Fuglene i haven om vinteren

Date
okt, 31, 2022

(Denne artikel har været bragt i Jysk fynske mediers magasin Livsstil)

Går man ud i haven efter mørkets frembrud, kan man høre en snorkende lyd henne fra hækken, for her snuser pindsvinet rundt og leder efter orme under de visne blade. I baggrunden er der høje brøl nede fra skovbrynet, som godt kan gøre det lidt uhyggeligt derude. Det er bukkene, der er i brunst. Senere, når jeg ligger under dynen, kan jeg høre uglerne tude og rævene bjæffe.  

Men så er der også musestille indtil morgengry, hvor standfuglene begynder at pippe og skræppe. Det er ikke en yndig sang som om sommeren, hvor man vækkes af fuglesang midt om natten. Her kan en enkelt hanes galen vække områdets fugle og sætte hele koret i gang. Det er en lyd, jeg savner her i vinterhalvåret.

Rigt fugleliv i haven

Der er nemlig ikke noget dejligere, end når haven fyldes med fuglesang. Året rundt giver fuglene liv i haven, og samtidig gør de stor nytte ved at spise mange skadelige insekter og smådyr.

Om foråret piler skovspurvene ud og ind af redekasserne på gavlen af vores træhus og henter føde til fugleungerne. Med få minutters mellemrum vender de tilbage til redekassen med munden fuld af små insekter og smådyr, som de finder i planterne og på jorden rundt omkring i haven. Det er ikke småting, de små spurvefamilier kan sætte til livs i løbet af foråret og sommeren.

De bor her stadig om vinteren og bruger redekasserne på gavlen. Her putter de sig, når stormene raser og det er pivkoldt udenfor. Der er stadig føde at finde i de visne frøstande fra planter og under barken på kævler og i de gamle æbletræer, hvor insekterne er krøbet i skjul for vinteren.

Varieret beplantning

Haver, der er indrettet fuglevenligt, kan rumme op til dobbelt så mange fugle pr. kvadratmeter som skovene.

Man kan tiltrække mange forskellige fuglearter ved at indrette haven med en varieret beplantning af stauder, urter, buske og træer. Fuglene er nemlig vidt forskellige hvad angår deres foretrukne føde. Større fugle, såsom solsorte og drosler, elsker orme, biller, bær og frugt. Små fugle som musvitter og mejser foretrækker små insekter og frø. Det er værd at tænke på, når haven anlægges og man gerne vil holde på fuglene.

Der findes træer og buske, som bærer bær og frugt gennem vinteren. Nogle roser bærer hyben, visse paradisæbletræer beholder de små æbler på helt til det spæde forår, og tjørnehækken har små røde bær, som fuglene elsker, gennem det meste af vinteren.

Når vi sidder inde i stuen, kan vi kigge ud på roserne ”Tumbling Waters” og iagttage solsorter spise løs af de små røde hyben. Der er liv nede ved jorden under paradisæbletræerne ”Gorgeus”, for her ligger de små æbler og er et rent overflødighedshorn af vitaminer i starten af vinteren.

De små spurve og mejser holder sig fast på stænglerne af visne stauder med frøstande. Der er masser af føde i purpursolhatte, anisisop, pragtkerte og røllike. I brændestakke piler de ud og ind og finder små biller, som lever i sprækker og under bark.

Ly og skjulesteder

Det er nok især ly og skjulesteder, der holder på fuglene i haven. De har jo vinger, og kan flyve over til naboen og forsyne sig med føde. De er ret ligeglade med, om der er hæk og hegn imellem matriklerne. Hvad det er for fugle, der slår sig ned i områder, afhænger naturligvis også af, hvor i landet man bor. Om det er i eller tæt på skov, i et villakvarter, i åbent landskab eller ved havet. Hver fugl har sit foretrukne levested. I villakvarterer holder fugle til i haver med mange gode skjulesteder. Hvis kvarteret består af hække, store græsplæner og terrasser uden særlig meget andet vækst, så er det sparsomt med fugleliv.

Det er selvfølgelig vigtigt med planter, der giver frø, bær og frugt, som fuglene spiser, men der skal også være buske og træer med stedsegrønne blade og nåle, som fuglene kan gemme sig i og søge ly for vejr og vind, eller et tæt krat, hvor nogle fuglearter bygger rede.

Særligt om vinteren er det godt med stedsegrønne planter, der er gode gemmesteder, når havens øvrige planter står nøgne. Her kan fuglene også være i skjul for rovfugle og andre farlige dyr, såsom katte. Efeu der kravler op i hegn og træer kan til tider være irriterende, hvis ikke man får styret plantens iver efter at brede sig og dække alt på sin vej. Men fuglene elsker at gemme sig derinde og solsorterne bygger deres rede, kan jeg se, når jeg en gang imellem får taget mig sammen til at rydde ud i krattet.

Den lille gærdesmutte, som vi ikke ser så tit i haverne længere, bygger sin kugleformede rede af mos, kviste og visne blade i træer, tæt krat eller i brændestabler. Jeg fandt reder i en gammel brændestabel, som vi væltede, da brændevæggen fra min showhave blev sat op. Den var tilgroet med efeu og var derfor den perfekte bolig for gærdesmutten. Jeg håber, at de finder et nyt hjem, for det er hyggeligt at iagttage når de smutter ud og ind af deres skjulested og henter føde, og så får de en masse unger, som bor trygt og godt i haven.

Hulebyggerne

Mange fugle bygger rede i store, gamle træer, i huler og sprækker og højt oppe mellem grenene i redekasser. Stære ynder for eksempel at bo side om side i redekasser placeret højt oppe over jorden på pæle eller i høje træer. Ovre hos naboen er der sat en masse stærekasser op på gavlen af en bygning. Fint ser det ud, og hyggeligt er det, når stærene finder vej over til os for at spise æbler som vi gemmer til hele vinteren og spreder ud over plænen, når nedfaldsæblerne er spist op. 

Naboen har sat stærekasser op på gavlen af deres hus. Stære er også sociale fugle, der helst bor tæt på hinanden. Man ser dem også i flokke på plænen om vinteren, hvor de spiser af æbler, som jeg har lagt ud til fuglene.

Flagspætten bygger rede i huller i gamle træer, og dem er der mange af i haverne og i skoven i Troense. Jeg får ofte besøg af flagspætten om vinteren, hvor den spiser løs af fedtkuglerne, som jeg har hængt op i træerne tæt på huset. Man kan måske kalde det for lokkemad, for jeg nyder at sidde derinde bag ruden og iagttage den flotte fugl.

Mange insekter, biller og larver bor i sprækker i træerne og er en vigtig fødekilde for fuglene, også om vinteren. Så man skal tænke sig godt om, inden man fælder de gamle, værdifulde træer, der har så meget at byde på til livet i haverne.

Adgang til vand

I 2018 døde mange gærdesmutter af tørst under tørken i sommerperioden, og mon ikke også det var tilfældet i år, hvor vi har haft en næsten lige så tør sommer. Gærdesmutten flyver nemlig ikke så langt for at finde føde og vand. Derfor er det vigtigt at sørge for tilgang til vand flere steder i haven, netop for at fugle, smådyr og insekter ikke skal tørste. Det er også vældig dekorativt at have spejlbassiner og vandfade stående rundt omkring i bedene.

Vand er også vigtigt om vinteren. Hvis vinteren bliver hård med meget frost, er der også risiko for, at mange fugle dør af tørst, for det er umuligt at drikke frossen vand. Mange glemmer at give fuglene vand om vinteren. I mange villakvarterer er der ikke naturlige vandhuller eller vandløb i nærheden, der ikke fryser til, og som fuglene kan slukke tørsten ved eller tage et bad i. Det er faktisk vigtigere at sørge for vand til fuglene end foder. Overalt i naturen er der som regel føde at finde i planternes frøstande, hvor der både er frø og overvintrende insekter. Under de visne blade på jorden gemmer der sig også frø, bog fra bøgetræer, biller og andet kravl.

Man skal bare huske at holde vandet frostfrit, hvilket kan gøres på flere forskellige måder. Nogle bruger en akvarievarmer, varmeplade til hønsehold, fyrfadslys under vandtrug m.m. 

Fugleliv ved foderbrættet

Lige nu er det svært at forestille sig, at temperaturen kommer ned under frysepunktet. De fleste vintre er efterhånden milde, og så er det overflødigt at fodre fuglene, for der er rigeligt for dem at finde derude i naturen. Så for hvis skyld er det, at jeg fodrer fuglene i haven? Jeg tænker, at det nok mest er for min egen skyld. Foderet er lokkemad og det giver underholdning på en kedelig vinterdag. Her sidder jeg inde bag ruden i tegnestuen og laver overspringshandlinger ved at registrere alle de forskellige slags, der besøger foderbrættet. Det ligner et tivoli lige udenfor vinduet, for der hænger diverse fodertrug, dekorative ophæng til fedtkugler, pileflet til æbler, neg med sløjfer på som hænger i træerne. Fuglene er nok ligeglade med, om fedtkuglen kan hænge i tørvejr under et lille sødt tag af irret kobber med en fugl på toppen, men producenterne har fanget fidusen i at gøre fuglefodring til en pyntelig forretning.

Når vinteren er hård og der er kamp om foderet trøster jeg mig med, at de små fugle kan blive mætte af foder med højt energiindhold. Så kan de opbygge fedtdepoter, der hjælper dem med at holde varmen, når det er pivkoldt og vejret er barskt. Jeg stiller derfor foder og vand ud regelmæssigt. Fuglene søger især føde tidligt om morgenen, og de tilpasser sig fodringstidspunktet, så de ikke bruger så meget energi på at søge efter føden. En bjørnetjeneste er det måske.

Variationer i foderet

Hvis man vil have en variation af fugle i haven gennem den hårde vinter, så skal der også være variation i foderet. Fuglene foretrækker forskelligt føde. Fugle med store næb, såsom dompap, kernebider, stilits og bogfinke elsker solsikkefrø, som de kan knække med deres kraftige næb. De kan bedst lide at blive fodret på jorden.

Skovspurve kan lide det hele, også korn som mejserne ikke gider at spise. Skovspurvene sidder gerne ved fasanernes foderskål og guffer løs af både majs og hvedekerner. Spurvene er lidt klodsede fugle. De kan bedst lide at blive fodret, hvor der er fast grund under fødderne, enten på jorden eller i fuglebrættet.  De er sociale, og spiser gerne i flok. Det kan være svært for mejser og musvitter at komme til, når foderbrættet er fyldt med fede skovspurve

Mejser og musvitter elsker solsikkefrø og nødder. De er, i modsætning til skovspurvene, ikke sociale. De bor helst for sig selv i fuglehuse langt fra andre fugle. De henter deres foder ved foderbrættet, og flyver væk i sikkerhed i hækken, for at spise i fred.

Mejser (topmejser, halemejser, blåmejser og sortmejser) spiser meget gerne fedt, især med hampefrø og solsikkefrø.  Spætmejsen er en hertug, der hurtigt tager herredømmet over foderbrættet. Den jager de andre fugle væk, spiser sig mæt i frø og nødder, og flyver hjem til boligen i hullet i det gamle egetræ bagerst i haven.

Flagspætten sniger sig også ofte til at sætte sig og hakke fedtkuglen til plukfisk, så den falder til jorden. Hernede hopper rødhalsen rundt og nyder at spise smuldet fra fedtkuglen.

Solsorter, drosler, stære, sjaggere og silkehaler elsker æbler og bær. De kan hurtigt rydde både de nedfaldsæbler, der ligger strøet ud på plænen, de bærbærende buske for bær, eller rosenbedene for små hyben.

Min erfaring er, at vildfugleblanding fra supermarkeder, som er fyldt med korn, slet ikke er populært at lægge i foderbrættet. Det er mest duerne, der spiser det, og måske skovspurvene, når alt andet er spist op. Jeg spreder det i stedet på jorden, og så guffer fasaner og andre større fugle det lystigt i sig.

Æbler på depot til fuglene

Vores æbletræer af sorten Belle de Boskoop leverer hvert år mange flere æbler, end vi selv kan nå at spise. Nogle af dem kører vi på mosteri, og får lavet til æblemost. Andre gemmer vi til vinteren, for de er meget holdbare. Vi kan have æbler helt til marts måned, så det kan blive til mange tærter, æbleflæsk og fyldte ænder til jul.

Men de fleste gemmer vi til fuglene. Inden de falder ned under et af efterårets stormvejr, plukker vi nogle kasser, for æblerne holder bedre, når de ikke får stød i faldet til jorden. Når det er vinter og koldt, smider jeg hver morgen et par håndfulde ud på plænen.  Så kommer solsortene og fasanerne, men af og til lander flokke af sjaggere og silkehaler, for at spise sig mætte i æbler, inden de flyver videre. Det er så smukt, når store flokke af smukke fugle slår sig ned i haven.

Fasanen Henry er blevet væk

Igennem mange år har vi haft fasanen Henry 1, 2 og 3 i haven. Han har haft sit harem af koner omkring sig. Sidste år talte jeg det til 12 hunfasaner, der holdt til ved foderskålen gennem vinteren. Men da det blev forår, stoppede jeg med at fodre dem, og så gik de løs på småspirer, udplantningsplanter og georginerne, for sultne var de, og her boede de. Jeg blev så træt af dem, at jeg besluttede mig for ikke at fodre på dem længere.

Det er som om Henry har læst mine tanker. Pist væk er han. Måske er han spist af en ræv eller skudt af en jæger. Måske er han flyttet hen til et andet kvarter, hvor servicen ser ud til at blive bedre. Måske kommer jeg til at savne hans selskab og underholdningen, når han står derude foran vinduet til tegnestuen, og venter på, at jeg siger godmorgen, henter lidt æbler og majskorn og mætter maverne på flokken.

Jeg har nydt hans selskab, når jeg går tur i haven med Henry i hælene. Bliver det for kedeligt, så må jeg finde en ny Henry at gøre tam. Og det gør man bedst med lidt korn og majs i lommen.

oznor

Helle Troelsen

Leave a comment

Related Posts

Om Troensehaven

Helle Troelsen er havearkitekt og indehaver af Troensehaven. Troensehaven henvender sig til private haveejere, til offentlige og private virksomheder i hele landet, som søger en havearkitekt til design af haverum.

Kommende arrangementer

Der er ingen kommende begivenheder på dette tidspunkt

Nyhedsbrev

Jeg skriver både her og hos Jysk Fynske Medier om livet i haven. Meld dig til her og få seneste nyt.