Et overflødighedshorn af nydelse – haven i juni

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Juni er starten på sommeren, og så er forventningstiden overstået. For nu er man midt i det hele og lever i nuet. Det er nu, man skal nyde, plukke blomster, spise jordbær, grille på terrassen og snuse alle indtrykkene ind.

De lyse aftener holder en ude til midnat, for om aftenen ændrer lydene og duftene sig. Man falder til ro i krop og sjæl, og her er det bedste i verden at gå en tur i sin have. Ved solnedgang bliver farven grøn stærkere, de orange og røde farver tones en tand ned, og det hvide måneskinsbed lyser op i skumringen.

Det er om aftenen og før solen kommer højt op på himlen om morgenen, at jeg nyder at gå tur med mit kamera i haven og tager billeder. Katten Sofus og fasanen Henry følger mig rundt i haven. Selvom de er med på slæb, har fuglene i haven vænnet sig til selskabet, og de kommer ganske tæt på, som om at de slet ikke er bange for os.

Det er også om morgenen, at jeg fylder frisk vand i alle vandskåle, fuglebade og spejlbassiner der er fordelt rundt i hele haven. For vand er vigtig som føde, bolig og skjulesteder for havens smådyr, fugle og insekter. Dem er der mange af i haven, og det giver liv, underholdning og glæde. Lige nu flyver det første kuld fugleunger fra reden. Nogle har allerede forladt den og andet kuld ligger i rederne beskyttet af en æggeskal.

Når vi når til sankthans, slutter fuglesangen. Så skal der ikke kæmpes om territorier eller tiltrækkes mager, og så er den sang forbi.

I juni springer roserne ud

Roserne fylder haven i juni med rosenduft. Man falder i svime over duftene, farverne og formerne. Nogle roser sprang allerede ud sidst i maj såsom Frühlingsduft og Aisha. Disse tidligt blomstrende roser har den skønneste duft, man kan forestille sig. For en del år siden boede jeg i Åsum ved Odense, og der passerede jeg på mine gåture netop buskrosen Frühlingsduft, som stod i et skel til en have. Jeg måtte simpelthen plukke roser af den for at indsnuse dens dejlige duft – vel vidende at det må man ikke. Men blomstringen er så rig på denne rosensort, at ejerne nok ikke lagde mærke til, at der forsvandt en rose i ny og næ. Frühlingsduft med de rosa/gule blomster og dens rosenduft står for mig som billedet på det dejligste ved indgangen til sommeren.  

Der kan høstes de første afgrøder

Det er ikke kun lugtesansen der stimuleres i juni. Nu kan man for alvor begynde at høste afgrøder i køkkenhaven. Der er intet så skønt som ny-opgravede kartofler med frisk purløg og dild. En vitaminbombe får man i den første spinathøst, der allerede er overstået. Nu er andet hold spinat i gang. Den sås løbende gennem sæsonen, hvor der høstes kartofler.

Radiserne er også spist. De røg på kartoffelmaden og i kartoffelsalaten. Hjemmelavet rygeost er også en delikatesse. Den fik sin lækre røgede smag fordi den blev lavet i en rist placeret over en grillstarter, der blev fyldt med tørt kvas og friske brændenælder. Det bedste man kan få er nemlig frisk rygeost toppet med radiser og purløg serveret på sprødt, ristet rugbrød.

Asparges og rabarber har vi høstet af længe, men dem bliver man aldrig træt af.

Nu venter jordbær, ærter, store sprøde salathoveder og alle krydderurterne. Juni er et overflødighedshorn af nydelse.

Gøremål i haven i juni

Midt imellem alt nydelsen skal man også arbejde i haven. Junis gøremål er mere begrænset end tidligere på sæsonen. Jeg vil måske mere kalde dem for havesysler. Det grove havearbejde såsom jordforbedring, lugning og andre vedligeholdelsesopgaver hører mere foråret og efteråret til.

Det største slid og slæb i juni er vanding af alle krukkerne, og at hækken skal klippes sidst på måneden efter at fuglene har forladt rederne.

Sygdom i roserne

Roser bliver ofte angrebet af svampesygdomme eller skadedyr. Vi har haft et tørt forår, og hvis roserne har lidt af vandmangel, kan man nu se meldug på blade og skud. Det bedste at gøre er at sørge for vand til roserne. Selvom vi har haft lidt regn de seneste par uger, så er vanddepoterne omkring rosernes rødder endnu ikke fyldt op. Man kan forbygge sygdomme i roser ved at sørge for, at de trives med tilstrækkelig vand og næring, og at rosernes rødder ledes langt ned i jorden. En gang sjatvanding i overfladen er ikke smart, for så søger rødderne op i overfladen, og så er vi lige vidt. En murerspand med to små huller i siden nede ved jorden, der fyldes med vand som siver langsomt ud, er en bæredygtig, tids- og vandbesparende metode til at dybdevande roser.

Rosenstråleplet ses også nu i roser, der sidste år blev smittet. Det er forbudt at sprøjte roserne med gift, så der er ingen vej udenom end at pille de angrebne blade af og skille sig af med dem i dagrenovationen. Jeg har valgt at leve med dem. Men giver man roserne de allerbedste vækstbetingelser med god, næringsrig og fugtig jord, så kan de ofte selv modstå de værste angreb af svampesygdomme.

Bladlus i roser betragter jeg ikke som noget problem. Der skal være en god mængde af dem i haven for at kunne forsyne fuglene med mad. En rede med syv fugleunger kan fortære 16.000 bladlus, så det er en vigtig fødekilde for havens fugle. Synes man, at roserne er lige lovlig meget angrebet af bladlus, så kan man spule dem med vand, så angrebet reduceres. Og så må fuglene lede efter dem nede på jorden under roserne.

Udtynding i grønsagerne

Rodfrugter, salat og dild står alt for tæt. Det er svært at så med passende afstand, for man skulle nødig have huller i rækkerne af grønsager. Så hellere for mange end for lidt. Jeg udtynder af to omgange. Først fjerner jeg de småplanter, der står tættest.  Når de tilbageværende vokser lidt i størrelsen, udtynder jeg, så der er tilstrækkelig plads mellem dem til, at afgrøden kan vokse sig stor. De planter, jeg udtynder, er ikke helt udvokset, men netop så store, at de kan tages med ind i køkkenet og bruges i madlavningen. Der er ikke noget så lækkert som minigulerødder, små rødbedetoppe, små sprøde knoldfennikel, minisalathoveder og friske små dildplanter med sprøde stilke, der også kan spises.

Sædskiftet er vigtigt

Det kan være besværligt at lykkes med blomster og urter i skærmblomstfamilien, f.eks. persille og dild.  Pludselig kan de stoppe med at vokse og bliver efterfølgende gule og visner. Det er typisk her i juni måned, at tegnene viser sig, for så er det 2. generation af gulerodsfluens larver, som er vågnet op til dåd efter at have overvintret i jorden. Nu er de sultne og går til angreb på rødderne. Den eneste forebyggelse af angrebene er at have styr på sit sædskifte. Planter fra skærmblomstfamilien skal ikke sås og plantes, hvor der sidste år var planter fra samme familie. Faktisk skal de rotere i et sædskifte på minimum 4 år, hvor afgrøder skifter plads. Planter fra skærmblomstfamilien er persille, dild, koriander, kørvel, gulerod, persillerod, fennikel, pastinak og sommerblomster såsom gulerodsblomsten ”Dara”, kongekommen ”Ammi visnaga” m.fl. Derfor anbefaler jeg, at man sætter sig ind i plantefamilierne og hvordan de afløser hinanden i et sædskifte på hhv. 4, 5 eller 6 år. På min hjemmeside er der en vejledning til det, men ellers kan man finde bøger og artikler på nettet om emnet.

Græsafklip benyttes

Græsafklip kan lægges mellem planterne i køkkenhaven for at dække jorden. Det holder på fugten og samtidig tilføres jorden humus og næring, når græsset nedbrydes.

Lægges græsafklippet tæt omkring skærmplanter såsom persille og gulerødder, bliver det sværere for gulerodsfluen at komme til rødderne og lægge æg der.

Drivhuset plantes til med det sidste

Nu er det varmt nok til, at man kan plante agurker og meloner ud i drivhuset. Agurker og meloner er særlig sårbare overfor råd i rodhalsen, hvis de står plantet i våd jord. Derfor lader jeg dem blive i potten, når de plantes. Jeg skærer bunden ud af potten, så rødderne kan vokse frit. Den placeres i jorden stikkende ca. 2 cm op over jordoverfladen. Så vandes der omkring potten, hvor vandet løber frit ned til rødderne under jorden. På den måde forbliver rodhalsen tør under vanding.   

Der nippes

I drivhuset nippes der løs i tomater, chilier, peberfrugter, auberginer og agurkeplanterne.

Tomatskud i hjørnerne af bladpar fjernes inden de bliver for store. Ellers bliver planten busket og sætter flere stængler og blade end klaser af tomater. Der er dog en undtagelse, og det er busktomater, der blot skal skyde løs med stængler, som sætter mange små tomater.

Den første chili, peberfrugt og aubergine fjernes. Det er lidt af en overvindelse at gøre det, men det kan betale sig. Det stimulerer planterne til at sætte mere frugt i stedet for at udvikle den første store frugt.

Nogle agurkeplanter sætter både hun og hanblomster. Hanblomsterne har lange stilke lige bag blomsten, hvor hunblomsten har en fortykket stilk bag blomsten. Man kan fremme frugtsætningen ved at fjerne hanblomsterne. De fleste agurkeplanter sælges dog forædlede, hvor planten kun sætter hunblomster.

For ikke at agurk- og melonplanterne udvikler sig til et rent vildnis, så afkorter jeg stænglerne ud fra et bestemt system. Skud op til knæhøjde klippes tilbage til to bladpar og en frugtsætning. Skud op til hoftehøjde skæres tilbage til tre bladpar og et par frugtsætninger. Skud op til brysthøjde klippes tilbage til fire bladpar med tilhørende frugtsætning. Derover lader jeg planten udvikle sig så meget den kan og fastgør stænglerne til en kraftig ståltråd spændt ud under taget på drivhuset.

Varmekrævende forspirede planter

Squash, græskar, majs og bønner er varmekrævende afgrøder, som først nu kan plantes ud i haven. Temperaturen skal ligge stabilt over 12 grader døgnet rundt for at de trives på friland.

Jeg har forspiret spaghettibønner i år. Sidste år plantede jeg dem i drivhuset, for de er de mest sarte bønner, jeg kender, og de kræver varme for at udvikle sig. Med den sommer, vi havde sidste år, kunne de sagtens have vokset på friland som klatrebønner i et højt stativ. Jeg satser på, at vi får en lige så lun sommer i år, så de skal ikke tage pladsen op i drivhuset længere. Jeg har nemlig udvidet indkøbet af forskellige sorter af meloner, som skal have plads derinde.  

Squash og hokaido fylder pladsen op under frugttræerne, der vokser i espalier omkring køkkenhaven. Sommerblomsterne har nappet den resterende plads i højbedene, og så må de nøjes. Squash og græskar er næringskrævende grønsager, så de får en god slat velomsat kompost omkring sig, så de har rigeligt at leve af.

Vinen beskæres løbende

Når vinen vokser til, beskæres de frugtbærende sideskud. Det gøres over to klaser og fire til seks bladpar. Det er vigtigt at lade bladparrene blive siddende på sideskuddene, da det er dem, der gennem fotosyntesen sørger for sødme til druerne.

Blåregnen beskæres

Blåregn beskæres to gange i sæsonen, dels for at styre dens uregerlige voksetrang, dels for at fremme blomstringen, i stedet for at den bruger energi på skuddene. Den første beskæring foretages lige efter blomstringen. Den anden foretages i februar måned.

Her i juni skal de nye lange sommerskud klippes tilbage til ca. 6 blade. I februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er tre til fire knopper tilbage. De vil blomstre den kommende sæson.