Jeg troede, at jeg havde fået gravet alle de gule appeldoorn tulipaner op. Jeg havde købt lidt for nogle år siden, fordi billedet på pakken viste en mere sart gul farve med en svag rødlig streg på toppen af kronbladene. Meget delikat syntes jeg dengang. Men da de blomstrede, rasede den skriggule farve i mit sart gule bed, og tog al opmærksomheden. De første år plukkede jeg løs, og lod løgene blive i jorden. Men de bredte sig for meget. Så blev de gravet op. Stadig dukker de op flere steder.
Jeg plukkede lidt af dem forleden og ledte efter en passende skrigende partner – en fyldt påskelilje ”Dick Wilden”. Gisp den er gul, så det skærer i øjnene. Så jeg måtte supplere med den enkle påskelilje ”White lady”. Det blev alligevel en alt for larmende buket, som skulle dæmpes yderligere med fine hvide blomster af kirsebær-, blomme- og bærmispel.
Der skal rigeligt i buketten for at give en tilstrækkelig kontrast, og jeg synes faktisk at den er blevet ret fin og forårsagtig.
