Kæmpeverbena klippes ned, og toppene gemmes som vinterdække til bedet.

Det er også om efteråret, at jeg udvider bedet. Tørv graves af, og der tilføres et godt lag velomsat kompost. Heri lægger jeg tulipan- og prydløg i passende afstand, og gør samtidig plads til georginerne.

Hele bedet dækkes af 10 cm tykt lag komposteret hestemøg, der fungerer som vinterdække. Ovenpå lægges georginetoppene og kæmpeverbena, der er blevet klippet ned.  Nu kan bedet stå og passe sig selv hele vinteren, indtil jeg i foråret får øje på de første skud fra de tidlige tulipaner.

Der lægges et 10 cm tykt lag kompost på hele bedet. Så bliver jorden næringsrig og let. Orme og mikroliv får noget at leve af gennem vinteren, og blomsterløgene vokser sig store og livskraftige. Georginetoppe lægges ovenpå for at beskytte mod udvaskning.

Forårets arbejde i bedet

I marts måned skyder tulipanerne op af jorden, og så er det tiden at fjerne de grove plantestængler. De kommer på komposten. Tilbage står et frodigt bed med kraftige løgplanter, der har suget næring til sig, så løgene er blevet store og livskraftige. Der er næring nok til det meste af sæsonen, og jorden er blevet dejlig løs og humusrig.

Når faren for nattefrost er ovre, graver jeg georgineknoldene i jorden med en staudespade. Den er smallere end en almindelig spade, og vil nænsomt grave huller uden at beskadige tulipan- og prydløgene.

Jeg nipper løbende de afblomstrede tulipanhoveder af, så energien går til løget og ikke frødannelse. Når bladene visner, fjernes de også, og så står bedet smukt og tæt grønt af georginer på vej op.

I sensommeren får bedet lidt økologiske gødningspiller, så der er energi til den sidste blomstring. Jeg skal huske at tage billeder af alle blomsterne, så de kommer på hver plante inden frosten sætter ind, og georginerne klasker sammen til ukendelighed.

april 25, 2022

Helle Troelsen

2 Comments

  1. Svar

    Ginette Beeck

    april 20, 2023

    Kommer du på Sjælland indimellem ? Vi har overtaget en historisk have – men synes det er vanskeligt at lave en plan for den … rådgiver du for x kroner pr time agtigt ? Kan også tage dig med rundt med camera online ! Har mobil 40131211

    • Svar

      Helle Troelsen

      april 21, 2023

      Kære Ginette
      Tak for din besked.
      Ja jeg tegner haver på Sjælland. De fleste opgaver har jeg på Sjælland.
      Hvis du kigger under fanen Design af haver og derefter Private haver, så lkan du se ydelser og priser

      Mvh Helle

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.