Æbletræerne blomstrer og spreder sin duft i hele haven. Det er den bedste duft der findes, og æbleblomster er de smukkeste blomster, der er på denne årstid.
Plukker man en gren med næsten bristefærdige knopper, så holder den længere i en vase. Æbleblomsterne har givet inspiration til ugens buket.
Vaskeægte romantik var nøgleordene, da jeg gik på hugst i haven efter matchende blomster til buketten.
Tulipaner med lyserøde og hvide frynser, som på en sommerkjole, sommerhvidblomme på stilk, løjtnantshjerter og et lysegrønt flor af løvet fra violfrøstjerner.
Så kan det næsten ikke blive mere romantisk.