Video fra showhaven på CPGgarden

Date
sep, 25, 2022

(Indeholder reklame)

Det var en stor oplevelse at få muligheden for at deltage på CPHgarden i år med en showhave. Det tog 1,5 år at forberede og designe den, en uge at bygge den op, 4 dage at vise den frem for publikum og en dag at rive den ned.

Men så er det skønt at modtage en video fra Nina Ewald, hvor showhaven er blevet foreviget. Den indgår i Ninas reportage fra CPHgarden 2022.

Kig med her: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=h9M2FE5aV9Y&t

Samarbejdspartnere

Hovedsponsoren bag showhaven er Danske Havecentre, som er havecentre- og planteskolers brancheorganisation https://www.danskehavecentre.dk/. De gjorde det muligt at bygge showhaven op ud fra devisen, at den skulle være folkelig, og at de besøgende kunne hente inspiration til egen have.

Jeg havde et fantastisk samarbejde med anlægsgartner Tobias Stougaard og René Vogn begge bosat i Svendborg. Tobias tømte sit lager af gamle uens bordursten og pigsten, og fik dem fragtet med vognmand fra Svendborg til Ballerup og tilbage igen. Tobias har virksomheden Stougaard Anlæg og pleje https://www.stougaardaps.dk/

René er tømrer og snedker og hentede træ fra sin egen grund til konstruktion af drivhus, brændevægge, bænk og bedkanter i drivhuset samt hegn omkring showhaven. Han fiskede endda en gammel rod op af en å, og hentede de mest mosbelagte sten i åen og fragtede det hele fra Hesselager til Ballerup. René har virksomheden Com’n´’wood https://comnwood.dk/

De utrolig flotte planter, der har fyldt hele haven op med dufte, farver og strukturer, er sponseret af Gunnar Christensens planteskole. Planterne fungerede som havens palet, og gav en rigdom af oplevelser for gæsterne – fra de krybende stenbedsplanter til de stikkende humleplanter, der slyngede sig op i pergolaen https://www.gcplant.dk/

Der findes en beskrivelse af showhaven og en udførlig planteliste på Haveselskabets hjemmeside https://cphgarden.dk/showhave/haveglaeder/

Tre skæve æbletræer stod til at blive kasseret. De er sponsoreret af Strøjers planteskole https://www.strojerplant.dk/

De runde højbede og spejlbassinet i cortenstål blev sponsoreret af Zinkbakken https://www.zinkbakken.dk/ . Morten som er indehaver af Zinkbakken fandt en solsorterede i sin egen have og forærede mig den som dekoration. Det passede så perfekt ind sammen med de små runde fuglehuse af grene, der blev placeret naturtro i efeubuskadset.

Drivhusets belægning på sokkel og bagvæg bestod af brugte, gamle mursten. De blev sponsoreret af en socialøkonomisk virksomhed Gamle mursten http://gamlemursten.dk/ også hjemmehørende i Svendborg.

Bagvæggen i showhaven blev dækket af efeu på rionet – der kaldes Mobilane og blev udlånt af Birkholm planteskole https://www.birk-holm.dk/mobilane/

De smukke rustikke krukker blev udlånt af Farmshop Enggaarden https://farmshopenggaarden.dk/ . De gav prikken over i’et for overfladen var som barken på de gamle æbletræers stammer og grene.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

I samarbejde med Dorthe fra Levehaver.dk har jeg udviklet en ny app med mere end 3.500 planter, plantebeskrivelse, plantepleje og inspiration til design af bede. Du kan læse om appen her.
Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.