Hvidløg giver krydderi til haven og maven

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Hvidløg er svært at undvære i haven, og jeg kan slet ikke undvære hvidløg i madlavningen. Jeg troede engang, at jo mere hvidløg man spiser, jo mere kommer man til at lugte af det. Enten har min omgangskreds vænnet sig til det, eller også lugter jeg ikke længere så meget af hvidløg, hvis bare jeg spiser nok af det. Mange skal der nemlig til for at mætte mit behov. 

Hvidløgshøsten var eksemplarisk i år. De blev høstet i starten af juli måned, for på det tidspunkt havde de vokset sig så store, de kunne, og toppene var lige blevet gule. Det er med ikke at komme for sent med at høste dem, for så har de svært ved at holde sig. Det er nemlig sådan, at hvis de bliver i jorden for lang tid, så vil den beskyttende skal omkring hvidløget briste og åbne sig, så feddene blottes. Det fylder dem med jord, og gør dem modtagelige for skimmel og råd, der nedsætter holdbarheden.

Jeg har i denne uge sorteret i lageret og taget de flotteste fed fra til sætteløg. De ligger nu i kurven i drivhuset, og venter bare på at blive sat i jorden i starten af oktober.

Lidt nyt skal der til

Måske har hvidløgene været eksemplariske i år, fordi jeg købte helt nye fra et gartneri. Jeg troede ellers, at hvis bare man tager de flotteste fra ens egen produktion, så er man selvforsynende resten af livet. Men jeg er blevet klogere. Det gælder for hvidløg som for jordbærplanter, at man af og til skal skaffe ”nyt blod” til familien for ikke at få for meget indavl. De ”gamle” hvidløg blev mindre og mindre, og de begyndte at få pletter på feddene. Det tyder på, at de har opformeret sygdomme og egenskaber, der ikke er værd at dyrke videre på.

Men i år er de fine, sunde, store og saftige. Der er en tyk skal omkring, så der er til et par generationer inden jeg igen henter nye hvidløg udefra.

Hvidløg som souvenir

Nogle vil måske rynke på næsen over, at jeg på mange af mine ferier i udlandet køber hvidløg på markeder, som jeg bringer med hjem som souvenir. Det er ved at være en besættelse, at hver gang vi er ude at rejse, skal jeg helst besøge det lokale grøntsagsmarked, hvor bønder sælger ud af deres hjemmedyrkede grønsager. Jeg elsker at gå rundt der og kigge på afgrøder. De bedste boder er dem, hvor man kan se, at afgrøderne lige er trukket op af jorden. Jeg går udenom de boder, hvor grønsager og frugt er polerede og stablet i flotte arrangementer, kun beregnet til at lokke handlende til.

Der, hvor afgrøderne ligger i bunker, uvaskede og struttende sunde, finder jeg også de flotteste hvidløg. Jeg vælger dem ud med de største fed. Det er ikke til at se, hvilken sort det er, for toppen er ofte skåret af og den hvide skal omkring løget er intakt. Men det er også lige meget, for jeg tester dem alligevel af i forhold til, om de klarer at blive dyrket under vores himmelstrøg. I år købte jeg 4 hvidløg på et marked i Harzen, hvor vi var på vandretur. Klimaet er sammenligneligt med det danske, så jeg forventer ikke udfordringer på den front.

Jeg har i de forløbne år købt hvidløg i Kroatien, Mallorca, Marokko, Sverige, Nordspanien, Sydspanien, Grækenland, Italien og England. Jo fjernere og varmere himmelstrøg, jo dårligere bliver resultatet af hvidløgshøsten, kan jeg konstatere. Måske indeholder hvidløgene ikke de samme gener, der gør dem modstandsdygtige over for frost. Måske er sorterne tilpasset en anden jord, eller de har været sprøjtet. Det er ikke til vide, når man handler på markeder. Derfor sætter jeg altid souvenir-hvidløgene for sig selv i et bed.

Hvidløg skal sættes nu 

Hvidløg er en af de nemmeste grøntsager, man kan dyrke. Det er i starten af oktober, at de skal i jorden, så de kan nå at danne både rod og fed og vokse sig store til høst næste sommer.

Der er stadig varme i jorden og tilstrækkelig fugtighed til at sætte fut i feddene. Når temperaturen falder i løbet af efteråret, danner de først rødder. Når så det bliver vinter og koldere i vejret, går løgene i vinterdvale. De kan sagtens tåle frost, hvis altså de har nået at danne rødder.

I løbet af vinteren sker feddannelsen, og når solen i foråret varmer jorden op, så går det stærkt. Med de milde vintre, vi har haft, kan hvidløget godt begynde at spire selv midt på vinteren. Det klarer de fint, selvom frosten ofte er hård i februar.  

Man kan godt sætte hvidløg i det tidlige forår, men så er udviklingstiden kortere, og løgene bliver knap så store. Så der er intet at hente ved at sætte hvidløgsfed i jorden, når den er lun og ellers klar til såning.

Hvidløg mellem jordbær

I weekenden gjorde jeg bedene klar til hvidløg. Feddene sættes mellem rækkerne af jordbær. De har nemlig en gunstig virkning som nabo til jordbær. Hvidløg reducerer skimmelangreb og holder efter sigende de små sorte jordbærbiller på afstand. Jeg har aldrig set en jordbærbille i mine jordbærbede, og det tilskriver jeg hvidløgene. Jeg oplever dog skimmel i jordbærrene når juni er fugtig, og især hvis jeg glemmer at strø halm ud under jordbærplanterne.

Jordbærplanterne skal gødes i sensommeren, så de kan udvikle robuste planter, der sætter masser af bær næste år. Jeg nåede det ikke, da det var sommer. Men nu er der fyldt godt op med komposteret hestemøg, som er blevet arbejdet ned i jorden hvor hvidløgsfeddene sættes i starten af oktober. Så er der slået to fluer med et smæk, for jorden er løs og fuld af gode næringsstoffer til både hvidløg og jordbærplanter. 

Man sætter enkelt-fed med 10 cm afstand. Jeg bruger ”tommelfingermetoden” ved at presse feddet så langt ned i jorden, som min tommelfinger kan nå. Spidsen på hvidløgsfeddet skal vende opad. Der er plads til to rækker hvidløg mellem jordbærrækkerne, der står i et højbed med en samlet bredde på 120 cm. Feddene sættes forskudte, så hvert hvidløg kan udvikle sig optimalt.  

To slags hvidløg

Når jeg køber souvenir-hvidløg, ved jeg ikke hvilken slags det er, så det kalder jeg en ”ubekendt”.

Den ene sort, jeg kender og opformerer på, er den såkaldte ”Hard-neck” type, der får en hård og lang stængel, som krøller så sjovt under væksten og danner små topløg. Denne type kaldes også for ”Slangehvidløg”, da det nærmest ligner en slange med et langt spidst hoved, når topløgene endnu ikke er modne og har foldet sig ud.  

Den anden sort er en blødnakket type, der egner sig til at flette hvidløgsranker af. Blødnakkede hvidløg udvikler mange fed pr. løg, der har en lysere, tyk og beskyttende skal. Jeg dyrker sorten Thermidrome, som er det mest anvendte hvidløg til dyrkning i Danmark på grund af dets hårdførhed over for vores klima.

Slangehvidløg

Jeg er mest vild med slangehvidløg. Den sort, jeg dyrker, er af sorten Estisk rød. Dem har jeg købt hos et økologisk gartneri, så jeg kender sortsnavnet.

Ikke alene er slangehvidløget dekorativt i haven, det danner også nogle få, men store, smukke hvidløgsfed med lilla skal, der er meget aromatiske. Min erfaring er, at de er holdbare til langt hen på foråret. Mange steder kan man læse, at de ikke er så holdbare som de blødnakkede typer, men det er bestemt ikke min erfaring.

Når topløgene på Slangehvidløg er modne, har stænglen rettet sig helt op, og toppen med de små fine løg har foldet sig ud. Jeg vælger at klippe stænglen med hovedet af nogle af slangehvidløgene, for ellers vil det tage kraften fra løget, som så ikke bliver så stort. Topløgene kan man så, hvis man er tålmodig og kan vente på, at de efter 2 år har udviklet sig til store hvidløg med fed. Det første år danner de et enkelt lille rundt hvidløg der skal tages op om sommeren for at tørre, og så ned igen i oktober, så det kan starte feddannelsen, der året efter bliver til et helt hvidløg. Jeg har ikke denne tålmodighed, og nøjes i stedet med at dyrke på fuldt udviklede fed.  Men det kan være en ide at starte en større hvidløgsproduktion op på denne måde.

En særlig sort er elefanthvidløg

Jeg dyrkede engang elefanthvidløg, der egentlig ikke er et hvidløg, men en porre, der danner løg med fed. Det ligner til forveksling et kæmpestort hvidløg, men har en meget mildere smag. Smagen er så mild, at det ikke giver den forventede smagsforstærkning, som almindelige hvidløg giver. Men det smager alligevel godt, sødt og cremet når elefanthvidløg bages hele i ovnen, eller skåret i skiver i tomatsalat.

Elefanthvidløg sættes ligeledes som fed i oktober. Når det vokser sig stort om foråret, er stænglen tommelfingertyk og ligner til forveksling en almindelig porre, men de er først klar til høst, når stænglen lægger sig ned midt på sommeren.

Opbevaring af hvidløg

Det er ikke altid, jeg når at flette hvidløgsranker, som ellers vil være dekorative at have hængende i køkkenet. I stedet opbevarer jeg dem i løgkasser af træ stablet op i vores opvarmede udhus. Hvidløg skal nemlig helst opbevares lunt og tørt og ikke i et koldt køleskab.

Jeg nåede lige at høste hvidløg før CPHgarden løb af stablen sidst i juni. Her blev de blødnakkede sorter bundet i ranker og fungerede som dekoration i drivhuset i min showhave. Her pyntede de op sammen med tørrede krydderurter på snor. Smukt og dekorativt så det ud, og der duftede dejligt af nyttighed. Nu hænger de i vinduet i vores køkken, og jeg kan næsten ikke nænne at plukke af dem.

Hvilke hvidløg skal man købe?

Jeg dyrker som sagt på egne hvidløg, og har gjort det i mange år. Da jeg startede med at dyrke hvidløg i haven i Troense, købte jeg dem på torvet i Svendborg hos en økologiske landmand. Så var jeg sikker på, at de var dyrket økologisk og under danske vejrforhold. Det har givet store og kraftige løg i nogle år. Et år købte jeg økologiske hvidløg i supermarkedet, hvor oprindelseslandet var Frankrig eller Spanien. Det var også en meget vellykket høst. De fleste af mine souvenir-hvidløg har også været en succes, og er derfor efterfølgende flyttet over mellem jordbærrækkerne, og så får deres afkom en mere permanent plads i køkkenhaven.

Hvis man skal starte med at dyrke hvidløg, så er mit råd at købe lidt af hvert, prøve dem af og danne jeres egen erfaring. Tag dem fra, I bedst kan lide og har mest succes med. For min erfaring er, at hvidløg fra torvet, supermarkeder og grønthandlere er lige så gode som sætteløg fra planteskoler, hvis altså at de ikke viser tegn på sygdomme. Går man efter sortsbestemte hvidløg såsom ”Estisk rød”, ”Thermidrome” eller andre navngivne sorter, så skal man handle hos danske avlere. De kan købes pr. postordre på nettet.