(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)
Når varmen for alvor kommer til landet i maj, så er det svært at følge med. For alting vokser så man næsten kan høre det knage. Hver dag er der forandringer i haven. Pæonernes røde skud er blevet flere cm højere end i går. Nye farver dukker op, når tulipanerne springer ud. Pludselig en dag står æbletræerne i fuldt flor, og der dufter af æbleblomster i hele haven.
Ukrudtet har også vokseværk, og det er tegn på, at jorden er varm og klar til at tage imod frø og give igen med næring og støttende mikroliv. Hele denne symbiose mellem bakterier, svampe, krible-krable dyr og planter er så fascinerende. Tager man en håndfuld jord op i sine hænder, så kan man både se og dufte dette liv. Men det er svært at nå det hele, især at holde pauser og bare nyde den smukkeste måned på året, hvor alting i haven går amok.
Det er også i maj måned, at jeg går amok i haven. Jeg vil i denne artikel dele mine gøremål med jer.
Det sidste sås i køkkenhaven
I april fik jeg sået det meste i køkkenhaven. Mange sommerblomster egner sig bedst til at blive sået direkte såsom valmuer, morgenfrue, sommerfloks og kornblomster. Det varer ikke længe før de spirer. Når de er kommet godt op og har fået de første blivende bladpar efter kimbladene, tynder jeg ud i planterne, så de har god plads til at udvikle sig på. De bliver større og får en rigere blomstring, hvis hver plante kan udvikle et stort rodnet uden konkurrence fra andre planters rødder. Man kan se bag på frøposerne, hvor stor afstand der skal være mellem planterne og rækkerne. Min erfaring er, at rådene er værd at følge.
Det gælder også for urter og grøntsager. Hestebønnerne og ærter har så store frø, at de blev sået med passende mellemrum, men rodfrugter og etårige krydderurter er sået alt for tæt. Så her tyndes også ud, når de har fået en vis størrelse. Dild og koriander tages ind i køkkenet og bruges som grønt drys på maden. For både stilke og blade på unge planter er saftige og smager skønt.
Rødbeder og fennikel sås i maj, for de kan have en tendens til at gå i stok, hvis de får for meget kulde efter fremspiring. April har været lunefuld, og jeg har derfor ventet på mere stabilt vejr.
Stikløg lægges også først i maj, for de kan også gå i stok, hvis vejret er for koldt.
Bønner forspires
Buskbønner, stangbønner og majs er også ret kuldefølsomme. De sås i flamencokasser i drivhuset først i maj, så de er klar til at blive plantet ud i køkkenhaven i starten af juni. De kan slet ikke klare bare en smule nattefrost. Sidste år havde vi nattefrost sidst i maj, og jeg var godt tilpas med, at bønnerne stod beskyttet med fiberdug inde i drivhuset.
Forspirede planter flyttes i drivhuset
Selvom det er 1. maj i dag, så er der ingen sikkerhed for, at temperaturen er stabil nok til at plante forspirede planter ud i haven. De kan godt klare at stå i drivhuset under fiberdug, hvor de beskyttes mod stærkt sollys og vind og vejr. To lag fiberdug lægges over, hvis der er udsigt til nattefrost.
Drivhuset plantes til
Om et par uger begynder jeg at plante drivhusbedene til. Sidste år fik jeg et tip fra Gartneriet Toftegaard, at det kun er nødvendigt at dyrke storfrugtede tomater i drivhuset. Det er madtomater, bøftomater og store blommetomater. Småfrugtede tomater klarer fint at vokse på friland. Så de storfrugtede tomater plantes i drivhusets bede, og de småfrugtede står dernede i potter og venter bare på, at det bliver lunere i vejret, så de kan plantes ud på friland.
Jeg havde stor succes med at dyrke citrongræs i drivhuset. Det vil jeg igen i år, for sikke et udbytte det gav.
Til gengæld var det ikke en succes at dyrke auberginer i drivhuset. De kan absolut ikke lide fugtige omgivelser, for fugten sætter sig i frugterne og danner råd. Hvis jeg havde mere plads og kunne dyrke med større afstand mellem planterne, så ville jeg nok lykkes bedre med auberginer. I år plantes de i potter og stilles udenfor sidst i maj. Det samme gør jeg med chilier og peberfrugter.
Basilikum og tagetes er godt på vej indenfor i vindueskarmen. De prikles ud under tomater og agurker i drivhuset. Begge planter har en afskrækkende virkning på skadedyr. Basilikum er også en særdeles varmekrævende krydderurt. Jeg dyrker flere forskellige sorter: den almindelige ”Genova”, thaibasilikum, græsk basilikum, kanelbasilikum, citronbasilikum og den rødbladede basilikum.
Jeg venter med at plante agurk og melon i drivhuset til juni måned.
Tomater plantes på friland
Inden de småfrugtede tomater plantes ud på friland, skal hasselhegnet, som de gror op ad, repareres. Hasselhegnet er bygget af stolper med tværgående kæppe, der er skruet fast, så man kan stikke pinde ned imellem dem. Det er både et smukt hegn og meget effektivt som støtte til tomaterne. Pindene skal skiftes ud med friske, og her bruger jeg diverse afklip fra havens buske og træer.
Tomater kan ikke vokse i samme jord år efter år uden at jorden skiftes ud. To år er helt fint, men til næste år skal jeg dyrke noget andet op ad hasselhegnet. Det bliver ærter og stangbønner. Tomaterne får et nyt hegn eller stativer at vokse op ad et andet sted i haven de kommende år.
Tomatplanter knibes
Alle tomater undtagen busktomater skal knibes. De begynder meget hurtigt at skyde med små skud i bladhjørnerne. Hvis ikke de knibes af, bruger tomatplanten en masse energi på at udvikle bladmasse i stedet for tomater. De vil også fylde gevaldigt op i bredden, så hellere lade planten skyde opad med en stilk og sætte en masse tomatklaser op ad stilken. Så har man plads til mange forskellige tomatsorter, der står tæt ved siden af hinanden.
Jeg har nogle favoritsorter, som jeg ikke kan få nok af. Derfor stiklingeformerer jeg på skuddene, som jeg har fjernet fra tomatplanten. De stikkes i en potte med fugtig pottemuld, og der trækkes en plasticpose henover, så der holdes på fugten. Hurtigt vil stiklingen sætte rødder, og så har man en ekstra plante.
Der bygges ærtehegn
Ærterne blev sået i april. For at beskytte frøene mod frække fugle, der gerne vil hakke dem op og spise dem, lagde jeg fiberdug hen over ærtebedet. Når planterne er blevet 10 cm høje, gider fuglene dem ikke længere, og så kan jeg fjerne fiberdugen.
Så skal der bygges ærtehegn som ærterne skal kravle op ad. Jeg dyrker kun høje marværter og sukkerærter. Det giver et større udbytte på mindre plads.
Ærtestativer laver jeg af bambuspinde som bindes sammen til et skråtstillet ærtehegn.
Nogle ærter bliver over 2 meter høje, og de vokser i et plantestativ af jern. Jeg køber ofte gamle ærtesorter hos ”Frøsamlerne”, for her kan man finde særlig høje sorter, man kan høste af længe.
Jordbærbedene klargøres
I løbet af maj kan man begynde at se jordbærblomsterne i bunden af jordbærplanternes hjerteskud. Hurtigt afblomstrer de og jordbærrene begynder at udvikle sig. Fra dette tidspunkt må jordbærplanterne ikke mangle vand, for så udvikler bærrene sig ikke til store saftige jordbær, men bliver nogle små tørre og kedelige bær. Jeg holder øje og vander jævnligt i tørre perioder.
De visne blade fjernes fra jordbærplanterne, og der tyndes lidt ud i dem, så hver plante kan blive stor og kraftig. De får ingen gødning, for så udvikler planterne mere bladmasse end jordbær.
Når det sidste jordbær er spist midt på sommeren, så får de en masse kompost og dermed energi til at bruge resten af sæsonen på vækst.
Der rettes kanter omkring bedene
Det ser så fint ud, når kanterne omkring prydbedene er skåret knivskarpt. Jeg bruger en kantspade til det, og løsner med en greb. Så ligger jeg mig på knæ og luger med en håndgreb. Jeg tager så meget ukrudt som jeg kan nå fra siderne, og så lader jeg ellers resten være.
Haven ser velplejet ud efter sådan en omgang, men det er lidt snyd. For inde i bedene får alle planter lov til at vokse vildt og tæt – både stauder og ukrudt. Jeg gør meget ud af at få en lækker, humusrig jord i haven, så planterne får de bedste vækstbetingelser. Derfor vil stauder hurtigt dække jorden og så skygger de for det frøspirende ukrudt, der måtte forsøge at vokse op.
Det værste ukrudt blev fjernet tidligt i foråret, hvor jorden stadig var ret bar. Her var jeg efter skvalderkål og andet flerårigt ukrudt.
Buksbom formklippes
I maj er det tiden at foretage den første formklipning af buksbom. Jeg har buksbom som lav hæk omkring bede og som formklippede kugler og obelisker. Endnu har jeg ikke kastet mig ud i forsøget med at formklippe dem som fugle eller katte, for jeg vil nu hellere have dyr i haven som levende væsner, der kan flytte sig hvorhen de vil.
For at holde f.eks. buksbomhække eller formklippede figurer fine og tætte, klippes de minimum et par gange i vækstsæsonen. Når de klippes, skyder de hurtigt med nye skud, der dårligt tåler frost. Derfor venter jeg altid med at beskære buksbom første gang til frosten ikke længere har tag i haven. Sidste gang jeg beskærer dem er i starten af september, for de nye skud, der vokser frem efter klipningen i efteråret, skal nå at hærde inden vinteren.
Nogle af mine formklippede kugler har fået svampesygdommen buksbomkvistdød. Dem har jeg gravet op og kasseret, så de ikke når at smitte de andre planter i haven. Det er ærgerligt, men der er ikke andet at gøre.
Øvrige gøremål i haven i maj
Stativer i form af stauderinge eller hasselkæppe sikkes i jorden omkring stauder, der har en tendens til at vælte.
Når stokroserne er nået til ca. knæhøjde, klippes de ned til 15 cm. Så vokser de sig ikke så lange, at de skurer mod stråtaget eller vælter i blæsevejr. En nedklipning begrænser ikke blomstringen – tværtimod.
Georginer lægges i jorden i midten af maj. Jeg tjekker vejrudsigtens langtidsprognose, for de må ikke skyde før faren for nattefrost er ovre. Det vil nemlig svide de små spirer.
Forspirede planter, som står i drivhuset, afhærdes udenfor nogle timer hver dag, inden de efter en lille uges tid plantes ud i køkkenhavens højbede.
