(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Det er skønt at komme i haven på en dejlig, lun efterårsdag. Luften er frisk, farverne intense og energien høj, for der er nok at gøre med forberedelse til vinter og omlægning af havens bede. Det er jeg selv optaget af i min egen have, og det er mange andre haveejere også, kan jeg se på de forskellige spørgsmål, jeg modtager for tiden.

Jeg fik en mail fra en kvinde, der troede at artiskokker var en etårig plante. Hun undrede sig over, at dem, hun havde sået i det tidlige forår, ikke havde sat frugter. En anden kvinde har købt en masse tulipanløg, der skal lægges i krukker nu. Hun er usikker på om jord fra plantesække er godt nok som voksemedie. Andre har været optaget af havens design i forbindelse med omlægning af bede, for i oktober er jorden stadig lun.

Farverne er intense på en lun efterårsdag. Det er en god idé at planlægge efter, at der er blomstring fra tidligt forår til sent efterår. Der findes mange sorter, der kan blomstre til langt hen i november. Nogle af dem tåler endda frost.

Farve i haven gennem vinteren

Et par haveejere synes, at deres bede er ved at være ret kedelige at se på. Der er ikke så meget blomstring tilbage, og de sensommer-blomstrende stauder er allerede på retur. Findes der stauder, der kan blomstre til langt hen på efteråret?

Mange af de sensommer-blomstrende stauder holder blomstringen længe. Men vi har haft en meget tør sensommer, så mange af dem er afblomstret tidligere. Hos mig er det f.eks. purpursolhat og de lyserøde høstanemoner. De har lidt i tørken og er derfor hurtigt gået i frø for at sikre afkommet.

Men så kom regnen, og de sent blomstrende stauder giver nu farve til haven. Rigtig fine sorter til efterårets blomstring er kertepileurt, vernonia, høstasters, kæmpejernurt, visse sorter af høstanemoner f.eks. ”Prinz Heinrich” og ”Honorine Jobert”, hedebjergmynte ”Blue Cloud” og blåkant ”Walkers Low”, hjortetrøst ”Atropurpureum” og ”Snowball”, storkenæb ”Rozanne” og ”Dreamland”, pragtkærte ”, snebynke ”Elfenbein” og høststenbræk, der findes i flere sorter.

Når man omlægger bede, er det en god idé at lave en planteliste med stauder der blomstrer fra tidligt forår til sent efterår. De udvalgte sorter fordeles i bedet i mindre grupper, som gentages i hele bedet, så der er jævnt fordelt blomstring i hele bedet i hele sæsonen.

Det vil være fjollet at grave alle de tidligt blomstrende stauder op og udskifte dem med sent blomstrende stauder, for så er det en ommer, når vi når til foråret, og bedene ser kedelige ud.

En smuk farve gennem det meste af efteråret ses hos skønhedsøje (Coreopsis verticilata ”American dream”)

Oprydning i bede

Jeg fik et par reaktioner på en tidligere artikel, hvor jeg skrev at man skulle beholde de visne stauder i bedene gennem vinteren til gavn for insekterne. ”Det ser træls ud” – skrev en kvinde. ”Hvad er den dybere mening med det?” – spurgte en mand mig, for insekterne kan vel godt overvintre i en stængel eller frøstand der ligger ned og ikke stritter op i luften.

Jeg synes, at haven er meget flottere med smukke frøstande fra stauder og aks fra prydgræsser. De danner struktur til haven gennem vinteren. De nøddebrune frøstande fra sankthansurt, de fine skærme fra røllike og spirene fra anisisop og spydverbena er så dekorative sammen med aks fra elefantgræs, der er holdbare trods blæst og nedbør. Men det er selvfølgelig en smagssag, om det er fint eller ser træls ud. Mange synes, at det brune er grimt; det er farverne og blomsterne, der tæller. Men betragter man løvets og frøstandenes former og nuancer, så er der en mangfoldighed uden lige – også gennem vinteren. Det er smukt at blande dem med stedsegrønne formgivende planter for at tilføre den grønne og rødlige farve. Her er formklippede buksbom, småbladet kristtorn, taks, vortemælk og alunrod er gode bud. Blade fra løvehale er grønne det meste af vinteren og står med runde frøstande op ad de lange, visne stilke, der ikke sådan vælter i en vinterstorm. De holder endda til et lag sne.

Når stilke og frøstande lægges på jorden eller i kompostbunken bliver de fugtige og kommer i forbindelse med jord. Her er der svampe og bakterier, der går i gang med at nedbryde plantematerialet. Insekterne bor i hulrum, hvor der er tørt og godt at være. Frøstande og stilke fyldes med fugt og klasker hurtigt sammen, og så er det ikke så rart at krybe i skjul i en ”fugtig krybekælder”. De vil hellere bo tørt og godt. Selvfølgelig er der insekter, der fint kan tage bo i en fugtig bunke kvas. Begge miljøer er at foretrække, hvis man ønsker en mangfoldig have fyldt med liv. Fuglene lever også godt af frø og overvintrende insekter i frøstande og andet plantemateriale. Så lad det endelig blive i haven og lad være med at køre vissent plantemateriale på genbrugsstationen. Desuden synes jeg ikke, at bar jord hører hjemme i en have.  

Det er smukt når bedene i haven står med visne frøstande og græsser gennem vinteren. De stedsegrønne planter giver struktur og farve. Insekterne søger skjul inde i strå og de hule frø, der fungerer som deres bolig gennem vinteren.

Plantesække som krukkejord

Billig plantesækkejord er at foretrække, når man alene tager en økonomisk og kortsigtet betragtning. Men vil tulipaner trives i krukker fyldt med jord fra billige plantesække? – spurgte en kvinde mig forleden.

Der er stor forskel på kvaliteten af jord i plantesække. Plantesække godkendt til økologisk dyrkning er som regel noget dyrere, og de vælges oftest til, når der skal dyrkes spiselige afgrøder i dem. Hvis man er ligeglad med det, så kan man få plantesække i såvel den billige og dyre ende.

Det er vigtigt at vælge en jord til krukkerne af god kvalitet. Det betyder at den er næringsrig, muldrig og luftig så planternes rødder ikke drukner i en elendig jord der klasker sammen. En god jord kan holde på vandet og lader den vand, planterne ikke optager, sive væk. Planterne trækker vejret med rødderne, og de kvæles hvis jorden er alt for kompakt.

Jeg har prøvet at købe billige plantesække for at bruge jorden i potter med småplanter. De forblev nogle skravl sammenlignet med andre småplanter, som voksede i såkaldt planteskolejord. Det er jord beregnet til planter, som kan vokse i den i flere måneder og endda år, fordi jorden bevarer de gode egenskaber og ikke klasker sammen. 

Tulipaner rådner i dårlig jord, som klasker sammen. Bruger man i stedet planteskolejord eller krukkejord i god kvalitet, der er luftig, muligrig og næringsrig, så kan jorden genbruges til sommerens krukkeplanter, for tulipanerne når ikke at bruge næringsstofferne helt op. Man kan tilføje lidt frisk planteskolejord, og så er den tiptop. På den lange bane er der dermed penge at spare. De fleste producenter skriver på emballagen, om jorden kan bruges til flerårige planter. Det er som regel den bedste jord til krukkeplanter og derfor også til tulipaner.

Jeg foretrækker at lægge tulipanløg i god planteskolejord fremfor billig jord fra plantesække. Planteskolejorden kan genbruges til sommerens krukker, for tulipanerne når ikke at opbruge næringsstofferne. En god jord til krukker klasker ikke sammen og giver derfor et godt og luftigt vækstmedie.

Overvintring i kolddrivhus

En haveejer spurgte mig forleden, hvilke planter jeg lader overvintre i et drivhus uden tilskudsvarme. Hun vil spare på strømmen, ligesom jeg vil, og derfor vælger hun at tynde ud i sine sarte krukkeplanter. Kan de ikke tåle frost, skal de kasseres. Kan de tåle at stå beskyttet i et kolddrivhus, så er de velkommen.

I et kolddrivhus er der ikke frostfrit, men her kan planterne beskyttes mod vintervæde og vind.

Vintrene i Danmark har været til den lune side i mange år. Kommer der hård frost, er det ofte kun få dage, frosten hærger. Får vi en lang og meget kold vinter, så vil enhver sart plante lide i et kolddrivhus, for så er jorden stivfrossen.

Jeg har faste bede i drivhuset, hvor jeg kan grave krukkerne ned i jorden, og de vil således have en ekstra beskyttelse omkring rødderne. Der kan lægges spejdertæpper over planterne, så de også får beskyttelse af plantedele over jordhøjde.  Har man ikke faste bede, kan man komme langt med vintermåtter, jutemåtter eller spejdertæpper viklet omkring krukkerne.

Af sarte planter, som skal overvintre beskyttet men dog tåler ophold i kolddrivhus, er bl.a. forskellige salvier såsom ”Amistad”, der sydpå er en staude, men som betragtes som sommerblomst i Danmark. De klarer let frost, men skal dækkes til med fiberdug.

Derudover kan oliventræer, Himmelsk bambus, eucalyptus, ægte laurbær, rosmarin, passionsfrugt og figen i krukke. Er vinteren lun med lave frostgrader kan man være heldig med at overvintre lantana, felicia og marguerit i kolddrivhus. Man skal huske at dække dem med fiberdug, så der trænger lys igennem.

Citrustræer, nerier, skærmliljer, pelargonier og duftgeranier kan ikke tåle frost og skal derfor opbevares frostfrit.

Mange sarte planter overvintrer fint i et uopvarmet drivhus. De flyttes ind inden frosten kommer.

Artiskokker

En kvinde skrev til mig og ærgrede sig over at hun havde brugt plads og tid på at forspire artiskokker. Hun havde drømt om at kunne høste en masse frugter i sensommeren, men der kom kun blade. Planterne er store og flotte. Hun ville høre, om jeg havde foretrukne sorter, som sætter frugt den første sæson.

Artiskokker kan overvintre i Danmark, blot man dækker dem til med gran og visne blade i perioden fra nytår til starten af marts. De er følsomme overfor for meget vintervæde og frost omkring rodhalsen. Derfor skal de beskyttes i de mørkeste og koldeste måneder på året.

Artiskokker er noget af det første man sår i det nye år. Allerede i februar skal frøene i jorden for at der bliver en chance for, at de sætter frugt i første sæson. Jeg kan ikke fremhæve en sort frem for en anden, som med garanti sætter frugt første år. Derfor anbefaler jeg at forsøge sig med vinterdække. Mine artiskokker er store og kraftige. De har boet i køkkenhaven i 6 år, og har klaret hårde vintre.

Spiselige stauder

En børnefamilie henvendte sig til mig for at få rådgivning til et bed med flerårige, spiselige planter. De havde set en af mine artikler med opskrift på blomstersalat, og tænkte, at der må findes spiselige stauder, som kommer frem år efter år. Sådan et bed ønskede de foran terrassen ved køkkenet.

Jeg udarbejdede en planteliste til dem med blomstring fra tidligt forår til efterår. Eksempler fra plantelisten er hulkravet kodriver, skovmærke, almindelig aftenstjerne, smalbladet klokke, daglilje, hosta, hornviol, anisisop, hestemynte, moskuskatost, lavendel og mjødurt. Man kan også plante en masse krydderurter, hvor blomsterne også kan spises.

Græskar

”Hvorfor giver mine græskarplanter kun et græskar” – spurgte en haveejer mig forleden. Det kender jeg kun alt for godt selv, og derfor dyrker jeg ikke længere græskar.

For det første kræver græskar en solrig placering. De skal have masser af næring, som skal tilføres jævnligt gennem sæsonen. Og så må de ikke mangle vand. Jo mere vand og næring de får, jo flere græskar sætter planterne. De små frugtanlæg visner hen, hvis ikke de næres og vandes. Og så bruger planten det hele på et enkelt græskar.

Der er græskaravlere, som konkurrerer om at dyrke det største græskar. Her skal planten kun udvikle et græskar, som får tonsvis af vand og læssevis af gødning. Planten kan kvittere med et græskar på næsten et ton. Hvert år er der i Tivoli en konkurrence om Danmarks største græskar. I 2020 slog en dansker den nordiske rekord med et græskar der vejede 970,4 kg.

Jeg tvivler på, at det er målet hos den pågældende haveejer, som skrev til mig forleden. Hun ønskede mange mindre græskar som pynt til efterårets krukker.

Græskar kræver masser af vand og gødning for at vokse sig store. Her ses kæmpe græskar i Tivoli, hvor de kan veje næsten et ton.

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.