Oktober farver landskabet gyldent – smukke høstfarver i haven

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Ofte hører jeg folk sige, at efteråret gør dem vemodige. Lyset er hastigt på retur, og haven og skoven falmer. Her sidst i oktober er det som om, at vi får et ordentligt skud vitaminer og energi, når vi begiver os ud i haven og naturen. For her kan vi suge farver og lys til de mentale batterier inden vinterens komme. Oktober farver landskabet gyldent.

Går man en tur ud i haven og nærstuderer planterne, så er der et utal af nuancer i deres løv lige før de smider bladene. Skinner solen, så er det en ret intens oplevelse, som jeg ikke vil være foruden. Når jeg vælger planter til haven, er det ikke alene på grund af blomster, frugter eller bær, men også på den forvandling der sker med dem, når det bliver efterår.

Det er dog ikke altid, at jeg får undersøgt om løvet på planter også er fint i efteråret. I år opdagede jeg, at bladene hos silkepæoner får de smukkeste farver. De plejer at være kedelige og visne på denne tid af året, men i år står de dekorativt med flammende farver i rødt, orange og bordeaux. Pæonerne er næsten lige så fine, som når de står med store blomster i forsommeren. Så forlænger man på en måde sæsonen i haven, hvor det i efteråret er de flammende farver, der lyser lige så flot op, som når haven på en smuk sommerdag står i fuldt flor. Det er værd at tage med.

Noget at se på hele året

Man får en masse ud af planter der har noget at byde på hele året rundt.  

Sidste efterår plantede jeg en koreansk løn – Sorbus ”Dodong” i kanten af skovbedet. Der manglede et træ lige der, hvor der ikke var flammende orange høstfarver i andre planter. Det har rønnebærtræet i særdeleshed. Samtidig har det en smuk nøddebrun, glinsende bark med små lyse, tværgående striber. I foråret får det hvide blomsterklaser, der udvikler sig til orange rønnebær. Det er et forholdsvis slankt træ, som er fint i mindre haver og kan bruges som allétræ. Det er let at forestille sig en række træer med hvide blomster i foråret, orange bærklaser i sensommeren og flammende orange høstfarver i oktober. Insekterne nyder godt af nektar fra blomsterne, fuglene spiser lystigt af bærrene, og man kan sylte rønnebær til gelé og syltetøj.

Den samme sang kan jeg synge om bærmispel, som lige nu står med den smukkeste, intense orange høstfarve. Bærmispel er smuk hele året rundt. I april får den små, rosa blomster, der udvikler sig til små, purpursorte bær, som fuglene elsker. Kommer man dem i forkøbet, så kan man snildt spise de søde rosinagtige bær. Jeg har flere gange i sommers gemt mig under den 4 meter høje busk og faldet i staver.  For bærsætningen var enorm, og jeg kunne spise mig stopmæt. Der var rigeligt til både fuglene og mig.

Hvorfor skifter løvet farve?

Man kan godt undre sig over, hvorfor bladenes farver kan skifte fra grøn eller rød til så stærke høstfarver. Det er næsten som barndommens slik – forvandlingskugler, der bestod af flere lag farvet sukkerstof.

Hos planter er der også tre farvelag eller pigmenter, der bliver fremtrædende på forskellige tidspunkter. Den grønne farve kommer fra stoffet klorofyl, den gule og orange farve kommer fra carotenoider og de bordeaux farver kommer fra stoffet anthocyanin.

I foråret og om sommeren er der fuld skrue på den grønne farve, fordi klorofyl er i planternes grønkorn og indgår i fotosyntesen. Her omdannes lys, vand og CO2 til sukkerstoffer og ilt, der giver masser af energi og vækstkraft. I vækstsæsonen producerer planten hele tiden nyt klorofyl. Når der er gang i væksten, dominerer klorofylet, og det holder derfor de røde og blå farver nede.

Men carotenoider ligger stadig gemt derinde i bladene, ligesom en underliggende farve i forvandlingskuglen. Når det bliver efterår, og lyset reduceres, bliver bladenes produktionen af klorofyl gradvist sat ned, indtil den til sidst stopper helt. Klorofyl nedbrydes hurtigere i bladene end carotenoider, og derfor kommer høstfarverne frem.

Anthocyaninerne, der giver en bordeaux farve dannes af aflejringer fra fotosyntesen. Anthocyaniner reflekterer det røde og blå lys, og disse farver træder så også tydeligere frem, når klorofyl nedbrydes.

Mængden af klorofyl, som giver den grønne farve, forsvinder altså gradvist, og de tilbageværende pigmentstoffer som carotenoider og anthocyanider bevirker, at bladene skifter til gullige, orange og også rødlige/bordeaux farver.

Havens træer

Det er ikke kun de orange- og bordeaux farver der dominerer hos træernes løv i haven. Trompetkronen (Catalpa bignonioides) skifter farve fra dyb grøn til skrigende lime i efteråret. Når morgensolen kaster sine stråler ind i haven, er det trompetkronen der tager hele opmærksomheden. Jeg ser også denne forvandling hos mange stauder, bl.a. hos blåstjerne (Amsonia) og violfrøstjerner.

Lige overfor trompetkronen står en rødbladet spidsløn (Acer platanoides ”Royal Red”).  Spidslønnen udvikler de helt mørkerøde blade til en lysere rødlig høstfarve med et snert af grønt.

Japansk løn (Acer palmatum) har nok det mest rødlige løv blandt rødbladede træer, men falmer til en orangerød farve med et snert af grønt. Denne form for blegning ses også hos det næsten sortrøde paradisæbletræ ”Freja”. Til gengæld forvandler den rødbladede parykbusk fra mørk bordeaux blade til lysende orange.

Det er som om, at det hele vendes på hovedet her i efteråret, når det drejer sig om rødbladede træer.

Når koralbarklønnen (Acer palmatum ”Sangokaku”) smider sine blade, træder de koralfarvede grene og kviste tydeligt frem. Om sommeren har træet limegrønne blade, der i efteråret skifter til orange. En lidt sjov og skøn sammensætning af farver, men det kan træet jo ikke gøre for. Dette træ er kønnest om sommeren og om vinteren.

De kønneste buske

Det er et festfyrværkeri af farver hos blåbærbuskene, der står plantet i bærhaven. De er næsten pinkfarvede, en vidunderlig høstfarve når blåbærbuskene står plantet ved siden af efterårshindbærrene ”Autumn Bliss”, der giver store, røde bær. Blåbærbuskene er blikfang fra terrassen ved gavlen af huset, der vender mod haven. De er valgt og placeret der, netop for at danne blikfang her i efteråret.

Høstfarven hos papegøjebusken (Parrotia persica) har hele paletten af farver fra flammende gult over orange til bordeaux. Busken gør intet væsen af sig i forårs- og sommerperioden, men om efteråret lyser den op og har derfor fået en central placering i haven ved siden af rosenbuskene. Rosernes løv er nemlig ikke værd at skrive hjem om, bortset fra, at de gennem efteråret skyder med nye, friske skud, der både er grønne og rødlige. Flere af dem remonterer og danner nye knopper og roser. Det er som om, at de er ligeglade med, at frosten kan komme når som helst.

Almindelig benved gravede jeg engang op i hækken bagerst i haven. En fugl havde sikkert siddet i toppen af hækken og skidt et frø som spirede dernede mellem skvalderkål og brændenælder. Man ser ofte benved i hegn og skel rundt omkring markerne i Troense. Herfra stammer busken, er jeg sikker på.

Benved er utrolig smuk i efteråret, hvor den lyser op med de mørke røde og bordeaux høstfarver og karakteristiske pink frøstande. Jeg plantede busken ud i et bed og har opstammet den, så den er blevet til et lille træ med en fin rund krone. Det er høstfarverne, som gjorde, at jeg valgte det til haven. Det gør heller ingen væsen af sig i sommerperioden.

Genbrug af havens smukke løv

Nu ligger bladene spredt som et tæppe hen over plænen. Snart rives de sammen og smides ind mellem alle planterne i bedene. Det ligner en farvestrålende palet med et miks af farver fra gult, over brunt til orange og bordeaux.

Bladene omsættes til den lækreste bladmuld direkte i bedene. Vil man have lidt på lager til krukkerne, så kan bladene puttes i gamle jutesække eller i store poser, hvor de omsættes gennem vinteren. Alle beholdere kan ellers anvendes til at fylde blade i, blot der er nok med luftcirkulation, så bladene ikke rådner.