Variation over samme tema

Date
maj, 23, 2022

Den søgrønne, flade krukke, som jeg for flere år siden fiskede op af en container hos et lavpris-blomstermarked, danner hvert år beholder til en dekoration med grågrønt løv. Det passer nemlig så smukt sammen.

Det samme gør gråligt løv med en kølig lilla nuance, som jeg har flettet ind i denne dekoration, men blot som et diskret pift skabt af to forskellige sommerblomster. Sådan ser det ud lige nu. Men jeg ved godt, at planterne gror til og bliver mere farverige, høje og fyldige med tiden. Og så ser dekorationen selvfølgelig anderledes ud.

Jeg har arbejdet med løvets former i valget af de forskellige bladplanter til dekorationen og har sammensat dem, så de komplementerer hinanden.

Det har jeg brugt i dekorationen

Heliotrop med de lilla blomster, Heliotropium

Sommerfugleblomst med lilla og hvide blomster og gult øje, Nemesia

Nyresnerle, Dichondra argentea

Bjørnegræs, Festuga Elijah Blue

Krybende sølvbynke, Artemisia “Nana”

Senecio candicans “Angel Wings”

Gråblad, Senecio cineraria

Vindheks, Calocephalus Brownii

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.