Havens frugttræer i august

Her sidst i august er vi begyndt at spise af de tidligste æbler, pærer og figner. Blommer og ferskner lader vente på sig, for de er først modne i september. Kirsebær og abrikoser er spist for længst og det nyplantede kvædetræ har endnu ikke sat frugt.

I år har valnøddetræet og hasselbuskene sat masser af nødder. Måske er det et varsel om en hård vinter?

Gamle haver er fyldt med frugt

Når jeg ser gamle haver for mig, er de fyldt med frugttræer og nøddehegn i skel. Gamle æbletræer med knudrede grene og kæmpestore pæretræer danner skygge rundt omkring. Det giver så meget sjæl og charme. Derfor glæder det mig, at mange nybagte haveejere i nybyggede huse med dertilhørende haver, vælger frugttræer som havens loft. Det er en investering til de efterfølgende generationer, for frugttræer kan blive gamle. Jo ældre de er, jo smukkere er de.

Vores have var oprindeligt en gammel frugtplantage med æbletræer. Før i tiden hørte haven og huset til Valdemarslot og familierne i mange af boligerne i Troense var fæstebønder under slottet. Hver have dyrkede bestemte gamle sorter. I vores have var det Belle de Boskoop og Cox Orangeæbler. I andre haver dyrkede man Ingrid Marie, Holstener Cox og Ildrød Pigeon. Der er stadig rester tilbage af de tudsegamle frugttræer. Hvor gamle de er, vides ikke, men de stammer med garanti fra 1800 grønhvidkål. Æbletræerne er hule indeni, og det undrer mig hvert år, at de endnu holder sig oprejste, for de giver stadig masser af frugt, og der er stort set kun den tykke bark tilbage på stammen. Et Cox Orangetræ har vi måttet give en stok, for at det kan holde sig på benene.

Æblerne i haven

Det vil være lidt ensidigt kun at have to æblesorter. Derfor plantede vi flere forskellige, da vi flyttede ind i 2012. Vores liste var lang over sorter, som vil være svære at undvære, men pladsen var ikke til dem alle, hvis de skulle stå frit i haven. Vi skabte dog plads ved at plante nogle af dem i espalier omkring køkkenhaven. Ikke alle æblesorter egner sig til espalier. Nogle bliver fra naturens hånd kæmpestore, og derfor fik Filippa og Rød Gråsten plads midt på plænen, hvor der ikke havde vokset æbletræer tidligere. Det er nemlig sådan, at man ikke kan plante kernefrugt, hvor der har vokset kernefrugt før, dvs. æble- og pæretræer samt kvæde.

Der skulle også være sommeræbler, der modner tidligt samt Ildrød Pigeon, som kan gemmes til jul. Discovery, Rød Ananas og Aroma er tidlige sommeræbler som ovenikøbet er velegnede sorter til espalier, sammen med de senere sorter såsom Ildrød Pigeon og Ingrid Marie.

Man kan købe frugttræer podet på svagt voksende stammer. Nogle er endda formede som espalier på bambusstokke – lige til at plante op ad en væg. Jeg har i stedet valgt at købe naturligt mindre sorter, som jeg plantede som mindre træer og formede som en vifte ved at brede sidegrene ud i passende højde og klippe overskydende grene af. I dag står frugttræerne side om side i espalier omkring køkkenhave og danner en næsten tæt hæk.

Pæretræet fungerer som lynafleder

Der er også plantet pæretræer i espalier. Der gælder de samme forholdsregler som ved æblesorterne, at det enten er pærer podet på en svagt voksende stamme, eller sorter der fra naturens hånd ikke bliver så store. I espalier har vi plantet Clara Frijs, der er en sommerpære. Concorde, Conference og Skånsk Sukkerpære er senere sorter, der ligeledes fungerer rigtig godt her. Der er sygdom i Clara Frijs pæretræet, og jeg har efterfølgende læst, at sorten ikke er ret modstandsdygtig overfor diverse svampesygdomme.

Pæretræer har pælerod, der stikker dybt ned i jorden. Derfor har man i Troense brugt dem som lynafleder mellem de stråtækte huse.  En tidligere ejer havde fældet det store pæretræ, som stod i forhaven og fungerede som lynafleder for husene omkring. Vi plantede derfor et pæretræ her igen af sorten Gråpære, der kan blive ret stort. Det kunne også have været en herrepære, men jeg bryder mig ikke så meget om den tykke skal.

Som jeg nævnte tidligere, så er det ikke godt at plante kernefrugt, hvor der før har vokset kernefrugt, for jorden lider af jordtræthed, og pæretræet ville således ikke kunne komme i vækst. Man kender endnu ikke årsagen bag jordtræthed. Måske føles det på træet på samme måde, som når man har arbejdet i dagevis på at få haven op at køre til Åben Have. Det er svært at komme op af sofaen og i vækst den første tid efter, for man har slæbt på jord, fået den i ørerne, i håret, under neglene, mellem tæerne, i underbukserne og allevegne, så man bliver så træt af jord. Det må være jordtræthed.

For at få pæretræet i vækst, fjernede vi derfor den gamle jord i 60 cm dybde og bredde, og skiftede den ud med noget nyt jord iblandet kompost.

Pæretræer kommer nemt til at få pære-gitterrust, der ses som orangerøde pletter på bladene. Det opstår især, hvis der vokser enebær i nærheden. Tidligere anså man svampesygdommen til kun at have en kosmetisk betydning. Men i de senere år har man set meget alvorlige angreb på pærer især i private haver, hvilket har givet dårlig frugtudvikling og løvfald.

Kirsebær er en særlig delikatesse

I mange forhaver i Troense vokser der sødkirsebær, hvis grene hænger ud over de lave tjørnehække. Man skal godt op på tå for ikke at stikke sig, når man prøvesmager dem på sin gåtur omkring i byen. Vores kirsebærtræ står midt på gårdspladsen og hælder gevaldigt til den ene side hen mod huset. Der er råd i stammen, og træet har kræft. Jeg gruer for den dag det vælter. Det vil ændre gårdspladsens karakter, vi vil gå glip af kilovis af søde, mørke bær, og måske vil kronen snitte stråtaget i sit fald.

Vi har plantet et reserve-kirsebærtræ nede i frugthaven, for man kan godt plante stenfrugt, hvor der tidligere har vokset kernefrugt. Kirsebær, blomme, fersken og abrikos hører blandt stenfrugter. Når et af de gamle æbletræer dør, planter vi i stedet stenfrugt. Min favoritsort blandt sødkirsebær – også kaldt moreller – er ”Van”. Et mørkt bær med sød, saftig smag og knasende sprød konsistens. Sorten er ikke selvbestøvende og kræver derfor et andet kirsebærtræ i nærheden. Der findes selvbestøvende sorter såsom Stella og Sunburst, hvilket også er udmærkede sorter.

Blommerne kan være lidt besværlige

Blommetræer er også plantet i haven, hvor der tidligere voksede æbletræer. Jeg er vild med blommer, og det er ikke så sjældent, at jeg får mavepine af at spise mig overmæt i dem, når de er fristende, saftige og modne. Den første der modner, er Victoriablommen. Træet giver som regel så meget frugt, at grenene risikerer at knække, hvis ikke man tynder godt ud i blommerne. Især Victoriablomme angribes nemt af svampen gul monilia, der får blommerne til at rådne. Svampen smitter voldsomt, så derfor har vi ofte trappestigen stående omme i frugthaven, så vi kan pille de angrebne blommer af. Den står der også, så vi kan nå de rødeste, største og sødeste blommer som sidder i træets top og frister.

Skal man plante et blommetræ, der både giver fantastiske blommer, og er et hurtigt voksende træ med en smuk vækstform, som kan anvendes til afskærmning mod f.eks. en vej, gadelygter eller indkig fra nabo, så er det Reine Claude blommetræ. Den gamle sort Grøn Reine Claude er den bedste, for den smager sødt og krydret.

Til syltning og madlavning er Italiensk Sveske den foretrukne sort. Almindelige sveskeblommer har en irriterende sten indeni, hvis spids falder af, når man udstener den eller bare putter den i munden. Italiensk Sveske har ikke denne spids, så det er sorten, vi har plantet i frugthaven. Blommetræet skranter, og grenene visner, så det må være ramt af en eller anden sygdom. Måske er sorten ikke så hårdfør som den gammeldags sveskeblomme. Men jeg skifter den alligevel ikke ud.

Paradisæbler til pryd og nytte

Det er sjældent, at jeg når at lave paradisæblegelé. Det smager ellers så godt ovenpå gammeldags æblekage og som tilbehør til julemaden. Hvem tænker så langt frem, når der er så meget at gøre i haven lige nu. Derfor planter jeg paradisæbletræer til pynt.

Det er ikke kun træet, som er til pynt på grund af den lille og fine vækstform, det er også de små søde æbler, der kan gemmes til julens dekorationer. Derfor har jeg valgt at plante sorten Gorgeus, der får små mørkerøde, runde æbler som plukkes og gemmes i køleskab til jul. De er plantet i de tre buksbomomkransede kvadratiske bede i sydhaven, så de kan danne loft over bedene og skygge i haven. Træerne bliver op til 4 meter høje, og egner sig fortrinligt til små haver, hvilket sydhaven hører blandt. 

I forhaven har jeg plantet et paradisæbletræ med større, røde æbler. Det er Red Sentinel, som også gemmes til jul. De har en størrelse der egner sig til at binde på grene eller juletræet som pynt. Egentlig plantede vi Ildrød Pigeon til dette formål, men det er endnu ikke lykkedes mig at have et eneste tilbage, når vi når december, for enten har fuglene spist dem, eller også er de alle røget af træet i et gedigent blæsevejr. Når frugt falder ned og får stød, så kan de nemlig ikke gemmes. Så er kimen til råd dannet.

Rønnebærtræet er også til pynt

Det er ikke normalt, at man kalder rønnebærtræer for frugttræer. Men hvorfor kalder man så kirsebærtræer for frugttræer, for kirsebær er jo et bær? Rønnebærtræer bærer bær, som kan spises, så derfor tager jeg det med her. Det er plantet i frugthaven som erstatning for et æbletræ. Jeg kan vældig godt lide rønnebærrenes bitre smag, der, når de syltes med sukker i, passer så godt sammen med  ost og krydrede retter.

Rønnebærtræet findes i mange forskellige sorter, som hver har en flot vækstform. I haven har vi den almindelige røn, som vi primært dyrker på grund af bærrene. I prydhaven har vi plantet Japansk røn ”Dodong”, der også giver blær, som kan syltes. Dette træ har en meget smuk mørkebrun bark. Det er et nyt træ, og det kan endnu ikke svare sig at plukke og høste de 3 klaser bær, som træet foreløbig giver. De skal ikke blandes sammen med almindelig rønnebær, for det kan jo være, at smagen er anderledes

Nødderne

Bagerst i haven er plantet hasselbuske. Her vokser storfrugtet hassel og rød hassel. Hele træet kan bruges. Hasselnødderne tørres og spises. De tynde, lange skud bruges til plantestativer. Tykke kæppe skæres til hegnspæle, som vi bruger til tomathegn. Har man et bart stykke jord i skel, eller er der områder i haven, hvor der er meget vind, så er det en god idé at plante hassel som læhegn.  

Valnøddetræet er også et, man ser i mange af haverne i Troense. ”Man planter til næste generation” – plejer folk at sige om valnøddetræer, for det varer 25 år før man ser en valnød på træet. I dag findes der flere sorter af valnød, der dels ikke bliver så voldsomt store, dels giver hurtigere nødder. Vores gamle, store valnøddetræ væltede i en storm for 5 år siden. Vi plantede et nyt træ et andet sted i haven, og det bærer i dag mange valnødder. Vi har et aktivt flyttemønster i vore dag, og de fleste kan ikke vente på at et træ først bærer frugt om 25 år. Derfor er mange valnøddetræer nu om dage podede og bærer frugt 1 – 5 år efter plantning. 

I hvert et haverum skal der plantes et højt træ, der danner loft og giver skygge. I køkkenhaven danner frugttræer vægge og et enkelt mandeltræ danner loft. Det er plantet i centrum af køkkenhaven. Jeg har aldrig haft en forventning om at det vil bære mange mandler. I år er det første år, hvor der er mandler på, eller rettere sagt mandel på træet, for der er kun en. Måske vil det en skønne dag rasle ned med mandler, hvis skaller knaser under fødderne, når vi går på stierne mellem højbedene. Man har vel lov at drømme.