Svar på læsernes spørgsmål

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Hvornår bruger du hestemøg, og hvornår bruger du grøngødning? – er et af de spørgsmål, jeg har fået fra en læser. Dette spørgsmål kom, efter at jeg i en tidligere artikel skrev om, at det er tiden at så grøngødning.

Jeg er glad for spørgsmål som dette, for det får mig til at tænke mere over, hvordan mine råd i artiklerne kan skabe behov for uddybning, eller blot forvirring på et højere plan. Det vidner om nysgerrighed på årsager og sammenhænge i emner relateret til havens og naturens fascinerende univers.

Hestemøg eller grøngødning

Der findes forskellige former for gødning til haven. Det nemmeste er at købe sække med f.eks. plantekompost eller hønsemøg som granulat. Køkkenhaven dyrkes intensivt, hvor den ene afgrøde afløser den anden i vækstsæsonen, hvilket tærer grundigt på jordens depot af kvælstof. På et tidspunkt er det for sent at så afgrøder, der kan nå at udvikle sig inden vinter. Man kan naturligvis så vinterafgrøder såsom vinterportulak og andet som tåler kulde. Men der vil næsten altid være udyrket jord, som helst ikke skal stå bar. Bar jord udvaskes af regnen og uønskede vækster vil indtage den, for sådan fungerer naturen.

Grøngødning både tilfører eller holder på jordens næringsstoffer, samtidig med at planterne forbedrer jorden. Bælgplanter såsom kløver og lupin er kvælstoffikserende ved at binde kvælstof fra luften til jorden. Men grøngødning har andre gode egenskaber, alt efter hvilke planter man vælger at så. De stimulerer jordens liv af mikroorganismer, holder på overskydende næring i jorden, løsner komprimeret jord, udkonkurrerer ukrudt, skaber gode levesteder for nyttedyr og tiltrækker sommerfugle, bier og andre nyttige insekter. Og så er de meget smukke at se på.

Komposten der består af komposteret hestemøg og planteaffald, spreder jeg ud i køkkenhaven, når der skal grundgødes i foråret. Det lægges ud en måned før jeg skal så, så orme og mikroliv kan omsætte det og trække det ned i jorden, for her skal jeg selv bruge pladsen til afgrøder.

Nogle afgrøder såsom kål, porrer og selleri er næringskrævende, så de får et ekstra tilskud kompost i sæsonen, så de kan udvikle store kraftige planter.

Mellem bærbuskene lagde jeg også kompost ud i foråret. Og for at jorden ikke ligger bar hen, bliver udvasket og ser kedelig ud, såede jeg grøngødning. Der var et leben af insekter. Det var så smukt med den stålblå honningurt, blå vikke og rød kløver i bunden og de lange hvide boghvedeplanter stikkende op mellem det hele.

Grøngødning bliver på jorden gennem vinteren og kultiveres ned i jorden overflade i foråret.

Høst af frø

Jeg blev forleden standset i døren til biblioteket af en kvinde der spurgte, hvornår det er for sent at høste frø af naturens planter. Hun havde planlagt en udflugt i starten af oktober, hvor en gruppe skal ud at høste frø af hjemmehørende arter. Ambitionen er at så dem som en vild eng i haverne.

Der er forskellige tidspunkter, hvor frø modnes. Nogle er tidligt blomstrende og andre blomstrer til langt hen på efteråret. Når frøene er modne, er de tørre, løsner sig fra frøkapslerne og drysser til jorden. Nogle får flyv fjer og lader vinden sprede sig rundt i landskabet. Det er f.eks. mælkebøtter og kobjælde, der blomstrer i foråret og sætter frø i forsommeren. Her skal man være tidligt ude, hvis man f.eks. går efter kobjælde. Men der er stadig vilde planter som står med frøstande i oktober. Det er bla. røllike, blåhat, djævelsbid, knopurt, forskellige kløversorter og cikorie. Man kan være heldig, hvis der stadig er valmuefrø som ikke er drysset ud af den beskyttende hårde frøskal.

Kan man klippe roser ned nu

Jeg er ikke den eneste der har roser, som ser herrens ud. En dame spurgte, om hun med fordel kunne klippe dem ned nu, så hun ikke skulle gå og kigge på bare grene, angreb af rosenstråleplet, meldug og andre svampesygdomme.

Forleden var jeg ude med beskærersaksen og skar kraftigt ned i rosenbuskene. Samtidig fjernede jeg bladene på jorden. En grundregel er, at man kan fjerne visne, syge og svage grene hele året rundt. Hvis man beskærer nu, risikerer man at klippe skud-anlæg af, og så går man glip af endnu en blomstring. Men ser rosen alligevel syg og skaldet ud, så pynter en enkelt rose ikke væsentligt.

Man skal dog undlade at gøde roser fra august. Får vi ingen regn, så vil en grundig vanding være den største tjeneste, vi kan give roserne.

Påskeklokker

Bliver påskeklokker kedelige at se på om sommeren? –  spurgte en ny haveejer mig, for hun ville fylde et bed med dem. Hun ville gerne have flere forskellige slags, og spurgte mig om man kan så påskeklokker, og i givet fald hvornår.

Påskeklokker bliver aldrig kedelige at se på. Det er stedsegrønne planter, der om sommeren har de flotteste blade. Bladene er forskellige alt efter hvilken sort det er. Nogle er takkede og har mønstre, andre er afrundede og så fine og grønne i farven. Når andet visner ned, står de og giver et frodigt udtryk.

Lige nu er deres blad-pragt på det højeste. Under løvet hænger de visne blomsterstande, hvis frø allerede er modnet og faldet af. De ligger på jorden under planten, og til foråret ser man en masse små babyplanter spire op. Nogle af dem graver jeg op og planter i små potter. Nogle lader jeg stå i bedet.

Det er ikke alle påskeklokker der udvikler frø, som man kan lave nye planter af. De er sterile. Man kan kigge efter om blomsten udvikler en frøstand i midten som svulmer op, og som indeholder frø. Frøene skal sås lige efter at de er høstet. Så får man det bedste resultat. Så det er med at gå på hugst hos venner og bekendte og høre om man må få lidt frø.

Jeg ville foretrække at så dem direkte i jorden i et bed i stedet for i potter. I jorden er der trods alt de bedste betingelser for, at de små planter spirer, hvor de senere skal bo.

Hvide fluer i kål

Jeg blev ringet op af en frustreret kvinde, der var ved at kaste op over alle de hvide fluer hun har i sine kålplanter. Hun havde ellers dækket kålbedet til med insektnet, men fluerne kan hun ikke holde ude. Hvor kommer de fra, og hvordan holder man dem væk? – var hendes spørgsmål.

Hvide fluer er de såkaldte kålmellus som er en forholdsvis ny slags skadedyr på kålplanterne. De angriber fortrinsvis grønkål, som de suger saft af. Den største skade er ikke deres ihærdige lapppen i sig af plantesaft, men det er det sukkerholdige stof, honningdug, som kållusene de udskiller. I honningdug kan der hurtigt opstå sodskimmelangreb, som får bladene til at visne og falde af. Er der kun en smule lus på bladene, så kan man godt skylle dem af og gnubbe bladene, så de er klar til at blive brugt i madlavningen.

Det er næsten umuligt at holde de hvide fluer væk. Blot et par stykker under insektnettet kan udvikle sig til en hel koloni. Kålmellus overlever i gamle kålplanter, og det er jo netop fidusen med kål, at de kan stå hele vinteren og forsyne os med grønt. I foråret er blomsterne en ren delikatesse, så de er her også svære at undvære.

Jeg har læst på nettet, at man kan bekæmpes kålmellus ved at spraye kålene med en opløsning af vand, sulfosæbe og madolie. Man skal bruge 0,9 l vand, 1 tsk sulfosæbe og 1 tsk madolie. Man sprayer 3 gange med 5 dages interval for at bryde kålmellusens livscyklus, da ikke alle æg klækkes samtidig. Det er en god idé at teste det af på et par kålplanter, for at se om kålene kan tåle behandlingen, inden man sprayer alle. Der er åbenbart forskel på kål og sarthed overfor sæbe og madolie. Men det er da et forsøg værd. Jeg tør godt prøve det af.

Tørketålende stauder

Flere har spurgt mig om jeg vil lave en liste over de tørketålende stauder, jeg har plantet i mine kvadratiske bede. De klarer sig nemlig så godt i en tørkeramt sommer som denne. Hvad kunne man supplere med, hvis bedet er større?

Planterne i mine kvadratiske bede er nemlig ret lave, for de er plantet under paradisæbletræer. Hvert bed er ikke større end 6 kvm, som hver er omkranset af en lav buksbomhæk. Planterne har en næsten ens højde.

I bedene er der plantet pragtkærte, der er den højeste staude, men hvor blomsterstilkene med de florlette små blomster svæver over bedene og giver lethed. Det er den mest iøjnefaldende staude, og er en gennemgående markør i bedene. Sorten ”Whirling Butterflies” er nok den mest hårdføre sort. Bor man et køligt sted, så kan den fryse tilbage om vinteren.

Af øvrige stauder kan nævnes lavendel, staudesalvie, blodrød storkenæb, hedebjergmynte, rasleblomst, blommeiris, staudehør, blåkant ”Walkers Low”. Skal man supplere med andre tørketålende stauder kan nævnes kugletidsel, russisk mandstro, torskemund, sankthansurt, sølvbynke, stokroser, scabiosa ochroleucha, lammeøre, kongelys, spydverbena, sporebaldrian og russisk salvie.

Hvis man går efter de gråløvede stauder, så kan man næsten være på den sikre side i forhold til tørketolerence.

Tomater på friland

Kan det virkelig passe, at jeg ikke behøves at dyrke tomater i drivhuset? – spurgte en ny haveejer mig. Hun havde købt et alt for lille drivhus, for hun ville både bruge det som ophold, plantebord og dyrkning af tomater. Så hørte hun et sted fra, at jeg havde flyttet mine tomater ud på friland. 

Det er både rigtigt og forkert. Jeg lærte af Lene Tvedegaard fra Gartneriet Toftegaard, at de småfrugtede tomater lige så godt kan gro på friland. De bliver endda bedre i smagen. Og det kan jeg kun give Lene ret i. I to år har jeg dyrket cherrytomater, små blommetomater og cocktailtomater på friland. I drivhuset har jeg stadig de storfrugtede tomater stående, hvilket omfatter bøftomater, madtomater og stor blomme.

Men i år har jeg den store tomat Brandywine stående udenfor, og den klarer det også vældig godt. Om det skyldes manglen på nedbør og masser af sol eller blot klimaforandringer – kan jeg kun gisne om. Jeg vil prøve fremover at dyrke dem alle på friland.