Sommerferien står for døren – og hvad så med haven?

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Snart går vi på sommerferie, kufferterne pakkes, og vi forlader hus og have for en stund. Jeg skal også på ferie, men vælger ikke at være væk så længe, at haven kommer til at lide under mit fravær. Naboen er flink til at passe planter og dyr, så jeg trygt kan tage væk nogle dage. Men der er grænser for, hvor længe man kan byde andre tidsrøvende pligter, når der er drivhus, køkkenhave, lidt nyplantede vækster og over 100 krukker, der skal kigges til hver dag.

Det er ingen hemmelighed, at mine tanker flyver hjem til haven, når jeg er væk fra den i mange dage. Sådan har mange det, ved jeg, hvis havelivet er blevet til en hobby og en livsstil.

Det tager mindst en dag at forberede haven på ferietid. Og det tager flere dages havearbejde, når man så vender hjem fra ferie. Alligevel er det svært at langtidsplanlægge juli måneds gøremål, for alt afhænger af vejret. Får vi regn, så er alt meget nemmere, når man er haveejer og eventuelt bortrejst. Er der tørke, så er det langt værre, for så skal der vandes.

Man risikerer at gå glip af noget

Egentlig burde man blive hjemme i hele juli måned, for man skulle nødig gå glip af alle de lækre afgrøder, som man har fornøjet sig med at så i foråret. Her blev der lagt små frø af drømme i jorden med udsigt til en lækker ærtehøst, store sprøde salathoveder og delikate grønne hestebønner.

Vil man have jordbær, solbær og ribs for sig selv, så skal man være der på pletten og plukke dem inden fuglene gør kål på dem.

Bliver køkkenhaven ikke holdt ved lige med vanding, går salaten i stok. Høstes bønner og ærter ikke rettidigt, så bliver det en bitter og melet fornøjelse. Agurker og squash vokser sig så kæmpestore, at fidusen ligesom går af dem med hensyn til både smag og konsistens.

Vi er alligevel så dristige at tage væk i en uges tid. Naboen får så nøje instrukser om at høste løs af bær og grønsager, for så går de ikke til spilde, og min samvittighed er intakt.

Vand, vand og atter vand

Den største bekymring, når vi er bortrejst, er vanding af haven. Der er ikke noget så ærgerligt, som hvis krukkeplanterne er visnet ned, og planterne i drivhus og køkkenhave hænger med ørerne af tørst.

Som regel er der hjælp at hente hos naboer og familie. Men er vi væk samtidigt, så må man ty til forenklede vandingssystemer. Jeg kunne jo egentlig bare flytte alle krukkeplanterne til skyggefulde steder, men det er simpelthen et for stort arbejde med den mængde krukker, jeg har stående overalt.

Inden vi tager afsted på ferie, er jeg ekstra ihærdig med vandingen, så jeg vander hver potte godt op. Er der planter som trænger til mere plads, fordi rødderne fylder krukken helt ud, så får de en ompotning til en større krukke.

De mest tørstige krukkeplanter får ekstra vanding ved hjælp af en plasticflaske, som fyldes med vand, og stikkes på hovedet i jorden hos de krukker, hvis planter ikke må tørre ud. Så siver vandet lige så stille ud i den mængde, som jorden kan absorbere. Selv i en forlænget weekend med fuldt skrald på solen, er krukkerne forsynede med vand. Men hvis jeg er væk en hel uge vil denne metode ikke være tilstrækkelig, især ikke når det drejer sig om vanding af engletrompeter og hortensia. Et år flyttede jeg dem i skygge bag udhuset og forsynede dem med flere en-liters plasticflasker. Det gik lige i den uges tid, vi var væk.

Drivhuset fik siveslanger lagt ud mellem planterne. Det gik knap så godt, for jeg havde skruet lidt for meget op for vandet, med den konsekvens, at siveslangen punkterede og der stod et springvand lodret op i luften, og hele drivhuset sejlede af vand. Kort tid efter gik der skimmel i alle tomat- og agurkeplanterne på grund af fugt og kondens.

Der luftes ud i drivhuset

Fra midten af juni og resten af sommeren står døren til drivhuset åben døgnet rundt, og vinduerne i taget er åbnet helt op, for der skal være god udluftning. Det har to formål, dels at nedbringe temperaturen gennem dagen, dels at minimere fugten og skabe en god luftcirkulation.

Temperaturen i drivhuset bør holdes omkring de 25 grader i løbet af dagen og ca 15 grader i løbet af natten. Ved denne temperatur trives planterne bedst. For høje temperaturer i løbet af dagen kan ødelægge vævet i bladene hos drivhusplanterne, og det giver misvækst eller de dør. Man kan reducere varmen fra sollys ved at skabe skygge med f.eks. skyggegardiner eller ved at kalke vinduerne til. Jeg skaber skygge ved at drivhuset er placeret tæt på skyggende espalier udenfor, og ved at lade vindrueranker klatre hen under taget.

For at øge luftcirkulationen i drivhuset, klipper jeg bladene af tomatplanterne fra jorden og op til første tomatklase. Agurkeplanterne beskæres også ved at klippe sideskud fra jorden og op til knæhøjde lige efter den første frugtsætning.

Står luften stille i drivhuset på grund af for tæt beplantning, opstår der kondens og så angribes planterne af skimmel.

Sommerbeskæring af stauder

I løbet af juli har jeg travlt med at sommerbeskære stauderne. Pludselig fra den ene dag til den anden kommer der et helt andet skær over haven, den ser lidt træt og falmet ud, for mange af de tidlige stauder er afblomstret og står nu med visne frøstande. Nogle har endda halvvisne og kedelige blade. Men bedene kan friskes op, så vi i sensommeren atter opnår et frodigt udtryk. Nogle stauder giver endnu en blomstring senere på sommeren. Andre stauder klippes ned for at de kan danne en frodig bladroset, der kan dække jorden.  Det drejer sig bl.a. om lodden løvefod (kan dog give blomst, hvis man er heldig), tidligt blomstrende storkenæb, bredbladet ærenpris, rosenskovmærke (kan evt. også give blomst), akeleje, lupin, gåseurt, trekantsblomst (kan evt. også give blomst), dagpragtstjerne, røllike og stedsegrønne euphorbia.

Stauderne skal beskæres forskelligt, for at give endnu en blomstring. Nogle klippes helt ned, hvor både blade og blomster fjernes. Det er f.eks. knopurt, blåkant, ridderspore, makedonsk blåhat og rosenmynte.

Andre får kun fjernet den visne blomsterstilk, så de giver endnu en blomstring. Det er f.eks. stjerneskærm, staudesalvie, lavendel, nellike, pragtkerte, nyserøllike og sporebaldrian. Nyserøllike, sporebaldrian og pragtkerte kan manipuleres til at danne ekstra mange blomster. Det sker ved, at man efter beskæringen lægger en pude hen over hele planten, så den trykkes let ned. De lange blomsterbærende stilke skal ligge næsten vandret, for i hvert bladhjørne vil der vokse en ny stilk, der danner blomster i enden af stilken, og dermed giver en fantastisk og frodig genblomstring. Hvis stilkene forbliver oprette, bliver genblomstringen kun begrænset.

Løgene hænges til tørre

I løbet af juli måned er løgene i køkkenhaven klar til at blive høstet. Man kan se at de er klar ved at toppene visner og lægger sig hen ad jorden. Det er tegn på, at de er færdige med at vokse, og ikke længere tager næring til sig.

Er der udsigt til solskin, vikler jeg dem omkring wirerne på frugtespalieret så de kan tørre, inden jeg putter løgene i en løgpose og gemmer dem i udhuset.

Hvidløgene høstes lige før toppen visner ned. Høstes de for sent, så vil løgene åbne sig under tørringen. Jeg lægger dem i løgkasser til tørring, for jeg dyrker primært de såkaldte ”hardneck”- typer eller slangehvidløg, der har stive stængler. De er også gode at bundte og hænge til tørre og efterfølgende opbevare som bundtede hvidløg, der hænger luftigt under loftet i udhuset.  

Når hvidløg eller spiseløg ligger i løgkasser til tørring, kan man hurtigt flytte dem i tørvejr, hvis vejret er lunefuldt og vådt.

Beskæring af frugttræer

Juli er første måned, hvor man med fordel kan beskære frugttræerne. En såkaldt JAS-beskæring (JAS er forkortelse af Juli-August-September) er det ideelle tidspunkt at beskære både kernefrugt og stenfrugt.

Der tyndes ud i de lodrette skud på æble-og pæretræerne i espalier. Sommerbeskæring giver mindre genvækst, og på den måde kan f.eks. et espalier holde formen og stadig producere en masse frugt på de vandrette grene.

Roserne nippes

Det er rosentid her midt på sommeren. Mange af roserne i min have er remonterende. Derfor er jeg særlig omhyggelig med at nippe visne blomster af, inden de sætter hyben. Det fremmer den næste blomstring.

Nogle roser danner blomster i klaser, og her klipper jeg de visne blomsterklaser af lige over et veludviklet blad.

Jeg lader de visne blomster sidde på de engangsblomstrende roser, for de sætter fine, dekorative hyben. Jeg har den smukke klatrerose Rosa Multiflora, som også kaldes for ”Mariebær” på grund af de små fine hyben, der er gode i buketter og kranse senere på sæsonen. Rosen ”Tumbling Waters” har den egenskab, at den blomstrer helt til december og sætter såvel hyben som blomster samtidig. Det er en af mine favoritter i haven. Fuglene spiser løs af de kødfulde, runde hyben så det er en ren fornøjelse.

Der plukkes løs af sommerblomsterne

Man kan næsten blive stresset af at skulle plukke løs af sommerblomsterne i skærehaven. Det bliver til flere buketter hver dag. Jeg forærer buketter og blomster til højre og venstre og sender gæster ned i haven for at plukke sig en buket med hjem. For jo mere man plukker af blomsterne, jo flere blomster dannes på planten.

Der tyndes ud i blommerne

Vi har et Victoriablommetræ, der hvert år bærer rigeligt med blommer. Glemmer jeg at tynde ud i dem, kan grene knække under blommernes tyngde, og hver blomme bliver kedelig i smagen. Derfor er jeg særlig flittig med at reducere dem til halvdelen. Det giver større og sødere blommer.

Af og til knækker grene alligevel af blommetræet. Jeg holder godt øje med, om der er flækkede grene, som skal skæres af. Juli er det bedst egnede tidspunkt at gøre det på, for her er risikoen for infektion i de åbne sår mindst. Især stenfrugt såsom blommer og kirsebær har en risiko for at blive angrebet af bakteriekræft og svampesygdomme ved forkert beskæringstidspunkt. Disse træer er desuden såkaldte blødere, hvilket betyder at sårene ikke heles så hurtigt, hvis de beskæres tidligere på året.

Jeg beskærer når det er tørvejr og der er udsigt til dage med stabil solskin.

Undgå sjatvanding

Det kan blive tørt og varmt i juli, hvis solen skinner fra en skyfri himmel i dagevis. Det værste, man kan gøre, er at sjatvande i køkkenhaven. Giv hellere køkkenhaven en ordentlig omgang vand med vandsprederen, så det hele er vandet godt igennem. Jeg plejer at sætte havevanderen til om aftenen, og lader den stå i minimum en time. Så er der leveret ca. 20 – 30 liter pr. kvadratmeter. Der skal således ikke vandes så ofte, som man skal ved sjatvanding, for vandet siver langt nede i jorden, hvor rødderne søger ned. Når man sjatvander, ligger vandet i overfladen og fordamper hurtigt. Det giver højtliggende rødder og mindre robuste planter til følge.

Insektnet over kålplanter

Hvis man ikke orker at gå rundt og pille æg eller larver af kålplanterne, er det nu, man skal sætte insektnet over kålbedet. Insektnet er så finmasket, at kålsommerfugle ikke kan komme til at lægge æg på bagsiden af kålbladene.

Insektnettet skal slutte tæt. Derfor stikker jeg bambuspinde i jorden og placerer små lerpotter ovenpå. Herover trækker jeg et insektnet, der fastgøres til jorden med sten. Det ligner et telt, som planterne kan vokse frit indenunder.

Høst løs og nyd

Ellers er det bare med at høste, spise, tørre, safte og sylte. Det er det, jeg nyder mest ved sommerferien i juli måned. Krydderurter hænges til tørre, der laves saft af solbær og ribs, syltekrukkerne hives frem fra skabet og fyldes med stikkelsbærmarmelade.

Der nydes friskhøstede grøntsager og urter fra haven ved aftensmåltiderne på terrassen. Her bliver vi hængende til mørket bryder frem, og vi bliver ædt af myg og må trække indenfor. Det er juli og ferie, når den er bedst.