Figen- og tomatsalat

Date
aug, 29, 2022

Hver dag modnes figner på vores figentræ. Vi har ét stående i sydhaven, hvor det står i læ og fuld sol. Et andet figentræ er plantet i espalier i køkkenhaven. Fignerne modner forskelligt i år på de to træer. Jeg har regnet ud hvorfor. Figentræet i espalier har en meget kraftigere bladvækst, der skygger for fignerne. Men det gør ikke spor, for så varer figensæsonen længere.

Jeg har fundet ud af, at figner smager skønt sammen med solmodne tomater. Denne kombination afprøves jævnligt sammen med andre ingredienser. I denne opskrift har jeg tilført ristede auberginer, mozarella og rødløg.

Ingredienser

Friske figner

Solmodne tomater

Rødløg

Aubergine

Hvidløg

Frisk bøffelmozzarella

Friske basilikumblade

God jomfruolivenolie

Mørk balsamicoeddike

Salt og masser af friskkværnet peber

Sådan gør du

Auberginerne skæres i 1 cm tykke skiver og steges på en varm pande i olivenolie. Der presses hvidløg over og krydres med salt og peber. De steges til de bliver gyldne og møre. Tag dem af panden og køl ned.

Skær tomater og rødløg i både og arranger dem på et fad. Skær fignerne i både og læg dem ovenpå skiftevis med mozzarella. Øverst lægges de stegte, afkølede aubergineskiver og der drysses med friskhakkede basilikumblade. Til sidst hældes god olivenolie og balsamicoeddike over og der drysses med salt og rigeligt med friskkværnet peber.

Salaten er god sammen med serranoskinke, oliven og et godt brød eller som tilbehør til grillmad.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.