(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Der er ingen tvivl om, at der er travlhed ude i haverne. Ofte opstår der spørgsmål fra haveejere, der kræver et svar før man kan komme videre med sit haveprojekt. Det dur jo ikke, for det er maj måned og ting skal gøres nu, så man er klar til sommer.

Jeg gør derfor hvad jeg kan for at svare hurtigt på spørgsmålene fra læserne. Og spørg endelig løs.

En læser stod f.eks. klar til at lægge georgineknoldene i jorden, men mange af dem er store, og hvordan er det nu man kan dele dem.

En anden læser var i gang med at luge bedene igennem. De var fyldt med små lyseblå blomster, der ligner hinanden på en prik, men bladene er forskellige. Hvorfor mon det?

En mand har et figentræ fyldt med store grønne, umodne figner.  Mon de kan blive klar til at spise senere på sommeren?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, jeg har fået de sidste par uge.

I prydhaven står planterne allerede tæt i bedene. Jorden er muldet og næringsrig, så planterne har rigtig gode betingelser for at vokse sig store og livskraftige. Jeg gøder bedene med kompost og ikke andet.   

Hvad gøder du haven med?

En dame spurgte mig, hvad jeg mon gøder min have med siden mine planter bliver så store. Hun har altid gødet flittigt i bedene med NPK-gødning, men planterne ser ikke ud til at kvittere med vækstkraft og fylde.  Hvorfor mon? Jorden i hendes have er almindelig havejord til den lidt lerede side.

Der er nok ingen tvivl om, at jorden er for kompakt og mangler humus. Gødning er ikke altid nok til at planterne trives. Rødderne har brug for at kunne brede sig i en mere løs jord. Jeg plejer at sige, at planter ”trækker vejret” gennem rødderne. Er joden kompakt, så kommer der ikke nok luft ned til rødderne. Ormene graver huller i jorden og ilter den, hvis de har noget at leve af. Der skal derfor være dødt plantemateriale i et bed, som ormene omsætter ved at trække det ned i jorden og lagre det i jordens hulrum. De skider og laver børn dernede, som igen graver huller og gør jorden porøs og luftig. Derfor er det bedste at gøde med en god, næringsrig kompost. Måske skal man tænke anderledes og sige til sig selv, at man fodrer mikrolivet og ormene under jorden, og at man dyrker jorden i stedet for at dyrke planter. NPK-gødning tilfører ikke føde til livet under jorden, men er i stedet en såkaldt ”kold gødning” der blot hurtigt tilfører planterne kvælstof og andre mineraler, men ikke et godt medie at vokse sig stor og livskraftig i.

En jord kan også få for stor kvælstofophobning, der kan være lige så skadeligt for planternes vækst som ingen gødning. Kompost optages langsomt og doseringen bliver således fordelt jævnt over en sæson.

Mit svar til damen er derfor kort og godt, at jeg ikke gøder haven, men fodrer på orme og mikrolivet som gøder haven for mig, når de omsætter dødt plantemateriale.

Hvor tæt planter du i bedene og hvor mange af hver plante?

Dette er et spørgsmål mange stiller mig. Og det er et meget kompliceret spørgsmål at svare entydigt på. For planter er meget forskellige.

Man skal altid undersøge, hvor stor planten kan blive i udvokset tilstand. Er det et træ, så skal man plante det i passende afstand til andre træer og buske med en tilsvarende højde. Jeg har mødt haveejere, som plantede æbletræer med 2-3 meters mellemrum. Når æbletræerne er små, ser det ikke ud af meget, når de står med den passende afstand på minimum 5 meter. Bærbuske bliver også ofte plantet meget tæt, og de vil hurtigt vokse ind i hinanden, så man ikke kan komme til, når der skal høstes bær. Det går desuden ud over bærsætningen og dermed høstudbyttet.

Stauder i prydbedene er et kapitel for sig. Nogle kan plantes tæt, fordi de skal fungere som bunddække. Det er f.eks. bispehue og krybende læbeløs, der plantes med 25 cm afstand – ca. 9 pr kvm. 

Andre bliver både høje og brede, og de skal have en længere afstand mellem sig. Det er f.eks. pæoner, fjerbusk, staudesolsikke og nøkketunge. Det er planter, der fylder godt op i bedene, og her skal der kun plantes 3 pr. kvm.  

Det bedste er hvis jorden dækkes helt af planter. Det minimerer ukrudt og holder på fugten i jorden. For der fordamper meget vand fra den bare jord. Nogle stauder har en opret og ikke særlig dækkende form, f.eks. violfrøstjerne. Dem planter jeg ofte enkeltvis som en let sky hen over de andre planter i bedet. Andre stauder får store blade og dækker jorden godt såsom hosta, stjerneskærm og lodden løvefod. For at dække en kvm. anbefales det generelt, at man planter 6 pr. kvm, hvilket svarer til en afstand på ca. 30 cm. Langt de fleste stauder vil ret hurtigt dække jorden med en planteafstand på 30 cm.

Men så enkelt er det dog alligevel ikke, for nogle breder sig med lynets hast og vil hurtig fylde en kvm ud, hvor andre nærmest står i stampe. Høstanemoner, høstasters, kæmpemarguerit og fredløs breder sig hurtigt, hvor purpursolhat, astilbe og farvebælg næsten ikke rører sig ud af flækken. De skal have flere år på bagen, før de dækker et større areal. De står alle til at skulle plantes med 30 cm afstand, dvs. 6 planter pr. kvm. Man skal holde øje med stauderne og være over de mest aggressive. De skal deles med jævne mellemrum, så de ikke udkonkurrerer andre planter.

Mit råd er derfor at undersøge om de breder sig og hvor hurtigt de vil dække jorden efter plantning, hvis man planter dem i den anbefalede planteafstand. Det må man læse sig til på nettet eller spørge sig for på planteskolen. Eller også må man prøve sig frem. Heldigvis kan man flytte og dele sine stauder i en uendelighed.

Dette er et nyanlagt bed med stauder, der er plantet i grupper af 3. De er plantet med ca. 30 cm. afstand mellem sig.

Hvad er forskellen på de små blå blomster

En ny haveejer var godt i gang med at luge bedene for ukrudt. Overalt havde forglemmigej sået sig og var ved at springe ud. Hun ville tynde kraftigt ud i dem, men stødte pludselig på nogle, hvor bladene var runde. Hendes spørgsmål var ”hvordan kan det være – er det en anden sort af forglemmigej, eller er det en helt anden slags plante?”

Det er to forskellige planter men med sammenlignelige blomster.

Forglemmigej kan kendes på de smalle, lidt dunede blade. Der findes flere sorter af forglemmigej, nogle er etårige, andre er flerårige og er en såkaldt staude. De mest almindelige, man har i haven, er toårig. Den kaster frø og spirer det første år, og blomstrer på sit andet leveår.  Den findes også i andre farver på blomsten – både lyseblå, mørkeblå, rosa og hvid.

Forglemmigej kan forveksles med kærmindesøster, der er den staude med de runde blade, som haveejeren stødte på. Blomsterne er næsten ens, men bladene er forskellige. Kærmindesøster findes i flere sorter, nogle med grønne blade, andre med brogede blade. Nogle har hvide blomster, hvor andre har de almindelige blå blomster.

Både forglemmigej og kærmindesøster kaster mange frø som spirer, og derfor dukker de op alle vegne, dog er forglemmigej de mest flittige til at brede sig.

I min skærehave har jeg sået kinesisk hundetunge, der også kaldes for kinesisk forglemmigej. Den får også de karakteristiske små, blå eller rosa blomster, men så adskiller den sig også ret meget. Kinesisk forglemmigej er en etårig sommerblomst, der har en højere vækst og mere tykke og stive blomsterstængler. Den blomstrer hele sommeren og er meget anvendelig til buketter. Almindelig forglemmigej og kærmindesøster er knap så velegnet til buketter, da blomsterne hurtigt drysser af.

Kan fignerne nå at modne?

En mand skrev til mig, om jeg tror, at de store figner på hans figentræet vil modne i år. De har siddet der hele vinteren. Nogle ser efterhånden noget tørre og skramlede ud, mens andre er grønne og fine.  

Jeg tror ikke, at de vil udvikle sig videre til store, saftige figner. Figentræet danner figner i hele vækstsæsonen. Dem, der udvikler sig i løbet af sensommeren og efteråret når ikke at modne, og frugtens vækst går derfor i stå, når det bliver koldt og vinter. Hvis man kigger godt efter, så sidder der små grønne ærtelignende skud på grenene. De er lidt bløde, når man trykker på dem, hvor de store er hårde. Dem kan man lige så godt pille af, for det er de små ærtelignende skud, der udvikler sig til årets figenhøst.

Hvordan deler du georginerne?

Kan man hakke en georgineknold over i flere stykker med en spade og lægge dem i jorden uden at de rådner- spurgte en dame mig om. Ja det kan man godt, var mit svar.

Men der er flere, mindre hårdhændede metoder, man kan forsøge sig med først.

Man skulle næsten tro, at jo større georgineknolden er, jo større bliver planten, og jo flere blomster får man. Men det er faktisk ikke tilfældet. En georgineknold har godt af at blive delt. Nogle deler sig selv, for når de tørrer gennem vinteren, hvor de er til vinteropbevaring, løsner knolddelene fra hinanden af sig selv. Nogle dahliasorter er meget flittige til at lave sideknolde, så man hurtigt får mange af en sort. Andre vokser sig bare store og kompakte, og det er næsten umuligt at få lirket knoldene fra hinanden. Her bruger jeg to skruetrækkere som jeg stikker ned i de største tørrede stængler, der stikker op af knolden, og så lirker jeg dem fra hinanden. Hvis knolden er genstridig, så kan jeg tage en spade eller stor køkkenkniv i brug og skærer den i flere stykker. Man skal sikre sig, at der følger en stængel og en rod med hver del, der skal i jorden.

Kan man stille engletrompeten ud nu?

En mand spurgte forleden, om det er for tidligt at stille engletrompeten ud.

Hvis jeg var vejrprofet og kunne forudsige, at vi ikke længere får nattefrost, så ville mit svar være ja. Engletrompeter kan nemlig ikke klare nattefrost.

Der er forskel på risikoen for nattefrost, om man bor kystnært eller midt inde i landet. Vi har et varmere klima her i Troense, der ligger på en lille ø syd for Fyn omgivet af vand.

Det er med at holde øje med vejrudsigten og stille engletrompeterne ud, når vejret ser ud til at være stabilt lunt og der ikke længere varsles nattefrost et par uger frem. Sidste år havde vi nattefrost sidst i maj, så man kan aldrig vide sig sikker. Men så kan man gøre sig sine forberedelser og finde plante-nødhjælpskassen frem. Den består af kraftig fiberdug – gerne den type hvor der er syet elastik i kanten. Den kan købes i de fleste planteskoler og havecentre. Der er også bobleplast og sækkelærred i nødhjælpskassen, der dog kun kommer i brug, hvis frosten bliver hård.

Mine engletrompeter har stået bagerst i udhuset tilbagetrukket fra vinduerne, for det kan de godt tåle. Jeg klippede dem ned i efteråret, så de ikke fyldte så meget, og nu har de skudt med friske, grønne blade. I weekenden kom de ud i det fri, for her er lunt i vejret, og jeg tror ikke, at der kommer nattefrost.

Den kraftige fiberdug trækkes alligevel over engletrompeterne, for sollyset er skarpt og planterne er endnu ikke modstandsdygtige overfor vejr og vind udenfor. Krukkerne er for store til at hive dem ind om aftenen og ud igen om morgenen, så de afhærdes. Jeg tager i stedet fiberdugen af et par timer om dagen, hvor solen ikke er på sit højeste. Det fortsætter jeg med i en uges tid, og så tror jeg, at engletrompeterne er klar til endnu en sommersæson i haven.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.