Haven i august

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Sommerferien er overstået, og nu er høsttiden skudt i gang. I det fjerne brummer høstmaskinerne, luften er fyldt med støv, og der dufter af halm. Jorden støver på grund af den tørre sommer, vi har haft i det sydlige Danmark, og det kan ses på planterne. Georginerne er ikke så langt fremme som de plejer. Først blev de spist af snegle og fugle, og da de endelig fik fred for dem, kom der ingen regn fra oven. Mange af de afblomstrede stauder blev klippet ned i starten af juli, så de kunne danne en frodig og tæt bladmasse og eventuelt endnu en blomstring. Hvis ikke jeg var flittig med havevanderen, ville jeg ikke se andre grønne spirer end de livskraftige snerler, hvis rødder stikker så dybt, at de kan nyde godt af fugten langt nede i jorden. Når jorden er tør, er det umuligt at trække dem op med de bare næver. En af de større opgaver i august er derfor at bruge min spidse spade til at grave haven igennem for hundrede vis af snerler.

Heldigvis har vi haft køligere vejr med mange skyer, og det har holdt på det dyrebare vand i jorden uden at det er fordampet væsentligt. Jeg har vandet om aftenen de mest udsatte steder og har undladt at vande i de bede, hvor jeg har plantet ekstremt tørketålende stauder. Det er i haven mod syd, hvor der vokser gaura, hedebjergmynte, lavendel, blodrød storkenæb, rasleblomst, blå hør, blåkant ”Walkers Low”, staudesalvie, prydoregano ”Herrenhausen” og blommeiris (Iris graminea). De kan klare selv den tørreste sommer som vi havde i 2018.

Haven vurderes og der lægges planer

Snart er det tiden at omlægge staudebedene. Jeg har fået et overblik over, hvor der skal plantes nyt. Hvor der er bare pletter, har jeg fjernet frøsåede, invasive stauder, der blomstrede i forsommeren og som har kvalt de mindre robuste planter. Blandt de mest invasive er bjergknopurt, engstorkenæb, dagpragtstjerne, makedonsk blåhat og stor stjerneskærm. De blev gravet op under min sommerbeskæring af stauder, og i sidste halvdel af august planter jeg nye stauder. Min liste er lang med ønsker til nye sorter, men meget er ikke til at opdrive på gartnerierne. De har igen i år haft stor efterspørgsel på planter. Under Åben Have i maj måned solgte jeg ud af de hjemmedyrkede stauder, så der er ret tomt på mine hylder. I disse dage plukker jeg hist og her hos gartnerierne efter spændende sorter. De fleste plantes i bedene og resterne ryger til salg i min plantebod under Åben Have midt i august måned.

Jeg glæder mig til at prøve silkeplante og vernonia, der begge er høje stauder, som blomstrer i sensommeren. Nye sorter af asters skal der også findes plads til, sammen med nye, spændende storkenæb med fyldte blomster, der blomstrer længe.

Nyt projekt påbegyndes

Jeg har længe ønsket at lægge min planteskole om. Min planteskole er i virkeligheden mit planteværksted, hvor jeg opformerer planter, der senere plantes ud i haven. På engelsk hedder et planteværksted og et gartneri for ”Nursery”. Jeg kan godt lide ordet ”Nursery” for det dækker så fint de aktiviteter, der foregår her. Her sås, prikles og ja, ”nurses”, om småplanterne, så de bliver store og livskraftige.

Tidligere såede jeg stauder, der kræver kulde for at spire, i små potter og spirekasser, som jeg stillede i store plasticbokse med låg, der beskytter dem mod for meget vintervæde. I år vil jeg gribe det helt anderledes an. Jeg vil så direkte i højbede og lade frøene spire og vokse sig store der i deres naturlige omgivelser, indtil de er så store, at de kan plantes ud i havens bede, eller prikles over i potter til senere brug. Højbedene beskyttes med net, så fugle, mus og katte ikke kratter op i jorden og blander frøene mellem hinanden.

Rækken af hindbær, der gror i planteskolen, skal graves op og flyttes til hobbyhaven, hvor bærhaven i forvejen er etableret. Det skaber plads til to lange højbede i lærketræ, som skal sås til med spændende stauder. I løbet af efteråret og vinteren skal jeg høste frø og købe andre på nettet.

Der bliver plads til mere opbevaring af pottede stauder, når hindbærbuskene fjernes, og planteskolen bliver meget hyggeligere indrettet deromme bag kastanjehegnet. Måske skal jeg på udkig efter planteborde, så de pottede stauder kan holdes fugtige og der samtidig kan spares på vandet. Så kan sneglene forhåbentlig også holdes væk.

Dyrkning i mistbænke

Jeg har længe ønsket mig mistbænke, så man kan forlænge dyrkningssæsonen. Dels kan man komme tidligere i gang i foråret med at forspire afgrøder til udplantning i køkkenhavens højbede, og dels kan man jævnt gennem sæsonen forspire afgrøder, der plantes ud, når andet er høstet. Der skal findes en plads, hvor de kan stå permanent. Vi spiser hurtigt vores afgrøder op og kan med fordel dyrke mere intensivt, end vi gør i dag. At give planterne et forspring gør dem også mere robuste overfor snegleangreb.

Såning af grøntgødning

I august opstår der mange huller i køkkenhavens bede, for her høstes på livet løs. Jorden skal ikke ligge bar hen, så der sås grøntgødning, der kan nå at spire og måske blomstre i efteråret. Jeg sår en blanding af honningurt, boghvede og blodkløver. Det er gode planter, der både vil dække jorden, løsne den med rødderne og tilføre kvælstof. Planterne lader jeg stå vinteren over. Når det bliver forår kultiverer jeg dem ned i jorden.

Jordbærbedene får et lag kompost

I denne uge fik jeg leveret et stort læs halvomsat hestemøg, som jeg lagde mellem jordbærrækkerne. Nu skal jordbærplanterne gødes, så de udvikler store, robuste planter, der leverer godt med bær til næste år. Komposten vil nå at blive trukket ned i jorden af ormene og omsat før der skal stikkes hvidløg ned i oktober.

Jordbærplanter må ikke gødes i foråret, for så producerer planterne mere bladmateriale end bær. Derfor venter jeg med at gøde til efter de sidste jordbær er høstet.

Kålplanterne har givet mig flere grå hår på hovedet

Først åd duer og fasaner af de små, udplantede kålplanter. Så kom sneglene og guffede videre af de få blade, der vovede at vokse videre på planterne. Enkelte har overlevet, men de er ganske små og underudviklede. Så fik jeg skaffet nogle større kålplanter fra venner og naboer. Nu står de fine og struttende, men det kan være en stakket frist med struttende kålplanter, hvis ikke jeg får mast kålsommerfuglenes æg flade inden de udvikler sig til larver, der hurtigt får sat kål på de planter. Æggene findes som kolonier på bagsiden af bladene. De er nemme at få øje på.

I år sætter jeg ikke insektnet op omkring kålplanterne, for de nyplantede er så store, at der knap er plads. Jeg forsøger mig med den mere tidskrævende opgave at fjerne æg og evt. larver manuelt. Så jeg skal være over dem dagligt.

Pelargonier og duftgeranier angribes også af kålsommerfuglenes larver, så her skal jeg også holde godt øje.

Stiklingeformering

Starten af august er den ideelle tid for stiklingeformering. Jeg tager stiklinger af lavendel, buksbom, sommerfuglebusk, syrisk rose, mamelukærmebusk og stauder såsom rørblomst og de sterile lupiner ”Masterpiece” samt trælupin.

Når man stiklingeformerer, laver man en nøjagtig kopi af moderplanten. Når man frøformerer, kan afkommet nemlig se anderledes ud, fordi bierne har krydsbestøvet planterne. Egentlig kan man stiklingsformere på næsten alle stauder, og det er nemt at lykkes med det. Det er også en effektiv og pladsbesparende løsning, hvis man vil have stauder, der hurtigt får en god størrelse. Tages stiklingerne nu, kan de nå at udvikle rodnet, der er kraftig nok til, at de overlever vinteren.

Jeg vælger altid at tage stiklinger af de mest sunde planter. Så er der størst sikkerhed for, at de gode planteegenskaber gives videre, og at plantesygdomme ikke gives videre.

Jeg trækker en stikling ved at rive et sideskud fra en kraftigere stilk, så der kommer en lille såkaldt ”hæl” i enden af sideskuddet. Toppen af skuddet klippes af, så der maksimum er 4 blade eller to bladpar. Stilken skal være mindst 3 cm lang, gerne længere. Den stikkes i en fugtig jord blandet med grus i en plasticpotte, som stilles et skyggefuldt sted. Der trækkes en klar plasticpose over, hvori der er klippet et par huller i hjørnerne. Hen på efteråret har stiklingerne slået rod, og så kan hver stikling pottes over i hver sin potte og vokse videre der.

Høst af bær og frugt

De første sommeræbler modner i august, og man skal nå at høste og spise dem, for de har ikke lang holdbarhed. Blandt sommeræblerne dyrker jeg Discovery, Rød Ananas, Aroma og Skovfogedæble. De bliver hurtigt melede, og så falder de af træerne. Fuglene er endnu ikke særlig interesseret i at spise af dem, for nu hitter bærrene. Brombær og efterårshindbær modner i august, og de skal høstes, syltes og fryses løbende.

Vi er storforbrugere af bær som bruges i bagværk og is, som marmelader, i smoothies gennem vinteren og tørret som drys på desserter.

Blommerne modnes og høstes. Samtidig fjernes frugter, som er angrebet af moniliasvamp. Bliver de siddende, vil de tørre ind som mumier og smitte videre.

Lyset ændres i august

Jeg bliver altid lidt vemodig når vi når slutningen af august. Duggen falder tungt i græsset, dagene er aftaget med 3,5 time. Nu går solen ned klokken 20.15 og står først op klokken 6.15. Lyset dæmpes og farverne ændrer sig fra sommerens skarphed til efterårets gyldne nuancer. Det er så smukt, men vidner om, at en ny årstid hastigt er ved at tage over. Så det er med at nyde hvert minut af sommeren, for snart går den på hæld.